Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1541 af 16.12.1988 (Ang.: Ophævelse af særlige godkendelsesordninger for køretøjskomponenter.) (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1541 af 16.12.1988 (Ang.: Ophævelse af særlige godkendelsesordninger for køretøjskomponenter.) (* 1)
Det meddeles herved, at Justitsministeriet med henblik på en forenkling af reglerne ophæver følgende danske godkendelsesordninger.
A) Afmærknings- og udrykningslygter.
Justitsministeriet ophører med udstedelse af godkendelser for afmærknings- og udrykningslygter fra 1. april 1989.
B) Refleksanordninger.
I. Justitsministeriet ophører med udstedelse af godkendelser for refleksanordninger (JRU-mærket) fra 1. april 1989.
II. I Detailforskrifter for Køretøjer 1992 bortfalder muligheden for anvendelse af komponenter, der er godkendt efter den særlige godkendelsesordning.
Ophævelse af godkendelsesordningen vil medføre, at påbudte reflekser, der anvendes på køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug den 1. april 1992 eller senere, skal være
- godkendt og mærket i klasse I (ikke-trekantet) eller III (trekantet) i henhold til ECE-regulativ nr. 3,
- godkendt og mærket i henhold til Rådets direktiv nr. 76/757/EØF.
C) Opvarmningsanlæg.
I. Justitsministeriet ophører med udstedelse af godkendelser for opvarmningsanlæg, der forbrænder benzin eller olie, fra 1. april 1989.
II. I Detailforskrifter for Køretøjer 1992 bortfalder muligheden for anvendelse af opvarmningsanlæg, der er godkendt af Justitsministeriet, medmindre anlæggene er godkendt i Sverige eller Vesttyskland.
Ophævelse af kravet om Justitsministeriets godkendelse og indførelse af krav om svensk eller vesttysk godkendelse medfører, at opvarmningsanlæg, der forbrænder benzin eller olie, der anvendes på køretøjer, der registreres eller tages i brug 1. april 1992 eller senere, skal være
- godkendt af Kraftfahrt-Bundesamt, Vesttyskland (» S«-mærket)
- godkendt af Statens Provningsanstalt, Sverige (»SP«-mærket).
D) Adskillelse.
Justitsministeriets godkendelse af plastmateriale til adskillelser ophæves.
Detailforskrifter for Køretøjer 1989 vil indeholde følgende ændrede bestemmelse
»9.01.004 ADSKILLELSE
(3) Adskillelse kan bestå af
c) Plade af splintsikkert plastmateriale. Pladen skal være anbragt i en metalramme.«
Detailforskrifter for Køretøjer 1989 træder i kraft den 1. april 1989 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug 1. gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med ovenstående bestemmelse.
P.M.V.
E.B.
Ib Rasmussen