Cirkulæreskrivelse om Grækenland - radioaktivitet
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om Grækenland - radioaktivitet
Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Grækenland.
Fra statskonsulenten i Athen er oplyst, at de græske myndigheder med virkning fra 2. januar 1988 har frafaldet kravet om angivelse i medfølgende certifikat af analyseresultat vedrørende radioaktivt indhold i pågældende parti og dermed tilsyneladende reelt frafaldet kravet om partiundersøgelse, idet man i stedet forlanger attestation af, at indholdet ikke overstiger de grænser, som er fastsat i forordning 1707/86 (for kød og kødvarer: 600 Bq/kg).
På den baggrund skal radioaktivitetserklæringen efter aftale med
Udenrigsministeriet formuleres således: »According to officially established information of the general situation concerning radioactive fall out and according to official examinations carried out at Risø National Laboratory of meat for content of isotopes this consignment is regarded to be unconditionally fit for human consumption and within the limits af Decision 1707/86/EEC«.
Erklæring kan afgives for alle partier af fersk kød og fjerkrækød samt kødvarer af dansk oprindelse, og anføres på bagsiden af pågældende EF-certifikatformular med dato og embedsdyrlægens stempel og underskrift på sædvanlig måde.
Cirkulæreskrivelse af 16. december 1987 (K.K. 3792-1987) tilbagekaldes hermed.
P.V.V.
K. Andreasen
Ingen