Legislator Case Law & Legislation
C19881122610 DK

Cirkulæreskrivelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1988 11226 Historic

Cirkulæreskrivelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk. (* 1)

Justitsministeren har den 5. juli 1988 underskrevet en bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk.

Bekendtgørelsen forventes snarest optaget i Lovtidende. Justitsministeriet har dog ved meddelelse af dags dato bemyndiget Statens Bilinspektion til allerede på nuværende tidspunkt at godkende køretøjer, der er indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Ved ændringen er der sket en forøgelse af den størst tilladte bredde for kølevognskasser med 5 cm fra 2,55 m til 2,60 m.

Betingelserne for, at bredden på 2,60 m kan godkendes, er, at kølekassen opfylder kravene for klasse B, C, E eller F i ATP-traktaten, og at kølekassens sidevægge har en tykkelse inkl. isolering på mindst 45 mm. Statens Bilinspektion vil i forbindelse med køretøjernes fremstilling til syn med henblik på 1. registrering påse, at disse betingelser er opfyldt.

Det kan til orientering oplyses, at fælles for de fire nævnte klasser bl.a. er, at kølekassen er forsynet med et køleanlæg, der mindst er i stand til at opretholde en temperatur på + 10 grader C.

P.M.V.

E.B.

Henrik Waaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →