Legislator Case Law & Legislation
C19881319032 DK

Til sædekornsfirmaerne og forædlervirksomheder vedrørende tidsfrister for indsendelse af prøver af sædekorn til kontroldyrkning i 1988

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1988 13190 Historic

Til sædekornsfirmaerne og forædlervirksomheder vedrørende tidsfrister for indsendelse af prøver af sædekorn til kontroldyrkning i 1988

Prøver af sædekorn til udsåning i Statsfrøkontrollens kontrolmark bedes indsendt senest den 8. april 1988. En opgørelse over, hvilke nye sorter der forventes indsendt prøver af, bedes indsendt senest den 15. marts 1988.

Af Hensyn til planlægningen af Statsfrøkontrollens kontrolmarker med korn bedes prøver af sædekorn, som skal undersøges i henhold til sædekornsreglerne, indsendt senest den 8. april 1988. For prøver modtaget efter denne dato, vil der blive beregnet et forsinkelsesgebyr på 40.00 kr. pr. prøve.

Vi anmoder endvidere firmaerne om at indsende en opgørelse over de sorter, der ikke er på dansk sortsliste, og hvor der forventes indsendt prøver til kontroldyrkning. Denne opgørelse bedes indsendt senest den 15. marts 1988.

For sorter, der endnu ikke er på sortsliste, og som er i 2. års afprøvning i Danmark, vil Statsfrøkontrollen kunne fremskaffe standardprøve fra Tystofte. På kontroldyrkningsbeviset vil blive anført, om der ved kontroldyrkningen er blevet anvendt en uofficiel standardprøve.

Hvor det drejer sig om udenlandske sorter eller sorter i 1. års afprøvning i Danmark, vil Statsfrøkontrollen kontakte indsenderen og bede vedkommende om selv at fremskaffe en officiel standardprøve.

Kontroldyrkningsbevis kan kun udstedes for prøver af en sort, hvortil der foreligger en standardprøve, og avlen på partier af nye sorter vil kun kunne godkendes til certificering, såfremt der har været udsået en officiel standardprøve ved kontroldyrkningen af udlægspartiet.

Med venlig hilsen

Jette Nydam

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →