Cirkulæreskrivelse til domstolene om besvarelser fra og indberetninger til Centralregisteret for Testamenter, når der foreligger et fællestestamente Nr 11162 af 22/04/1988 BKG i MT: 00/00/0000
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse til domstolene om besvarelser fra og indberetninger til Centralregisteret for Testamenter, når der foreligger et fællestestamente Nr 11162 af 22/04/1988 BKG i MT: 00/00/0000
Under henvisning til, at der er opstået en vis usikkerhed med hensyn til forståelsen af de besvarelser af skifteretternes »gule« forespørgsler, som foretages af Centralregisteret for Testamenter, når der er tale om et fællestestamente, skal Justitsministeriet meddele følgende
1. Opmærksomheden henledes på, at rubrikken »Flere« i de EDB-udskrevne
svar fra Centralregisteret for Testamenter på skifteretternes »gule«
forespørgsler er ændret til »Fælles«. Rubrikken angiver som hidtil,
om det af afdøde oprettede testamente er et fællestestamente, idet
et + ud for den enkelte testamentariske disposition markerer, at
denne har flere oprettere. Er rubrikken ikke udfyldt ud for en testamentarisk disposition, er denne oprettet af afdøde alene.
De maskinskrevne svar fra centralregisteret indeholder tilsvarende
oplysninger, idet fællestestamenter er markeret med »Fælles«. Testamenter, der alene er oprettet af den i forespørgslen angivne person,
er markeret med »Alene«.
2. Centralregisterets oplysninger bygger alene på de indberetninger,
som registeret modtager fra notarialkontorerne i henhold til cirkulære nr. 146 af 30. juni 1932.
Justitsministeriet skal derfor samtidig præcisere, at det er af væsentlig betydning, at det i indberetningskortene fra notarialkontorerne til Centralregisteret for Testamenter angives korrekt, såfremt
en testamentarisk disposition er oprettet af flere i forening.
Cirkulærskrivelse til domstolene om besvarelser fra og indberetninger til Centralregisteret for Testamenter, når der foreligger et fællestestamente.
P.M.V.
E.B.
Ida Heide-Jørgensen