Cirkulærskrivelse til domstole vedrørende beskatning af vederlaget til nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer for indkomståret 1988
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse til domstole vedrørende beskatning af vederlaget til nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer for indkomståret 1988
Justitsministeriet skal herved meddele, at grundlaget for ydelser til lægdommere m.v. samt beskatning heraf for indkomståret 1986 er
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v., hvorefter der tilkommer nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne 600 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, som de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.
Kildeskattedirektoratets skrivelse af 17. februar 1970 til Justitsministeriet, hvorefter den faste godtgørelse på 600 kr. er B-indkomst for modtageren. Godtgørelsen på 120 kr. for fravær fra hjemmet om natten er derimod ikke skattepligtig indkomst for modtageren.
I det omfang, den skattepligtige godtgørelse på 600 kr. om dagen medgår til dækning af udgifterne ved bestridelsen af lægdommerhvervet, kan udgifterne fradrages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag.
I indkomståret 1988 vil der uden dokumentation for udgifternes størrelse kunne fradrages 150 kr. ved heldagsmøder og 75 kr. ved halvdagsmøder.
Fradrag herudover kan kun indrømmes efter dokumentation af samtlige udgifter.
P.M.V.
E.B.
Ida Heide-Jørgensen
Ingen