Cirkulærskrivelse til tinglysningskontorerne

BILAG 1

TYPISKE SERVITUTTER MED FORSLAG TIL STANDARDISEREDE FORMULERINGER

Nedenfor er anført nogle eksempler på servituttekster, således som disse i dag findes i tingbøgerne samt et forslag til fremtidig formulering. Opremsningen er på ingen måde udtømmende, idet der også fortsat vil være et betydeligt antal servitutter med et så individuelt indhold, at det ikke vil være muligt fuldt ud at standardisere formuleringen i tingbogen.

Eksempel 1

Dok. om bebyggelse, benyttelse, beplantning, hegn, vejanlæg, vandforsyning, kloakanlæg, adgangsret til eftersyn, oversigtsareal, byplaner, byggelinier m.v.

Servitutter med dette eller tilsvarende indhold (forekommer ofte med opremsning af færre elementer end her) foreslås for fremtiden formuleret således

Dok om bebyggelse,benyttelse mv

Såfremt det af servitutten fremgår, at der er pligt til medlemskab af en grundejerforening foreslås følgende formulering

Dok om bebyggelse,benyttelse,grundejerfr mv

Såfremt det af servitutten fremgår, at der er pligt til at aftage fjernvarme foreslås følgende formulering

Dok om bebyggelse,benyttelse,fjernvarme mv

På tilsvarende måde vil andre umiddelbart aktuelle økonomiske forpligtelser fortsat fremgå af tingbogen, medens de tidligere ofte anvendte bestemmelser om pligt til økonomisk at deltage i anlæg og vedligeholdelse af vej og ledninger ikke længere vil fremgå af tingbogen, da det alligevel ikke noteres i denne når veje og ledninger skifter status fra privat til offentlig eller omvendt.

Såfremt det af en »bebyggelsesservitut« fremgår enten at denne tillige er lyst pantstiftende eller at der er pligt til tilbageskødning skal dette fremgå af tingbogen.

Eksempel 2

Dok. om dispensation i bebyggelsesgrad, bebyggelse, benyttelse, garage/carport, afledning af regn- og spildevand, eventuelt supplerende kloakanlæg, stikledninger m.v.

foreslås for fremtiden formuleret således

Dok om bebyggelsesgrad og vilkår herfor mv

Eksempel 3

Dok. om kloakledning, adgang til eftersyn, beplantning, reparation og vedligeholdelse, bebyggelse m.v.

Dok. om spildevandsledning, adgang til eftersyn, beplantning, bebyggelse m.v.

Dok. om drænledning o.s.v.

Dok. om vandledning, adgang til eftersyn, vedligeholdelse, opgravning, boring m.v.

Dok. om vandstikledning o.s.v.

Dok. om vandforsyning o.s.v.

Dok. om el-ledning o.s.v.

Dok. om el-kabel o.s.v.

Dok. om naturgasanlæg o.s.v.

foreslås alle ændret til

Dok om forsynings-/afløbsledninger mv

Eksempel 4

Dok. om færdselsret for ejeren af matr.nr. xx ad vej til

stranden/byen/skoven/el.lign.

Dok. om adgangsforhold

Dok. om vej

Dok. om vejret/vejforpligtelse o.s.v.

foreslåes ændret til

Dok om færdsel på og/el til ejd mv

eller eventuelt alene det juridiske klarere begreb

Dok om vejret mv

Eksempel 5

Byplan for en del af X-købing kommune m.m.

Lokalplan for en del af X-købing kommune m.m.

foreslåes ændret til

Byplan/lokalplan nr x

Eksempel 6

Ved servitutter pålagt i henhold til lov (f.eks. byggelinier, adgangsbegrænsninger, reservationer) er lovens nummer og de regulerende bestemmelser ofte anført. Disse henvisninger til lovnummer og §§ ændres imidlertid ikke når lovene revideres, hvorfor det foreslås, at sådanne henvisninger udgår. De fremtidige formuleringer vil således blive

Dok om byggelinier mv

Dok om adgangsbegrænsning mv

Dok om reservation til x-formål mv

Eksempel 7

Dok. om pligt til medlemskab af x-købing fjernvarmeværk, om pligt til aftagelse af varme og betaling herfor.

Dok. om pligt til medlemskab af x-købing fjernvarmeværk i 20 år fra den xx og om pligt til aftagelse af varme.

Dok. om pligt til at aftage naturgas fra x i y år.

foreslås ændret således

Dok om fjernvarme/naturgas mv

Eksempel 8

Dok. om oversigtsareal, beplantning, hjørneafskæring, vedligeholdelse m.v.

foreslås ændret til

Dok om oversigt mv

Eksempel 9

Samejekontrakt mellem X og Y om fordeling af fælles udgifter, salg, pantsætning, fællesareal, vedligeholdelse, ophør m.v.

foreslåes ændret til

Dok om sameje mv

Eksempel 10

Lejekontrakt mellem X og Y angående et 62 kvadratmeter stort lokale og et udhus. Uopsigelig indtil ZZ. Årlig leje xx kr.

foreslåes ændret til

Lejekontrakt med YY

BILAG 2

SKRIVEREGLER - TINGLYSNING

Fuld tekst: Forkortelse: Aktieselskab A/S Anpartsselskab Aps xxxbanken banken forkortes til b Ejendomsselskab ejd selsk Finansieringsselskab finans selsk Finansforvaltning finansforv Forsikringsselskab F/S Interessentskab I/S Investeringsselskab inv selsk Investeringsforening inv for Kommanditselskab K/S Pensionsforsikringsselskab pens fors selsk Pensionskasse pks

Cirkulærskrivelse til tinglysningskontorerne

På grundlag af Betænkning nr. 1093/1987 om Edb i tinglysningen iværksatte Justitsministeriet i foråret 1987 et prøveprojekt ved retten i Brøndbyerne.

Prøveprojektet tilrettelægges i samråd med Justitsministeriets projektgruppe vedrørende edb i tinglysningen, der er sammensat af bl.a. repræsentanter for retternes personaleorganisationer, samt Justitsministeriets brugergruppe vedrørende edb i tinglysningen, som omfatter repræsentanter for alle væsentlige brugerkredse, herunder advokater, ejendomsmæglere samt penge- og realkreditinstitutter.

Prøveprojektet er nu gennemført så vidt, at daglig edb-tinglysning igangsættes ved Retten i Brøndbyerne pr. 1. oktober 1988. Projektet forventes at løbe indtil foråret 1989, således at der i efteråret 1989 kan træffes beslutning med hensyn til en videre udbygning til resten af landet. De foreløbige undersøgelser peger på, at en landsdækkende udbygning kan iværksættes i løbet af 1990 og gennemføres over 7-8 år. Der er endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om den nærmere tilrettelæggelse af et landsdækkende projekt, herunder rækkefølgen af de enkelte tinglysningskontorers overgang til edb.

Edb-systemet ved retten i Brøndbyerne er udformet på det eksisterende regelgrundlag med dagbog og tingbog. Efter prøvelse kan oplysninger fra dagbogen i edb-systemet umiddelbart indgå i tingbogen. Endvidere opretholdes den nuværende opdeling af tingbogen i adkomster, byrder og hæftelser. Hver af disse dokumentkategorier vil således få sit særskilte skærmbillede. Der kan dog umiddelbart skiftes mellem de forskellige skærmbilleder, herunder også de skærmbilleder, der indeholder dagbogen eller de skærmbilleder, der indeholder »historiske« oplysninger (aflyste og udslettede rettigheder).

Som en nyskabelse i tinglysningssystemet opstilles hæftelserne som udgangspunkt i prioritetsorden, således at der alene meddeles respektoplysninger, når dette er nødvendigt. Endvidere vil de tekster, der finder anvendelse ved lysning af servitutter, i videst muligt omfang blive standardiseret.

Som et led i forsøget etableres terminaladgang for udvalgte brugere blandt lokale advokater, ejendomsmæglere m.fl. til via datakommunikation at indhente dag- og tingbogsoplysninger.

På grundlag af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med omskrivningen og konverteringen af de eksisterende tingbøger ved retten i Brøndbyerne, har spørgsmålet om nogle ensartede retningslinier været drøftet med Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, PDT og DDPK i Justitsministeriets projektgruppe vedrørende edb i tinglysningen. Der har mellem foreningerne og Justitsministeriet været enighed om at anbefale, at der - bl.a. af hensyn til at lette en landsdækkende overgang til edb - ved tinglysningskontorerne fremover generelt følges nedenstående retningslinier.

1. Servitutter.

Den tekst, der tilføres tingbogen ved lysning af nye servitutter, bør affattes i overensstemmelse med bilag 1 om standardiserede formuleringer.

2. Pantstiftende servitutter.

Servitutter, der tillige begæres lyst pantstiftende, bør fremover altid indføres i såvel byrderubrikken som hæftelsesrubrikken, ligesom der altid bør meddeles retsanmærkning, såfremt et samtidig eller senere indkommet dokument ikke udtrykkeligt respekterer servituttet også i den pantstiftende egenskab. Det kan således ikke anses for at være tilstrækkeligt til at undlade retsanmærkning, at der alene henvises til »ejendommens blad i tingbogen«.

3. Forkortelser.

Selskabsbetegnelser bør forkortes som angivet i bilag 2.

4. Omskrivning af tingbogsblade.

a. Tingbogsblade omskrives, hvis disse fremtræder uoverskuelige, ulæselige eller ødelagte.

b. Tingbogsblade omskrives, hvis lysning af en ny hæftelse kræver isætning af et nyt tingbogsblad, og der findes 5 eller flere aflyste hæftelser på det udskrevne blad.

c. Omskrivningen bør så vidt muligt udføres på maskine.

d. Ved omskrivningen bør der endvidere forholdes i overensstemmelse med de oven for under pkt. 1-3 angivne retningslinier.

P.M.V.

Lundbæk Andersen

/Chr. A. Bache

Ingen