Forretningsorden for Landbrugsministeriets Artsnavneudvalg.
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. Landbrugsministeriets Artsnavneudvalg, der er nedsat den 11. juli 1979, er rådgivende for Landbrugsministeriet i spørgsmål vedrørende kulturplanters og ukrudtplanters arts- og varietetsnavne og fremkommer med anbefalinger til ministeriet herom med henblik på at gennemføre en ensartet anvendelse af disse navne i alle forhold med tilknytning til jordbruget.
Udvalgets sammensætning.
§ 2. Udvalget består af 14 medlemmer, der udnævnes af landbrugsministeren efter indstilling af
Statsfrøkontrollen 1 medlem Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Botanisk Institut 2 medlemmer Havebrugsinstituttet 1 medlem Institut for Landbrugets Plantekultur 1 medlem Københavns Universitet, Botanisk Centralinstitut 2 medlemmer Landskontoret for planteavl 1 medlem Statens Planteavlsudvalg 3 medlemmer Statens Plantetilsyn 1 medlem Dansk Erhvervsgartnerforening 1 medlem Dansk Sprognævn 1 medlem
§ 3. Formanden udpeges af landbrugsministeren efter indstilling fra udvalget.
§ 4. Udvalget vælger selv sin næstformand blandt medlemmerne.
Sekretariatet.
§ 5. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af Statsfrøkontrollen, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby.
Udvalgets opgaver.
§ 6. Udvalget behandler de fra Landbrugsministeriet fremsendte sager og giver indstilling med forslag til disses løsning.
Stk. 2. Udvalget kan på eget initiativ tage spørgsmål op til behandling og på grundlag heraf fremkomme med forslag og indstillinger.
Stk. 3. Udvalget kan nedsætte underudvalg til behandling af særlige spørgsmål.
Udvalgets arbejdsform.
§ 7. Udvalgets sager behandles normalt på møder. Afgørelse kan dog træffes ved skriftlig votering efter udsendelse af sagen til udvalgets medlemmer.
Stk. 2. Udvalget afholder møder efter formandens beslutning eller efter begæring af mindst 3 medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Der kan indkaldes særligt sagkyndige til at deltage i udvalgets møder.
Stk. 4. Udvalget kan træffe beslutning ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Forud for møderne udsendes en af formanden og sekretariatet udarbejdet dagsorden.
Stk. 6. Formanden, og i dennes fravær næstformanden, leder udvalgets møder.
Stk. 7. Sekretariatet udarbejder referat af udvalgets møder og udsender dette til medlemmerne.
Stk. 8. Udvalgets daglige forretninger forestås af sekretariatet.
Udvalgets udgifter.
§ 8. Udgifter i forbindelse med udvalgets arbejde dækkes over Statsfrøkontrollens bevillinger. Udgifter vedrørende de enkelte udvalgsmedlemmers deltagelse i udvalgets møder dækkes over de indstillede institutioners bevillinger.
Ikrafttræden.
§ 9. Forretningsordenen træder i kraft den 17. februar 1988. Samtidig ophæves forretningsorden for Landbrugsministeriets Artsnavneudvalg af 1. oktober 1982.
Landbrugsministeriet, den
P.M.V.
E.B.
Henrik Wanscher
Kontorchef
Forretningsorden for Landbrugsministeriets Artsnavneudvalg.
Ingen