Produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter

Produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter

Generel orientering

Hvad handler loven om?

Landbrugsministeriets lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning af jordbrugsprodukter giver mulighed for, at virksomheder nu kan få tilskud til produktudvikling af jordbrugsprodukter.

Produktudvikling kan både vedrøre nye produkter og nye anvendelser af kendte produkter.

Tilskud kan søges af private virksomheder, andelsselskaber, aktieselskaber, ApS'er, personligt drevne virksomheder o.s.v., grupper af private erhvervsvirksomheder m.v., samt forsknings- og forsøgsinstitutioner.

Formålet med ordningen er at øge den samlede produktudviklingsindsats i forarbejdningssektorerne. Et af midlerne er et samarbejde mellem landbrug, levnedsmiddelvirksomheder, forskning og industri, men også en udviklingsindsats i enkeltvirksomheder er vigtig.

Søger De om tilskud, skal De kunne sandsynliggøre, at De har den fornødne faglige baggrund for at gennemføre udviklingsarbejdet.

Tilskuddene skal være et incitament til at øge produktudviklingen. De skal derfor sandsynliggøre, at projektet vil øge Deres samlede udviklingsaktivitet og at tilskuddet betyder noget for om projektet gennemføres.

Der skal være tale om markedsorienteret produktudvikling, og der må højst gå 5 år inden et projekt giver overskud.

Hvad omfatter projekter om produktudvikling?

De skal beskrive udviklingsarbejdet som et projekt. Det vil sige, De fagligt skal beskrive, hvor De står med projektet i dag, og hvad målet for arbejdet er. Der skal også foreligge en plan for det arbejde, der skal gennemføres for at nå målet.

De kan søge tilskud til såvel nyudvikling som til forbedring af eksisterende produkter og processer, hvis projektet har en reel nyhedsværdi.

Ved produktudvikling af fysiske produkter tænkes særligt på produkter, der

- er nye produkter, der giver nye afsætningsmuligheder for basisprodukter

- er biprodukter fra forarbejdning af basisprodukter, og som betyder, at man bedre kan udnytte og sælge basisprodukter.

Et projekt kan også give et kendt produkt nye egenskaber af teknisk eller smagsmæssig karakter m.v., eller betyde at et kendt produkt bliver væsentligt billigere, og derved kan opnå nye markedsmuligheder af væsentligt ændret karakter.

Projekter om proces- og systemudvikling er også omfattet af ordningen.

Hvilke udgifter kan De få tilskud til?

De kan typisk få tilskud til direkte lønudgifter, konsulentbistand og materialer m.v., i forbindelse med projektet.

Der kan også gives tilskud til andre udgifter, som er nødvendige for at udnytte resultaterne af udviklingsarbejdet erhvervsmæssigt. Det kan være udgifter til at undersøge markedsføringsstrategier, planlægge markedsføring, testmarkedsføring og -lancering. Tilskud kan ikke gives til almindeligt afsætningsarbejde. Tilskud til investeringer i anlæg, andel i afskrivninger, generelle drifts- og serviceudgifter m.v. kan ikke gives, med undtagelse af visse bygnings- og inventarinvesteringer, hvis disse investeringer er nødvendige forudsætninger for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser.

De kan ikke få tilskud til omkostninger, som er betalt eller som De har påtaget Dem at betale, inden De har fået tilsagn om tilskud.

Tilskuddets størrelse

Der kan gives tilskud, der dækker op til 40 pct. af meromkostningerne ved udviklingsarbejdet.

Der kan gives 40 pct. tilskud til

- udviklingsprojekter, der involverer grundforskning,

- projekter, der vedrører udvikling af forarbejdede økologiske produkter,

- tilfælde, hvor der stilles krav til tilbagebetaling af mindst 15 procentpoint, hvis det udviklede produkt eller produktionsmetoden får beskyttelse efter patentlovgivningen eller anden eneretslovgivning, og hvis det økonomiske udbytte af projektet for ansøgeren væsentligt overstiger tilskudsbeløbet,

- udviklingsprojekter, hvor 40 pct. tilskud er nødvendigt for at sikre gennemførelse af et projekt, der er af offentlig interesse, og hvor resultaterne vil blive offentliggjort, så snart de foreligger,

- udviklingsprojekter, hvor den samlede støtte ikke overstiger ca. 875.500 kr. (100.000 ECU),

- andre projekter, hvor særlige grunde taler for en støtte på 40 pct., idet sådanne sager i hvert enkelt tilfælde skal notificeres for EF-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 93 i EØF-Traktaten.

Der kan ydes tilskud på op til 35 pct. i tilfælde, hvor projektet gennemføres af en lille eller mellemstor virksomhed med højst 175 heltidsbeskæftigede.

I andre tilfælde ydes tilskud på op til 25 pct.

Ovenstående tilskudssatser kan fraviges i visse tilfælde, når det er forsknings- og forsøgsvirksomheder, der står for udviklingsarbejdet.

Tilskuddet kan sættes ned eller falde bort, hvis projektet får tilskud efter andre love.

Projekter, hvor de samlede udgifter er budgetteret til mindre end 100.000 kr., kan ikke få tilskud, med mindre der er tale om en enkelt virksomheds andel i et gruppeprojekt.

Der er ikke fastsat nogen overgrænse for tilskuddets størrelse, og der er ikke fastsat nogen grænse for hvor stort et tilskud, en enkelt virksomhed kan modtage. En virksomhed kan også få tilskud til flere projekter.

Hvordan bliver tilskud udbetalt?

Tilskuddet kan udbetales

- når udviklingsarbejdet er afsluttet, eller

- i rater, efterhånden som projektet bliver gennemført, eller

- som forskud, efterhånden som udgifterne bliver betalt.

De kan få ratebeløb op til 4 gange om året.

Hvis det er nødvendigt, for at projektet kan gennemføres, kan De få forskudsbeløb op til 4 gange om året.

Alle udbetalinger sker på grundlag af en opgørelse på en særlig blanket. De kan få blanketten i Jordbrugsdirektoratet. Alle opgørelser skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

De kan bestemme, at tilskud skal sendes til en bank eller sparekasse.

Det er en betingelse for tilskud, at projektet startes og afsluttes indenfor aftalte tidsfrister.

Rapportering

Senest 3 måneder efter det aftalte sluttidspunkt skal De sende Jordbrugsdirektoratet et projektregnskab og en faglig rapport for projektet. Den faglige rapport skal De lave ved at besvare et spørgeskema, som Jordbrugsdirektoratet udsender. Skemaet skal De supplere med en rapport, hvor De gennemgår udviklingsarbejdets faglige resultater og sammenholde disse med oplysningerne i ansøgningen. Det er en betingelse, at man besvarer yderligere spørgsmål, af relevans for bedømmelsen af projektets gennemførelse og resultater.

De skal ikke rapportere undervejs i projektet, medmindre der sker væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige udviklingsplan.

Offentliggørelse

I særlige tilfælde, kan bevillingsnævnet indsætte vilkår i tilskudsaftalen om offentliggørelse af resultater m.v. af det pågældende projekt. Man vil herved afveje hensynet til udbredelse af kendskabet til vellykkede resultater af projektet mod hensynet til Deres konkurrencemæssige interesser, herunder i forhold til eneretslovgivning m.m.

Lovgrundlag og administration

Grundlaget for ordningen er lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter og bekendtgørelse nr. 73 af 12. februar 1988.

Et særligt bevillingsnævn administrerer loven.

Jordbrugsdirektoratet er sekretariat for bevillingsnævnet og udfører bevillingsnævnets beslutninger.

Såvel medarbejdere i Jordbrugsdirektoratet som medlemmer af bevillingsnævnet har tavshedspligt om de konkrete sager.

Tilskud fra brancherne

Udover statstilskuddet kan De i mange tilfælde få tilskud til produktudviklingsarbejdet fra en brancheorganisation. Nærmere oplysninger om mulighederne kan De få ved at henvende Dem til et af følgende tre branchenævn, der er oprettet af brancheorganisationerne

Branchenævnet for Danske slagterier okse- og svinekødssektoren Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V tlf. 01 11 60 50 Mejeribrugets Branchenævn Mejerikontoret Frederiks Alle 22 8000 Århus C tlf. 06 13 26 11 Branchenævnet for øvrige Landbrugsrådet landbrugsprodukter Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Tlf. 01 14 56 72

De kan vælge at søge tilskud både i branchenævn og hos det offentlige eller alene hos det offentlige.

Søger De kun tilskud hos det offentlige, sender De ansøgningen direkte til Jordbrugsdirektoratet.

Søger De tilskud både i branchenævn og det offentlige sendes ansøgningen først til branchenævnet. Når branchenævnet har truffet en afgørelse, sender nævnet sagen til Jordbrugsdirektoratet. Det er den samme ansøgning i begge tilfælde. Det vil dog være en fordel, at De samtidig med ansøgningen til branchenævnet sender en kopi af ansøgningen til Jordbrugsdirektoratet.

Det er ikke en betingelse for offentligt tilskud, at branchenævnet beslutter at yde støtte.

Ansøgningsvejledning

For at lette såvel Deres som bevillingsnævnets og Jordbrugsdirektoratets arbejde anbefales det, at De skriver ansøgningen efter nedenstående retningslinier.

Spørgsmålene under de enkelte punkter i dispositionen er alene tænkt som vejledende. Spørgsmål, der er mindre relevante for netop Deres virksomhed, kan blot springes over. Tilsvarende er De velkommen til at give andre oplysninger, som De finder er af betydning for vurderingen af ansøgningen.

Har De til nogle punkter materiale liggende, som er lavet til andet formål, kan De vedlægge dette som bilag og blot henvise hertil i selve ansøgningen.

Skemaet sidst i vejledningen anvendes af Jordbrugsdirektoratet som et stamblad på sagen, og skal derfor udfyldes og indsendes samtidig med ansøgningen. Det resumee, De skal skrive på skemaet, skal være kort og klart. Det skal give et billede af projektet og af, hvad projektet kan betyde af gevinster.

Har De tidligere søgt tilskud til produktudvikling under Landbrugsministeriet, indledes ansøgningen med tidligere sagsnr. på ansøgninger.

De behøver herefter ikke at medtage tidligere indsendte oplysninger om virksomheden, herunder regnskab, brochurer m.v. i den nye ansøgning. I fornødent omfang meddeler De blot, hvad der er sket siden sidst.

Om udviklingsprojektet

A Udviklingsarbejdets faglige indhold.

Dette punkt kan De ofte dele i 3 afsnit

- Hvilke rent teknisk/faglige mål er der for projektet? (Hvilke f.eks. specifikationer ønskes opnået med projektet, eller hvad er de væsentligste kendetegn ved slutproduktet?).

- Hvor står projektet rent fagligt i dag? Hvad er der eventuelt allerede gennemført frem til nu?

- Den faglige plan for arbejdet for at nå disse mål. (Især ved større projekter kan det være rimeligt at dele planen op i naturligt afgrænsede delopgaver).

Det er ofte en fordel at belyse projektet med bilag, f.eks. brochurer om eksisterende eventuelt konkurrerende produkter, relevante tidsskrifter, artikler eller lignende. Findes der grovskitser for det, der tænkes udviklet, vil de ofte kunne støtte beskrivelsen. Sådant bilagsmateriale bør dog ikke blive alt for omfattende.

Som yderligere vejledning er der nedenfor nogle mere præcise spørgsmål, der vil være typiske for udviklingsprojekter.

A 1 Udvikling af fysiske produkter til produktion og salg.

- Hvad er det for et nyt produkt, der skal udvikles?

- Hvad er de væsentligste nye kendetegn ved produktet?

- Er det en videreudvikling af et kendt produkt?

- Hvorved adskiller produktet sig fra konkurrerende produkter?

- Hvad er de væsentligste udviklingsmæssige opgaver i forbindelse med produktudviklingen? Især i større projekter er der ofte tale om, at der skal løses en række »selvstændige« udviklingsopgaver.

- Den faglige plan for projektet?

A 2 Udvikling af produktionsanlæg, produktionsprocesser og styringssystemer til eget brug i virksomheden.

- Hvad skal det udviklede kunne?

- Er der tale om en videreudvikling af noget allerede etableret eller er det udvikling af noget »helt nyt«?

- Vil projektet betyde, at kendte produkter får nye egenskaber eller at der skabes nye biprodukter med væsentlige nye afsætningsmuligheder?

- Knytter udviklingsarbejdet sig til eventuelle større anskaffelser/ anlægsinvesteringer - i givet fald hvorledes?

- Den faglige plan for projektet?

B Kommercielle forventninger til udviklingsarbejdet.

Under dette punkt skal De redegøre for de kommercielle forventninger til projektet. De økonomiske resultater der forventes, skal klart angives. Skemaet i B 1 skal udfyldes og De skal supplere i nødvendigt omfang med de oplysninger, der spørges om i pkt. B 2, B 3 eller B 4.

B 1 Økonomisk gevinst ved udviklingsprojektet.

Driftsbudget.

Aktuelle + 1 + 2 + 3 + 4 budgetår Omsætning +- Råvareforbrug m.m.- Lønomkostninger - ------- ----- ----- ----- ----- Dækningsbidrag I ------- ----- ----- ----- ----- Salg, adm. distribution - Udviklings- omkostninger - ------- ----- ----- ----- ----- Dækningsbidrag II ------- ----- ----- ----- -----

De skal udfylde skemaet for mindst 3 år. Giver et projekt først overskud i år + 3 eller år + 4, skal disse år også udfyldes.

Skemaet skal på en forenklet måde beskrive de forventede positive gevinster ved et udviklingsprojekt. Udfyldelse af skemaet hænger sammen med besvarelsen af afsnit F.

Er skemaopstillingen ikke anvendelig til at beskrive Deres projekt, kan De lave et andet skema, blot det klart illustrerer de forventede gevinster set i forhold til omkostningerne ved produktudviklingen.

B 2 Fysiske produkter.

- Hvilke mængder forventer De at sælge af det udviklede produkt i de nærmeste 5 år efter udviklingsarbejdets start? (Markedsvurdering, eksport/hjemmemarked, evt. belyst med en vurdering af totalmarked og af virksomhedens markedsandel).

- Hvilken omsætning og hvilke bidrag til overskud venter De, hvis ovenstående forventninger indfries? Beregninger over lønsomheden kan være et supplement til skemaoplysningen under pkt. B 1. Det kan ofte være nyttigt at gennemføre beregning af hvilken minimumsomsætning, der skal til for at sikre en fornuftig forrentning af investeringen.

- Har produktet anden betydning for Deres virksomhed i sin helhed? (Strategisk betydning, f.eks. i form af at det kan give afledet omsætning af andre af virksomhedens produkter).

- Hvad har de af forventninger til virksomhedens samlede omsætningsudvikling, og hvad betyder projektet herfor?

- Forventningerne til branchens samlede udvikling og projektets betydning herfor? (Oplyses i tilfælde hvor De skønner, at projektet vil få en betydning, der rækker væsentlig videre end blot Deres virksomhed).

- Betyder projektet, at producenterne har bedre mulighed for at sælge basisprodukterne?

B 3 Produktionsanlæg m.v.

Beskrivelsen ønskes givet i følgende hovedpunkter som en tekst eller talmæssig fremstilling.

- Egentlige rationaliseringsvirkninger? (D.v.s. direkte økonomiske virkninger på Deres produktion af nuværende produkter).

- Bedre muligheder for at kunne opfylde kundebehov? (F.eks. kortere leveringstid, kvalitetsforbedring, bedre mulighed for at kunne opfylde individuelle kundeønsker, mulighed for at tage helt nye produktioner op, kortere omstillingstid o.s.v. Hvor det er muligt, skal De sætte tal på disse forventninger).

- Har projektet anden betydning for Deres virksomhed? (Strategisk betydning, f.eks. i form af at virksomheden via projektet går ind i et helt nyt udviklingsforløb, en ny teknologi eller andet).

- Hvilke forventninger har De til virksomhedens samlede omsætningsudvikling og hvad betyder projektet herfor?

- Hvilke forventninger har De til branchens samlede udvikling og projektets betydning herfor? (Oplyses i tilfælde hvor De skønner, at projektet vil få en betydning, der rækker væsentlig videre end til virksomheden selv).

- Hvilke virkninger vil projektet få for producenterne af basisprodukterne?

B 4 Markedsføringsindsats.

Aktiviteter vedrørende udvikling, planlægning, testmarkedsføring og lancering er tilskudsberettigede, hvis de er nødvendige for, at man kan udnytte udviklingsprojektets resultater erhvervsmæssigt.

De skal beskrive markedsføringsindsatsen i hovedpunkter i form af en tekst og talmæssig fremstilling.

- Hvad har Deres virksomhed gjort for at markedsføre produkter i de seneste år? (Økonomisk indsats, beskrivelse af markedsføringsindsats og virkemidler).

- Hvilke aktiviteter vil De sætte igang som led i udviklingsprojektet? (Beskrivelse af projektet og klarlæggelse af, hvorledes projektet adskiller sig fra virksomhedens øvrige markedsføringsindsats, og begrundelse for, hvorfor det er hensigtsmæssigt med tilrettelæggelse af nye markedsføringsstrategier m.v.).

- Hvilken markedsføringsindsats, art og økonomisk omfang, forventer De, når projektets resultater skal markedsføres i fuld skala?

- Skal den markedsføringsindsats, De planlægger, ske i samarbejde med andre virksomheder eller være led i en fælles branchemæssig indsats i forsøgsfasen eller den efterfølgende fase?

C Tidsplan.

De skal lave en nøjagtig og specificeret tidsplan. Er det et større projekt, vil det være naturligt at opdele udviklingsarbejdet i flere tidsmæssigt og teknisk/fagligt afgrænsede delprojekter.

Det skal af tidsplanen fremgå, om virkningerne af projektet viser sig inden 5 år fra projektets start.

Under udviklingsarbejdet skal De underrette Jordbrugsdirektoratet om væsentlige afvigelser fra de fastlagte tidsplaner.

D Udviklingsbudget.

Udviklingsbudgettet knytter sig naturligvis til den faglige plan for udviklingsarbejdet beskrevet under pkt. A. Ved større projekter kan det - som for den faglige plan - være relevant at opdele på delopgaver.

Budgettet skal opsplittes i følgende hovedposter

Interne lønomkostninger

Lønkategori 1 : kr. timetal x timesats : Lønkategori 2 : kr. timetal x timesats : - : - : -------------------- Løn ialt : kr. Konsulentbistand o.l. Konsulentbistand (skøn/tilbud) : kr. Eksterne afprøvninger : kr. Patentanmeldelse : kr. etc. : kr. -------------------- Konsulentbistand ialt : kr. Materialer, udstyr, leasingudgifter Større enkeltposter specificeres : kr. Underleverandørydelser : kr. -------------------- Materialer, udstyr, leasingudgifter ialt : kr. Markedsføring Markedsundersøgelser Testmarkedsføring o.s.v. : kr. -------------------- : kr. Andre omkostninger Rejser : kr. Revision : kr. Andet (specificeres) : kr. -------------------- Andre omkostninger ialt : kr. -------------------- Særlige indtægter fra udviklingsprojektet Forventet indtægt fra prøveproduktion : kr. Anslået salgsværdi af indkøbt udstyr ved projektets afslutning : kr. Andet (specificeres) : kr. Indtægter ialt : kr. -------------------- Udviklingsomkostninger ialt : kr. --------------------

Ved budgettering af interne lønomkostninger skal De anvende passende afrundede timesatser, som repræsenterer de pågældende medarbejderes direkte timeløn (incl. feriepenge og sociale tillæg). Har flere medarbejdere nogenlunde samme løn, anvendes en fælles gennemsnitlig timesats.

For tiden udregnes timesats for funktionærer som bruttoårsløn divideret med 1650 og for timelønnede som faktisk timeløn + 25%.

Ved særlige indtægter fra udviklingsprojektet i budgetopstillingen tænkes der kun på indtægter i forbindelse med selve udviklingsprojektet som salgsværdi af prøveproduktion, salg af udstyr, der har været anvendt i udviklingsfasen, tilskud fra anden side eller andre indtægter, der kan reducere udviklingsomkostningerne. Der tænkes ikke på de senere forventede salgsindtægter fra selve det udviklede produkt, når udviklingsprojektet er færdigt. Disse indtægter skal De gøre rede for i afsnit B om de kommercielle forventninger til udviklingsarbejdet.

E Personale til udviklingsarbejdet.

- Har virksomheden personale, der kan gennemføre det udviklingsarbejde, som De søger tilskud til?

- Forventer De konsulentbistand under en eller anden form, i givet fald hvorfra?

F Ressourcer for udnyttelsen af udviklingsarbejdet.

- Skal virksomheden foretage særlige investeringer efter at udviklingsarbejdet er slut for at opnå de forventede kommercielle virkninger? I givet fald hvilke og hvor store (f.eks. bygnings-, udstyrs-, maskininvesteringer eller tilsvarende).

- Skal Deres virksomhed foretage særlige investeringer i markedsføring? (Beskrives i det omfang disse ikke er omfattet af beskrivelsen under pkt. B 4).

- Skal der opdyrkes nye markeder eller etableres nye salgskanaler?

G Egenfinansiering.

- Hvorledes vil Deres virksomhed finansiere sin andel af udviklingsarbejdet?

H Tilskuddets betydning for udviklingsarbejdet.

Det er et vilkår for statstilskud til produktudvikling, at tilskudsordningen betyder en ekstra indsats vedrørende produktudvikling. De skal derfor belyse, hvordan udviklingsarbejdet forøger Deres virksomheds samlede udviklingsaktivitet.

- Vil De ikke gennemføre projektet, hvis tilskud ikke bliver givet, eller vil det i givet fald komme til at strække sig over væsentlig længere tid, eller vil manglende tilskud evt. føre til ændringer i den faglige plan?

- De skal give en kort og begrundet redegørelse for, hvordan De vil disponere, hvis tilskuddet ikke bliver givet.

- Forventer De at gennemføre andre udviklingsaktiviteter (uden tilskud) i projektperioden? Angiv i hovedtræk de andre udviklingsaktiviteter og deres økonomiske omfang.

I Beskæftigelsesmæssige og indkomstskabende effekt.

- Hvilke direkte beskæftigelsesmæssige virkninger regner De med at udviklingsprojektet får for årene efter projektets afslutning?

- Vurderer De, at projektet betyder noget væsentligt for beskæftigelsen og indkomsten for producenterne af basisprodukterne? I givet fald hvilke?

J Eksport eller importkonkurrerende effekt.

Som supplement til de oplysninger, De giver under punkt I, kan De eventuelt redegøre for forventede eksport/importkonkurrerende virkninger af projektet.

K Konkurrenceforhold.

- Hvilke danske hhv. udenlandske virksomheder vil De især komme til at konkurrere med på hjemmemarkedet hhv. eksportmarkedet på det område projektet vedrører? Kun de væsentligste nævnes.

L Andet.

- Andre forhold som De anser for væsentlige ved bedømmelsen af ansøgningen, f.eks. om udviklingsprojektet også tjener andre samfunds- og erhvervsmæssige formål.

Om virksomheden

M Ansøger.

- Hvem leder virksomheden, direktion, bestyrelse m.v.?

- Ejerforhold?

- Er virksomheden tilknyttet til koncerner eller er der anden tilknytning til andre danske eller udenlandske virksomheder, finansielt, produktionsmæssigt eller ledelsesmæssigt?

N Hidtidig virksomhed.

For de seneste 3 år skal De belyse forhold som

- Hvad er virksomhedens hovedaktiviteter?

- Hvad består omsætningen af, hvilke mængder, hvilke kundekategorier?

- Hvor stor er eksporten og til hvilke lande især?

O Økonomiske forhold.

- Kopi af reviderede årsregnskaber for de seneste tre år vedlægges som bilag i 1 eksemplar.

- De skal kommentere større udsving i driftsresultater, egenkapitaler og andet i fornødent omfang.

- Hvordan har udviklingen været siden seneste afleverede regnskabsår belyst f.eks. ved fremlæggelse af perioderegnskab og driftsbudget.

P Hidtidig udviklingsindsats.

- Har Deres virksomhed i dag ansat personale til udviklingsarbejde? I givet fald skal De give en nærmere redegørelse for udviklingsarbejdets organisering, antal ansatte m.v.

Udviklingsindsatsen for de 3 sidste regnskabsår og indeværende regnskabsperiode skal De oplyse efter nedenstående opgørelsesmetode. Udgifterne til det ansøgte projekt skal være inkluderet i budgetterne.

Regnskabsår Indeværende -3 -2 -1 budgetår +1

Interne omkostninger

Eksterne omkostninger

Særlige indtægter (se afsnit D)

Udviklingsomkostninger ialt

Hvis tallene ikke findes i regnskaber eller budgetter, skal De lave et skøn over de interne og eksterne omkostninger og særlige indtægter, der vedrører udviklingsarbejde.

I nødvendigt omfang skal De kommentere tallene og supplere med oplysninger om hvilke udviklingsarbejder, der har været gennemført.

Q Tidligere projekter m.v.

- Har Deres virksomhed tidligere fået statstilskud til produktudvikling, skal De kort oplyse om resultaterne af de tidligere udviklingsprojekter. Der skal her nævnes såvel projekter, hvortil der er ydet tilskud efter denne ordning, som projekter, hvor der er givet tilskud efter produktudviklingsordninger under Industriministeriet. Med hensyn til tidligere tilskud til projekter efter denne ordning er det nok at henvise til sagsnr.

Adresser og oplysninger

Hvis der er noget, De er i tvivl om, så er De velkommen til at ringe eller skrive til Jordbrugsdirektoratet og branchenævnene.

Jordbrugsdirektoratet Sankt Annæ Plads 19 1250 København K. tlf. 01 15 61 31 Branchenævnet for Danske Slagterier okse- og svine- Axelborg, Axeltorv 3 kødsektoren 1609 København V. tlf. 01 11 60 50 Mejeribrugets Mejerikontoret Branchenævn Frederiks Alle 22 8000 Århus C. tlf. 06 13 26 11 Branchenævnet for Landbrugsrådet øvrige Axelborg, Axeltorv 3 landbrugsprodukter 1609 København V. tlf. 01 14 56 72

Ingen