Legislator Case Law & Legislation
C19881305523 DK

Administration center - flyvehavre

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Instruks 1988 13055 Historic

Administration center - flyvehavre

61.2.1 Anmeldelse af flyvehavre

Telefonanmeldelse

Ved telefonisk anmeldelse af tilfælde af manglende eller mangelfuld flyvehavrebekæmpelse til tilsynet udfylder modtageren blanketten

Anmeldelse af forekomst af flyvehavre', form. 65.

Skriftlig anmeldelse

Ved skriftlig anmeldelse overføres oplysningerne fra brevet til form. 65.

Anmelderen vil ofte gerne være anonym. Tilsynet giver tilsagn om, at man aldrig røber sine kilder, og at der skal en dom til, før oplysninger af denne karakter udleveres. (se 61.4.4).

Tilsynets opsøgende virksomhed

Ved opsøgende virksomhed efter flyvehavreforekomster anvender tilsynet fortrinsvis løst ansat arbejdskraft, fx studerende ved landbohøjskolen. Ved udvælgelsen af sådanne »flyvehavrejægere« lægger man vægt på, at disse har et godt kendskab til landbrug. Flyvehavrejægerne ansættes af centeret, som meddeler disse deres arbejdsopgaver fx for en uge ad gangen. Jægerne udfylder for hver arbejdsdag form. 67 »Dagsrapport over flyvehavreeftersøgning« og anvender i øvrigt form. 65 »Anmeldelse af flyvehavrelokalitet« ved notering af en flyvehavreforekomst. Form. 65 er således indrettet, at den danner grundlag ved den videre behandling såvel på centeret som i marken.

61.2.2 Første udsendelse af standardskrivelser

Når der foreligger en anmeldelse om flyvehavre, sender centeret straks standardskrivelse I (bilag 2) som almindeligt brev eller standardskrivelse I A (bilag 3), ligeledes som almindeligt brev. Er anmeldelsen på en tidligere registreret lokalitet, sendes standardskrivelse II (bilag 4) med afleveringsattest.

Standardskrivelse II blev tidligere fremsendt rekommanderet, men blev ofte ikke indløst eller blev nægtet modtaget. Nu sendes skrivelserne med hvid afleveringsattest, dvs. at postbudet på en særlig formular kvitterer for at have afleveret brevet til adressaten.

Afleveringsattest har samme juridiske værdi som bevis i retssager som rekommanderet brev.

I standardskrivelserne sættes en bekæmpelsesfrist på mindst 5 fulde arbejdsdage.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →