Bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar - Se "redaktionelle noter" ((civilforsvarslov))

Bilag 2

FEB 87

side 1

REGLER OM

DAGKURSER FOR K-VÆRNEPLIGTIGE

Den fortsatte lokale uddannelse på ialt 100 timer af K-værnepligtige kan i visse tilfælde gennemføres som dagundervisning på kurser af en uges varighed med et kursus om året i 2 på hinanden følgende år. Denne uddannelsesform kan kun gennemføres for de K-værnepligtige, der erklærer sig indforstået hermed.

I kommuner, hvor der ikke gennemføres sådanne dagkurser, kan værneplitige, som på grund af deres erhverv ikke kan give møde på de sædvanlige uddannelsestidspunkter, f. eks. fiskere, langturschauffører eller musikere, i stedet tilmeldes til optagelse på centrale dagkurser i Århus og Aalborg.

Tidspunkterne for afholdelse af disse centrale dagkurser bekendtgøres ca. 1/2 år forud gennem CF-regionerne af Århus og Aalborg civilforsvar.

Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sig af denne ordning, skal de K-værnepligtige tilmeldes de enkelte kurser snarest efter disses berammelse. Tilmeldingen foretages direkte til Århus eller Aalborg civilforsvar med angivelse af, hvilken uddannelse de værnepligtige skal gennemgå.

Herefter vil kommunalbestyrelsen senest en måned før kursets afholdelse modtage en meddelelse fra Århus eller Aalborg civilforsvar om, hvorvidt de tilmeldte værnepligtige er optaget. Når optagelse har fundet sted, bedes kommunalbestyrelsen sende værnepligtspapirer for de tilmeldte værnepligtige til det pågældende uddannelsested. Disse papirer vil efter kursets afslutning blive returneret til »stamkommunen« i udfyldt stand.

Dagkurser for K-værnepligtige på de to nævnte uddannelsessteder vil indtil videre blive søgt gennemført i tilknytning til ugekurserne for gruppeførere til det kommunale civilforsvar, som overføres fra CF-korpset. Disse kurser afholdes hvert år i januar, april, juli og oktober måned.

Ved de værnepligtiges deltagelse i de centrale dagkurser ydes der transportgodtgørelse for en hen- og tilbagerejse mellem bopælen og uddannelsesstedet. Derudover ydes der frit kvarter og fri forplejning i overensstemmelse med de herom gældende regler. Der må ikke ydes de værnepligtige godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste under deltagelse i dagskurser.

Værnepligtige, som ikke ønsker at deltage i dagkurser, er forpligtet til at følge den lokale uddannelse på de af kommunalbestyrelsen fastlagte tidspunkter. Der vil kun kunne meddeles sådanne værnepligtige udsættelse med indkaldelsen, såfremt der foreligger velfærdstruende forhold for dem.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 3

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986

P BEK 11 19860116

§ 3b-personel (Lov om civilt beredskab)

Bilag 4

April 1983

Samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset.

A. Indledning.

For at tilpasse forholdene i civilforsvaret til samfundsudviklingen med dens ændrede ledelsesformer, opdragelses- og uddannelsesprincipper og for at fremme den enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge civilforsvarets effektivitet gennem et aktivt medarbejderskab iværksættes nærværende bestemmelser med henblik på at skabe rammen om et bredere og mere aktivt samarbejde mellem civilforsvarets forskellige personelgrupper.

Det er af afgørende betydning, at den enkelte gør sig klart, at han er et led i det samlede civilforsvar, og at han har sin plads og funktion i denne helhed.

B. Under kaserneuddannelse.

I. Ansvar og orientering.

1. Det påhviler den enkelte chef for de respektive CF-kaserner inden for sit ansvarsområde at drage omsorg for, at der etableres en samarbejdsordning i overensstemmelse med de i det følgende givne regler om talsmænd. I det omfang, de pågældende chefer måtte finde behov derfor, kan og bør de derudover - efterhånden som den fortsatte udvikling gør dette nødvendigt - udbygge den etablerede ordning eventuelt i form af samarbejde med andre personelkategorier, jfr. i øvrigt Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner. Det er i denne forbindelse væsentligt, at man ikke ved stive regler hæmmer en ønsket videreudvikling på et felt, der overalt i samfundet i øvrigt er i stærk udvikling.

2. De i det følgende fastsatte regler berører ikke den enkeltes ret til at henvende sig til sine foresatte i overensstemmelse med gældende regler.

3. Det påhviler den enkelte chef for de respektive CF-kaserner at drage omsorg for, at det ham underlagte personel til stadighed er orienteret om samarbejdsreglerne. Første orientering skal gives senest 3 dage efter fremmødet.

Den omhandlede orientering af værnepligtigt personel skal omfatte såvel en omtale af samarbejdsordningens placering i den civilforsvarsmæssige organisation som en beskrivelse af selve samarbejdsordningen,med særlig vægt på formålet med ordningen og bestemmelserne om talsmændenes virkeområde. Endvidere bør det nævnes, at samarbejdsordningen i et vist omfang kan tilrettelægges i overensstemmelse med de enkelte tjenestesteders særlige behov, ligesom det klart bør komme frem, at mandskabet kan fremsætte forslag til forbedring af den ordning, som skal gælde inden for deres eget tjenesteområde. Orientering skal også omfatte indholdet af cirkulæret om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

II Valg af talsmænd.

1. Senest en uge efter det værnepligtige personels møde ved civilforsvarets kaserner afholdes valg af talsmænd ved tjenestestedets foranstaltning.

2. I forbindelse med den i det foregående nævnte første orientering drager tjenestestedets chef omsorg for, at de værnepligtige opdeles i mindre valggrupper, idet allerede bestående organisatoriske personelinddelinger (deling) så vidt muligt følges.

3. Blandt hver valggruppes medlemmer udpeges - af valggruppen selv, hvis den ønsker det, eller ved tjenestestedets chefs foranstaltning - en valgbestyrelse på 3 mand, der fra gruppemedlemmerne indhenter forslag til talsmandskandidater. Dersom gruppen ingen kandidater opstiller, udpeger chefen 3 talsmandskandidater blandt valggruppens medlemmer. Kandidaternes navne bekendtgøres snarest muligt - og senest 2 arbejdsdage før valget - ved opslag.

4. Hver valggruppe vælger en talsmand af sin midte. På samme måde vælges en suppleant for hver talsmand. Når særlige omstændigheder taler herfor, kan tjenestestedets chef tillade en valggruppe at vælge flere talsmænd. Dette bør normalt ske i tilfælde, hvor der kun er een valggruppe på et tjenestested.

5. Valg af talsmænd skal ske ved hemmelig, skriftlig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal. Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne fortsat står lige efter omvalget, foretages lodtrækning mellem de kandidater, som har fået flest stemmer.

6. Valghandlingen finder sted i den daglige tjenestetid, men udstrækkes dog så længe, at alle stemmeberettigede, der på valgdagen gør tjeneste ved enheden, har haft lejlighed til at afgive stemme.

7. Kun stemmeberettigede må overvære valghandlingen, der ledes af vedkommende gruppes valgbestyrelse. Valgbestyrelsen modtager og kontrollerer stemmesedler, optæller de afgivne stemmer og foretager den eventuelt nødvendige lodtrækning. Desuden giver valgbestyrelsen meddelelse om valgets udfald til tjenestestedets chef, som drager omsorg for, at valgets resultat bekendtgøres ved opslag.

8. Såfremt ingen af en valggruppes medlemmer afgiver stemmer, udpeger tjenestestedets chef en talsmand, der fungerer i indkaldelsesperioden.

9. Den, der vælges eller udpeges som talsmand, kan nægte at modtage hvervet, ligesom han til enhver tid senere kan frasige sig dette.

10. En valgt talsmand fratræder, dersom mindst halvdelen af valggruppens medlemmer skriftligt over for tjenestestedets chef tilkendegiver, at man ikke længere ønsker sig repræsenteret ved den pågældende.

11. Nyt valg af talsmænd afholdes snarest muligt, når

a. en talsmand har nægtet at modtage hvervet eller frasagt sig dette,

b. en talsmand er fratrådt i medfør af pkt. 10 ovenfor,

c. en talsmand ikke længere gør tjeneste sammen med den valggruppe, som har valgt ham.

d. halvdelen af en valggruppes medlemmer er udskiftet med andre.

III Behandling af sager, som en talsmand fremfører ad tjenestevejen.

1. Det arbejdsområde, som talsmanden kan beskæftige sig med er meget bredt, og blandt typiske talsmandsopgaver kan nævnes tjenestetidens udnyttelse, øvelseslisternes indhold, den undervisning der gives i enhederne, vagttjenesten, spørgsmål om beklædning/påklædning, indkvarteringsforhold, friheder og forplejningsspørgsmål, samt alle andre forhold, der drejer sig om tjenesten. Der er endvidere de sociale forhold (økonomiske, juridiske, familiemæssige vilkår), der kan berøres under tjenesten, samt fritidsforanstaltninger, inden for hvilke områder talsmanden ligeledes har en formidlende opgave.

2. Talsmanden skal virke som forbindelsesleddet mellem valggruppen og de foresatte. Dette betyder, at han dels skal bringe sin gruppes opfattelser, ønsker og forslag frem for de foresatte, dels skal bringe de foresattes synspunkter videre til valggruppen.

3. Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal begrundes, medmindre hensynet til landets sikkerhed (sikkerhedsbestemmelserne) eller enkeltpersoners privatliv er til hinder derfor.

4. Spørgsmål, som en talsmand på sin valggruppes vegne ønsker drøftet uden for det i det følgende under afsnit IV nævnte talsmandsudvalg, fremføres for den nærmest foresatte chef eller den under ham tjenstgørende befalingsmand, hvis kompetenceområde berøres. Såfremt henvendelsen kræver, at den nærmest foresatte chef eller højere myndighed træffer egentlig afgørelse, skal sagen først forelægges for den nærmest foresatte chef og i øvrigt behandles efter de nedenfor anførte regler.

5. Når den nærmest foresatte chef har taget stilling til sagen, kan talsmanden skriftligt eller ved personlig henvendelse forelægge den for tjenestestedets chef. Ved tjenestesteder, hvor nærmest foresatte chef er identisk med tjenestestedets chef, kan talsmanden dog straks forelægge sagen skriftligt for Civilforsvarsstyrelsen. Medmindre henvendelsens formål ville forspildes derved, skal sagen dog forinden have været drøftet i vedkommende talsmandsudvalg.

6. Den afgørelse, som tjenestestedets chef træffer, kan talsmanden skriftligt ad tjenestevejen indbringe for Civilforsvarsstyrelsen. Medmindre henvendelsens formål ville forspildes derved, skal sagen dog forinden have været drøftet i vedkommende talsmandsudvalg.

7. Dersom en chef for et tjenestested finder, at en sag, der er forelagt ham til afgørelse, falder uden for hans kompetenceområde, eller at afgørelsen kan have konsekvenser for andre tilsvarende tjenesteområder, kan han henvise talsmanden til at forelægge sagen skriftligt for Civilforsvarsstyrelsen.

8. Dersom en chef selv forelægger en sag, der er rejst af en talsmand, for Civilforsvarsstyrelsen, skal der før sagens afgørelse gives talsmanden lejlighed til skriftligt at fremføre sine synspunkter også over for styrelsen.

9. En chef kan før afgørelse træffes i en sag, der er rejst af en talsmand, indkalde det talsmandsudvalg, han er formand for til drøftelse af sagen. I så fald skal talsmandsudvalget indkaldes så tidligt, at den i pkt. 12 omhandlede 7 dages frist ikke af den grund overskrides.

10. Samtidig med, at en talsmand skriftligt forelægger sin sag for Civilforsvarsstyrelsen, påhviler det ham at give meddelelse herom til den chef, som senest har truffet afgørelse i sagen.

11. Medmindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal den afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst, meddeles talsmanden, forinden valggruppens medlemmer får underretning herom.

12. For behandlingen af de af talsmændene rejste sager gælder for hver enkelt chefs eller myndigheds vedkommende en frist på 7 arbejdsdage, inden for hvilken afgørelse skal være truffet eller sagen bragt videre ad tjenestevejen. Såfremt ganske særlige forhold i det enkelte tilfælde medfører, at den nævnte frist ikke kan overholdes, skal begrundet meddelelse herom gives talsmanden inden 7 arbejdsdage efter, at vedkommende myndighed har modtaget hans henvendelse. I øvrigt skal de her omhandlede sager behandles uden unødigt ophold.

IV. Talsmandsudvalg.

1. Chefen for tjenestestedet nedsætter et talsmandsudvalg, der består af de valgte talsmænd for menigt personel med den pågældende chef som formand. Ved at pålægge chefen hvervet som formand for udvalget er der skabt mulighed for, at han kan varetage sit ansvar og udøve sin myndighed efter bl.a. også at være informeret om og have vurderet de synspunkter, talsmændene fremfører i udvalget. Chefen vil således kunne træffe sine beslutninger på et bredt grundlag.

Den forståelse mellem menigt personel og tjenestestedets ledelse, som det er hensigten at skabe gennem talsmandsudvalgene, indebærer således også, at mandskabet får en vis indflydelse på dets arbejdeforhold og en større indsigt i tjenestens vilkår. Derved fremmes interessen for tjenesten, og det skulle give også talsmændene en følelse af medansvar for, hvad der foregår i hverdagen.

2. På talsmandsudvalgets møder kan drøftes alle spørgsmål, der vedrører de i afsnit III, pkt. 1, omhandlede forhold. Dog kan der ikke behandles forhold vedr. enkeltpersoners privatliv eller i øvrigt sådanne sager, hvor hensynet til landets sikkerhed (sikkerhedsbestemmelserne) er til hinder derfor. Talsmandsudvalget har ikke besluttende myndighed.

Formanden kan indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i talsmandsudvalgets møder, når dette skønnes hensigtsmæssigt under hensyn til arten af de på dagsordenen optagne sager.

Forudgående behandling i talsmandsudvalg forhindrer ikke, at en talsmand kan fremme en sag i overensstemmelse med de i afsnit III anførte regler.

3. Med henblik på at inddrage det menige personel i et samarbejde om tjenesten og øge dets forståelse for de hermed forbundne vilkår, påhviler det formanden for talsmandsudvalget at tilrettelægge og lede forhandlingerne på udvalgets møder således, at der bliver lejlighed til en almindelig drøftelse af spørgsmål, som rejses af talsmændene, og af andre spørgsmål, som enten mandskabet eller chefen bør orienteres om af hensyn til samarbejdet. Det påhviler således enhver chef at drøfte spørgsmål af væsentlig interesse for de menige med talsmændene, førend afgørelse træffes, eller indstilling til højere myndighed afgives, ligesom chefen i videst muligt omfang bør drage talsmændene med ind i enhedens tilrettelæggelse af den daglige tjeneste.

4. Formanden for talsmandsudvalget indkalder dette til møde snarest efter, at valg af talsmænd har fundet sted, og senest inden 2. arbejdsuges udgang efter indkaldelsesdagen. I sidste uge af indkaldelsesperioden afholdes nyt møde. I øvrigt indkalder formanden udvalget til møde, når han finder behov herfor, eller et af medlemmerne fremsætter begæring herom.

5. Dersom formanden under hensyn til arten af de sager, som ønskes forhandlet, eller forholdene i øvrigt finder det urimeligt straks at imødekomme et medlems begæring om udvalgets samling, kan han udskyde mødet til sidste møde i indkaldelsesperioden.

6. Ved tjenestesteder, hvor der kun er 1 valggruppe, indkalder chefen talsmændene til drøftelse, når han finder behov herfor, eller en talsmand fremsætter begæring herom.

7. Formanden indkalder til sidste møde med mindst 7 arbejdsdages varsel, hvorefter hver talsmand senest 4 arbejdsdage før mødedagen afholder forberedende møde med sin valggruppe, jfr. afsnit VII, pkt. 2 med henblik på drøftelse af de anliggender, som gruppens medlemmer ønsker optaget på dagsordenen for det indvarslede møde i talsmandsudvalget.

8. Senest 3 arbejdsdage forinden afholdelse af møde i talsmandsudvalget afleverer hvert medlem en liste over de anliggender, han ønsker drøftet, til formanden, der herefter udarbejder mødets dagsorden.

9. Dagsordenen bekendtgøres ved opslag senest 2 arbejdsdage før mødet i talsmandsudvalget. Samtidig udleveres et eksemplar af dagsordenen til hver af de i mødet deltagende medlemmer.

10. De i nærværende afsnit nævnte frister kan fraviges, såfremt formanden - efter samråd med talsmanden - skønner, at særlige omstændigheder gør dette fornødent.

11. 0m det i talsmandsudvalget passerede føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af alle mødedeltagerne.

12. Efter hvert møde i talsmandsudvalget opslås en udskrift af forhandlingsprotokollen, ligesom en udskrift heraf fremsendes til Civilforsvarsstyrelsen til orientering.

13. Formænd for talsmandsudvalg bemyndiges til at udvide dette udvalgs medlemskreds med repræsentanter for andre personelgrupper end de menige.

14. Repræsentanter for andre end menige skal - eventuelt på organisationsmæssig basis - være valgt af den repræsenterede personkreds.

De i afsnit II, pkt. 9-11, fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse.

15. Såfremt talsmændene for menigt personel i enkeltstående tilfælde ønsker det, skal der afholdes talsmandsudvalgsmøde, hvor kun tjenestestedets chef og talsmænd for menigt personel er til stede.

V. Befalingsmandsmøder.

Efter mødet i talsmandsudvalget afholder formanden møde med repræsentanter for det under ham tjenstgørende befalingsmandspersonel, som ikke har været repræsenteret i udvalget, med henblik på drøftelse af det i udvalget passerede. Udvalgsformanden kan, når dette skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i de nævnte møder. Sådanne møder skal afholdes snarest efter et møde i talsmandsudvalget.

VI. Arbejdsudvalg.

I tilknytning til hvert af de i afsnit IV nævnte talsmandsudvalg oprettes et fast arbejdsudvalg vedrørende velfærdsog fritidsvirksomheden.

Dette udvalgs hovedopgave er at søge personellet inddraget aktivt i velfærds- og fritidsvirksomheden i tilknytning til tjenestestedet.

Som medlemmer af det faste arbejdsudvalg bør derfor så vidt muligt vælges personer, der nærer særlig interesse for de nævnte aktivitetsområder, og som har særlige forudsætninger for at foreslå og fremme foranstaltninger, der under hensyn til personellets varierede indstilling og interesser kan være en støtte for den enkeltes personlige udvikling og trivsel, samt for tjenestestedets velfærds- og fritidsvirksomhed som helhed.

1. Det faste arbejdsudvalg sammensættes således

a. Tjenestestedets kontakt- og velfærdsbefalingsmand, der normalt er udvalgets formand.

b. Een af hvert talsmandsudvalg valgt menig repræsentant, der ikke behøver at være talsmand.

c. Andre medlemmer kan udpeges blandt befalingsmænd, menige eller til tjenestestedet hørende civile.

Det faste arbejdsudvalg kan oprette varige eller midlertidige arbejdsgrupper med henblik på udførelse af henholdsvis enkelte dele af velfærds- og fritidsvirksomheden eller tidsmæssigt afgrænsede enkeltopgaver inden for dette område. Det faste arbejdsudvalg træder sammen efter behov, dog normalt mindst 2 gange i kvartalet.

I det faste arbejdsudvalg kan drøftes ethvert spørgsmål vedrørende personellets velfærd og udnyttelse af fritiden. I udvalget træffes der endvidere beslutning om anvendelse af velfærdsmidlerne. Til brug herfor fremlægges regnskab over midlerne. Retningslinierne for velfærds- og fritidsvirksomhed findes i F-bestemmelser.

2. Formænd for talsmandsudvalg kan oprette særlige arbejdsudvalg til for kortere eller længere tid at varetage opgaver inden for det i nærværende bestemmelsers afsnit III, pkt. 1, nævnte sagsområder, herunder forplejningsspørgsmål og konkrete opgaver vedrørende tjenstlige forhold. Medlemmer til disse udvalg kan udpeges blandt befalingsmænd, menige og de til tjenestestedet hørende civile.

VII. Forskellige bestemmelser vedrørende talsmandshvervets udførelse.

1. Der meddeles talsmændene frihed til i den daglige tjeneste at udføre de opgaver, som talsmandshvervet pålægger dem.

Hvis sådan frihed medfører, at den pågældende ikke fuldt ud opfylder de stillede uddannelseskrav, må afdelingen tage hensyn hertil. Hvis det er muligt, må den pågældendes uddannelse tilrettelægges med hensyntagen til virket som talsmand, idet den pågældende dog fortsat skal gøre tjeneste sammen med den valggruppe, som har valgt ham.

2. En talsmand er berettiget til een gang om ugen efter vedkommende chefs nærmere bestemmelse at disponere over 1/2 time af tjenestetiden for at afholde møde med sin valggruppe vedrørende de i nærværende bestemmelsers afsnit III, pkt. 1, nævnte anliggender, medmindre særlige tjenstlige hensyn i det enkelte tilfælde er til hinder herfor. Til afholdelse af sådanne møder skal der på tjenestestedet anvises et passende sted.

3. Ud over den ret, som alt personel har til at gøre sig bekendt med de bestemmelser, hvis overtrædelse kan medføre strafansvar, har talsmænd adgang til at gøre sig bekendt med alle inden for tjenesteområdet gældende reglementer og forskrifter, i det omfang disse ikke skal hemmeligholdes af hensyn til sikkerhedsbestemmelserne. Tjenestestedets chef drager omsorg for, at der til alle nyvalgte talsmænd udleveres et eksemplar af

a. samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset.

b. Klagereglerne.

c. CF-loven.

Udlevering af Tjenestevejledning for K-værnepligtige i det lokale civilforsvar vil normalt tilgodese nævnte krav. Talsmændene gøres bekendt med eventuelle nye love og bestemmelser af betydning for talsmandshvervets udførelse. Endvidere drager chefen omsorg for, at ovennævnte bestemmelser udleveres til gennemsyn til andet personel, som fremsætter anmodning herom.

4. Når flere enheder fra forskellige afdelinger har ophold på samme kaserne, kan talsmændene fra sådanne enheder afholde samlede møder for at drøfte de i afsnit III, pkt. 1, nævnte anliggender af fælles interesse og sammen rette henvendelse til vedkommende statslige civilforsvarsmyndighed. Normalt afholdes sådanne møder i tjenestetiden.

5. Der skal gives talsmændene adgang til på tjenestestedet at benytte papir, skrivemaskine og andre kontormæssige hjælpemidler, ligesom passende lokale skal stilles til rådighed for talsmændene, når de praktiske muligheder herfor er til stede.

6. Det påhviler tjenestestedets chef at foranledige, at der ydes talsmændene hjælp ved udarbejdelse af skrivelser, orientering om korrekt tjenestevej i konkrete sager etc., samt at talsmændene til stadighed kan hente hjælp og vejledning vedrørende samarbejdsreglernes gennemførelse.

VIII. Foreløbig orientering om talsmandshvervet.

Umiddelbart efter afholdelse af talsmandsvalg giver formanden for talsmandsudvalget nyvalgte talsmænd en kort orientering, som bygger på de oplysninger om tjenstlige forhold, herunder samarbejdsreglerne, der tidligere er meddelt alt personel. Formålet med den nævnte orientering er at bibringe talsmændene en kortfattet oversigt over forhold og bestemmelser, der har særlig betydning for deres virksomhed som personellets repræsentanter.

Talsmænd for nyindkaldt personel bør orienteres om lokale forhold i et sådant omfang, at de sættes i stand til at hjælpe medlemmerne af deres valggruppe med at finde sig til rette på tjenestestedet.

Nedennævnte emneorientering er i øvrigt vejledende for den foreløbige orientering

a. Mandskabets uddannelse og chefens egen bemyndigelse med hensyn til uddannelsens tilrettelæggelse, valg af uddannelsesmetoder m.v.

b. Oplysning om friheder, beredskabsbestemmelser, udbetaling af løn og lignende, mundering, ansvar for tabte udrustningsgenstande, disciplinarmidler, straf og klageregler. Bestemmelsernes motivering og vedkommende chefers rolle med hensyn til deres administration bør kort nævnes for talsmændene.

c. De af enheden udgivne instrukser og bestemmelser af blivende karakter samt forklaring om disse reglers nærmere fortolkning og motivering på punkter, hvor dette ikke er umiddelbart indlysende for nyt mandskab.

d. Oplysninger om tjenestestedet og dets omgivelser.

e. De opgaver, som er henlagt til enhederne inden for tjenestestedets chefs tjenesteområde.

f. Fritids- og velfærdsforanstaltninger.

Den nævnte orientering afsluttes med en almindelig drøftelse om det forestående samarbejde.

C. Lokal uddannelse.

I Ansvar og orientering.

1. Det påhviler civilforsvarslederen, politimesteren (i København politidirektøren) inden for deres respektive ansvarsområder at drage omsorg for, at der etableres en samarbejdsordning for værnepligtigt personel i overensstemmelse med de i det følgende givne regler om talsmænd. I det omfang de respektive chefer måtte finde behov derfor, kan og bør de derudover - efterhånden som den fortsatte udvikling måtte gøre dette nødvendigt udbygge den etablerede ordning med et videregående samarbejde. Det er væsentligt, at man ikke ved stive regler hæmmer en ønsket videreudvikling på et felt, der overalt i samfundet i øvrigt er i stærk udvikling.

2. De i det følgende fastsatte regler berører ikke den enkeltes ret til at henvende sig til sin foresatte i overensstemmelse med gældende regler.

3. Det påhviler civilforsvarslederen, politimesteren (i København politidirektøren) at drage omsorg for, at det ham underlagte personel til stadighed er orienteret om samarbejdsreglerne.

Den omhandlede orientering skal omfatte en beskrivelse af selve samarbejdsordningen, med særlig vægt på formålet med ordningen, og bestemmelserne om talsmændenes virkeområde. Endvidere bør det nævnes, at samarbejdsordningen i et vist omfang kan tilrettelægges i overensstemmelse med de enkelte tjenestesteders særlige behov, ligesom det klart bør komme frem, at mandskabet kan fremsætte forslag til forbedring af den ordning, som skal gælde inden for deres eget tjenesteområde.

Første orientering skal gives på første mødedag.

II Valg af talsmænd.

1. Der vælges 2 taIsmænd og 2 suppleanter af et hold, som møder til samtidig uddannelse, såfremt blot een værnepligtig fra det pågældende hold fremsætter ønsker derom.

Hvert hold udgør 1 valggruppe.

Valgene afholdes så vidt muligt ved andet fremmøde.

2. Forud for valgets afholdelse udpeger valggruppen selv, hvis den ønsker det, eller den lokale uddannelsesleder blandt gruppens medlemmer en valgbestyrelse på 3 mand, der fra gruppemedlemmerne indhenter forslag til talsmandskandidater.

3. Valg af talsmand skal ske ved hemmelig, skriftlig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal. Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne fortsat står lige efter omvalget, foretages lodtrækning mellem de kandidater, som har fået flest stemmer.

4. Valghandlingen finder sted i den daglige tjenestetid.

5. Kun stemmeberettigede må overvære valghandlingen, der ledes af vedkommende gruppes valgbestyrelse. Valgbestyrelsen modtager og kontrollerer stemmesedler, optæller de afgivne stemmer og foretager den eventuelt nødvendige lodtrækning. Desuden giver valgbestyrelsen meddelelse om valgets udfald til uddannelseslederen, som drager omsorg for, at valgets resultat bekendtgøres.

6. Den, der vælges eller udpeges som talsmand, kan nægte at modtage hvervet, ligesom han til enhver tid senere kan frasige sig dette.

7. En valgt talsmand fratræder, dersom mindst halvdelen af valggruppens medlemmer skriftligt over for uddannelseslederen tilkendegiver, at man ikke længere ønsker sig repræsenteret ved den pågældende.

8. Nyt valg af talsmand afholdes snarest muligt, når

a. en talsmand har nægtet at modtage hvervet eller frasagt sig dette,

b. en talsmand er fratrådt i medfør af pkt. 7 ovenfor,

c. en talsmand ikke længere gør tjeneste sammen med den valggruppe, som har valgt ham.

III. Udførelse af talsmandshvervet.

1. En talsmand skal virke som forbindelsesled mellem valggruppen og de foresatte. Dette betyder, at han dels skal bringe sin gruppes opfattelser, ønsker og forslag frem for de foresatte, dels skal bringe de foresattes synspunkter videre til valggruppen. Han skal på valggruppens vegne varetage medlemmernes interesser vedrørende alle tjenstlige forhold og vilkår, herunder bl. a. tjenestetidens udnyttelse, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen og øvelser, spørgsmål om beklædning/påklædning samt forplejnings- og transportspørgsmål.

2. Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal begrundes, medmindre hensynet til landets sikkerhed (sikkerhedsbestemmelserne) eller enkeltpersoners privatliv er til hinder derfor.

3. Enhver sag, som en talsmand rejser, skal forelægges uddannelseslederen til afgørelse.

4. Den afgørelse, som uddannelseslederen træffer, kan talsmanden skriftligt eller ved personlig henvendelse indbringe for civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren).

5. Dersom en uddannelsesleder finder, at en sag, der er forelagt ham til afgørelse, falder uden for hans kompetenceområde, eller at afgørelsen kan have konsekvenser for andre tilsvarende tjenesteområder, kan han henvise talsmanden til at forelægge sagen skriftligt for civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren).

6. Den afgørelse, som civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren) træffer, kan talsmanden skriftligt indbringe for Civilforsvarsstyrelsen.

7. Dersom civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren) selv forelægger en sag, der er rejst af en talsmand, for Civilforsvarsstyrelsen, skal der før sagens afgørelse gives talsmanden lejlighed til skriftligt at fremføre sine synspunkter også over for styrelsen.

8. Samtidig med, at en talsmand skriftligt forelægger sin sag for Civilforsvarsstyrelsen, påhviler det ham at give meddelelse herom til uddannelseslederen eller civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren).

9. Medmindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal den afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst, meddeles talsmanden, forinden valggruppens medlemmer får underretning herom.

10. Sager rejst af en talsmand skal behandles uden unødigt ophold.

11. En talsmand er berettiget til een gang i løbet af en uddannelse af ca. 50 timers varighed efter uddannelseslederens nærmere bestemmelse at disponere over 1/2 time af tjenestetiden for at holde møde med sin valggruppe vedrørende de i afsnit III, pkt. 1, nævnte anliggender, medmindre særlige tjenstlige hensyn i det enkelte tilfælde er til hinder derfor. Til afholdelse af sådanne møder skal der på tjenestestedet så vidt muligt anvises et passende sted.

D. Fælles bestemmelser.

1. I krigstid eller under ekstraordinære forhold kan nærværende bestemmelser fraviges i det omfang, omstændighederne i det enkelte tilfælde gør det påkrævet.

2. Nærværende bestemmelser træder i kraft ved udsendelsen. Samtidig ophæves de hidtil gældende »Samarbejdsregler for værnepligtige i civilforsvaret uden for CF-korpset«, oktober 1980.

Bilag 5

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 20. september 1976

P BEK 470 19760920

Bilag 6

Til : Samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn

Politidirektøren i København og

samtlige politimestre

Samtlige CF-korpsets afdelinger m.fl.

Emne : Om tvangsmidlet anholdelse.

Den tekniske og redaktionelle revision af civilforsvarsloven af 1949 med senere ændringer medførte blandt andet en udvidelse af de hidtil gældende straffebestemmelser i kapitel IV ved indførelsen af en regel om foresattes anholdelsesbeføjelse, se § 35, stk. 4, i lov nr. 253 af 27. maj 1981 om civilforsvaret.

Der er dog ikke tale om nogen skelsættende nydannelse. En vis anholdelsesbeføjelse for foresatte (og andre) i civilforsvaret har været og er fortsat tillagt disse personer i kraft af § 755, stk. 2, i retsplejeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 488 af 2. oktober 1978 om rettens pleje med senere ændringer.

Bilag 7

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976

P BEK 472 19760920

Bilag 7.1

FEB 87

Fortegnelse over faste medlemmer i Indenrigsministeriets disciplinar- og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret og værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde.

Ankenævn

Landsdommer Arne Holmstrup, Østre Landsret (formand),

adr.: Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K.

Statsadvokat Erik Merlung, Statsadvokaturen for Sjælland,

adr.: Jens Kofodsgade 1, 1268 København K.

Advokat K. Skovgaard-Sørensen,

adr.: Nørregade 13, 1165 København K.

Disciplinarnævn øst.

Dommer Henrik Schoustrup-Thomsen, retten i Ringsted (formand),

adr.: Bøllingsvej 8, 4100 Ringsted.

Dommer Holger Mørck Skovsborg, retten i Hvidovre,

(stedfortræder),

adr.: Bytoften 29, 2650 Hvidovre.

Disciplinarnævn vest.

Kriminaldommer Jørgen Borch-Jacobsen, (formand),

adr.: Domhuset, Søndre Tingvej 4 B, 6630 Rødding.

Dommer Christian Ejler Andersen, (stedfortræder),

adr.: Retten i Struer, Søndergade 4, 7600 Struer.

Bilag 8

November 1983

Vejledende bestemmelser for behandlingen af sager, hvor værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, ikke giver møde.

Hjemmelen til at anvende straffe over for værnepligtige i det lokale civilforsvar findes i civilforsvarslovens §§ 35-36. Der sondres mellem forhold, hvor en værnepligtig nægter at gøre civilforsvarstjeneste (§ 35, stk. 1, nr. 1) og forhold, hvor en værnepligtig udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet (§ 35, stk. 1, nr. 2).

Begreberne nægtelse og udeblivelse kan defineres således

Ved nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste forstås, at en værnepligtig direkte nægter eller ved sin negative eller passive holdning giver udtryk for, at han i realiteten nægter at gøre civilforsvarstjeneste.

Ved udeblivelse forstås, at en værnepligtig ikke giver møde eller forlader tjenestestedet, uden at han definitivt har besluttet sig til ikke at ville gøre civilforsvarstjeneste.

Såfremt en værnepligtig, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, ikke møder, skal der - såfremt sagen ikke kan afgøres ved et disciplinarmiddel - ske anmeldelse til politimesteren/politidirektøren. Ved anmeldelse skal der anvendes en særlig formular »Anmeldelsesrapport«, der er optaget som underbilag til disse bestemmelser.

Anmeldelser skal indeholde nøjagtige og detaljerede oplysninger om gerningsindholdet, herunder om den pågældende har givet udtryk for nægtelse af at gøre CF-tjeneste. Det bedes endvidere oplyst, om den pågældende tidligere har undladt at give møde efter indkaldelse, og såfremt dette er tilfældet, må det nøje specificeres, hvornår hver enkelt forseelse er begået, med angivelse af forseelsens art, hvilken strafbestemmelse den er henført under, samt hvilken straf den pågældende er blevet pålagt. Endelig bedes der redegjort for behandlingen af sagen.

Der anføres i anmeldelsen intet om strafpåstanden.

1) Nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste.

Er der tale om førstegangstilfælde af nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil sagen blive afgjort med en bøde. Såfremt den pågældende tidligere er dømt for nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil han blive idømt hæfte svarende til den resterende tjenestetid, d.v.s. 14 dage, hvis han ikke er påbegyndt den lokale uddannelse.

2) Udeblivelse.

De første gange en værnepligtig udebliver uden direkte at nægte at gøre civilforsvarstjeneste, vil sagerne blive afgjort med bøde af stigende størrelsesorden startende med ca. 600 kr.

Er der tale om gentagne udeblivelser, må det overvejes, om den fortsatte undladelse af at give møde i realiteten må betragtes som en nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste. I disse tilfælde må den lokale civilforsvarsmyndighed i anmeldelsen fremkomme med sin vurdering af sagen baseret på samtlige foreliggende oplysninger. Er anklagemyndigheden herefter enig i, at den fornyede udeblivelse må sidestilles med en nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil den pågældende blive idømt en bøde for overtrædelse af civilforsvarslovens § 35, stk. 1, nr. 1, og sagen behandles herefter, således som det er nævnt ovenfor under pkt. 1).

Almindelige bestemmelser.

Indkaldelse af værnepligtige sker i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 15. december 1980 om indkaldelse til værnepligtstjeneste, jfr. bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar, afsnit I, kapitel 9.

Når der indgives anmeldelse til politimesteren/politidirektøren, indsendes samtidig en kopi til Civilforsvarsstyrelsen.

Der indberettes til Civilforsvarsstyrelsen om udfaldet af de enkelte straffesager. Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen, så indberetning skal ske så hurtigt, at man i styrelsen inden udløbet af ankefristen kan nå at tage stilling til, om man vil iværksætte en anke.

Værnepligtige, som 2 gange er straffet for overtrædelse af civilforsvarslovens § 35, stk. 1, nr. 1, d.v.s. nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, hjemsendes og kan ikke indkaldes på ny i fredstid, se civilforsvarslovens § 36, stk. 2.

For at en værnepligtig ikke blot ved at betale bøder kan udstå sin værnepligtstjeneste, er det vigtigt at påse, at den værnepligtige, som 2. gang skal straffes for nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, idømmes en frihedsstraf af hæfte i det antal dage, der svarer til den resterende tjeneste.

Den resterende tjeneste beregnes således

Pligtig tjeneste i 100 timer plus en mønstrings- og vedligeholdelsesøvelse af 12 timer, eller ialt 112 timer. Heri fradrages de timer, som den værnepligtige har forrettet tjeneste. Det herefter fremkomne timetal omregnes til hele dage a 8 timer.

Hvis der alene er tale om, at den værnepligtige ikke møder til en vedligeholdelsesøvelse, skal den pågældende efter en minimumshæftestraf (7 dage) eller efter 2 bødestraffe ikke indkaldes på ny i fredstid.

De pågældende forbliver i nummer ved den lokale stamafdeling med henblik på eventuel indkaldelse i tilfælde af mobilisering.

Bilag 8.1.

Bilag 9

FEB 87

side 1

VEJLEDNING

OM

ERSTATNING FOR PERSONSKADE.

I lov nr. 80 af 8. marts l978 og lov nr. 79 af 8. marts l978, der er optaget som underbilag til dette bilag, findes de gældende regler om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og om arbejdsskadeforsikring.

Der anvendes forskellige skemaer til anmeldelse af tilfælde, der henhører under de to love. Opmærksomheden henledes på, at der i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. findes en særregel om erstatning for følger af sygdom, der kan henføres til tjenesten, og særlige regler for beregning af årslønnen for den personkreds , der er omfattet af loven.

I Personkredsen.

Den personkreds, der er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. er

1. Værnepligtige, uanset under hvilken form værnepligten aftjenes,

2. Frivillige, der gør tjeneste i civilforsvaret uden vederlag eller mod et beskedent vederlag, og således ikke har denne tjeneste som hovederhverv,

3. Personel udtaget til at forrette tjeneste inden for civilforsvaret i henhold til civilforsvarslovens § 12.

Opmærksomheden henledes på, at også personel i det fredsmæssige katastrofeberedskab er omfattet af loven under forudsætning af, at det i henhold til den trufne aftale med civilforsvaret om sådan tjeneste i fredstid er forpligtet til at møde til denne tjeneste, at personellet står under ledelse af civilforsvarets befalingsmænd, og at det iøvrigt skal iagttage de regler, der gælder for sådan tjeneste.

Personel, der ikke er nævnt som omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige, herunder figuranter, er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.

II Tilfælde omfattet af loven.

Ydelse efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. kommer til udbetaling, når det omhandlede personel rammes af ulykkestilfælde eller sygdom, som med rimelighed kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller til de forhold, hvorunder tjenesten foregår, når lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Bilag 9

FEB 87

side 2

Personskade under færdsel til og fra tjeneste, kan ikke dækkes. En undtagelse gælder dog for så vidt angår frivillige i civilforsvaret, se underbilag 9.3.

III Lovens ydelser.

Ydelserne efter lovene er

1. Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.,

2. Erstatning for tab af erhvervsevne,

3. Erstatning for varigt m en,

4. Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,

5. Erstatning for tab af forsørger,

ad 1. Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

Der ydes godtgørelse af udgifter til proteser, briller eller andre hjælpemidler, samt udgifter til sygebehandling og optræning. Såfremt briller eller andre hjælpemidler er blevet beskadiget eller ødelagt som følge af tjenesten, erstattes udgiften, selv om der ikke er tale om et egentligt ulykkestilfælde.

Lovenene giver ikke adgang til erstatning for svie og smerte.

ad 2. Erstatning for tab af erhvervsevne.

Forringes skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde med 15% eller derover, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne.

ad 3. Erstatning for varigt meen.

Påføres den skadelidte varig og ikke ubetydelig skade med m enskade på 5% eller derover, tilkommer der den pågældende erstatning for varigt m en.

ad 4. Overgangsbeløb ved dødsfald.

Ved dødsfald tilkommer der den efterladte ægtefælle eller eventuel anden efterladt person - under visse nærmere betingelser - ret til et overgangsbeløb en gang for alle.

ad 5. Erstatning for tab af forsørger.

Ved dødsfald kan der efter visse nærmere fastsatte regler ydes erstatning for tab af forsørger til efterlevende, som er berettigede til overgangsbeløb, og som har mistet en forsørger.

Bilag 9

AUG 87

side 3

IV Fremgangsmåden ved anmeldelse.

Alle skader, som må kunne antages at begrunde krav på ydelser efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., skal anmeldes til Sikringsstyrelsen af den pågældendes stamafdeling. Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest 8 dage efter skadens indtræden. For sygdom regnes anmeldelsesfristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være en tjenesteskade. Også ulykkestilfælde, der sker på vej til og fra tjeneste, skal anmeldes. Samme regel gælder, hvor værnepligtiges proteser, briller og andre hjælpemidler er beskadiget eller ødelagt under tjenesten.

Dødsfald skal anmeldes til Sikringsstyrelsen inden 48 timer, uanset om anmeldelse af ulykkestilfælde eller lignende tidligere har fundet sted.

Til anmeldelse af personskade og erhvervsbetinget sygdom efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. anvendes blanket nr. 575.902 og efter lov om arbejdsskadeforsikring blanket nr. 575.905, og til anmeldelse af brilleskader uden personskade anvendes blanket CF-formular nr. 3107. Blanketterne rekvireres i Civilforsvarsstyrelsens tryksagsekspedition.

Blanketterne udfyldes i 3 eksemplarer. Originaleksemplaret indsendes til Sikringsstyrelsen, ulykkesforsikringen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø og 1 eksemplar til Civilforsvarsstyrelsen.

Hver anmeldelse må kun omfatte 1 person.

Ved afslutningen af de værnepligtiges fortsatte lokale uddannelse, skal stamafdelingen forespørge samtlige værnepligtige, om de mener at have krav på erstatning efter loven, og i bekræftende fald skal anmeldelse til Sikringsstyrelsen finde sted. De værnepligtige må endvidere orienteres om reglerne i lovens § 5 om anmeldelse af krav efter hjemsendelsen.

V Ikrafttrædelse.

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. er trådt i kraft den 1. april l978 og finder anvendelse for tilfælde opstået efter nævnte dato.

VI Særligt om dagpenge.

Enhver, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, som omfattes af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., har i medfør af bestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 5. marts l984 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel §§ 38 og 39 ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter ulykkestilfældets indtræden. Civilforsvarspersonel, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., er berettiget til ved tilskadekomst under civilforsvarstjeneste at oppebære dagpenge fra social-

Bilag 9

AUG 87

side 4

og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor den pågældende har bopæl, således at arbejdsgiveren friholdes for at udbetale dagpenge, underbilag 9.4.

VII Særligt om anmeldelse af arbejdslulykker til Arbejdstilsynet.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj l973 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet gælder uafhængigt af bestemmelserne om anmeldelse af ulykkestilfælde m.v. til Sikringsstyrelsen.

Ifølge nævnte bekendtgørelses § 1 skal arbejdsulykker m.v., som har medført arbejdsudygtighed i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, snarest og inden 9 dage anmeldes til Arbejdstilsynet.

Anmeldelse skal ske på særlige blanketter, der udleveres igennem Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

VIII Tvivlsspørgsmål.

Eventuelle tvivlsspørgsmål kan forelægges Civilforsvarsstyrelsen.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 9.1

Lov nr. 80 af 8. marts 1978

R LOV 80 19780308

Bilag 9.2

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987

R BEK 450 19870625

Bilag 9.3.

FEB 87

side 1

SIKRINGSSTYRELSENS BREV AF 5. DECEMBER 1985 OM RET TIL SYGEDAGPENGE TIL LØMMODTAGERE, DER SYGEMELDES I DERES CIVILE ANSÆ TTELSESFORHOLD PÅ GRUND AF EN LIDELSESE, DER ER PÅDRAGET UNDER FRIVILLIG TJENESTE I HJEMMEVÆRNET OG CIVILFORSVARET.

Der henvises til sikringsstyrelsens brev af 18. januar 1985 (Civilforsvarsstyrelsens j.nr. 7. kt. 505-51/75).

Som det fremgår af vedlagte meddelelse til kommuner m.fl. (underbilag 9.4.) har man efter nye overvejelser fundet, at den tidligere praksis, hvorefter det offentlige afholder dagpengeudgiften, når en lønmodtager kommer til skade eller pådrager sig sygdom i forbindelse med frivillig tjeneste i hjemmeværnet og civilforsvaret, på ny bør følges.

Dagpengeudvalget vil herefter i tilfælde, som forelægges udvalget, kunne fritage den tilskadekomnes civile arbejdsgiver for dagpengepligten.

Man skal samtidig meddele, at Sikringsstyrelsen vil følge den praksis, at det frivillige personel i hjemmeværnet og civilforsvaret er dækket efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. for følger af skade, der indtræffer på vej mellem bopæl og tjeneste.

Det er herved styrelsens opfattelse, at tjenesteforholdene for dette personel ikke er ændret på tilsvarende måde, som tilfældet er for de militære værnepligtige, hvis tjenesteforhold for så vidt angår færden mellem bopæl og tjenestested kan sammenlignes med almindelige arbejdstageres.

Bilag 9.4

FEB 87

side 1

SIKRINGSSTYRELSENS MEDDELELSE AF 5. DECEMBER 1985 OM PRAKSIS EFTER DAGPENGELOVEN OG ERSTATNINGSLOVEN FOR VÆRNEPLIGTIGE M.FL. FOR FRIVILLIGT PERSONEL UNDER HJEMMEVÆRNET OG CIVILFORSVARET.

På foranledning af nogle konkrete tilfælde, som har været forelagt dagpengeudvalget, har Sikringsstyrelsen tidligere udtalt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for den hidtidige praksis, hvorefter en lønmodtagers civile arbejdsgiver fritages for dagpengepligten, når lønmodtageren sygemeldes på grund af en lidelse, der er pådraget under tjeneste omfattet af lov nr. 80 af 8. marts l978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., herunder frivillig tjeneste i hjemmeværnet og civilforsvaret.

Efter nye overvejelser i samråd med Socialministeriet meddeles herved, at man nu finder, at reale grunde sammenholdt med den praksis, som var gældende forud for dagpengelovens ikrafttræden den 1. april l973, fører til, at den civile arbejdsgiver bør fritages for dagpengepligten i de nævnte tilfælde.

Dagpengepligten påhviler således social- og sundhedsforvaltningen i den ansattes bopælskommune.

De omhandlede sygdomstilfælde er omfattet af dagpengelovens § 38, således at der er ret til dagpenge allerede fra 1. fraværsdag.

Bilag 10

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 384 af 2. august 1978

R BEK 384 19780802

Bilag 11

NOV 88

side 1

Oversigt over ydelser til personel i det lokale civilforsvar.

A: Værnepligtige. 1. Befordringsgodtgørelse pr. 1. januar 1988 a. bil, motorcykel, kabinescooter 111 øre/km. b. knallert 20 øre/km.

2. Tabt arbejdsfortjeneste pr. 1. juli 1988 max. 389,00 kr.

/dag dog højst 2.334,00 kr. for en fuld arbejdsuge (5 eller 6 arbejdsdage).

3. Forplejning pr. 1. januar 1988

Vejledende satser for værnepligtige i det kommunale civilforsvar.

a. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af en samlet varighed af 4 - 6 timer på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 31,55 kr. pr. værnepligtig.

b. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af en samlet varighed af 6 - 8 timer på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 47,50 kr. pr. værnepligtig.

c. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af mere end 8 timers varighed på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 63,15 kr. pr. værnepligtig.

d. Til forplejning af værnepligtige, der indkvarteres under uddannelse på dagkurser eller under weekenduddannelse, kan der anvendes et beløb på indtil 76,90 kr. pr. værnepligtig pr. døgn.

e. De under punkterne a-d nævnte beløb nedsættes til henholdsvis 24,90 kr, 40,70 kr., 49,95 kr. og 65,80 kr. i tilfælde, hvor forplejningen (varm mad eller tørkost) fremstilles af forplejningspersonellet som led i uddannelsen eller øvelsen.

Bilag 11

MAR 88

side 2

4. Godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj under øvelser, pr. 1. januar 1988 111 øre/km.

5. Om aflønning af værnepligtige overført i henhold til reglerne i bilag 13 henvises til teksten i III B.

6. Godtgørelsen til værnepligtige for merudgifter ved fravær fra hjemmet i forbindelse med tvangsmæssig indkaldelse til det fredsmæssige katastrofeberedskab pr. 1. januar 1988. 69,35 kr./dag.

Bilag 11

NOV 88

side 3

B: Frivillige

1. Befordringsgodtgørelse pr. 1. januar 1988.

a. bil, motorcykel, kabinescooter 111 øre/km. b. knallert 20 øre/km. 2. Tabt arbejdsfortjeneste pr. 1. juli 1988 max. 389 kr./dag, 2.334 kr./uge

3. Merudgifter ved fravær fra hjemmet pr. 1. april 1984 uændret 13 kr. pr. påbegyndt døgn.

4. Forplejning pr. 1. januar 1988.

Vejledende satser for frivillige i det kommunale civilforsvar.

a. Ved større kombinerede øvelser, hvori også frivilligt personel deltager, kan samtlige øvelsesdeltagere forplejes efter ovennævnte regler for værnepligtigt personel (pkt. 3 a, b, c og e).

b. Ved øvelser alene med frivilligt personel, hvorved forplejningspersonellet samtidig ønskes øvet, kan der anvendes et beløb på indtil 19,80 kr. til forplejning af hver øvelsesdeltager. Dette gælder også eventuelle figuranter.

c. Der kan til forplejning af figuranter, der medvirker under udannelsen af K-værnepligtige, anvendes et beløb på indtil 19,80 kr. pr. figurant.

5. Forfriskning pr. 1. januar 1988

6,70 kr. pr. frivillig pr. fremmøde.

6. Godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj under øvelse, pr. 1. januar 1988 111 øre/km.

Bilag 11

SEP 88

side 4

C: Instruktører m.fl

Satserne gælder for de honorarer, som anvises centralt fra Civilforsvarsstyrelsen.

Takster pr. 1. september 1988.

Timeløn pr. Løn for I alt arbejdstime forberedel- incl. uregu- se pr. ar- leret krone- bejdstime tillæg og dyrtidstillæg Instruktørhonorar pr. time for teoretisk undervisning 122,32 kr. 50,97 kr. 173,29 kr. (Finansministeriets sats V) Instruktørhonorar pr. time for praktisk un- dervisning og øvelser, 105,38 kr. 105,38 kr. (Finansministeriets sats VII) Honorar til lokale uddannelsesledere 113,15 kr 28,29 kr. 141,44 kr. bilag 16 (Finansmini- steriets sats VI) Grundbeløb Procentregu- I alt incl. krone- lering tillæg og (18,2673 pct.) dyrtidstillæg. (1.september 1988) Honorar til øvelsesdommere 106,69 kr. 19,49 kr. 126,18 kr. pr. time. Honorar til inspektions havende. Om regulering af 414,60 kr. 64,84 kr. 479,44 kr. honoraret se bilag 17. Foredrags- honorar. 493,63 kr. 77,22 kr. 570,85 kr. Bilag 11 NOV 88 side 5

For forevisning af film af mindst 1 times varighed (for under 1 time ydes 1/2 sats) i forbindelse med udannelses- og foredragsvirksomhed ydes for tiden 68,99 kr.

De øvrige honorarer udgør pr. 1.september 1988 følgende

Honorar for tilrettelæggelse og Der udbetales 1 hono- planlæggende arbejde i forbin- rar svarende til Fi- delse med afholdelse af den nansministeriets sats første kontroløvelse med be- V: driftværn: 173,29 kr. Honorar til øvelseshold ved den Der udbetales 2 hono- første kontroløvelse med rarer svarende til Fi- bedriftværn: nansministeriets sats V: i alt 346,58 kr.

Til ovennævnte honorarer lægges en feriegodtgørelse på 12,5 pct. Der ydes dog ikke feriegodtgørelse for foredrag og honorar for fremvisning af film.

D: Tilskud ved enhedstimebeløb

1. Værnepligtige og frivillige

Reglerne om enhedstimebeløbene er optaget i kap. VII og bilag 24.1-2. Satserne er med virkning fra 1. oktober l988 følgende

Værnepligtige 49,05 kr. Frivillige 27,90 kr. Bilag 11 NOV 88

side 6

2. § 13-personel

Enhedstimebeløbene ved lokal uddannelse af § 13-personel (grunduddannelse og civilforsvarsfaglig uddannelse) udgør det til enhver tid gældende instruktørhonorar for teoretisk undervisning (finansministeriets sats V) incl. feriepenge divideret med 15.

E: Bedriftværnslederkursus

Kursusafgiften for deltagelse i bedriftværnslederkursus udgør pr. 1. juli 1988 følgende

Klargøring, rengøring, varme, materiel og ekskursion 436,80 kr. Instruktørhonorar (max 65 timer) 582,40 kr. Elevmaterialer 331,50 kr. Forplejning 413,30 kr. ------------ Ialt 1.764,00 kr.

Bilag 11

Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge, optages i ministerialtidende

F CIR

Bilag 12

FEB 87

side 1

REGLER

OM

UDBETALING AF GODTGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE M.V. TIL K-VÆ RNEPLIGTIGE UNDER DEN FORTSATTE LOKALE UDDANNELSE.

Til K-værnepligtige, som må forsømme deres arbejde for at give møde til den fortsatte lokale uddannelse på tider, der for størstedelen af de værnepligtige vil være normal fritid, skal der ydes en godtgørelse for dokumenterede indtægtstab eller udgifter til vikar o. lign. inden for det af Civilforsvarsstyrelsen fastsatte maximumsbeløb.

Det er en forudsætning for ydelse af denne godtgørelse, at der er tale om en normal arbejdstid i vedkommendes branche eller erhverv, idet der ikke kan ydes godtgørelse for mistede ekstraindtægter, der hidrører fra overarbejde eller bierhverv.

Se iøvrigt bilag 11 om godtgørelsens størrelse.

Udbetalingen af godtgørelsen sker efter følgende regler

1. Lønmodtagere.

Ansøgninger fra lønmodtagere om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste skal indeholde oplysninger om den værnepligtiges navn, adresse, personnummer, bank- eller postgirokonto, samt erklæring fra arbejdsgiveren om forsømmelsens varighed og indtægtstabets størrelse.

2. Selvstændige næringsdrivende.

Ansøgninger fra selvstændige næringsdrivende om godtgørelse for indtægtstab skal indeholde oplysning om den værnepligtiges navn, adresse, personnummer, erhverv, bank- eller postgirokonto, samt en på tro og love afgivet erklæring om indtægtstabets størrelse.

3. Vikarhjælp.

Ansøgninger om refusion af lønudgifter til ekstra medhjælp skal indeholde oplysning om den værnepligtiges navn, adresse, erhverv, eventuel postgirokonto eller bankkonto (bankens navn og kontonummer) samt en nærmere redegørelse for kravets berettigelse, herunder en erklæring fra vikaren om det for arbejdet modtagne vederlag.

4. Dagkurser.

Der kan ikke udbetales godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til værnepligtige, der har erklæret sig indforstået med at gennemføre den fortsatte lokale uddannelse på dagskurser, se bilag 2.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 13

FEB 87

side 1

ORIENTERING OM

GRUPPEFØRERE FRA CF-KORPSET TIL DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR.

Med virkning fra den 1. august 1977 ophørte den tvungne udtagelse af befalingsmænd blandt menige § 31-værnepligtige (Kværnepligtige) i medfør af § 31, stk. 5 i den dagældende civilforsvarslov og blev erstatet af en ordning, bestående af en tvungen overførsel af ca. 100 gruppeførere om året fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar. Der overføres for tiden 165 gruppefører om året. Ordningen trådte i kraft fra og med det hold gruppeførere, der hjemsendtes fra CF-korpsets afdelinger i februar 1983, dog således, at ordningen tillige omfattede et mindre antal gruppeførere, der hjemsendtes med udgangen af oktober 1982.

Ordningen er tilrettelagt således, at overførsel først og fremmest sker til de stamafdelinger, der har størst behov herfor. Udtagelsen foretages på tvangsmæssig basis, dog således, at gruppeførere, der selv ønsker det, fortrinsvis overføres.

Gruppeførerne fritages for tjeneste i CF-korpset fra et tidspunkt, der ligger 14 dage forud for det hjemsendelsestidspunkt, der fastsættes for det pågældende værnepligtshold. Der ydes gruppeførerne fuld værnepligtsløn for disse 2 uger ved korpsets foranstaltninger.

Gruppeførerne skal i stedet herfor forrette 53 timers tjeneste ved det kommunale civilforsvar.

De 50 timer afvikles på et ugekursus i næstsidste uge i henholdsvis januar, april, juli og oktober måned ved særligt udpegede lokale uddannelsessteder (Ålborg, Århus samt CF-skolen i Hedehusene). Uddannelsen gennemføres efter et program, fastlagt under hensyn til deres uddannelse i CF-korpset og fremtidige virke i det kommunale civilforsvar. Programmet omfatter en kort orientering om de lokale organisatoriske signal-, mobiliserings- og arbejdsmæssige forhold samt anvendelse af byanalysemateriale m.v. Herudover gives en jobtræning som gruppeførere i det kommunale civilforsvar, hvor uddannelsen for de

Bilag 13

FEB 87

side 2

gruppeførere, der er uddannet i signal- og specialtjeneste sigter mod en anvendelse som hjælpere for indstslederne ved gennemførelse af rekognoscering i skaderamte områder, AC-målinger m.v.

Overførsel af gruppeførerne til de lokale stamafdelinger foretages ved de respektive korpsafdelingers foranstaltning og sker ved hjemsendelsen af det værnepligtshold, de tilhører. De overføres uden uniform.

Når overførslen har fundet sted, påhviler det kommunalbestyrelsen at indkalde gruppeførerne til de resterende 3 timers tjeneste, der afvikles uden for normal arbejdstid. Denne indkaldelse bør gennemføres hurtigst muligt efter afslutningen af 50 timers uddannelsen. Formålet med indkaldelsen er at give gruppeførerne en orientering om de specielle forhold i vedkommende område. Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan udbetales værnepligtsløn for denne tjeneste, idet de har modtaget løn herfor under deres tjeneste i CF-korpset.

F. Trosbjerg

brigadechef

§ 13-personel (Civilforsvarslov)

§ 13 vedrører overførsel af færdiguddannede værnepligtige i CF-korpset til andre dele af civilforsvaret (kommunalt eller statsligt).

§ 13, stk. 2 omfatter værnepligtige i civilforsvarskorpset, der er overført til det kommunale civilforsvar efter afslutningen af deres korpsuddannelse (KK-værnepligtige, »bydelingsførere« og de 700 gruppeførere, der som en engangsforanstaltning overførtes pr. 1. oktober 1984).

§ 13 kan principielt anvendes på alle ansatte i kommunen, uanset om de har bopæl i kommunen. Pålæg efter § 13 anvendes dog ikke i forhold til kommunalt ansatte, der har kontakt om frivillig tjeneste i civilforsvaret eller hvis funktioner i civilforsvaret helt eller delvis falder ind under deres normale tjenesteområder.

Et pålæg bør normalt gives skriftligt med oplysning om, hvilken uddannelse den pågældende skal gennemgå. Det vil være hensigtsmæssigt at omtale pligten i henhold til § 13 i kommunens ansættelsesbreve.

Et pålæg medfører pligt for den ansatte til at påtage sig de anførte civilforsvarsopgaver og deltage i relevante civilforsvarsundervisning, om nødvendigt uden for normal arbejdstid.

Undladelse af at efterkomme et pålæg vil være en overtrædelse af civilforsvarsloven og dermed kunne medføre sanktioner efter lovens § 45, stk. 1.

Administrationen og pålæg efter § 13 bør i videst muligt omfang ske under hensyntagen til de enkelte ansattes personlige forhold.

2. Økonomi

a. Lokal uddannelse.

Staten afholder udgifterne til instruktørhonorar - i form af et særligt »§ 13-enhedstimebeløb« (se bilag 11) - ved

- grundkursus for ledere i henhold til den udsendte kursusplan og

- supplerende faglig CF-uddannelse af ledere og andre personer.

KAP VI

MAJ 88

side 2

Kommunerne afholder udgifterne ved

- jobtræning og

- deltagelse i øvelser sammen med andre personelkategorier, herunder fælles øvelser med personer i det kommunale civile beredskab.

b. Central uddannelse på det statslige civilforsvars kursusinstitutioner.

Ved deltagelse i kurser på det statslige civilforsvars kursusinstitutioner afholder staten udgifterne til undervisning, indkvartering, forplejning og befordring.

c. Iøvrigt

Eventuelle udgifter herudover er staten uvedkommende. Det gælder f.eks. forplejnings- og befordringsudgifter under lokal uddannelse og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller dækning af vikarudgifter ved deltagelse i de kurser, som er nævnt under pkt. 2.

3. Uniformering.

§ 13-personel uniformeres efter de bestemmelser, som er fastsat i uniformsreglement for personel i civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset.

B. § 3b-personel (lov om CB).

Opmærksomheden henledes på, at der i § 3 b, stk. 1, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985 af lov om det civile beredskab findes en bestemmelse svarende til civilforsvarslovens § 13. Ved central uddannelse af personer med pålæg efter civilt beredskabs lov § 3 b gælder, at der ikke ydes statsrefusion for udgifter til befordring eller evt. tabt arbejdsfortjeneste/vikarudgifter, ligesom der skal betales en kursusafgift dækkende undervisning, elevmaterialer, måltider og indkvartering.

Kap. VII

DEC 86

side 1

VII. Statens afholdelse af civilforsvarsudgifter.

A. Generelle bestemmelser.

Af civilforsvarslovens § 26 fremgår, at indenrigsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang staten deltager i udgifter ved de opgaver, der nævnes i civilforsvarslovens §§ 18 og 20, ved uddannelse af det ikke-statslige civilforsvarspersonel, ved foranstaltaninger i henhold til civilforsvarslovens § 25 og ved etablering af kommunale øvelsesanlæg.

Disse regler er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august l982 om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter. Bekendtgørelsen er optaget som bilag l8.

Civilforsvarsstyrelsen afholder udgifterne i forbindelse med uddannelse af K-værnepligtige og frivillige i det kommunale civilforsvar, jf. § 3, stk. 1 og stk. 2. Herudover kan Civilforsvarsstyrelsen også dække udgifterne til uddannelse af de personer, som har fået pålæg om udførelse af civilforsvarsopgaver efter civilforsvarslovens § 13, jf. § 3, stk. 3.

Hvilke udgiftsposter, der dækkes af statsmidler for de enkelte personelgruppers vedkommende fremgår af de forudgående afsnit.

Civilforsvarsstyrelsen dækker kun de udgifter, som falder inden for de beløbsmæssige rammer, der er anført i bilag 11. Såfremt kommunalretlige regler ikke er til hinder for, at kommunerne supplerer de nævnte ydelser, er der ikke noget i de bestemmelser, som gælder for civilforsvaret, der hindrer det. Dette gælder dog ikke ydelse af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Løn til kommunalt ansatte arbejdsmænd, der bistår ved gennemførelsen af den lokale uddannelse af CF-personel, dækkes af bloktilskuddene. Dette vedrører specielt følgende arbejdsopgaver

- klargøring af uddannelseskøretøjer, slanger og andet uddannelsesmateriel, herunder almindeligt eftersyn i det omfang, dette ikke forudsætter et værkstedsophold og i øvrigt kan udføres uden faglært arbejdskraft, samt vask og soignering,

- udlægning af øvelsesdukker, markering af skader m.v.,

- oprydning efter øvelser og anbringelse af uddannelsesmateriel på depot.

Vedrørende betaling for brug af undervisningslokaler m.v. skal særligt bemærkes, at hvis CFF/DKB ønsker at benytte det kommunale civilforsvars lokaler og undervisningsfaciliteter ved hvervning og uddannelse af frivillige til kommunen, forudsættes dette at ske vederlagsfrit.

Kap. VII

AUG 88

side 2

Ved udlån af det kommunale civilforsvars lokaler og undervisningsfaciliteter til politiet ved uddannelse af CF-ordenskorpset er kommunerne berettiget til at få dækket sine udgifter til varme, el, rengøring samt forbrug af undervisningsmidler og lignende.

Af hensyn til det nære samarbejde skal Civilforsvarsstyrelsen dog henstille, at der ikke kræves betaling for disse udgifter.

Udgifter som følge af indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab afregnes separat ved indsendelse af opgørelse over de udgifter, der er forbundet dermed. Der henvises til bemærkningerne under de enkelte personelkategorier og iøvrigt til retningslinier for opstilling af et lokalt fredsmæssigt katastrofeberedskab (januar l969).

B. Enhedstimebeløb.

Kommunalt afholdte uddannelsesudgifter afregnes med et på forhånd særligt udregnet enhedsbeløb pr. elevtime for værnepligtige og for frivillige. Det fremgår af bilag 24.1, hvilke udgiftsområder, der indgår i enhedsbeløbet, ligesom bilag 24.1 og 24.2 indeholder de nærmere administrative bestemmelser for ordningen.

Refusion af uddannelsesudgifterne sker 2 gange årligt på grundlag af de særligt udarbejdede skemaer (underbilag 24.2.1. og 2), som udfyldes og indsendes af kommunerne.

For at sikre, at Civilforsvarsstyrelsen kan foretage den endelige refusion for det forudgående finansår inden regnskabsafslutningen, er det nødvendigt, at et foreløbigt »skema 1« (underbilag 24.2.1) alene indeholdende opgørelse over det netop afsluttede finansår er Civilforsvarsstyrelsen i hænde senest 5. januar. Senest 10. februar indsendes det endelige, og fuldstændigt udfyldte skema med kommunernes revisionspåtegning til Civilforsvarsstyrelsen.

Ordningen er økonomisk neutral, det vil sige, at der ikke herved er sket en ændring i udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner, og at den bevilling, som er afsat til uddannelsesformål, fortsat vil blive anvendt dertil.

I bilag 11, Oversigt over ydelser til personel i det lokale civilforsvar, findes de til en hver tid af staten fastsatte instruktørhonorarer samt øvrige satser for diverse ydelser til værnepligtige og frivillige. Disse satser anvendes til regulering af enhedsbeløbene. Satserne er derfor i princippet vejledende minimumsatser for det kommunale civilforsvar. Enhedsbeløbet vil ikke blive forøget i tilfælde, hvor kommunerne anvender højere satser end anført i bilaget. Satserne for befordringsgodtgørelse, benyttelse af eget motorkøretøj og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste er dog bindende.

Kap. VII

MAJ 88

side 3

Med hjemmel i »Cirkulærskrivelse om Momsordningen«, Indenrigsministeriet, l.Ø.kt.j.nr. 149-32/1985, som den 28. november 1985 er udsendt til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd, er satserne i bilag 11 enhedstimebeløbene nedsat med købsmomsens andel (6,9%) fra 1987.

For politiets CF-ordenskorps er samtlige satser bindende. Der er på dette område ikke sket nogen ændring i afregningsformen, så der ydes fortsat refusion af vedkommende CF-region af de udgifter, som politiet forskudsvis har afholdt. Dog afholdes honorarer til instruktører og disses befordringsgodtgørelse samt eventuelle godtgørelser for tabt arbejdsfortjeneste til personellet af Civilforsvarsstyrelsen efter de hidtil gældende regler om lønrapportering.

I de tidligere kapitler, som omhandler de enkelte personelkategorier, er det nærmere beskrevet, hvilke ydelser de forskellige kategorier lovmæssigt har krav på.

Kap. VIII

SEP 88

side 1

VIII. Sikkerhedsbestemmelser

A. Arbejdsmiljøloven

Sikkerhedsvirksomheden i civilforsvaret i fredstid gennemføres efter de regler, der er fastsat i lov nr. 68l af 23. december l975 om arbejdsmiljø, med senere ændringer og med de hertil hørende bekendtgørelser og cirkulærer, se bilag 25 og underbilag 25.1-5.

Civilforsvaret er omfattet af loven som helhed. Der er dog givet dispensationer til fravigelse af bestemmelserne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn under uddannelsen, øvelser og fredsmæssig katastrofebistand, jf. arbejdstilsynets skrivelse af 22. december l978, optaget som bilag 25.3, ligesom visse dele af reglerne om bedriftssundhedstjeneste ikke er iværksat for civilforsvaret.

Bestemmelserne har til formål at sikre, at der opnås et sikkert og sundt arbejdsmiljø under hensyntagen til opfyldelsen af de mål, der er fastsat for civilforsvarets virke.

Det påhviler således enhver tjenestegørende/ansat i civilforsvaret på sit niveau og inden for sin funktion at medvirke i sikkerhedsarbejdet, eventuelt ved at indberette om forhold, der måtte forringe sikkerheden eller sundheden.

Der henvises særligt til kap. 5 om arbejdets udførelse, til kap. 6 om arbejdsstedets indretning, til kap. 7 om tekniske hjælpemidler og kap. 8 om stoffer og materialer.

Med den tilpasning, der følger af forholdets natur, betragtes tjenestestedets chef som arbejdsgiver, der er ansvarlig for, at tjenesteforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, og således at regler om arbejdstøj og personlige værnemidler, regler om særligt uddannet personel m.v. iagttages.

Der henvises iøvrigt til de sikkerhedsbestemmelser, der er indeholdt i de enkelte uddannelsesplaner, instruktørvejledninger og materielbekendtgørelser. Arbejdstilsynet påser bestemmelsernes overholdelse, enten på eget initiativ eller efter anmeldelser, som kan foretages anonymt.

Overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen kan medføre straf i form af bøde eller hæfte, jf. lovens kapitel 15.

B. Regler om sikkerhed under uddannelse og øvelser i civilforsvaret

a. Generelt.

Civilforsvarsstyrelsen har foretaget en revision af sikkerhedsbestemmelser for CF-korpsets uddannelses- og øvelsesvirksomhed af l983 og herunder opdateret indholdet på

Kap. VIII

SEP 88

side 2

en sådan måde, at der i et særligt hæfte »Sikkerhedsbestemmelser for uddannelse og øvelser i civilforsvaret«, CF-form 86.01.,er indarbejdet en række fælles bestemmelser vedrørende sikkerhedsmæssige forhold for alt uniformeret CF-personel.

Hæftet erstatter ikke gældende cirkulærskrivelser, sikkerhedsbestemmelser, lærebøger, reglementer og andre publikationer, ligesom det ikke omfatter særlige sikkerhedsbestemmelser for materiel. Sådanne bestemmelser findes i materielbekendtgørelser m.v. og forudsættes indlært i forbindelse med det pågældende emne.

Hæftet koncentrerer sig om personlig sikkerhed i generel forstand og om sikkerhedsforhold i forbindelse med uddannelse samt med arbejdet i markeringsenheder og øvelsesstyrker.

Bestemmelserne udleveres efter ønske til alt uniformeret personel, og de relevante afsnit skal være gennemgået for personellet, inden uddannelse og øvelse påbegyndes.

Yderligere eksemplarer af hæftet kan rekvireres uden beregning ved indsendelse af almindelig hvid rekvisition til Civilforsvarsstyrelsen, idet der dog minimum rekvireres 25 eksemplarer pr. rekvisition.

Videre er der udarbejdet et hæfte »Øvelses- og markeringsbestemmelser for civilforsvaret« (3. udgave MAJ 86 - CFform 86.06), som også gælder for det kommunale civilforsvars uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Yderligere eksemplarer kan rekvireres mod beregning fra Civilforsvarsstyrelsen .

De 2 nævnte hæfter supplerer hinanden.

Opmærksomheden henledes på, at afsnittet i markeringsbestemmelserne om fremstilling og brug af napalm ikke indgår i uddannelsen af personel til det kommunale civilforsvar, hvorfor Gel-pulver til fremstilling af napalm ikke kan rekvireres i Civilforsvarsstyrelsen.

Videre henledes opmærksomheden på, at Branchesikkerhedsrådet for service og tjenesteydelser (BSR. nr. 8) i 1988 har udsendt »Vejledning for arbejde i bunkere« (varenummer 191718).

b. Særlige regler.

1. Persontransport på lastbiler.

Civilforsvarsstyrelsen har fastsat følgende regler for persontransport på CF-korpsets lastbiler samt på de lastbiler, der benyttes i det lokale civilforsvar, og som er registreret på hvide nummerplader

Kap. VIII

OKT 87

side 3

I det omfang lastbiler er forsynet med bænke eller særlige til persontransport indrettede pakningskasser, skal sådanne siddepladser anvendes under transporten, idet dog bilernes tilladte bruttovægt ikke må overskrides.

Bænke og kasser skal være forsvarligt anbragte, således at arme og ben samt eventuel udrustning er inden for vognfadningen. Kasserne skal være så solide, at de i tilfælde af kollision eller væltning ikke kan sønderbrydes af indholdet. Bænke og kasser skal endvidere være forsynet med ryglæn eller sider i en højde af mindst 30 cm over den flade, hvorpå mandskabet er anbragt, eller med anden fast afskærmning, der yder tilsvarende sikkerhed.

Hvor der ikke transporteres personel udover det på kasser eller bænke anbragte, kan bagsmæk undværes, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til transport af større gods.

Persontransport må herudover finde sted med personellet siddende på vognbunden og i øvrigt på en sådan måde, at der ikke herved opstår umiddelbar fare for ulykkestilfælde. Hvor sådan transportmåde helt eller delvis anvendes, skal køretøjerne være forsynet med sidefjæle og bagsmæk af 30 cm's højde, og bagsmækken må ikke fjernes under kørsel. Eftersyn hos Statens bilinspektion af lastbiler, der bruges til persontransport, er ikke påkrævet, med mindre det pågældende køretøj i egenskab af udrykningskøretøj eller skolevogn i øvrigt skal underkastes syn.

Det understreges, at det under al persontransport på lastbiler - uanset hvilket nummer bilen er indregistreret under - er forbudt det transporterede personel at stå op under kørslen.

Ligeledes er det under alle forhold forbudt at anvende påhængsvogne til persontransport.

2. Regler om tilsyn og vedligeholdelse af øvelsesanlæg.

Det påhviler uddannelseslederen og instruktørerne under deres virke på uddannelses- og øvelsesområdet at føre et almindeligt tilsyn med øvelsesanlægget med henblik på konstatering af eventuel fare for nedstyrtning eller sammenstyrtning af ruindele.

Der skal herudover foretages et bygningssagkyndigt tilsyn med øvelsesanlægget. Nærmere aftale om et sådant fast tilsyn, herunder om tilsynet bør foretages 1 eller 2 gange om året, må træffes med en stedlig bygningssagkyndig.

Med baggrund i den skærpede opmærksomhed på sikkerhed under uddannelses- og øvelsesvirksomhed skal alle lemme beregnet til nedfiring/ophaling af slanger m.v. i ruiner, stands etc. forsynes med solide hængsler. Disse skal monteres på en sådan måde, at lemmene ikke ved et uheld kan falde gennem åbningen med eventuel personskade til følge.

Kap. VIII

MAJ 88

side 4

3. Forbud mod anvendelse af asbesttæpper.

Asbesttæpper må ikke anvendes til beskyttelse af ofre under redningsaktioner. Som følge heraf skal eksisterende asbesttæpper bortskaffes som asbestaffald efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september l986 om asbest.

Tæpper til erstatning for asbesttæpper, benævnet »Gnistbeskyttelsestæppe, CFM 12«, kan rekvireres mod betaling ved reservedelslageret, CF-korpsets Materieltjeneste, Glostrup. For så vidt angår anvendelse af rekvisitioner henvises der til bilag 24.1.

4. Anvendelse af brandmandsbælter.

Brandmandsbælter, der er leveret af Civilforsvarsstyrelsen, må ikke anvendes under nedfiring af levende figuranter. Stigekrogen på disse bælter må heller ikke anvendes under nedfiring af levende figuranter, og den må heller ikke anvendes til sikring mod fald fra stige, da denne sikkerhedsforanstaltning ikke er tilstrækkelig.

5. Regler om deltagelse i uddannelse og øvelse i flugtvejsudlægninger.

Uddannelsen af K-værnepligtige i »flugtvej« sker af sikkerhedsmæssige grunde uden, at der foretages realistiske brandmarkeringer.

Uddannelsesplanerne for frivilligt personel omfatter ikke etablering af flugtveje. Dette personel må derfor under ingen omstændigheder uddannes og deltage i øvelser med flugtvejsudlægninger.

Bilagsfortegnelse

JUNI 88

side 1

Bilag 1.1: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret.

Bilag 1.2: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 31. juli l986 om ændring af bekendtgørelse om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret.

Bilag 2: Regler om dagkurser for K-værnepligtige.

Bilag 3: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986 om sessionernes virksomhed.

Bilag 4: Samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset af april 1983.

Bilag 5: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 20. september 1976 om anvendelse af disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret.

Bilag 6: Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 21. september 1982 om tvangsmidlet anholdelse.

Bilag 7: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976 om disciplinarnævn og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret med underbilag: Fortegnelse over faste medlemmer i indenrigsministeriets disciplinarnævn for værnepligtige i civilforsvaret og værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde (november 1983).

Bilagsfortegnelse

JUNI 88

side 2

Bilag 7.1: Fortegnelse over faste medlemmer af Indenrigsministeriets disciplinar- og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret og værnepligtige, der aftjener værnepligt ved civilt arbejde.

Bilag 8: Vejledende bestemmelser for behandlingen af sager, hvor værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, ikke giver møde af november 1983.

Bilag 9: Vejledning om erstatning for personskade.

Bilag 9.1: Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige med flere.

Bilag 9.2: Lov om arbejdsskadeforsikring.

Bilag 9.3: Sikringsstyrelsens skrivelse.

Bilag 9.4: Sikringsstyrelsens meddelelse.

Bilag 10: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 384 af 2. august l978 om anmeldelse til sikringsstyrelsen af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl.

Bilag 11: Oversigt over ydelser til personel i det lokale civilforsvar.

Bilag 12: Regler om udbetaling af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse.

Bilag 13: Gruppeførere fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar af november l983.

Bilagsfortegnelse

JUNI 88

side 3

Bilag 14: Aftale mellem Indenrigsministeriet og Civilforsvars-Forbundet af juni l982.

Bilag 15: Regler for udbetaling af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole af november l983.

Bilag 16: Regler om lokale uddannelsesledere.

Bilag 17: Regler om inspektionshavende under den lokale værnepligtsuddannelse.

Bilag 18: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august 1982 om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter.

Bilag 19: Ophævet.

Bilag 20: Ophævet.

Bilag 21: Oversigt over ophævede cirkulærskrivelser, meddelelser m.v.

Bilag 22.1: Indenrigsministeriets skrivelse nr. 45 af 24. april 1986 om tilvejebringelse af personel til det kommunale civilforsvar i henhold til civilforsvarslovens § 13.

Bilag 22.2: Vejledning om anvendelse af civilforsvarslovens § 13.

Bilag 23: Regler om overførsel af delingsførere fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar.

Bilag 24.1: Regler om afregning af de ved kommunerne afholdte statslige civilforsvarsudgifter.

Bilagsfortegnelse

JUNI 88

side 4

Bilag 24.1.1: Undervisningsmaterialer, der indkøbes centralt med henblik på videresalg til det kommunale civilforsvar.

Bilag 24.1.2: Undervisningsmidler m.v., der er overgået til kommunal ejendom pr. 1. januar 1985.

Bilag 24.2: Regler om fremgangsmåden ved refusion af enhedstimebeløb m.v.

Bilag 24.2.1: Skema 1. Begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel m.v.

Bilag 24.2.2: Skema 2. Begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel m.v.

Bilag 25: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø.

Bilag 25.1: Lov nr. 220 af 22. april l987 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

Bilag 25.3: Dispensationer fra arbejdsmiljøloven.

Bilag 25.4: Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar l979 om arbejdstøj og personlige værnemidler.

Bilag 25.5: Bilag nr. 155 af l6. april l982 om anvendelse af værnefodtøj i jernindustrien.

Bilag 26: Bestemmelse om tilvejebringelse af personel til politiets CF-ordenskorps.

Bilag 26.1: Personeloversigt.

Bilag 26.2: Indrapportering af uddannelsesoplysninger for X-værnepligtige.

Bilagsfortegnelse

AUG 88

side 5

Bilag 26.3: Standardbrev til KP-værnepligtige.

Bilag 26.4: Standardbrev til XP-værnepligtige.

Bilag 26.5: Standardbrev til X-værnepligtige.

Bilag 27: Regler om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af XK-værnepligtige til det kommunale civilforsvar i kommuner med udvidet hjælpetjeneste (§18, stk. 2-kommuner).

Bilag 27.1: Standardbrev til X-værnepligtige.

Bilag 27.2: Oversigt over behovet for X-værnepligtige til det kommunale civilforsvar (XK-værnepligtige).

Bilag 27.3: Indrapportering af uddannelsesoplysninger for X-værnepligtige.

Bilag 28: Kontrakt om frivillig tjeneste i civilforsvaret.

Bilag 28.1: Vejledning til kontrakt om frivillige tjeneste i civilforsvaret.

Bilag 1.1

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986

P BEK 387 19860618

Bilag 1.2

31. juli Nr. 510

P BEK 510 19860731

§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende, uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

Bilag 6.2

Bilag e

Afskrift af Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 13. maj 1982 (7.kt. j.nr. 001-a.3 og j.nr. 450-h.2/1982), se bilag b in fine.

Emne: Foreløbigt om civilforsvarslovens § 35, stk. 4.

Med den seneste ændring af civilforsvarsloven, jfr. nu lov nr. 253 af 27. maj 1981, indførtes som et nyt stykke 4 til den hidtidige paragraf (42) en bestemmelse om foresattes anholdelsesret.

Af stykkets indhold fremgår, at enhver foresat i civilforsvaret kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling, og det skønnes nødvendigt af hensyn tit disciplinen at anholde ham.

Anholdelse er et straffeprocessuelt tvangsmiddel, der kun må iværksættes, hvor dette skønnes absolut påkrævet. Kravet om anholdelsens nødvendighed følger allerede af den almindelige grundsætning om anvendelse af tvangsmidler i processen, hvorefter der aldrig må foretages videregående indgreb end påkrævet for sagens formål. Den foresatte må aldrig handle overilet, men skal, forinden anholdelse iværksættes, nøje overveje, om anholdelsen står i rimeligt forhold ikke blot til selve pågribelsens vanskelighed, men også til pågribelsens formål, d.v.s. grundene til at foretage en anholdelse. En detaljeret vejledning om foresattes anholdelsesbeføjelser er under udarbejdelse og vil blive udsendt til samtlige afdelinger m.v.

Derimod skal man ved nærværende skrivelse understrege, at en foresat i civilforsvaret, der foretager eller lader foretage en anholdelse, har pligt til - uanset om anholdelsen er foretaget med hjemmel i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, eller i andre bestemmelser - uden ugrundet ophold at indberette anholdelsen til vedkommende chef inden for hvis myndighedsområde anholdelse har fundet sted. Det påhviler den pågældende chef ufortøvet at indberette anholdelsen til Civilforsvarsstyrelsen.

Pligt til ufortøvet at foretage indberetning om anholdelse, som foretages af politiet efter opfordring af en foresat, består naturligvis fortsat.

Bilag 14

Indenrigsministeriet og Civilforsvars-Forbundet (CFF), herunder Danske Kvinders Beredskab (DKB), har indgået følgende aftale om løsning af opgaver inden for civilforsvaret og det civile beredskab.

Aftalen er for så vidt angår de civilforsvarsmæssige opgaver indgået med hjemmel i § 5 i civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981).

I. Organisation

CFF er et landsforbund bestående af frivilligt personel i civilforsvaret, andre personlige medlemmer samt organisationer, virksomheder og institutioner.

CFF er organiseret i Landsforbundet, regionsforbund og kredsforbund. Sidstnævntes område dækker normalt den pågældende kommunes område.

DKB er en landsorganisation under CFF omfattende alle kvinder, der melder sig som frivillige i civilforsvaret.

CFF kan til støtte for og deltagelse i forbundets arbejde hverve personlige medlemmer blandt det værnepligtige personel og i befolkningen i øvrigt.

De nærmere regler om CFF's organisation fastsættes i forbundets vedtægter, der skal godkendes af indenrigsministeriet.

CFF står under tilsyn af indenrigsministeriet, der skal godkende valget af CFF's præsident og udpegningen af chefen for DKB. Indenrigsministeriet skal endvidere godkende ansættelse af CFF's direktør.

II. Information og oplysning

CFF, herunder DKB, påtager sig

at varetage informationsvirksomhed over for befolkningen om foranstaltninger vedrørende civilforsvaret og det civile beredskab,

at søge at få befolkningen til at forstå og støtte disse foranstaltninger,

at vejlede befolkningen om de foranstaltninger, den enkelte borger bør træffe til egen beskyttelse.

Informations- og oplysningsvirksomheden udøves gennem foredragsog kursusvirksomhed samt ved produktion og distribution af kortfilm, udstillinger, publikationer o.lign. og koordineres med myndighedernes virksomhed af tilsvarende art.

III. Frivilligt personel

CFF, herunder DKB, påtager sig at tilvejebringe frivilligt personel til civilforsvaret, jfr. civilforsvarslovens § 6, stk. 1, nr. 6, herunder til løsning af forbundets informations- og oplysningsopgaver.

Hvervning af frivilligt personel, herunder til løsning af opgaver inden for det civile beredskab, sker i det omfang og tempo, som de respektive myndigheder fremsætter ønske om.

DKB hverver herudover kvindeligt frivilligt personel til egne beredskabsforanstaltninger i henhold til de gældende retningslinier for denne organisation.

IV. Kontakt med det frivillige personel

CFF, herunder DKB, påtager sig i videst muligt omfang at bevare kontakten med såvel aktivt frivillige i civilforsvaret som med frivillige, der er ophørt med aktiv deltagelse. En tilsvarende virksomhed kan udstrækkes til frivilligt personel uden for civilforsvaret, som udfører opgaver, der grænser op til civilforsvarets.

V. Uddannelse

Den grundlæggende uddannelse af det kvindelige frivillige persone1 tilrettelægges og forestås af DKB i overensstemmelse med de gældende retningslinier for denne organisation.

Endvidere påtager CFF, herunder DKB, sig at tilrettelægge og forestå uddannelsesvirksomhed på områder, der fastlægges efter aftale med myndighederne. De pågældende uddannelsesopgaver løses i samarbejde med myndighederne.

VI. Andre opgaver

CFF, herunder DKB, kan som støtteorgan for myndighederne efter aftale med disse og under forudsætning af bevillingsmæssig dækning påtage sig andre opgaver inden for civilforsvaret og det civile beredskab.

VII. Forskellige bestemmelser

Indenrigsministeriet tilsiger sin støtte til løsning af de opgaver, der påhviler CFF, herunder DKB, og sin medvirken til etablering og opretholdelse af det nødvendige samarbejde herom med berørte myndigheder.

Det er en forudsætning for løsningen af de nævnte opgaver, at CFF modtager fornøden økonomisk støtte fra staten.

VIII. Ikrafttræden

Denne aftale, der af hver af parterne kan opsiges med et års varsel ti1 ophør med udgangen af et finansår, træder i kraft straks.

Den mellem indenrigsministeriet og CFF den 27. september I963 indgåede aftale ophæves.

København, den 23. juni 1982.

Indenrigsministeriet

Henning Rasmussen

/ Heide-Jørgensen

Civilforsvars-Forbundet

N. Elkær-Hansen

/ Palle Simonsen

§ 14 vedrører værnepligtige under aktuel tjeneste i CF-korpset, der overføres til det kommunale civilforsvar.

§ 14, stk. 3 omfatter de gruppeførere, der overføres til det kommunale civilforsvar inden afslutningen af deres uddannelse i civilforsvarskorpset, det vil sige gruppeførere, uddannet efter den ordning, som indførtes i 1983.

De 2 nye bestemmelser skal ses i sammenhæng med § 9, stk. 2, se afsnit II A. 5. Denne bestemmelse omfatter K-værnepligtige i henhold til den nugældende civilforsvarslov og § 31-værnepligtige i henhold til den tidligere lov. Videre omfatter den de § 31-gruppeførere, der er uddannet i brand- eller redningstjeneste i perioden 1966-77.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 13, stk. 2 og § 14, stk. 3 anvendes efter følgende regler

Kap III

FEB 87

side 4

I Indsats.

A. Civilforsvarsstyrelsen meddeler hermed kommunalbestyrelserne en stående bemyndigelse til at indkalde værnepligtige efter behov i henhold til bekendtgørelsernes § 9, stk. 2, § 13, stk. 2 og § 14, stk. 3.

Det er en forudsætning for udnyttelse af bemyndigelsen, at følgende betingelser er opfyldt

1. Der skal være tale om katastrofetilfælde, som kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker.

2. De almindelige ressourcer for tilvejebringelse af bistand skal være udtømt. Det vil sige, at det normale fredsmæssige beredskab, civilforsvarskorpset, det kommunale fredsmæssige katastrofeberedskab, herunder Kværnepligtige under uddannelse, ikke er tilstrækkeligt.

3. Kommunerne skal først anvende § 9, stk. 2 for at dække behovet for yderligere menige eller befalingsmænd. Kan behovet ikke dækkes ved anvendelse af § 9, stk. 2, må § 14, stk. 3 og derefter § 13, stk. 2 anvendes.

4. Yngre årgange indkaldes forud for ældre årgange.

II Øvelser.

Øvelser med det mandskab, der er nævnt i §§ 9, 13 og 14 kan kun finde sted efter særskilt godkendelse fra civilforsvarsstyrelsen. Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde.

III Økonomi.

Ved indkaldelse i katastrofetilfælde og til øvelser har personellet krav på de ydelser, som er nævnt i bekendtgørelsens § 19.

Kap III

OKT 87

side 5

Ved indsættelse af katastrofeberedskabet indsendes specificeret opgørelse til civilforsvarsstyrelsen over udgifterne. Udgifterne ved eventuelle øvelser betales af staten med elevtimebetaling efter de almindelige regler om refusion af uddannelsesudgifter.

C. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 15 (X-værnepligtige).

X-værnepligtige er værnepligtige, som er fundet egnede til værnepligtstjeneste på en session, men som på grund af lodtrækningsnummeret er fritaget for al værnepligtstjeneste i fredstid.

De X-værnepligtige kan dog iflg. § 15 i personelbekendtgørelsen indkaldes til øvelser og mønstringer af kortere varighed, men dette kan kun ske med Indenrigsministeriets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan de X-værnepligtige mønstres/indkaldes indtil udgangen af det kalenderår, hvori de fylder 50 år. Det er dog en forudsætning, at Indenrigsministerens tilslutning hertil foreligger.

For at afhjælpe manglen på personel er der åbnet mulighed for, at det kommunale civilforsvar i kommuner med udvidet hjælpetjeneste (§ 18, stk. 2-kommuner) kan opfordre X-værnepligtige til på frivillig basis at gennemgå en uddannelse i fredstid. De pågældende, der benævnes XK-værnepligtige, betragtes som værnepligtige. De nærmere regler er optaget i bilag 27.

IV Frivillige

A. Tilvejebringelse

Civilforsvars-Forbundet er et landsforbund bestående af frivilligt personel i civilforsvaret, andre personlige medlemmer samt organisationer, virksomheder og institutioner. Civilforsvars-Forbundet er organiseret i landsforbundet, regionsforbund og kredsforbund. Sidstnævntes område dækker normalt den pågældende kommunes område.

DKB er en landsorganisation under Civilforsvars-Forbundet omfattende alle kvinder, der melder sig frivilligt i civilforsvaret, se i denne forbindelse cirkulærskrivelser af 11. november 1975 og 4. oktober 1976 om automatisk medlemskab af Danske Kvinders Beredskab.

Senest den 23. juni 1982 er der mellem indenrigsministeriet og Civilforsvars-Forbundet, herunder DKB, indgået aftale om løsning af opgaver indenfor civilforsvaret og det civile beredskab, se bilag 14.

Af denne aftale fremgår, at Civilforsvars-Forbundet påtager sig at tilvejebringe frivilligt personel til civilforsvaret. Hvervningen sker i det omfang og tempo, som de respektive myndigheder fremsætter ønske om. Det kommunale civilforsvar kan dog også selv hverve frivillige, men kommunalt afholdte udgifter til sådan hvervning refunderes ikke af staten.

Det lokale civilforsvar bygger i høj grad på det frivillige personel, og det er derfor af største betydning, at antallet af frivillige er stort, og at de frivillige får den bedst mulige uddannelse med henblik på såvel indsats i en krigssituation som ved fredsmæssige katastrofer.

B. Optagelsesprocedure

1. Grunduddannelse

Civilforsvarets grunduddannelse forestås af Civilforsvars-Forbundet.

Enhver kan melde sig til grunduddannelsen, som er af 24 timers varighed og i modsætning til tidligere fælles for mænd og kvinder. Tilmelding skal ske på en særlig tilmeldingsblanket. Der er ikke mulighed for at afvise en person, der ønsker at gennemgå grunduddannelsen.

Under grunduddannelsen gælder den i bilag 11 anførte forfriskningsordning for deltagerne, men eleverne har ikke krav på andre ydelser fra civilforsvaret.

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. (se bilag 9) gælder under uddannelsen.

Udgiften ved grundskoleuddannelsen afholdes af Civilforsvarsstyrelsen.

2. Frivillig tjeneste/kontrakt

Hvis en person, der har gennemgået grunduddannelsen gennem Civilforsvars-Forbundet, ønsker at tilslutte sig civilforsvaret som frivillig, er næste skridt, at den pågældende udfylder en ansøgning om optagelse som frivillig i civilforsvaret. Denne ansøgning indleveres til den myndighed eller (DKB), der skal modtage ansøgeren. Dette gælder også frivillige, som ikke har gennemgået grundskolen, og for hvem den ikke er obligatorisk.

På dette tidspunkt skal der foretages en vurdering af ansøgeren. Vurderingen foretages af »brugermyndigheden« på grundlag af de oplysninger, der er opgivet på ansøgningsblanketten, eventuelt suppleret med det indtryk, instruktørerne på grunduddannelsen måtte have af den pågældende. Hvis ansøgeren på dette grundlag kan godkendes som frivillig, skal der skrives kontrakt. Kontrakt kan kun indgås med frivillige, der er fyldt 16 år, og kontrakten skal godkendes af værgen indtil det fyldte 18. år.

Først efter kontraktens indgåelse skal den frivillige iklædes, og de regler, der gælder om de økonomiske vilkår for frivillige, jfr. bilagene 1 0g 11, træder i kraft for den frivilliges vedkommende. Opmærksomheden henledes på, at al udrustning udleveres ved de lokale/regionale CF-myndigheders foranstaltning.

Eventuelle stamkort for de frivillige oprettes først hos den modtagende myndighed.

C. Videre uddannelse

Videre uddannelse kan komme på tale for alle, der har gennemført grundskolen.

Der henvises i øvrigt til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt, hvoraf uddannelsesmulighederne m.v. fremgår.

Hvis en frivillig ikke længere ønsker at være tilknyttet den myndighed, med hvem kontrakten er indgået, må kontrakten ophæves efter de derom gældende bestemmelser, og en eventuel ny kontrakt indgås med en anden myndighed (eller DKB).

1. Lederuddannelse

Efter gennemgået meniguddannelse kan de frivillige søge optagelse på videregående kurser med henblik på at gennemføre en lederuddannelse (gruppeførere, delingsførere, andre ledere og stabspersonel). Der henvises til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt med nærmere vilkår for gennemførelse af en sådan uddannelse.

2. Instruktøruddannelse

De frivillige kan eventuelt også søge uddannelse som instruktører og om specielle krav og vilkår henvises ligeledes til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt. Se endvidere nedenfor under kapitel V.

D. Egenbeskyttelse

Om uddannelse af personel inden for egenbeskyttelsen (bedriftværn og boligværn) henvises til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt.

Om honorering af dette personel gælder, at bedriftværnspersonel kan få en godtgørelse på 5 kr. pr. fremmøde. Staten refunderer arbejdsgiveren halvdelen af udgifterne til denne godtgørelse. Se iøvrigt civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 13. februar l952 vedrørende overenskomst om udtagelse af mandskab til bedriftværn.

Kap. IV

SEP 88

side 4

For deltagelse i kursus for bedriftværnsledere og stedfortrædere betaler arbejdsgiveren en kursusafgift. Afgiften dækker udgifterne til klargøring, rengøring og opvarmning af undervisningslokaler, benyttelse af materiel- og ekskursioner, instruktørhonorarer, elevmaterialer og forplejning. Den til enhver tid gældende afgift er optaget i bilag ll og reguleres en gang om året pr. 1. april.

Udgifter til instruktørhonorar og eventuel befordring af instruktører ved kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse for bedriftværnspersonel refunderes af Civilforsvarsstyrelsen efter de regler, som er beskrevet i bilag 24.2.

For tilrettelæggelse og planlæggende arbejde i forbindelse med afholdelse af den første kontroløvelse med bedriftværn udbetales der et honorar, jf. bilag 11. Heraf fremgår også, at der udbetales honorar til øvelseshold ved denne første kontroløvelse. Udgiften hertil afholdes af de »bedriftværnspligtige« virksomheder.

Bedriftværnspersonel er omfattet af lov om skadelidte værnepligtige m.fl. under aktiviteter, som har med bedriftværn at gøre. Med hensyn til opgaver som ligger ud over det med civilforsvarsloven tilsigtede, vil bedriftværnspersonellet (og andre personer) være omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.

E. Tjenesten

Frivillige til aktiv tjeneste har i kontrakten påtaget sig pligt til at forrette tjeneste af et nærmere bestemt omfang (50 timer årligt) bl.a. ved deltagelse i øvelser, hvor den teoretisk erhvervede viden afprøves i praksis, samt til deltagelse i fredstidskatastrofeberedskabet.

F. Almindelige tjenesteforhold

Frivillige med kontrakt med civilforsvaret får udleveret uniform efter særligt herom fastsatte bestemmelser.

De frivillige har i kontrakten påtaget sig en lydighedspligt over for de foresatte.

Under krig eller andre ekstraordinære forhold gælder civilforsvarslovens regler om straf og disciplinarmidler også for frivilligt personel uden for CF-korpset, jfr. civilforsvarslovens § 42, stk. 2.

Det fremgår af kontraktens bestemmelser, at de frivillige er ansvarlige for den udleverede udrustning efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og at de i tilfælde af skade på egne ejendele kan søge om erstatning. Ansøgninger herom vil også blive afgjort efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Der henvises til Bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar, afsnit 10.

Kap. IV

AUG 88

side 5

Ved ulykkestilfælde eller lignende under tjenesten omfattes de frivillige af lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige med flere. Se bilag 9.

I et vist omfang anvendes private motorkøretøjer, tilhørende værnepligtige eller frivillige, under øvelser. Dette kan dog kun ske, hvis ejeren er indforstået med det, og køretøjet er kaskoforsikret.

Civilforsvaret erstatter normalt det tab, der påføres den pågældende ved skade på kæretøjet sket i forbindelse med øvelser, hvis dette efter sædvanlige regler skulle være båret af den pågældende selv eller hans forsikringsselskab. Erstatningsspørgsmålet kan eventuelt løses, uden at forsikringsselskabet inddrages i sagen, hvis der kan blive tale om bonustab eller lignende for ejeren af motorkøretøjet.

G. Økonomi

Der ydes kommunerne enhedsbeløb pr. time for uddannelse af frivillige. I det følgende er anført nærmere vejledende regler for de ydelser, som i henhold til personelbekendtgørelsen tilkommer de frivillige, og som indgår i enhedsbeløbet. (Se kap. VII).

For politiets CF-ordenskorps er reglerne bindende. Udgifterne afholdes over de tildelte rådighedsbeløb til uddannelse. Se også bilag 11.

1. Ved lokal civilforsvarstjeneste

a. Befordring

Under uddannelse og øvelser kan der ydes de frivillige en befordringsgodtgørelse efter samme regler, som gælder for K- værnepligtige.

b. Forplejning m.v.

I forbindelse med uddannelse og øvelser kan anvendes et mindre beløb pr. frivillig pr. fremmøde til servering af en forfriskning. Beløbets størrelse fremgår af bilag 11. For politiets CF-ordenskorps gælder, at beløbet eventuelt i stedet kan opspares, og der kan da serveres en udvidet forplejning f.eks. ved afslutningen af den egentlige uddannelsessæson. Beløbet må ikke udbetales kontant eller overføres til nyt finansår.

Ved øvelser alene med frivilligt personel kan der herudover ydes de frivillige en forplejning inden for et nærmere fastsat beløb under forudsætning af, at forplejningspersonellet som et led i øvelsen tilbereder forplejningen.

Kap. IV

AUG 88

side 6

Ved deltagelse i større kombinerede øvelser med værnepligtigt personel forplejes de frivillige efter samme regler som de værnepligtige.

c. Særregel vedrørende indkaldelser under indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab

Til personel, der har forpligtet sig til at give møde ved indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab, kan der under sådanne indkaldelser ydes de pågældende befordringsgodtgørelse og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter de for de værnepligtige gældende regler, samt gratis forplejning.

Der afgives indberetning til Civilforsvarsstyrelsen i tilfælde, hvor det fredsmæssige katastrofeberedskab har været indsat, med detaljeret opgørelse over de samlede dermed forbundne udgifter, herunder mandskabsudgifter, opdelt på frivillige og værnepligtige.

2. Ved kursusophold ved civilforsvarets centrale skoler

a. Ved deltagelse i kurser ved Civilforsvarets Højskole, Civilforsvarets tekniske Skole og Fynske CF-kolonne, kursusafdelingen ydes fri undervisning, indkvartering og forplejning.

b. For statsansatte kursusdeltagere, som oppebærer time- og dagpenge i henhold til Finansministeriets cirkulære herom, foretages der fradrag i ydelserne efter de i dette cirkulære anførte satser for fradrag i tilfælde, hvor tjenestemanden vederlagsfrit får fuld eller delvis kost. Kursusdeltagerne vil på skolen få udleveret en specificeret opgørelse over de måltider, der falder i kursusperioden.

c. Offentlige transportmidler skal fortrinsvis benyttes, og udgifterne hertil refunderes almindeligvis i henhold til de for statens ansatte gældende regler.

Der godtgøres kursusdeltagerne

- de faktisk afholdte udgifter til befordring med jernbane (evt. skib) fra hjemstedet til skolen og retur på 2. klasse med reduktion af gældende rabatordninger

- dokumenterede udgifter til befordring af rejsegods

- udgifter fra bopæl til nærmeste offentlige eller andet kollektivt transportmiddel (km-godtgørelse på laveste sats/hyrevogn mod dokumentation når særlige forhold taler derfor).

For elever, der skal rejse fra Bornholm til Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev gælder, at grønne afgange med fly må benyttes.

Kap. IV

SEP 88

side 7

Kursusdeltagerne med bopæl i den del af landet, hvor skolen er beliggende, kan dog benytte eget motorkøretøj, når særlige forhold taler herfor. Dette gælder specielt, når det i det givne tilfælde er mest økonomisk for staten. Der kan i så fald ydes en godtgørelse svarende til den lave sats for befordringsgodtgørelse til statens tjenestemænd beregnet efter tabelafstand tur/retur mellem bopæl og skolen.

d. Til kursusdeltagere kan der endvidere ydes en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller for udgifter til vikar. Der er fastsat maksimal godtgørelse pr. kursusdag, se bilag 11. Der henvises iøvrigt til de regler herom, som er fastsat i bilag 15.

I visse tilfælde, hvor den frivillige opnår tjenestefrihed uden lønafkortning til deltagelse i kurser på civilforsvaerts skoler, kan der i stedet ydes arbejdsgiveren en refusion af lønudgifter med et beløb som det ovenfor nævnte. Dette gælder bl.a. for folkeskolens lærere, statsansatte og kommunalt ansatte. Der henvises iøvrigt til Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulære af 18. marts 1968 om tjenestefrihed for statsansatte til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser, se underbilag 15.1.

Reglen tillades anvendt også på privat ansatte, som får tjenestefrihed uden lønafkortning.

e. Der ydes endvidere et beløb, som fremgår af bilag 11 pr. påbegyndt døgn inkl. rejsedøgn til dækning af merudgifter ved fravær fra hjemmet til alle kursusdeltagere, bortset fra statsansatte, der under kursusopholdet i henhold til reglerne i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v. af tjenestestedet får udbetalt godtgørelse for merudgifterne ved tjenesterejser, og kommunalt ansatte, som under kursusopholdet efter gældende kommunale regler ligeledes får udbetalt godtgørelse for merudgifterne.

3. Krigssituation

I kontrakten om frivillig tjeneste indgår en bestemmelse om, at den frivillige under beredskabsforhold eller under krig vil blive aflønnet efter nærmere af Indenrigsministeriet fastsatte regler. Disse regler er endnu ikke fastsat.

H. Særligt om civilforsvarets redningshunde

1. De hunde, der deltager i civilforsvarets redningstjeneste, er alle i privateje. Ifølge hundelovens § 8, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969), er hundeejeren på objektivt grundlag forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Dette gælder også skade forvoldt under civilforsvarstjeneste (herunder skade på instruktører, frivillige, figurenter, tilskuere m.v.).

Kap. IV

SEP 88

side 8

Såfremt der foreligger egen skyld hos skadelidte,kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde. Det påhviler den enkelte hundeejer at tegne en ansvarsforsikring, jf. hundelovens § 8, stk. 2, som også dækker for skade, som hunden måtte forvolde under sin tjeneste i civilforsvaret. Hundeejeren må selv afholde alle udgifterne til tegning af en sådan.

2. Såfremt hunden selv kommer til skade under deltagelse i civilforsvarsaktiviteter, kan hundeejeren få dækket dyrlægeregninger af vedkommendes civilforsvarsmyndighed. Det er dog en forudsætning, at hundens tilskadekomst ikke skyldes forhold, der kan tilregnes hundeejeren. Udgifterne til dyrlægeregninger er indregnet i det enhedsbeløb, som staten betaler pr. frivillig til uddannelsesformål. Dør hunden under udførelse af civilforsvarsaktiviteter, er civilforsvarsmyndigheden kun pligtig til at erstatte hunden, såfremt myndigheden, ud fra almindelige erstatningsretlige grundsætninger, har handlet culpøst (forsætligt eller uagtsomt).

Kap. V

MAJ 88

side 1

V Instruktører m.fl.

A. Instruktører

Som instruktører ved den lokale uddannelse anvendes fastansat eller frivilligt personel med en befalingsmandsuddannelse suppleret med en specialuddannelse.

Instruktører i det kommunale civilforsvar aflønnes efter regler fastsat ved forhandling mellem Kommunernes Landsforening og Det kommunale civilforsvarspersonales Landsforbund.

Instruktører iøvrigt, til hvem der udbetales honorarer centralt fra Civilforsvarsstyrelsen aflønnes efter Finansministeriets regler for timelønnet undervisning. Der ydes forskellige honorarer for teoretisk og praktisk undervisning. Lektioner, der afvikles i form af øvelser eller i overvejende grad som praktik, honoreres efter taksten for praktisk undervisning, medens øvrige lektioner vedlægges som teoretisk undervisning. Honorarernes størrelse fremgår af bilag 11.

B. Uddannelsesledere

I forbindelse med uddannelsen af det værnepligtige personel i det kommunale civilforsvar udbetales der også honorar til en uddannelsesleder, se herom i bilag 16.

Dersom det skønnes hensigtsmæssigt ved uddannelse af personel i CF-ordenskorpset, kan der også her være en uddannelsesleder ved siden af instruktøren, hvor begge kan oppebære honorarer.

Det er en forudsætning for udbetaling af uddannelseslederhonorar til polititjenestemænd, at undervisningen og tilrettelægningen heraf foregår i fritiden.

Honoraret herfor beregnes efter det antal timer, hvori den pågældende har opholdt sig på uddannelsesstedet, dog maksimalt med et timeantal svarende til den faktiske undervisningtid med fradrag af de timer, hvori han måtte have virket som instruktør og modtaget instruktørhonorar herfor.

C. Øvelsesdommere

Ved større samlede øvelser kan i visse tilfælde med CF-regionens godkendelse anvendes øvelsesdommere, men kun i strengt nødvendigt omfang.

D. Inspektionshavende

Den inspektionshavende, der har opsyn med de værnepligtige under indkvartering f. eks. i forbindelse med weekenduddannelse, oppebærer honorar for denne virksomhed. Se iøvrigt bilag 17.

Kap. V

MAJ 88

side 2

E. Foredragsholdere

For foredragsvirksomhed kan der udbetales foredragsholderen et honorar for afholdelse af foredrag uanset dettes længde, dog mindst af 30 minutters varighed, og for deltagelse i efterfølgende diskussion, gruppearbejde eller lignende. Honorarets aktuelle størrelse fremgår af bilag 11. Der henvises iøvrigt til Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelser af 29. juli l968 og 22. januar l969 om civilforsvarets informationstjeneste.

F. Filmoperatører

Opmærksomheden henledes på, at der kan ydes et særligt honorar til operatøren ved forevisning af film, se bilag 11. Det er en forudsætning for at kunne oppebære honorar som filmoperatør, at den pågældende ikke oppebærer andet honorar for det samme tidsrum, f.eks. som instruktør eller CF-foredragsholder.

G. Befordringsgodtgørelse til instruktører m.fl.

Befordringsgodtgørelse i forbindelse med undervisnings- og foredragsvirksomhed kan kun ydes, når afstanden mellem bopæl/tjenested og uddannelsessted overstiger 8 km. Godtgørelsen er skattefri.

Offentlige transportmidler skal i så fald i videst muligt omfang benyttes ved hen- og tilbagerejse.

Eget befordringsmiddel kan dog benyttes, når særlige forhold taler herfor, specielt når det i det givne tilfælde - alle forhold taget i betragtning - er mest økonomisk for staten. Som eksempler på sådanne forhold kan anføres, at offentlige befordringsmidler ikke kan anvendes på større dele af strækningen mellem bopæl og uddannelsessted, at en benyttelse af offentlige befordringsmiddel medfører en samlet ventetid undervejs på mindst 1 time, at instruktøren medbringer frivilligt eller værnepligtige personel, eller at flere instruktører benytter samme private køretøj. Endvidere kan eget befordringsmiddel benyttes i de særlige tilfælde, hvor medbringelse af undervisningsrekvisitter af større omfang nødvendiggør det.

Befordringsudgifter beregnes og godtgøres efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

H. Uddannelseskrav for instruktører m.fl.

Nedenfor er anført de regler, der gælder for hvilke instruktører, der kan anvendes ved undervisning i de forskellige civilforsvarsfag i det lokale civilforsvar

Kap. V

MAJ 88

side 3

1. Som instruktører i brandtjeneste, redningstjeneste, herunder katastrofeførstehjælp, forplejningstjeneste, indkvarteringstjeneste, maskinpassertjeneste og signaltjeneste må kun anvendes personer, der har bevis som instruktør i de pågældende fag.

2. Som instruktører på grundkursus i førstehjælp må kun anvendes personer fra Dansk Røde Kors, ASF Dansk Folkehjælp, Civilforsvars-Forbundet/Danske Kvinders Beredskab eller det kommunale civilforsvar, som har gennemgået og bestået en godkendt instruktøruddannelse i førstehjælp.

3. Som instruktører ved undervisning af personel inden for civilforsvarets forskellige tjenestegrene i elementær brandbekæmpelse må kun anvendes befalingsmænd fra CFkorpset eller personer, der har gennemgået kursus for instruktører i brandtjenestene på Civilforsvarets tekniske Skole eller gennemgået en befalingsmandsuddannelse på Statens Brandskole.

4. Som instruktører i beskyttelse mod virkningerne af masseødelæggelsesvåben/ABC-grundkursus må kun anvendes personer, som har gennemgået ABC-instruktørkursus på Civilforsvarets tekniske Skole eller et tilsvarende kursus ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS). I alle andre tilfælde kræves en godkendelse fra Civilforsvarsstyrelsen.

5. Som instruktører i rydningstjenste må indtil videre kun anvendes personer, der har bevis som instruktører i redningstjeneste.

6. Som instruktører ved undervisning i teknisk tjeneste anvendes personer tilknyttet teknisk tjeneste, som civilforsvarslederen godkender hertil. Ved undervisning af personel i redningstjenesten og brandtjenesten i teknisk tjeneste kan endvidere anvendes personer, der har bevis som instruktører i redningstjeneste eller brandtjeneste.

7. Som instruktører ved undervisning i CF-organisation, tjenesteforhold og CF-optræden anvendes personer, som politimesteren eller civilforsvarslederen godkender hertil.

8. Som instruktører ved undervisning i de under pkt. 1 - 5 nævnte fag kan i undtagelsestilfælde og for et begrænset tidsrum anvendes personer, der efter indstilling fra vedkommende myndighed og uden gennemgang af instruktørkursus af Civilforsvarsstyrelsen findes at have de hertil tilstrækkelige kvalifikationer, om fornødendt på grundlag af en af Civilforsvarsstyrelsen anordnet prøve.

Kap. V

MAJ 88

side 4

9. Civilforsvarets instruktørbeviser gælder normalt uden tidsbegrænsning. Som betingelse for de pågældende personers fortsatte virke som instruktører kan det - især, hvis de igennem længere tid kun har undervist i meget begrænset omfang - af vedkommende lokale civilforsvarsmyndighed bestemmes, at de pågældende skal gennemgå et repetitions- eller vedligeholdelseskursus inden for deres felt elle godtgøre, at de fremdeles er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer ved aflæggelse af fornyet prøve.

For ABC-officerer uddannet ved HIAS gælder ingen forældelsesregler. Opstår der behov for genopfriskningskurser, vil disse blive etableret.

VI Offentligt ansatte

A § 13-personel (CF-loven).

Ifølge civilforsvarslovens § 13 skal den, der er ansat i stat, kommune eller koncessioneret selskab udføre de civilforsvarsopgaver, som pålægges ham.

1. Tilvejebringelse

De nærmere regler om tilvejebringelse af personel til det komunale civilforsvar i henhold til civilforsvarslovens § 13 findes i Indenrigsministeriets skrivelse nr. 45 af 24. april 1986, se bilag 22.1, og i den dertil hørende vejeledning om anvendelsen af civilforsvarslovens § 13, se bilag 22.2.

Kompetencen til at give pålæg tilkommer kommunalbestyrelsen.

Bilag 15

November 1983

Regler for udbetaling af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Der fastsættes herved følgende regler for refusion af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter ved fravær fra hjemmet til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole

1. Til lønmodtagere, bortset fra de nedenfor under pkt. 4 - 6 nævnte personer, ydes refusion af det ved erklæring fra arbejdsgiveren dokumenterede indtægtstab, dog højst med et af Civilforsvarsstyrelsen fastsat maximumsbeløb pr. dag eller pr. uge. Der kan ikke ydes kompensation for indtægtstab hidrørende fra bierhverv. Se i øvrigt bilag 11 om godtgørelsens størrelse.

2. Til selvstændige næringsdrivende kan der i henhold til en på tro og love afgivet erklæring om indtægtstabets størrelse ydes en godtgørelse af tilsvarende størrelse, som godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste.

3. Selvstændige næringsdrivende og andre, der i anledning af deltagelsen i kursus har udgift til ekstra ansat medhjælp (herunder ekstra hushjælp) kan normalt påregne at få vikarudgiften dækket med et beløb svarende til godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er en forudsætning, at der tilvejebringes en erklæring fra vikaren om hjælpens varighed og den for kursusperioden fastsatte løn samt bekræftelse af, at vikaren ikke i forvejen er ansat hos den pågældende. Der kan i så fald normalt ikke ydes nogen godtgørelse for indtægtstab.

4. For de statsansattes vedkommende henvises til det af Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen udsendte cirkulære af 18. marts 1968 om tjenestefrihed for statsansatte til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser, der er optaget som underbilag 15.1.

5. Til kommunalt ansatte ydes ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste under kursusophold på civilforsvarets skoler, idet det forudsættes, at de pågældende opnår tjenestefrihed uden lønafkortning. På begæring af en kommune, der giver en hos kommunen ansat tjenestefrihed til at deltage i undervisningen på civilforsvarets skoler, vil der dog herfra blive refunderet vedkommende kommune et beløb svarende til godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Sådan refusion kan dog ikke ydes ved tjenestefrihed til kommunalt ansatte, hvis funktioner i civilforsvaret helt eller delvis falder inden for deres normale tjenesteområde.

6. For folkeskolens lærere gælder de i pkt. 5 fastsatte regler for kommunalt ansattes tjenestefrihed til at deltage i undervisningen på civilforsvarets skoler.

7. Lønmodtagere, herunder stats- og kommunalt ansatte samt folkeskolens lærere, der dokumenterer at ville benytte dem tilkommende ferie- og/eller fridage til kursusdeltagelse på civilforsvarets to skoler, vil kunne oppebære en godtgørelse pr. dag, dog således at vedkommende - uden godtgørelse - selv yder en ferie- eller fridag pr. påbegyndt 7 døgn. Godtgørelsen er af samme størrelse som godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste.

8. Der kan - udover eventuel refusion af tabt arbejdsfortjeneste - udbetales et beløb pr. påbegyndt døgn inclusive rejsedøgn til dækning af merudgifter ved fravær fra hjemmet til alle elever, bortset fra statsansatte, der under kursusopholdet i henhold til reglerne i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v. af tjenestestedet får udbetalt godtgørelse for merudgifter ved tjenesterejser, og kommunalt ansatte, som under kursusopholdet efter gældende kommunale regler af tjenestestedet får udbetalt godtgørelse for merudgifter ved tjenesterejser.

MAJ 84

Bilag 15.1

Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulære af 18. marts 1968

F CIR 19680318

§ 15 omhandler værnepligtige, der er overført til civilforsvaret uden for CF-korpset, og som ikke uddannes i fredstid. Disse værnepligtige omtales også i § 4 i forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 18. februar 1981 om fordeling m.v. af udskrevne værnepligtige (X-værnepligtige).

A. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 13.

De værnepligtige, der overføres til andre dele af civilforsvaret efter endt uddannelse i CF-korpset, genindkaldes normalt ikke i fredstid.

Af personelbekendtgørelsen fremgår dog, at de kan indkaldes til mønstringer og øvelser af ialt 1 måneds varighed. Dette kan dog kun ske med civilforsvarsstyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Ved sådan indkaldelse gælder de regler om økonomi, som er anført i afsnit II, jf. den nærmere beskrivelse i afsnit II.C.1-4.

Disse værnepligtige kan eventuelt indgå i det fredsmæssige katastrofeberedskab, men da på frivillig basis.

Kap III

FEB 87

side 2

Som eksempel på en sådan overførsel kan nævnes de delingsførere, som efter afsluttet uddannelse i CF-korpset overføres til det kommunale civilforsvar. Disse delingsførere skal inden 2 år efter overførslen indkaldes til en 50 timers uddannelse ved den kommunale stamafdeling. Hvis en delingsfører tager imod et tilbud om at gennemgå en instruktøruddannelse, kan han fritages for den ellers pligtige 50 timers uddannelse.

Se iøvrigt bilag 23.

Under de 50 timers uddannelse ydes der kommunerne elevtimebetaling for værnepligtige, og de pågældende har krav på ydelser i henhold til personelbekendtgørelsens § 18. Reglerne er nærmere beskrevet under afsnit II, C. 1-4.

Se iøvrigt nedenfor afsnittet »ad A og B«.

B. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 14.

Disse værnepligtige, som overføres fra CF-korpset, kan efter bestemmelserne i personelbekendtgørelsen pålægges tjeneste i det lokale civilforsvar på indtil 80 timer.

Som eksempel på sådan overførsel kan nævnes de gruppeførere, som fritages for tjeneste på kasernerne fra et tidspunkt, der ligger ca. 14 dage forud for det planlagte hjemsendelsestidspunkt. I den sidste uge af tjenestetiden skal de pågældende da gennemgå et 1-uges kursus af 50 timers varighed. Uddannelsen af gruppeførerne foregår på et uddannelsescenter i København, Aalborg eller Århus. Snarest efter gennemførelsen af dette kursus skal gruppeførerne indkaldes til en 3-timers orientering ved den lokale stamafdeling. Opmærksomheden henledes specielt på, at de pågældende har modtaget løn for denne tjeneste i CF-korpset. Se bilag 13.

Der er udarbejdet særskilte planer for denne uddannelse m.v.

Kap III

FEB 87

side 3

ad A og B Regler om indkaldelse af værnepligtige til det kommunale civilforsvar i katastrofetilfælde og til øvelser.

Ved indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret og nr. 510 af 31. juli 1986 om ændring af denne bekendtgørelse er der i forhold til den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret indsat to nye bestemmelser som § 13, stk. 2 og § 14, stk. 3, begge om indkaldelse af værnepligtige til det kommunale civilforsvar i katastrofetilfælde, som kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker, og til øvelser.

Bilag 16

JUNI 88

REGLER

OM

LOKALE UDDANNELSESLEDERE

Ved en lokal uddannelsesleder forstås en lokalt udpeget person, der på uddannelsesstedet nder uddannelsen af værnepligtig mandskab har til hovedopgave at varetage den fornødne koordinering af undervisningen, herunder at påse, at de enkelte lektioner tilrettelægges og gennemføres på reglementarisk og forsvarlig måde, samt at træffe foreløbig afgørelse i sager af disciplinær karakter.

På Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev afholdes et særligt kursus for lokale uddannelsesledere. Kursets formål er at sætte uddannelseslederne i stand til at forestå og lede værnepligtsuddannelsen i det kommunale civilforsvar, herunder planlægge og tilrettelægge teoretisk og praktisk undervisning og øvelser samt at give uddannelseslederne forudsætninger for at kunne vejlede instruktørerne ved gennemførelsen af værnepligtsuddannelsen i det kommunale civilforsvar.

Gennemgang af et sådant kursus er en betingelse for at kunne virke som uddannelsesleder.

Det er ønskeligt, at eleverne forinden har gennemgået en delingsføreruddannelse samt instruktørkursus.

Størrelsen af honoraret til lokale uddannelsesledere fastsættes ved aftale mellem Kommunernes Landsforening og Det kommunale civilforsvarspersonales Landsforbund. I bilag 11 findes en vejledende sats.

Honoraret til uddannelseslederen beregnes efter det antal timer, han har opholdt sig på uddannelsesstedet, dog maksimalt med et timetal svarende til den faktiske undervisningstid med fradrag af de timer, hvori han har virket som instruktør og modtaget instruktørhonorar herfor.

Regler svarende hertil kan anvendes ved uddannelse af personel til politiets CF-ordenskorps. Honoraret, som er optaget i bilag 11, er bindende for politiet.

F. Trosbjerg

brigadechef

§§ 16-17 omhandler CF-korpsets værnepligtige, de K-værnepligtige under den kasernemæssige grunduddannelse og visse overførte værnepligtige.

Bilag 17

JUNI 88

REGLER

OM

INSPEKTIONSHAVENDE UNDER DEN LOKALE VÆRNEPLIGTSUDDANNELSE

Inspektionshavende er den person, der har opsyn med de værnepligtige (i tiden fra kl. 2100 til 0800) under indkvartering på uddannelsesstedet ved weekenduddannelse og på ugekurser.

Størrelsen af det vederlag (grundbeløbet) der ydes den inspektionshavende pr. vagt, fastsættes ved aftale mellem Kommunernes Landsforening og Det kommunale civilforsvarspersonales Landsforbund.

I bilag 11 findes en vejledende sats, som reguleres efter de til enhver tid gældende regler om justering af tjenestemandslønninger m.v., jf. herved Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets cirkulære af 6. april 1987 om aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april l987, § 10.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 18

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august 1982

P BEK 486 19820830

§ 18 omhandler de K-værnepligtige under den efterfølgende lokale tjeneste samt under øvelser og mønstringer.

§ 19 indeholder særlige regler ved ekstraordinære indkaldelser til bekæmpelse af fredstidskatastrofer.

Indledningsvis bemærkes, at de K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse ikke som under kaserneuddannelsen får udbetalt værnepligtsløn. Der ydes kommunerne et på forhånd udregnet enhedsbeløb pr. undervisningstime af værnepligtige. I det følgende er angivet regler for de ydelser, som tilkommer de værnepligtige efter personelbekendtgørelsen.

1. Befordring

Der ydes de værnepligtige en skattefri godtgørelse, svarende til de faktisk afholdte udgifter til befordring mellem bopæl og uddannelsessted ved fremmøde til uddannelse og øvelser. Dette gælder uanset, hvor de pågældende bor i forhold til uddannelsesstedet.

Offentlige befordringsmidler skal i videst muligt omfang benyttes ved transporten.

Eget befordringsmiddel kan dog benyttes, når særlige forhold taler herfor, specielt når det i det givne tilfælde - alle forhold taget i betragtning - er mest økonomisk. Som eksempel på sådanne forhold kan anføres, at offentlige befordringsmidler ikke kan anvendes på større dele af strækningen mellem bopælen og uddannelsesstedet, at benyttelse af offentligt befordringsmiddel medfører en samlet ventetid undervejs på mindst 1 time, eller at flere værnepligtige benytter samme private køretøj.

Kap. II

FEB 87

side 17

Befordingsudgifter beregnes og godtgøres efter følgende regler

Ved benyttelse af offentlige befordringsmidler godtgøres udgiften til almindelig billetpris (2. klasse).

Billetten skal forevises: dog kan udgifter ved lokal transport refunderes efter de til enhver tid gældende takster uden forevisning af billet.

Ved benyttelse af eget befodringsmiddel godtgøres udgiften efter den af Fininansministeriets Lønnings- og Pensionsdepartement fastsatte takst for »anden godkendt kørsel« (sats B).

Det forudsættes, at der ved den lokale civilforsvarsmyndigheds foranstaltning i videst muligt omfang arrangeres samlet transport af mandskabet ved kørsel til et uddannelsessted i en anden kommune, og at transporten gennemføres med de uddannelseskøretøjer, der er stillet til rådighed herfor, eller med et til formålet lejet køretøj, såfremt udgifterne herved ikke overstiger udgifterne ved mandskabets individuelle rejser.

2. Forplejning

Der ydes værnepligtige gratis forplejning, når uddannelsen eller øvelsen den enkelte dag har en varighed af mindst 4 timer. Det beløb, der kan anvendes til forplejning, fastsættes under hensyn til uddannelsen og øvelsens varighed samt karakter, herunder om forplejningen fremstilles af forplejningspersonellet som led i uddannelsen eller øvelsen. Vejledende satser er anført i bilag 11.

Kap. II

AUG 87

side 18

3. Indkvartering

Såfremt det findes hensigtsmæssigt, og indkvarteringslokaliteter findes på uddannelsesstedet, kan frit kvarter under weekend-uddannelse stilles til rådighed for de værnepligtige, der måtte ønske det.

Frit kvarter stilles endvidere til rådighed for de værnepligtige, der indkvarteres på uddannelsesstedet under de dagkurser for K-værnepligtige, som afholdes i Ålborg og Århus.

4. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v.

Der ydes en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller udgifter til vikar o.lign. til de værnepligtige, der må forsømme deres arbejde for at give møde til den fortsatte lokale uddannelse eller øvelser. Der henvises iøvrigt til reglerne om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse, som er optaget i bilag 12.

5. Lægeerklæringer

I tilfælde, hvor den lokale civilforsvarsmyndighed finder anledning til at kræve en værnepligtigs udebliven fra tjenesten på grund af sygdom dokumenteret ved almindelig lægeerklæring fra den pågældendes egen læge, kan evt. lægeregning godtgøres den værnepligtige.

6. Ekstraordinær indkaldelse af værnepligtige under

indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab

I tilfælde, hvor der foretages en tvangsmæssig indkaldelse af værnepligtige i forbindelse med indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab, skal der ydes de indkaldte værnepligtige

Kap. II

FEB 87

side 19

a. godtgørelse for befodringsudgifter efter de ovenfor nævnte regler,

b. godtgørelse for merudgifter ved fravær fra hjemmet efter regler, der svarer til dem, der gælder for værnepligtige, der genindkaldes til CF-korpset.

Beløbet er ikke skattepligtigt,

c. godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter de ovenfor nævnte regler.

Der kan ikke ydes de værnepligtige fri forplejning eller kostgodtgørelse, og de værnepligtige skal således betale for evt. modtaget forplejning under indkaldelsen.

De af staten fastsatte og til enhver tid gældende satser for de nævnte ydelser findes i bilag 11.

D. Befalingsmænd

Der kan ikke tvangsmæssigt udtages K-værnepligtige til befalingsmandsuddannelse.

De K-værnepligtige kan derimod på frivillig basis søge om tilladelse til at gennemgå en sådan uddannelse. Uddannelsen gennemføres på Kursusafdelingen ved Fynske CF-kolonne i Middelfart. De værnepligtige er omfattet af de almindelige bestemmelser, der gælder for kursusdeltagelse på det statslige civilforsvars kursusinstitutioner. Det påhviler de lokale stamafdelinger at orientere de K-værnepligtige herom inden afslutningen af deres meniguddannelse og at foretage tilmelding direkte til kursusafdelingen ved Fynske CF-kolonne af interesserede og egnede værnepligtige.

Kap. II

AUG 87

side 20

2 grad. Politiets CF-ordenskorps

I CF-ordenskorpsets indgår følgende kategorier af personel

Polititjenestemænd

- Værnepligtigt personel, der udgået af CF-korpsets mobiliseringsstyrke (tidligere benævnt § 7-værnepligtige, og som efter 1. januar l982 benævnes KP-værnepligtige, hvor KP står for CF-korpsværnepligtige overført til politiet).

- X-værnepligtige (ikke-fredstidsuddannede værnepligtige).

- Frivilligt personel.

Værnepligtigt personel (X-værnepligtige og KP-værnepligtige), der melder sig friviligt til uddannelse inden for politiets CF-ordenskorps, betragtes som værnepligtige, ikke som frivillige, hvorfor der ikke skal indgås kontrakt med disse.

Nærmere regler om tilvejebringelse m.v. af personel til politiets CF-ordenskorps er optaget i bilag 26.

Økonomi

Ved fremmøde i fredstid til uddannelse ydes der de pågældende befodringsgodtgørelse, en forfriskning eller gratis forplejning, hvis tjenesten på den enkelte dag er på mindst 4 timer, og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter de regler, som er anført under henholdsvis afsnit II C. 1. 2. og 4. og afsnit IV G. 1. a. og b.

De til enhver tid gældende satser for de nævnte ydelser findes i bilag 11.

KAP III

FEB87

side 1

III Overførte værnepligtige (KK-, KP- og X-værnepligtige)

Ved overførte værnepligtige forstås dels værnepligtige, som fra CF-korpset overføres til det lokale (kommunale eller statslige) civilforsvar, og dels de såkaldte X-værnepligtige som er overført til civilforsvaret uden for CF-korpset, men som ikke indkaldes i fredstid.

I personelbekendtgørelsens §§ 13, 14 og 15 (se bilag 1) er der fastsat bestemmelser herom.

Bilag 21

AUG 88

side 1

OVERSIGT OVER

OPHÆVEDE CIRKULÆRSKRIVELSER, MEDDELELSER M.V.

Retningslinier for tilvejebringelse og uddannelse af personel til civilforsvaret af september 1956, udsendt med cirkulærskrivelse af 1. oktober 1956.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 12. december l963 vedrørende frivillige spejdere i civilforsvaret.

Cirkulærskrivelse af 4. maj 1964 om fremmødegodtgørelse til bedriftværnspersonel i private virksomheder.

Retningslinier for uddannelse m.v. af værnepligtige til civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset, jf. civilforsvarslovens § 31, stk. 6, udsendt med cirkulærskrivelse af 4. december 1964.

Cirkulærskrivelse af 6. november 1965 om omgangsformer og behandling af værnepligtigt mandskab i civilforsvaret.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 15. februar l966 vedrørende transport af personel med vare- og lastmotorvogne udenfor førerrummet.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 22. august l966 vedrørende frivillige medlemmer af DUI, FDF og FPF i civilforsvaret.

Cirkulærskrivelse af 26. august 1966 om indkaldelse af værnepligtigt mandskab til vedligeholdelses- og mønstringsøvelser i civilforsvarsområderne.

Cirkulærskrivelse af 26. august 1966 om honorering af tilsynsvirksomhed i forbindelse med uddannelse af værnepligtigt mandskab i civilforsvarsområderne.

Cirkulærskrivelse af 29. marts 1967 om forhøjelse af honoraret til lokale uddannelsesledere.

Cirkulærskrivelse af 4. juli 1967 om hvervning af personel til civilforsvaret.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 11. marts l968 vedrørende sikkerhedsforanstaltninger under lokale øvelser.

Cirkulærskrivelse af 27. marts 1968 om forhøjelse af undervisningshonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 29. marts 1968 om samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset.

Cirkulærskrivelse af 19. december 1968 om refusion af tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 12. februar 1969 om uddannelse og godkendelse af lokale uddannelsesledere.

Bilag 21

AUG 88

side 2

Cirkulærskrivelse af 24. april 1969 om betænkning om de værnepligtiges økonomiske og sociale forhold.

Cirkulærskrivelse af 19. maj 1969 om ændring af tiltale af værnepligtigt personel.

Cirkulærskrivelse af 18. december 1969 om forevisning af film i civilforsvaret.

Cirkulærskrivelse af 19. december 1969 om kildebeskatning af fremmødegodtgørelse, undervisningshonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 14. august 1970 om forholdsregler til forebyggelse af ulykkestilfælde foranlediget af langt hår og skæg.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 15. oktober l970 om sikkerhedsbestemmelse ved nedfiringsmetoder, hvor levende figuranter anvendes.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 14. januar l97l om anvendelse af brandøvelseshuse.

Cirkulærskrivelse af 15. februar 1971 om overførsel af værnepligtige fra CF-korpset til det lokale civilforsvar i henhold til civilforsvarslovens § 7.

Cirkulærskrivelse af 15. februar 1971 om anvendelse af instruktører i det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1972 om overførsel af § 7- og § 31-værnepligtige til civilt arbejde.

Cirkulærskrivelse af 17. august 1972 om udtalelse fra Folketingets Ombudsmand vedrørende fortolkningen af § 31, stk. 4, i civilforsvarsloven.

Cirkulærskrivelse af 17. april 1973 om ekstra tilgang af § 31-værnepligtige og ophør af § 7-uddannelsen.

Cirkulærskrivelse af 8. november 1973 om opgørelse over udbetalte tilsynshonorarer.

Cirkulærskrivelse af 27. november 1974 om overførsel af værnepligtige fra CF-korpset til det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 25. marts 1975 om tildeling af værnepligtige i henhold til CF-lovens § 31.

Cirkulærskrivelse af 16. maj 1975 om overførelse til civilt arbejde.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 4. juli l975 om forbud mod anvendelse af nefiringsmetoden »nedfiring ved hjælp af tovbane«.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af l8. december l975 om anvendelse af nedfiringsmetoden »nedfiring ved hjælp af tovbane«.

Bilag 21

AUG 88

side 3

Cirkulærskrivelse af 16. marts 1976 om personlig udrustning.

Cirkulærskrivelse af 27. juli 1976 om anciennitetstegn.

Cirkulærskrivelse af l9. oktober l976 om overførsel af gruppeførere fra CF-korpset til det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 19. oktober 1976 om bekendtgørelse om uddannelse m.v. af det værnepligtige personel i civilforsvaret uden for CF-korpset.

Cirkulærskrivelse af 16. februar 1977 om tjenestefrihed for folkeskolens lærere til deltagelse i kurser på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 7. marts 1977 om disciplinarnævn og ankenævn.

Cirkulærskrivelse af 9. marts 1977 om aflønning af § 31-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse.

Cirkulærskrivelse af 8. september l977 om anvendelse, aflønning m.v. af tjenstpligtige § 7-gruppeførere.

Cirkulærskrivelse af 10. november 1977 om behandlingen af sager mod værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, for overtrædelse af CF-lovens § 42, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Cirkulærskrivelse af 13. december 1977 om central anvisning af honorarer inden for uddannelsessektoren samt af løn til tjenstpligtige § 7-gruppeførere og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til § 31-værnepligtige.

Cirkulærskrivelse af 13. december 1977 om central anvisning af instruktørhonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 13. februar 1978 om tjenestevejledning af § 31-værnepligtige.

Cirkulærskrivelse af 5. maj l978 om vejledning vedrørende de tjenstpligtige § 7-gruppeføreres tjeneste i det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 10. maj 1978 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere fra Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 26. maj 1978 om dyrtidsregulering af honorar til inspektionshavende under den lokale værnepligtsuddannelse.

Cirkulærskrivelse af 14. juni 1978 om uddannelse af chauffører til lastbiler, hvortil der kræves stort kørekort.

Cirkulærskrivelse af 19. juni 1978 om ny bekendtgørelse om uddannelse m.v. af det værnepligtige personel i civilforsvaret uden for CF-korpset.

Bilag 21

AUG 88

side 4

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 30. juni l978 om advarsler mod anvendelse af termodragter og andre beklædningsgenstande af kunststof i forbindelse med indsatsuniform.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1978 om erstatning for personskade.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1978 om benyttelse af private motorkøretøjer tilhørende værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 28. september 1978 om bekendtgørelse om anmeldelse til Sikringsstyrelsen af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl.

Cirkulærskrivelse af 28. september 1978 om ny pjece til de tjenstpligtige § 7-gruppeførere.

Cirkulærskrivelse af 17. november 1978 om erstatning for personskade.

Cirkulærskrivelse af 15. december 1978 om udbetaling af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til § 31-værnepligtige under den fortsatte, lokale uddannelse.

Cirkulærskrivelse af 15. december 1978 om erstatning for personskade under færdsel til og fra tjeneste.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1979 om ny model i »Standardudrustning«.

Cirkulærskrivelse af 17. december 1979 om udeblivelse fra den fortsatte, lokale § 31-uddannelse.

Cirkulærskrivelse af 15. januar 1980 om ydelser til værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 9. april 1980 om befordringsgodtgørelse i forbindelse med undervisnings- og foredragsvirksomhed.

Cirkulærskrivelse af 30. maj 1980 om administration af DKBordningen.

Cirkulærskrivelse af 14. august 1980 om erstatning af skader på private motorkøretøjer tilhørende værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar som følge af brug under øvelse.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 7. november l980 om anvendelse af asbesttæpper.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 22. december l980 om uniformseffekter til frivillige i CF-ordenskorpset.

Cirkulærskrivelse af 25. juni 1981 om ophævelse af § 31-gruppeførerordningen.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 1. december l981 om anvendelse af brandmandsbælter i uddannelsen.

Bilag 21

AUG 88

side 5

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 7. april l982 om bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til CF-ordenskorpset.

Cirkulærskrivelse af 6. august 1982 om gruppeførere fra CFkorpset til det kommunale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 21. september 1982 om tvangsmidlet anholdelse.

Cirkulærskrivelse af 30. september 1982 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til værnepligtigt mandskab.

Cirkulærskrivelse af 30. september 1982 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 22. december 1982 om afholdelse af udgifter til forplejning af værnepligtigt og frivilligt personel.

Cirkulærskrivelse af 9. februar 1983 om kommunale uddannelsesudgifter.

Cirkulærskrivelse af 22. marts 1983 om udpegning af nyt medlem af Indenrigsministeriets disciplinarnævn for værnepligtige i civilforsvaret og civile værnepligtige.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til værnepligtigt mandskab.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om forhøjelse af godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel m.v.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset.

Cirkulærskrivelse af 18. august 1983 om gruppeførere fra CFkorpset til det kommunale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 18. august 1983 om dagkursus for K-værnepligtige.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 16. september l983 om forstærkning af pakningskasser og ekstra forstærkning af ladbunde på det af staten udstationerede uddannelsesmateriel.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 16. september l983 om mandskabstransport på statsejede lastvogne.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 4. oktober l983 om forstærkning og fastgørelse af kommunalt ejede civilforsvarspakninger og lad.

Bilag 21

AUG 88

side 6

Cirkulærskrivelse af 10. oktober 1983 om vederlæggelse i forbindelse med uddannelse af personel inden for politiets CF-ordenskorps.

Cirkulærskrivelse af 19. oktober 1983 om forhøjelse af undervisningshonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 21. november 1983 om godtgørelse af udgifter til ødelagte briller.

Cirkulærskrivelse af 29. november l983 om afholdelse af udgifter til forplejning af værnepligtigt og frivilligt personel.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 8. december l983 om transport af mandskab på civilforsvarets lastvogne.

Cirkulærskrivelse af 7. marts l984 om X-værnepligtige til CF-ordenskorpset.

Teknisk meddelelse Gr. A-O nr. 28 (2. bilag) AUG 84 om persontransport på lastbiler.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 18. december l984 om administrative bestemmelser for afregning af de ved kommunerne afholdte statslige civilforsvarsudgifter.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 8. februar l985 om anvendelse af røgpulver.

Cirkulærskrivelse af 8. marts l985 om bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af X-værnepligtige til det kommunale civilforsvar.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 12. april l985 om anvendelse af asbesttæpper.

Cirkulærskrivelse af 26. juli l985 om overførsel af delingsførere fra CF-Korpset til det kommunale civilforsvar.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære nr. 86/17 af 22. januar 1986 om kommunale uddannelsesudgifter m.v.

Meddelelse 86/8 af 15. maj l986 om regler om sikkerhed for uddannelse og øvelser i civilforsvaret.

Meddelelse CF-nr. 25 af 28. oktober 1986, regler om indkaldelse af værnepligtige til det kommunale civilforsvar i katastrofetilfælde og til øvelser.

Meddelelse 87/20 af 18. juni 1987, henstilling om hvervning af personel til politiets CF-ordenskorps.

Meddelelse 87/23 af 22. juni 1987, regler om uddannelse af K-værnepligtige i etablering af flugtveje.

Meddelelse 87/29 ad 14. september 1987, regler om sikkerhed i civilforsvarets øvelsesanlæg m.v.

Meddelelse 87/35 af 5. oktober 1987, orientering om regulering af enhedstimebeløb for 1987.

Bilag 22.1

NOV 86

side 1

Indenrigsministeriets skrivelse

nr. 45 af 24. april 1986 om

Tilvejebringelse af personel til det kommunale civilforsvar i henhold til civilforsvarslovens § 13.

Som bekendt har kommunalbestyrelsen i henhold til civilforsvarsloven ansvaret for kommunens civilforsvar.

Det kommunale civilforsvars udbygning er et af de højt prioriterede områder i det politiske forlig om civilforsvaret.

I forbindelse med arbejdet med forliget er det blevet klart, at der er mangel på personel i kommunernes ciivlforsvar i forhold til det materiel, som kommunerne råder over.

Da de konstaterede personelmangler næppe på kort sigt kan afhjælpes gennem intensiveret hvervning af frivillige eller tilgang af værnepligtige, henstilles det, at kommualbestyrelsen i væsentligt videre omfang end hidtil udnytter adgangen til at pålægge kommunalt ansatte civilforsvarsopgaver efter civilforsvarslovens § 13. Efter denne bestemmelse skal ansatte i bl.a. kommuner udføre de civilforsvarsopgaver, som pålægges dem.

Det er navnlig det ledende personel, der er en forudsætning for det kommunale civilforsvars funktionsdygtighed. Det er imidlertid inden for denne gruppe, de største personelmangler findes. I den nuværende situation bør kommunalbestyrelsens anvendelse af § 13 derfor fortrinsvis koncentreres om denne gruppe, men også befalingsmænd iøvrigt og menige kan tilvejebringes ved anvendelse af pålæg.

Det bemærkes, at et pålæg i henhold til civilforsvarslovens § 13 er undergivet visse begrænsninger. Der må således enten være en sådan indholdsmæssig sammenhæng mellem den pågældendes fredsmæssige virke og funktionerne i en beredskabssituation, at uddannelse, kunnen og erfaring gør det naturligt at pålægge den pågældende visse beredskabsmæssige opgaver, eller også må den pågældendes fredsmæssige placering i kommunen eller et særligt kendskab til stedlige forhold kunne begrunde et pålæg.

Kommunalbestyrelsens administration af pålægget bør i videst muligt omfang ske under hensyntagen til de enkelte ansattes personlige forhold.

De nærmere forhold vedrørende anvendelsen af pålægget fremgår af vedlagte vejledning (bilag 22.2).

Da et pålæg medfører pligt for den ansatte til at påtage sig civilforsvarsopgaver og til at deltage i den relevante undervisning, vil det være hensigtsmæssigt, at oplysning om dette indgår i kommunens ansættelsesbreve.

Bilag 22.1

NOV 86

side 2

Det bemærkes herved, at undladelse af at efterkomme et pålæg vil være en overtrædelse af civilforsvarsloven og dermed kunne medføre strafansvar efter lovens § 45, stk. 1.

Med denne skrivelse ophæves civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 20. januar 1951, 27. januar 1953 og 14. april 1953 om pålæg i henhold til den tidligere gældende civilforsvarslov (nr. 152 af 1. april 1949).

KNUD ENGGAARD

/ Johs. Qwist

Bilag 22.2

NOV 86

side 1

Vejledning om anvendelse af civilforsvarslovens § 13.

Civilforsvarslovens § 13 angår offentligt ansattes civilforsvarspligt. Denne pligt gælder principielt for alle offentligt ansatte, men i forhold til kommunalt ansatte, der har kontrakt om frivillig tjeneste i civilforsvaret, eller hvis funktioner i civilforsvaret helt eller delvis falder inden for deres normale tjenesteområde, anvendes pålæg efter § 13 ikke.

Det personel, som kan tilvejebringes ved pålæg efter § 13, er befalingsmænd (ledende personel og befalingsmænd iøvrigt) samt menige og andre hjælpere.

Til de enkelte personelgrupper skal bemærkes følgende

a. Ledende personel.

Denne gruppe omfatter

- chef for henholdsvis operations-, signal-, faglig og teknisk sektion,

- leder af transport- og forsyningstjenesten,

- stabsmedarbejder (faglige rådgivere f.eks. brandsagkyndig, teknisk sagkyndig og en særligt uddannet medarbejder vedrørende kernevåben og kemiske kampstoffer),

- chef/næstkommanderende på udryningsstation,

- kommandobefalingsmænd på udrykningsstation,

- leder af indkvarterings- og forplejningstjenesten,

- leder af hjælpestation, og

- leder af kommunale bedriftværn.

Behovet må fortrinsvis dækkes af frivillige eller personel med pålæg efter § 13.

b. Befalingsmænd iøvrigt.

Denne gruppe omfatter delingsførere og gruppeførere.

Til afhjælpning af den nuværende mangel på delingsførere og gruppeførere inden for brandtjenesten, redningstjenesten, og specialtjenesterne overføres der årligt et antal gruppeførere fra CF-korpset. Det resterende behov inden for de nævnte tjenestegrene og øvrige tjenestegrene må dækkes ved pålæg efter § 13 eller ved hvervning af frivillige.

c. Menige og andre hjælpere.

Det fastsatte mål for tilvejebringelse og uddannelse af menige til kommuner med udvidet hjælpetjeneste er stort set nået i forhold til den nuværende materielmæssige status. Inden for rydningstjenesten, teknisk tjeneste og støttelinien er der dog fortsat mangler, som kan afhjælpes ved pålæg efter § 13.

Bilag 22.2

NOV 86

side 2

Det bemærkes, at også det ikke-ledende personel til § 18, stk. 1-kommunerne (indkvarterings- og forplejningstjenesten) og til de kommunale bedriftværn kan tilvejebringes ved pålæg efter § 13.

Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at anvende personel, der er udpeget efter § 13, til særlige opgaver af mere tidsmæssigt begrænset karakter. Som supplement til andet personel - f.eks. værnepligtige - kan dette personel anvendes til personelmodtagekommandoer og motormodtagekommandoer. Som et andet eksempel kan nævnes personel til klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Til beskrivelse af kravet om en indholdsmæssig eller en stedlig sammenhæng mellem en kommunal ansats fredsmæssige virke og funktionerne i en beredskabssituation kan nævnes følgende eksempler på udpegning efter § 13

a. Indholdsmæssig sammenhæng

- personale i teknisk forvaltning, herunder brandvæsenet, til indsatsledere, stabsfunktioner, rydningstjenesten og teknisk tjeneste,

- administrativt personale til kommandobefalingsmænd og evt. stabsfunktioner,

- personale fra social- og sundhedsforvaltningen til indkvarterings- og forplejningstjeneste,

- personale i undervisningssektoren til indkvarterings- og forplejningstjeneste samt evt. stabsfunktioner.

b. Stedlig sammenhæng

Som eksempel på en stedlig sammenhæng kan nævnes et pålæg til en skoleinspektør, der på grund af sit kendskab til skolen udpeges som leder af en hjælpestation, som er planlagt placeret på skolen.

c. Indholdsmæssig, men ikke stedlig sammenhæng

Som eksempel på en opgave, som naturligt henhører under eller står i forbindelse med den pågældendes fredsmæssige opgaver, kan nævnes et pålæg til en plejehjemsbestyrer om at fungere som hjælpestationsleder, selvom hjælpestationen ikke planlægges oprettet på plejehjemmet.

Indenrigsministeriet, den 20. marts 1986

P. M. V.

E. B.

Johs. Qwist

Bilag 23

FEB 87

side 1

REGLER OM

OVERFØRSEL AF DELINGSFØRERE FRA CIVILFORSVARSKORPSET

TIL DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR

For at afhjælpe mangelen på delingsførere i det kommunale civilforsvar er det som led i civilforsvarsforliget for 1985-87 besluttet, at der årligt skal overføres 35 nyuddannede delingsførere fra civilforsvarskorpset til det kommunale civilforsvar, fortrinsvis til kommuner med et indbyggertal på 40.000 eller derover.

Disse delingsførere har i civilforsvarskorpset fået en uddannelse af 6 måneders varighed, omfattende en grunduddannelse og en taktisk uddannelse, der kvalificerer dem som førere for en deling. De pågældende har derimod ikke i civilforsvarskorpset modtaget nogen instruktøruddannelse.

Der overføres først og fremmest delingsførere, der selv har tilkendegivet, at de ønsker overførsel.

Overførslen, der finder sted med hjemmel i § 13 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret, sker 4 gange årligt i forbindelse med hjemsendelserne efter uddannelse i civilforsvarskorpset. Første overførsel fandt sted ultimo juli 1985.

Inden 2 år efter overførslen påhviler det stamafdelingen at indkalde delingsførerne til en 4 timers efterfølgende lokal mønstring og 46 timers øvelser. Dette program skal være afsluttet senest 4 år efter overførslen. Disse 50 timer kan mest hensigtsmæssigt afvikles således

Orientering om opgaver, krigsmæssig placering

i det kommunale civilforsvar m.v. 3 timer Iklædning 1 time Deltagelse i oplæg til øvelser og øvelsesevaluering 16 timer Deltagelse i øvelse »midtvejs« 6 timer Deltagelse i øvelse »mørke« 12 timer Deltagelse i øvelse »finale« 12 timer -------- Ialt 50 timer

Såfremt en delingsfører tager imod et tilbud fra det kommunale civilforsvar om at gennemgå en instruktøruddannelse, kan den pågældende fritages for den ellers pligtige 50 timers tjeneste.

Bilag 23

FEB 87

side 2

Under de 50 timers mønstring og øvelser gælder reglerne i § 18 i indenrigsministeriets ovennævnte bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986, og der vil blive ydet kommunerne sædvanlig elevtimebetaling for værnepligtige for disse 50 timer.

Under kursus på civilforsvarets centrale skoler anvendes de almindelige udgiftsregler for skolerne, som er anført i bilag 12.

For de første 2 overførsler af delingsførere ultimo juli 1985 og oktober 1985 gælder, at disse kun er forpligtede til at møde til en kortvarig mønstring af indtil 3 timers varighed med henblik på en orientering om deres opgaver og krigsmæssige placering i det kommunale civilforsvar, ligesom der herved åbnes mulighed for at hverve de pågældende til frivillig tjeneste i det kommunale civilforsvar, herunder gennemgang af ovennævnte øvelsesprogram.

Opmærksomheden henledes endelig på, at der er tale om pligtig tjeneste, som er omfattet af §§ 35-41 i civilforsvarsloven.

F. Trosbjerg

brigadechef

bilag 24.1

DEC 86

side 1

REGLER OM

AFREGNING AF DE VED KOMMUNERNE

AFHOLDTE STATSLIGE CIVILFORSVARSUDGIFTER

Fra 1. januar 1985 er der indført en forenklet afregningsform for kommunalt afholdte uddannelsesudgifter, således at der fra denne dato ydes et på forhånd udregnet enhedsbeløb pr. elevtime for værnepligtige og frivillige. De administrative bestemmelser for gennemførelse af den ændrede afregningsform er anført i det følgende.

I. TILSKUD VED ENHEDSBELØB

Indførelse af den ændrede afregningsform har til formål at skabe en forenklet administration samtidig med, at der sikres kommunalbestyrelserne større selvbestemmelse.

Afregningen sker ved, at staten yder et på forhånd udregnet enhedsbeløb pr. værnepligtig eller frivillig til uddannelsesformål. Enhedsbeløbene pris- og lønreguleres på grundlag af faktiske pris- og lønstigninger.

Denne tilskudsordning skal være økonomisk neutral, det vil sige, at der ikke herved er sket nogen ændring i udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner, og at samtlige udgifter, som staten hidtil har afholdt til uddannelse, fortsat vil blive anvendt hertil.

Opstår der ændringer i kravene til uddannelse vil størrelsen af enhedsbeløbene blive taget op til fornyet overvejelse.

1. Udgiftsområder, som indgår i enhedsbeløbene for værnepligtige og frivillige.

Enhedsbeløbet pr. elevtime for værnepligtige omfatter alle grupper af værnepligtige, som uddannes i det kommunale civilforsvar.

bilag 24.1

DEC 86

side 2

Enhedsbeløbet for frivillige omfatter såvel uddannelse af frivillige som redningshunde.

Enhedsbeløbenes størrelse fremgår af bilag 11.

I enhedsbeløbene er indregnet

a. De udgifter, som blev refunderet kommunerne på grundlag af de indsendte regnskabsoversigter, omfattende

- befordringsgodtgørelse

- uddannelse af chauffører

- fragtudgifter

- udgifter til dyrlægeregninger samt indgravering på hundehalsbåndvedhæng

- forplejningsudgifter

- »forfriskningsordningen«

- undervisningsmaterialer til forbrug

- km-penge (kommunale køetøjer, genanskaffelse for udslidt uddannelsesmateriel/undervisningsmidler m.v.)

- brændstof, olie m.v.

- stempelmærker ved syn af uddannelseskøretøjer

- reservedele til uddannelseskøretøjer

- reservedele til undervisningsmidler

- reparation af uddannelseskøretøjer m.v.

- reparation af undervisningsmidler

- leje af lokaler til uddannelsesformål

- fogedgebyrer m.v.

- lægeerklæringer

- vask og rensning af mundering

- bistand ved iklædning

- reparation af mundering og fodtøj

- erstatninger til værnepligt og frivilligt personel m.v.

b. De udgifter, som blev anvist af Civilforsvarsstyrelsen, omfattende

- honorarer og befordningsgodtgørelse til instruktører bortset fra de, der er anført nedenfor under pkt. 2 og II.1

bilag 24.1

FEB 87

side 3

- lønudgifter til værnepligtigt personel

- godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste/virkaudgifter og

- Civilforsvarsstyrelsens udgifter til lønkørsler m.v.

Fra 1. april 1985 har Kommunernes Landsforening og de respektive kommunale organisationer forhandlingsretten for instruktørerne.

2. Enhedstimebeløb for § 13-personel .

Enhedsbeløbet, som kun kan udbetales ved lokal uddannelse, udgør det til enhver tid gældende instruktørhonorar for teoretisk undervisning incl. feriepenge divideret med 15. (Se bilag 11).

II. Andre uddannelsesudgifter, som ikke indgår i enhedstimebeløbene, men refunderes særskilt .

Der er tale om følgende områder

1. Udgifter til

- foredrag

- honorarer og befordringsudgifter til instruktører for kurser for bedriftværnspersonel.

2. Uddannelsesmateriel m.v.

a. Anskaffelse af uddannelsesmateriel til de øvelsesanlæg, som fungerer som uddannelsescentre.

b. Levering af uddannelsesslanger og -køretøjer.

Den nugældende ordning med levering af brugte køretøjer og slanger fra CF-korpset fortsættes uændret.

c. Anskaffelse og udlevering af uniformer og udrustning.

Uniformer og udrustning anskaffes og udleveres uændret for statens regning.

bilag 24.1

FEB 87

side 4

d. Fremmødegodtgørelse til bedriftværnspersonel.

Såfremt der er afholdt udgifter til fremmødegodtgørelse til bedriftværnspersonel indsender kommunen begæring om refusion sammen med indgivelse af »Skema 1, begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel«, som indgives pr. 5. januar i det efterfølgende finansår.

Udgiften skal specificeres på virksomheder og uddannelsesdage.

III. Udligningsbeløb .

Der afsættes årligt et mindre beløb, (svarende til 200.000 kr. i l982 niveau) som er beregnet til at udligne skævheder, der skyldes forhold, som den enkelte kommune er uden indflydelse på.

Som eksempler kan nævnes

- Kommunens struktur, der kan udløse store befordringsudgifter eller særligt behov for kørsel med uddannelseskøretøjer.

- Udgifter i forbindelse med uddannelse på dagkurser i København, Århus og Aalborg. Der tænkes særlig på udgifterne til indkvartering.

Ved afslutningen af finansåret opgør den enkelte kommune, om der er særlige forhold, som kommunen ikke har indflydelse på, som har udløst særlige udgifter. Sammen med indgivelse af skema 1 om refusion af udgifter til uddannnelse af civilforsvarspersonel, som indgives pr. 5. januar i følgende finansår, indgiver kommunen i påkommende tilfælde en udførligt begrundet og dokumenteret indstilling til civilforsvarsstyrelsen om et udligningsbeløb.

Hvis Civilforsvarsstyrelsen kan imødekomme indstillingen - helt eller delvis - vil beløbet blive anvist i forbindelse med aconto udbetalingen i henhold til det indgivne skema.

bilag 24.1

DEC 86

side 5

Opmærksomheden skal henledes på, at der kun undtagelsesvis vil komme udligningsbeløb til udbetaling, dels fordi ordningen ikke må udhule tilskyndelsen for kommunerne til at tilrettelægge uddannelsen rationelt, dels fordi puljen til fordeling ikke er stor.

IV. UNDERVISNINGSMATERIALER OG MIDLER M.V.

1. Da en del undervisningsmateriale m.v. ikke økonomisk fordelagtigt eller rent faktisk kan indkøbes på det frie marked, er Civilforsvarsstyrelsen indstillet på at indkøbe visse varegrupper centralt med henblik på salg til kommunerne.

De varegrupper, som findes på lager fremgår af underbilag 24.1.1.

Lærebøger, instruktørvejledninger og uddannelsesplaner vil fortsat blive leveret i begrænset omfang af civilforsvarsstyrelsen uden beregning, jf. uddannelsesoversigten (CF-form 511).

De varer, som ønskes leveret mod beregning, rekvireres som hidtil fra CF-korpsets Materieltjeneste, Glostrup. Varer, der leveres uden beregning rekvireres fra Civilforsvarsstyrelsen.

Med hensyn til anvendelse af rekvisitioner kan kommuerne anvende egne (lokale) rekvisitionsformularer (triplikater eller lignende), når der rekvireres materiel mod beregning eller der udføres reparationsarbejder mod beregning ved CF-korpsets materieltjeneste. Ved køb af materiel skal af praktiske grunde anføres, om materiellet skal indgå i statsligt eller kommunalt ejet materiel. Det tilstræbes, at indkøbene samles så meget som praktisk gennemførligt. Disse rekvisitioner indsendes direkte til CF-korpsets materieltjeneste. Fakturabeløb vil blive angivet incl. moms.

bilag 24.1

DEC 86

side 6

Civilforsvarsstyrelsens sædvanlige hvide CF-rekvisitionsformular anvendes som hidtil ved rekvisition af materiel uden beregning, herunder ved levering af munderingseffekter.

Samme rekvisitionsformular anvendes ved rekvisition af erstatning for tabtgået mundering, idet der foretages en afkrydsning i rubrikken »mod beregning«. Rekvisitionerne indsendes som hidtil direkte til Civilforsvarsstyrelsen, centralkartoteket.

For de reservedeles og de reparationers vedkommende, der naturligt kan udføres ved eller leveres af CF-korpsets materieltjeneste, Aalborg, kan der fremsendes rekvisitioner direkte hertil.

For så vidt angår uddannelsesmateriel (det vil sige tekniske materiel såsom køretøjer, aggregater, pakninger, slanger m.v. uanset om det er beredskabsmateriel godkendt til uddannelsesformål eller egentligt uddannelsesmateriel) følger ejendomsforhold, registrering og kontrol de hidtil gældende regler.

For så vidt angår undervisningsmidler (det vil sige AV-midler og lignende) er ejendomsretten overgået til kommunerne, og registreringen i centralkartoteket er dermed bortfaldet. Se iøvrigt underbilag 24.1.2.

For statsmateriel gælder, at der normalt kun må genanskaffes det af styrelsen standardiserede materiel. Dersom materiellet ikke indkøbes gennem CF-korpsets materieltjeneste, mærkes det ved kommunernes foranstaltning som statsmateriel ved ihugning, indbrænding eller tilsvarende af »CF«. Køretøjer og materiel skal renoveres med originale eller andre af styrelsen godkendte reservedele.

Videre skal man gøre opmærksom på, at udgifter til vask og rensning af uniformer m.v. skal afholdes af enhedsbeløbene. Det forudsættes derfor, at uniformsgenstande er renset/vasket, inden de indsendes til CF-korpsets materieltjeneste.

Bilag 24.1

AUG 88

side 7

Af tidligere udsendte cirkulærskrivelser fremgår, at visse effekter til uddannelsesbrug leveres uden beregning. Som konsekvens af den ændrede refusionsordning ophæves sådanne punkter.

V. Øvrige statslige civilforsvarsudgifter .

Andre statslige civilforsvarsudgifter end de, der er nævnte ovenfor under afsnit I og II, afregnes således

1. Telekommunikation .

Regninger vedrørende teleabonnenter m.v. fremsendes - som hidtil - til kommunerne. Ved modtagelse foretager kommunen kontrol samt attestation af regningerne, som herefter fremsendes til CF-regionen til anvisning.

På tilsvarende måde skal regninger vedrørende installationsudgifter, hvor der foreligger bemyndigelse fra civilforsvarsstyrelsen, fremsendes til CF-regionen til anvisning.

Reparation og vedligeholdelse af radiomateriel foretages - som hidtil - ved CF-korpsets materieltjenestes foranstaltning, og der vil ikke blive fremsendt regning til kommunerne.

2. Offentlige beskyttelsesrum .

Iværksættelse af fjernelse og retablering af betondækningsgrave kan - som hidtil - kun ske efter særlig bemyndigelse fra Civilforsvarsstyrelsen. Den samlede regning vedrørende fjernelse/retablering - attesteret af kommunen - fremsendes til Civilforsvarsstyrelsen til anvisning.

Bilag 24.1

AUG 88

side 8

For så vidt angår »afsavnsgodtgørelser til ejere af ejendomme, hvorpå betondækningsgrave er beliggende«, fremsender kommunen til CF-regionen en oversigt over hvilke grundejere, der skal have udbetalt erstatningsbeløb. Oversigten, der fremsendes 1 gang årligt pr. 15. januar , skal omfatte

- Ejers navn

- Adresse

- Beløb

- Ejendommens matr.nr.

Beløbene anvises herefter af CF-regionen. Det bemærkes, at forhøjelse af de hidtil udbetalt beløb kun kan ske efter bemyndigelse fra Civilforsvarsstyrelsen.

3. Indtægter for tabtgået og beskadiget mundering .

Såfremt ansvar for bortkommet eller beskadiget mundering/udrustning gøres gældende over for personellet, fremsender CFkorpsets materieltjeneste specificeret regning til kommunerne på de udleverede effekter. Afregning med materieltjenesten påhviler herefter kommunerne.

Dette indebærer, at der ved kommunernes inddragelse af erstatningsbeløb, alene skal foretages postering af indtægten i kommunernes regnskab.

Der henvises iøvrigt til »Bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar«.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 24.1.1

DEC 86

Undervisningsmaterialer, der indkøbes

centralt med henblik på videresalg

til det kommunale civilforsvar Varebetegnelse

Aluminiumsfolietæpper

Batterier

Brandbomber

CS-gas

Elevhæfter »FØRSTEHJÆLP« og »ELEMENTÆR BRANDBEKÆMPELSE«

Elevmapper mrk. »CIVILFORSVARET«

Fakler

Glødenet til Petromax-, Optimus- og Tilleylamper

Kanonslag

Lommekort til SIGNALTJENESTE og BRANDTJENESTE

Markerings- og planspilmateriale til Elementær brandbekæmpelse

Papirsoveposer

Rødlys

Røgpulver

Situationsøvelser til førstehjælpsuddannelsen

Stormtændstikker

Øvelsesdukker

Øvelsesforbindinger

Dias til grundkursus i førstehjælp.

Bilag 24.1.2

DEC 86 UNDERVISNINGSMIDLER m.v., der er overgået til kommunal ejendom pr. 1. januar 1985 .

Ambu-Fantom med kuffert

Anatomitavler i sæt 177 stk.

Burretavler

Båndoptagere m/tilbehør

CF-symboler med mappe

Episkoper

Filmsapparater med tilbehør

Filmlærreder

Flipovere

Flonellografer

Højtalere udendørs

Lysbilledapparater med tilbehør

Omspolingsapparater

Overheadprojektorer

Pladespillere

Practoplast m/32 sårattrapper i kasse

Smalfilmsapparater med tilbehør

Sminkørkufferter med tilbehør

Splejseapparater

spritduplikatorer

Staffelier t/vægtavler

Stopure

Tavler diverse

Thermofax

Thermokopimaskiner

Toneanlæg

Træningsdukker HANSE

Ynglingetorso med hovede

Øvelsesdukker

Bilag 24.2

MAJ 88

side 1

REGLER OM

FREMGANGSMÅDEN VED REFUSION AF ENHEDSTIMEBELØB M.V.

Refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel vil finde sted 2 gange årligt, pr. 1. april og pr. l. oktober. Refusionen pr. 1. april udregnes på grundlag af forrige års pris- og lønniveau, medens refusionen pr. 1. oktober udregnes i det pågældende finansårs pris- og lønniveau, som er fastsat af finansministeriet. Regulering til årets aktuelle pris- og lønniveau af det pr. 1. april udbetalte refusionsbeløb, udregnet på grundlag af faktiske pris- og lønstigninger, vil ske i forbindelse med udbetaling af refusionsbeløbet pr. 1. oktober.

Begæring om og anvisning af refusionsbeløb vil indtil videre sker direkte mellem den kommune, som er stamafdeling for det pågældende personel, og Civilforsvarsstyrelsen.

Der kan kun afregnes de timer, hvor eleverne faktisk er fremmødt (det faktiske timeforbrug) og kun for de timer, der ligger inden for rammerne af de autoriserede uddannelsesplaner, der findes i uddannelsesoversigten, samt en faglig vedligeholdelsesuddannelse af begrænset omfang (48 timer årligt pr. frivillig). For værnepligtige kan refusionen ikke overstige 100 timers lokal uddannelse og mønstringsøvelser. For frivillige må den CF-faglige uddannelse normalt kun gives en gang. Gennemgås uddannelserne flere gange, udløses der ikke elevtimebetaling, med mindre der er tale om stopprøver, der ikke er bestået. Uddannelse derudover er vedligeholdelsesuddannelse.

Frokostpauser af under 1/2 times varighed indgår i enhedstimebetalingen, pauser derover refunderes ikke.

Det vil sige, at der ikke kan kræves refusion fra staten for timer der er anvendt til

- udvidelse af undervisningen ud over det timetal, der er normeret i uddannelsesplanerne

- uddannelse, der ikke er autoriseret som led i en civilforsvarsuddannelse (f.eks. udvidet kursus i førstehjælp)

- kammeratlige sammenkomster, ekskursioner, foredrag eller lignende

- bistand ved større fredsmæssige arrangementer (sportstævner, marcher og lignende). Det forudsættes, at arrangøren afholder de udgifter, der er forbundet med arrangementet

- emner, der iøvrigt falder helt uden for civilforsvarets egentlige opgavesæt (f.eks. sociale opgaver såsom udbringning af mad til ældre i kommunen).

Civilforsvarsstyrelsen skal af hensyn til en effektiv udnyttelse af civilforsvarets bevillinger understrege vigtigheden af, at der foretages en så nøjagtig budgettering af elevtimetallene som overhovedet mulig.

Til brug ved begæring m.v. af de halvårlige refusionsbeløb er der udarbejdet 2 skemaer

Bilag 24.2

MAJ 88

side 2

» Skema 1, begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel m.v.«, se underbilag 24.2.1.

Dette skema skal årligt senest 5. januar indsendes til Civilforsvarsstyrelsen.

På skemaet skal kommunen anføre følgende oplysninger for henholdvis værnepligtige og frivillige

- Det endelige (faktiske) elevtimetal for det forudgående finansår, (R).

- Det forventede elevtimetal i indeværende finansår, (B).

- Det forventede elevtimetal for det efterfølgende finansår, (F).

Tilsvarende oplysninger opgives for de øvrige områder.

I den særlige rubrik på skemaet skal der foretages attestation af, at opgørelsen over de endelige elevtimetal fra forrige år er revideret i henhold til kommunens revisionsregulativ. Da revisionspåtegningen normalt ikke kan foretages af kommunerevisionen så hurtigt efter finansårets afslutning, at indsendelsesfristen 5. januar kan overholdes, må skemaet indsendes uden påtegning, og en genpart med revisionspåtegning indsendes efterfølgende så hurtigt som muligt.

På grundlag af det indsendte skema foretager Civilforsvarsstyrelsen endelig afregning vedrørende forrige års refusionsbeløb, idet der fra det på grundlag af R-tallet beregnede faktiske refusionsbeløb sker modregning af det beløb, som foreløbig afregning på skema 2, jf. nedenfor, er udbetalt til kommunen pr. oktober forrige år.

Den eventuelle herved konstaterede difference vedrørende forrige år vil blive indregnet/modregnet i en a conto refusion for perioden 1. januar - 30. juni, der pr. 1. april vil blive anvist til kommunen.

A conto refusionen beregnes på grundlag af det af kommunen på skemaet oplyste forventede elevtimetal m.v. i indeværende år (B-tallet), idet bemærkes, at kun halvdelen af beløbet udbetales, da refusionen - som anført - kun vedrører årets første 6 måneder.

De benyttede satser ved såvel den endelige afregning for forrige år som a conto refusionen for indeværende år er i forrige års pris- og lønniveau.

I forbindelse med anvisningen vil kopi af udbetalingsbegæringen blive returneret til kommunen.

» Skema 2, begæring om foreløbig refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel m.v.«, se underbilag 24.2.2.

Dette skema skal årligt pr. 15. septembe r indsendes til Civilforsvarsstyrelsen.

Bilag 24.2

MAJ 88

side 3

På skemaet skal kommunen alene anføre det forventede elevtimetal for indeværende år, specificeret på de enkelte områder. Disse tal er tidligere - på skema 1 pr. 5. januar - oplyst som budgettal (B-tal). De her oplyste tal skal således indeholde eventuelle korrektioner i forhold til budgettallene og kan som sådan betragtes som korrigerede budgettal.

På dette grundlag foretager Civilforsvarsstyrelsen en foreløbig beregning af det totale refusionsbeløb for det pågældnde år. Specielt bemærkes, at der i forbindelse med beregningen foretages en omregning til indeværende års pris- og lønniveau. Pris- og lønreguleringsberegningen vil af Civilforsvarsstyrelsen blive påført skemaet.

Det totale refusionsbeløb, med fradrag af den pr. 1. april udbetalte aconto refusion, vil pr. 1. oktober blive anvist til kommunen.

I forbindelse med anvisningen vil kopi af udbetalingsbegæringen blive returneret til kommunen.

De udfyldte skemaer indsendes til

Civilforsvarsstyrelsen

Økonomi- og personalekontoret,

Vordingborggade 18

2100 København Ø.

Anvisning af refusionsbeløb vil ske via Statens centrale Regnskabssystem ved benyttelse af kommunernes postgirokonti. Af hensyn hertil, bedes postgironummer anført på begæringer om refusionsbeløb.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 24.2.1

Bilag 24.2.2

Bilag 25

Bekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985

A LOV 646 19851218

Bilag 25.1

Bekendtgørelse nr. 220 af 22. april 1987

A LOV 220 19870422

Bilag 25.3

FEB 87

side 1

Angår: Nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret inden for arbejdsmiljølovens rammer

Efter at arbejdsministeriet i skrivelse af 12. juni 1978 havde taget stilling til spørgsmålet om civilforsvarets relationer til lov om arbejdsmiljø og anmodet om, at civilforsvarsstyrelsen optog forhandlinger med nærværende direktorat om nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret, har civilforsvarsstyrelsen i skrivelse af 13. oktober 1978 i fortsættelse af stedfundne forhandlinger præciseret sine tidligere fremsatte ønsker om dispensationer fra arbejdsmiljølovens regler om daglig hviletid og ugentligt fridøgn. Skrivelsen var bilagt udtalelse fra de berørte personaleorganisationer, der - bortset fra Landstalsmandsudvalget for de værnepligtige menige - stort set kunne tiltræde ansøgningen.

Landstalsmandsudvalget har i skrivelse af 28. september 1978 opfordret civilforsvarsstyrelsen til at trække sin skrivelse af 1. september 1978, hvori styrelsen over for organisationerne præciserede civilforsvarets behov for afvigelser fra arbejdsmiljølovens arbejdstidsregler, tilbage. Udvalget har i stedet anbefalet styrelsen at optage forhandlinger med landstalsmandsudvalget ud fra principperne

»1) al vagttjeneste er arbejdstid

2) ingen dispensation fra Lov om Arbejdsmiljø uden tilsvarende kompensation til de menige«.

I skrivelse af 13. oktober 1978 har civilforsvarsstyrelsen, for så vidt angår ovennævnte svar fra landstalsmandsudvalget, bemærket, at styrelsen ikke kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet en sådan ordning vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse eller opretholdelse af det fredsmæssige beredskab. Dette har styrelsen meddelt udvalget i skrivelse af 4. oktober 1978. På trods af, at civilforsvarsstyrelsen i sin høringsskrivelse af 1. september 1978 og senere mundtligt har givet tilsagn om drøftelser, har landstalsmandsudvalget kun ønsket at deltage i drøftelser med styrelsen på basis af de anførte for civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.

Landstalsmandsudvalget har i en efterfølgende skrivelse af 1. december 1978 anmodet om lejlighed til ved et møde at fremsætte sine synspunkter vedrørende styrelsens ansøgning. Da landstalsmandsudvalget ikke så sig i stand til at deltage i et til den 11. december 1978 berammet møde, har direktoratet i skrivelse af 7. december 1978 anmodet landstalsmandsudvalget om snarest muligt at fremsætte sine synspunkter skriftligt. Ved skrivelse af 19. december 1978 har landstalsmandsudvalget meddelt, at man snarest muligt, dvs. først i det nye år, skriftligt vil fremføre udvalgets synspunkter.

I afsnit II, nr. 1, i ovennævnte skrivelse har civilforsvarsstyrelsen opregnet de personalegrupper, som skal være omfattet af de ønskede dispensationer. Styrelsen har herved specielt bemærket, at dispensation også ønskes for de frivillige i det statslige og kommunale civilforsvar, selv om det må anses for tvivlsomt, om de pågældende er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Med hensyn til dette punkt bemærkes, at direktoratet er enig i, at de frivillige næppe er omfattet af arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser, men at direktoratet for at udelukke enhver tvivl er indforstået med, at de nedenfor omtalte dispensationer også skal omfatte de frivillige.

I skrivelsens afsnit II, nr. 2-7, er angivet de områder, for hvilke civilforsvarsstyrelsen søger om dispensation. Det drejer sig om følgende: øvelser, fredsmæssig katastrofebistand, udrykningsvagter, herunder rondevagter, vagtkommandører og telefonvagter, § 31-værnepligtige og tilkalde-/rådighedsvagter. I skrivelsens pkt. 11 er endvidere søgt om dispensation til, at udrykningsvagter i enkelte ganske særlige tilfælde og efter ønske fra de værnepligtige kan udstrækkes til 4 døgn.

Om dispensationerne for de enkelte områder er oplyst følgende

Øvelser (nr. 2)

Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål efter civilforsvarets direktiver og/eller at opretholde det nødvendige beredskab, ønskes tilladelse til uden begrænsninger at fravige reglerne om daglig hviletid og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.

Øvelser er nødvendige, dels for uddannelsen af personellet, dels for opretholdelse af civilforsvarets beredskab. For de værnepligtige har øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn. Ved CF-korpset afholdes ikke øvelser af over 4 døgns varighed, og der er afsat i alt 11 døgn til øvelser i løbet af 8 måneder. For de øvrige værnepligtige er der gennemsnitligt en lavere øvelsesdeltagelse. øvelser af hensyn til beredskabet afholdes i mindre omfang end øvelser af hensyn til uddannelsen. Værnepligtigt personel deltager kun sjældent eller kun i begrænset omfang i de øvelser.

Fredsmæssig katastrofebistand (nr. 3)

Under fredsmæssig katastrofebistand efter civilforsvarslovens § 1, stk. 2, ønskes tilladelse til uden begrænsninger at fravige reglerne om daglig hvileperiode og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.

Den fredsmæssige katastrofebistand ydes fortrinsvis af CF-korpset, som gennem de sidste år gennemsnitligt har haft 365 bistandsydelser om året fra 7 kaserner svarende til 1 ydelse pr. kaserne pr. uge. Da det værnepligtige mandskab gennemsnitligt har vagt hver 4. døgn, betyder dette, at det enkelte vagthold gennemsnitligt har 1 ydelse pr. måned.

Ydelsen af katastrofebistand sker for at hjælpe samfundet med det personel og materiel, som civilforsvaret råder over, men er samtidig et vigtigt led i uddannelsen af de værnepligtige. Ud fra en samlet bedømmelse af den enkelte situation og uddannelsesmålene gives der personellet mulighed for hvil under eller efter den enkelte indsats.

Udrykningsvagt, herunder rondevagt (nr. 4)

Der ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn, således at man på CFkorpsets kaserner kan afvikle disse vagter som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Ved udrykningsvagt i forbindelse med weekend, andre fridage eller øvelsesdeltagelse for en del af styrken ønskes tilladelse til at udstrække denne døgntjeneste over 3 på hinanden følgende dage og eventuelt ved 5-dages øvelser over i alt 8 døgn. Tjenesten som rondevagter ønskes dog kun for 1 døgn.

Udrykningsvagt skal opretholdes på kasernerne for at der altid på kasernen er en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel af hensyn til den fredsmæssige katastrofebistand.

Udrykningsvagt pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier, således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. De værnepligtige menige har normalt udrykningsvagt i gennemsnit hver 4. døgn.

Årsagen til, at man ønsker at kunne udstrække døgntjenesten ved udrykningsvagt over 3 døgn ved weekends, skyldes hensynet til de værnepligtige menige, som ved at bestride vagt en hel weekend opnår gennemsnitligt at få fuldstændig frihed i 3 ud af 4 weekends.

Rondevagt udføres på skift af 2 af de menige i et udrykningsvagthold. Den enkelte menige vil ved kolonnerne have 1 rondevagt hvert 48. døgn eller 5 gange inden for en 8-måneders tjenestetid, og ved sektionerne hvert 32. døgn eller 7-8 gange i en 8-måneders periode.

Rondevagterne foretager kontrol af kaserneområdet uden for normal daglig tjenestetid ved 3 ronderinger i tiden kl. 18-6. Ronderingerne kan foretages af den ene af de 2 vagter, således at de kan dele ronderingerne mellem sig.

Vagtkommandør og telefonvagt (nr. 5)

Der ønskes tilladelse til at fravige reglerne om den daglig hvileperiode og til at omlægge det ugentlige fridøgn, således at også disse vagter kan afvikles som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Udover udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserner udtages værnepligtige menige til bestridelse af tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt. De pågældende skal dels bestride denne tjeneste, dels deltage i udrykningsvagten efter de vagtskemaer, der er indsendt som bilag 1 og 2. Civilforsvarsstyrelsen stiler herved imod, at man, i det omfang det er tjenstligt muligt og uden forhøjelse af frekvensen af tildelingen af udrykningsvagter, primært tilrettelægger tjenesten som vagtkommendør og telefonvagt efter bilag 1, der omfatter en 5-mands vagtturnus, og subsidiært efter bilag 2, der har en 4-mands vagtturnus.

Efter bilag 1 sikres der 4 af de 5 vagthavende 8 timers samlet hvil inden for vagten og den 5. 7 timer samt andre hvileperioder, således at den sammenlagte hvile udgør 11-13 timer.

Efter bilag 2 har samtlige vagthavende 6 timers samlet hvil inden for vagten og herudover hvil i 1-5 timer, således at det sammenlagte hvil udgør 11-12 timer.

Det er oplyst, at der må kræves en sikker telefonbetjening døgnet rundt, da der skal modtages alarmmeldinger, hvorved der stilles krav til personellets kvalitet ved telefonvagterne. Civilforsvarsstyrelsen vil dog under forudsætning af, at kravet om sikker telefonvagttjeneste kan tilgodeses, være indstillet på, at så mange som muligt deltager i tjenesten som telefonvagt.

Derimod mener styrelsen ikke, at der er mulighed for at lade tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt udføre af særligt ansat personale eller af værnepligtige, som kun udfører denne tjeneste.

Bilag 26

MAJ 88

side 1

REGLER OM

TILVEJEBRINGELSE M.V. AF PERSONEL TIL POLITIETS CF-ORDENSKORPS

I. Tilvejebringelse og uddannelse af førere til ordensdelingerne

Som led i bestræbelserne for at styrke CF-ordenskorpset bør der indtil videre som minimum søges tilvejebragt en kadre af uddannet personel til føring af de enkelte enheder, bestående af 1 polititjenestemand som leder (indsatsleder), 2 halvdelingsførere og 8 gruppeførere pr. deling 1763 mand, svarende til dimensioneringsoversigten af november l981, med et tillæg på ca. 50%, d.v.s. ca. 16 uddannede personer pr. deling.

Som førere anvendes primært de fra CF-korpset overførte værnepligtige (KP-værnepligtige) suppleret i nødvendigt omfang med egnede X-værnepligtige (XP-værnepligtige) og eventuelt frivilligt personel.

KP-værnepligtige har gennemgået en almindelig værnepligtsuddannelse i CF-korpset, men er ikke specialuddannede til løsning af CF-ordenskorpsets opgaver. De kan efter de gældende regler ikke tvangsindkaldes til en efteruddannelse i fredstid, men alene tilbydes at gennemgå den nødvendige efteruddannelse på frivillig basis. Der overføres derfor kun værnepligtige, der er indforstået med at gennemgå den fastsatte uddannelse i fredstid.

XP-værnepligtige kan heller ikke tvangsindkaldes til en almindelig uddannelse i fredstid, men kan ligesom de KP-værnepligtige tilbydes at gennemgå en uddannelse på frivillig basis.

Civilforsvarsstyrelsen finder det ønskeligt, at politikredsene anvender en nogenlunde ensartet formulering i henvendelser til XP- og KP-værnepligtige om frivillig-uddannelsen ved politiets CF-ordenskorps.

Styrelsen skal derfor henstille, at formuleringen i de 2 standardbreve, der er optaget som bilag 26.3 og 26.4, benyttes ved fremtidige henvendelser herom.

Uddannelsen af personel til gruppeførere og halvdelingsførere er tilrettelagt som et fælles program for KP-værnepligtige, XP-værnepligtige og almindeligt frivilligt personel.

Uddannelsen omfatter 72 timer, opdelt i et 3 x 24-timers program, samt et efteruddannelsesprogram, jf. den af Civilforsvarsstyrelsen udsendte plan for uddannelse af personel til CF-ordenskorpset (CF-form 528-83).

Det anbefales, at der gives de XP-værnepligtige og det frivillige personel en elementær CF-uddannelse af en varighed på mellem 8 - 30 timer inden gennemgang af 3 x 24-timers programmet, hvorved et uddannelseshold bestående af både KP-værnepligtige, XP-værnepligtige og frivillige skulle blive mere homogent.

Bilag 26

MAJ 88

side 2

Den samlede uddannelse afvikles lokalt ved politiets foranstaltning og kan eventuelt tilrettelægges ved et samarbejde mellem flere politikredse.

Der er endvidere oprettet særlige instruktørkurser på Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev for det faste personel i politikredsene, der forudsættes at medvirke ved gennemførelsen af denne uddannelse.

II. Særligt om de enkelte personelkategorier

1. KP-værnepligtige

a. Overførsel

Der overføres KP-værnepligtige til de enkelte politikredse i et antal af 6 pr. ordensdeling (17 63 mand) med et tillæg på ca. 15% til bistand ved føring af disse enheder, se underbilag 26.1, Personeloversigt.

Overførslen sker på følgende måde

1 grad Civilforsvarsstyrelsen udarbejder een gang om året i marts måned en fortegnelse over de værnepligtige, der inden for det sidste år er udgået af CF-korpsets mobiliseringsstyrke og således står for overførsel til det lokale civilforsvar. Fortegnelsen, der omfatter ca. 1000 værnepligtige, opdeles polititikredsvis. Politimesteren (politidirektøren i København) vil således omkring 1.april modtage en liste over de værnepligtige, der vil kunne overføres, og som har bopæl i politikredsen.

2 grad Det påhviler politimesteren (politidirektøren i København) snarest muligt efter modtagelsen af denne liste at undersøge, hvilke værnepligtige, der er villige til at gennemgå en supplerende fredstidsuddannelse på frivillig basis.

3 grad Resultatet af denne undersøgelse meddeles senest 1. juli til Civilforsvarsstyrelsen ved tilbagesendelse af listen med afmærkning af de værnepligtige, der har erklæret sig indforstået med at gennemgå uddannelsen, og som ønskes tilknyttet CF-ordenskorpset. Efter 1. juli vil resten af den pågældende styrke blive overført til det kommunale civilforsvar (som KK-værnepligtige).

4 grad De afmærkede værnepligtige vil derefter blive overført til de respektive politikredse ved tilsendelse af de pågældendes værnepligtspapirer.

5 grad Denne procedure med tilsendelse af årlige lister over potentielle KP-værnepligtige fortsætter, indtil der i vedkommende politikreds er oparbejdet en pulje af efteruddannede KP-værnepligtige, svarende til normtallet, d.v.s. 6 KP-værnepligtige pr. ordensdeling med et tillæg på ca. 15 pct.

6 grad Politimesteren (politidirektøren i København) kan til Civilforsvarsstyrelsen tilbageføre

- tidligere tildelte KP-værnepligtige, der ikke har reageret på eller afvist uddannelsestilbuddet, og

- KP-værnepligtige, der ikke gennemfører uddannelsen med tilfredssstillinde resultat.

Bilag 26

MAJ 88

side 3

b. Personeladministration.

Administrationen af de overførte KP-værnepligtige foretages efter de givne forskrifter i »Bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar«.

Ved overførslen modtager politimesteren (politidirektøren i København) fra vedkommende CF-kaserne den værnepligtiges stamkort.

Det påhviler politimesteren (politidirektøren i København) ved modtagelsen af disse værnepligtspapirer fra kasernen

at oprette nyt stamkort på grundlag af de modtagne stamkort,

at udfærdige ekstraordinære indkaldelsesordrer,

at udfærdige en ny mødebefaling til indsættelse i de pågældendes tjenestebøger i stedet for den tidligere mødebefaling til CF-korpset. Som mødebefaling anvendes den almindelige hvide mødebefaling gældende for det værnepligtige mandskab i det lokale civilforsvar.

Endvidere at foretage en papirmæssig overførsel af de værnepligtige til anden stamafdeling (politikreds) ved adresseforandring.

c. Indkaldelse.

1 grad Under almindelige fredsforhold.

KP-værnepligtige er som nævnt ikke forpligtet til at give møde til uddannelse eller anden tjeneste under almindelige fredsforhold bortset fra deltagelse i kortvarige mønstringer. En mønstring af dette mandskab kræver Indenrigsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Disse værnepligtige kan således kun indkaldes til uddannelse eller anden tjeneste på frivillig basis, herunder indbydes til et orienteringsmøde om CF-ordenskorpset.

Deres værnepligtstjeneste bortfalder med udgangen af det år, i hvilket de fylder 50 år.

2 grad Under krig eller andre ekstraordinære forhold.

KP-værnepligtige kan indkaldes til tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, når indenrigsministerens tilslutning hertil foreligger. Indkaldelserne sker ved udsendelse af ekstraordinære indkaldelsesordrer eller ved ikrafttræden af deres mødebefaling, bekendtgjort gennem presse, radio, fjernsyn m.v.

d. Distinktionering.

KP-værnepligtige, der under deres uddannelse i CF-korpset har opnået en befalingsmandsgrad, beholder denne ved overførslen til politiet.

De værnepligtige kan iøvrigt efter politimesterens (i København politidirektørens) nærmere bestemmelse udnævnes og distrinktioneres som gruppeførere og delingsførere II samt i særlige tilfælde som delingsførere I efter egnethed og gennemgået uddannelse.

Bilag 26

MAJ 88

side 4

2. XP-værnepligtige.

a. Tilvejebringelse.

X-værnepligtige er tjenstdygtige værnepligtige, der på grund af lodtrækningsnummeret er fritaget for værnepligtstjeneste i fredstid, og som i stedet er overført til civilforsvarets personelreserve.

Af denne pulje udtages et antal til fordeling til de enkelte politikredse, svarende til 56 pr. deling (a 63 mand) med et sædvanligt tillæg på 15 pct., alle med bopæl inden for vedkommende politikreds. Dette procenttillæg kan forøges, hvis politimesteren finder behov derfor, dog højest til 30 pct.

Der er fra politiets side lagt afgørende vægt på, at CF-ordenskorpset på grund af tjenestens karakter omfatter værnepligtige med en vis højere alder. Den generelle X-værnepligtsordning er under hensyn hertil tilrettelagt således, at de X-værnepligtige først udtages som mobiliseringspligtige den 1. januar året efter, at de er fyldt 22 år.

Mobiliseringsstyrken af XP-værnepligtige i CF-ordenskorpset omfatter herefter normalt kun værnepligtige i alderen mellem 22 og 26 år, idet der hvert år tilgår en ny årgang af 22-årige, hvorved et hertil svarende antal værnepligtige blandt de ældste fødselsårgange udgår af mobiliseringsstyrken.

XP-værnepligtige har fra Civilforsvarsstyrelsen modtaget en skrivelse om deres generelle værnepligtsforhold (se bilag 26.5).

Den foretagne fordeling af de værnepligtige til de forskellige tjenesteområder, herunder til CF-ordenskorpset, er af intern karakter. De værnepligtige har ikke modtaget nogen meddelelse herom, ligesom de ej heller har fået nogen underretning om, hvorvidt og hvor længe de står i mobiliseringsstyrken (mobiliseringsregisteret).

b. Personeladministration.

X-værnepligtige er optaget i civilforsvarets værnepligtsregister med oplysning om deres personnummer, navn og adresse. Registeret ajourføres ved halvårlige kørsler og ved ekstraordinære kørsler i en beredskabssituation. Civilforsvarssstyrelsen har foretaget en opgørelse over behovet for mobiliseringspligtige XP-værnepligtige i hver politikreds på grundlag af de foreliggende dimensioneringsplaner, se bilag 26.l. På grundlag af disse behov er der tilvejebragt et mobiliseringsregister af XP-værnepligtige.

Civilforsvarsstyrelsen drager omsorg for, at eventuelle lokale ønsker om ændringer i dimensioneringen løbende bliver indkodet i programmet for registret.

Hvert år pr. 1. april tilsendes hvervelister med oplysninger om de XP-værnepligtige, som er tilgået mobiliseringsstyrken i det forløbne år.

Bilag 26

MAJ 88

side 5

Herudover vil der hvert år pr. 1. april og 1. oktober tilgå navnelister med oplysninger om samtlige XP-værnepligtige, som aktuelt indgår i den pågældende mobiliseringsstyrke.

Værnepligtige, der har meldt sig til en uddannelse, bliver stående i mobiliseringsregistret indtil udgangen af det år, hvor de fylder 50 år. De værnepligtige kan dog fra udgangen af det år, hvori de fylder 26 år, begære sig slettet af mobiliseringsregistret.

Der indberettes løbende om de XP-værnepligtige, der har påbegyndt en uddannelse, ligesom der indberettes, hvis de pågældende ønskes slettet af mobiliseringsregistret som »FUD-værnepligtige«, det vil sige værnepligtige, der gennemgår eller har gennemgået uddannelse på frivillig basis.

Til disse indberetninger anvendes et tastebilag, se bilag 26.2. Tastebilaget indsendes til Civilforsvarsstyrelsen uden følgeskrivelse.

c. Indkaldelse

1 grad Under almindelige fredsforhold

X-værnepligtige er som nævnt ikke forpligtet til at give møde til uddannelse eller anden tjeneste under almindelige fredsforhold bortset fra deltagelse i kortvarige mønstringer. En mønstring af dette mandskab kræver ligeledes Inderigsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Disse værnepligtige kan således kun indkaldes til uddannelse eller anden tjeneste på frivillig basis, herunder indbydes til et orienteringsmøde om CF-ordenskorpset.

2 grad Under krig eller andre ekstraordinære forhold.

X-værnepligtige kan indkaldes under krig eller andre ekstraordinære forhold, når inderigsministerens tilslutning hertil foreligger. Man vil fra Civilforsvarsstyrelsens side søge at opnå ministerens godkendelse af en mønstring af mandskabet på et relativt tidligt tidspunkt i en eventuel beredskabsfase, bl.a. med henblik på gennemførelse af en nødtørftig uddannelse af mandskabet. Ved en mønstring i denne forbindelse forstås et kortvarigt fremmøde med henblik på registrering, iklædning og instruktion af mandskabet, hvormandskabet, hvorefter de pågældende hjemsendes med udrustning med pålæg om at give møde til uddannelse i henhold til en herom udarbejdet plan og iøvrigt at give møde til fast vedvarende tjeneste ved udsendelse af nærmere meddelelse herom.

Bilag 26

MAJ 88

side 6

Ved mønstringen bør der

- foretages en kontrol af de pågældendes navne og adresser,

- afkræves dem yderligere nødvendige oplysninger til brug ved oprettelse af stamkort,

- foretages en iklædning af mandskabet,

- foretages en fordeling af mandskabet til de respektive tjenestesteder,

- gives dem en orientering om deres værnepligtsforhold og tjenestens nærmere karakter med oplysning om deres tjenestested og om deres forestående uddannelse samt eventuelle møde til fast vedvarende tjeneste på et senere tidspunkt.

Indkaldelserne foretages ved ekstraordinære indkaldelsesordrer, der udskrives af Datacentralen. De ekstraordinære indkaldelsesordrer vil derefter hurtigst muligt blive tilsendt politimesteren (politidirektøren i København) med henblik på videresendelse til mandskabet i den takt, hvormed styrken ønskes mønstret eller indkaldt. Med indkaldelsesordrerne følger en samtidig dermed udskrevet navneliste.

I det omfang Civilforsvarsstyrelsen har modtaget meddelelse om de pågældendes mødested ved mønstring og mobilisering, vil mødestedet være anført på de ekstraordinære indkeldelsesordrer. Det henstilles, at der kun udpeges et mødested i hver politikreds. Hvis flere mødesteder udpeges, ønskes en tilkendegivelse af, hvilke værnepligtige der skal møde de respektive steder. Det er af systemmæssige grunde nødvendigt, at værnepligtige, der bor i samme kommune, har fælles mødested.

Hvis mødestedsrubrikken på grund af manglende oplysninger herom ikke er udfyldt, må politimesteren (politidirektøren i København) påføre dette på de modtagne indkaldelsesordrer, inden de videresendes til de værnepligtige.

d. Udnævnelse til befalingsmand.

XP-værnepligtige kan efter politimesterens (i København politidirektørens) nærmere bestemmelse udnævnes til og distrinktioneres som gruppeførere og delingsførere II samt i særlige tilfælde som delingsførere I efter egnethed og gennemgået uddannelse.

3. Frivilligt personel.

Personer, der ønsker at forrette frivillig civilforsvarsstjeneste i CF-ordenskorpset, kan efter politimesterens (i København politidirektørens) bestemmelse knyttes til CF-ordenskorpset.

Der indgås en skriftlig kontrakt med de pågældende om frivillig tjeneste i civilforsvaret. Standardformularen (CF-form. 440-75) forudsættes benyttet.

Bilag 26

MAJ 88

side 7

Værnepligtigt personel (KP- og XP-værnepligtige), der deltager i uddannelsen eller andre aktiviteter på frivillig basis, betragtes ikke som frivilligt personel. En skriftlig kontrakt med disse værnepligtige om frivillig tjeneste er således ikke nødvendig.

III. Fællesbestemmelser.

1. Udrustning.

Personellet udstyres med en standardudrustning, refleterende bandol er med skede, 2 refleksarmbind og -ankelbind samt en almindelig politistav.

Til personel, der gennemgår en uddannelse i fredstid, udleveres en standardudrustning M/80 køjesæk, som består af

1 par uniformsbenklæder M/71

1 uniformsjakke M/71

1 hætte M/71

1 hue M/71

1 par seler

1 skjorte M/71

1 trøje m/lynlås

1 par lange grå underbenklæder

1 par halvlange støvler

1 hjelm M/52 m/inderhjlem

1 gasmaske, komplet

1 halsklud (blå)

1 rundstrikket halstørklæde (fra 1/4-l987)

1 par strikkede handsker (til ejendom).

Endvidere udleveres i fornødent omfang bandoler med skede, refleksarmbind og -ankelbind.

For at der ikke skal oprettes depot og depottjeneste ved politimesterembederne, har Civilforsvarsstyrelsen gennem Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark aftalt, at civilforsvarskommissionerne i byer med politimesterembeder i fredstid forestår det praktiske arbejde omkring udlevering og iklædning af det frivillige personel til CF-ordenskorpset.

Politimesteren skal derfor kontakte den stedlige civilforsvarschef/-leder med henblik på aftale om en lokal udleveringsprocedure m.v. Det vil være en fordel, at de frivillige iklædes samlet og om muligt således, at iklædningen sker i forbindelse med civilforsvarets normale depottjeneste.

Da udlånene er et mellemværende mellem civilforsvaret og politimesteren, skal politimesteren kvittere for de udlånte effekter.

Politimesteren skal derefter sørge for kvittering m.v. for den til den enkelte udleverede udrustning. Om fremgangsmåden henvises til afsnit C, side 23 og punkt 14, side 30 i »Bestemmelser om personaleadministration i det lokale civilforsvar«, som politimestrene har fået tilsendt med cirkulærskrivelse af 23. september l983.

Bilag 26

MAJ 88

side 8

Der kan undertiden være vanskeligheder med at få tilbageleveret udrustningsgenstande. I sådanne tilfælde henvises politimesteren til at anvende reglerne i afsnit C, side 25 i de ovenfor nævnte bestemmelser.

Ved iklædning af den resterende styrke i en beredskabssituation udleveres en standardudrustning, som består af

1 par uniformsbenklæder M/50

1 uniformsjakke M/50

1 skråhue M/50

1 kappe M/50

1 skjorte

1 slips

1 par støvler

1 par gamacher

1 hjelm M/52 med inderhjelm

1 halsbeskytter/tørklæde

1 gasmaske, komplet

1 bukserem, Webbing

Politistaven, der er omfatter af våbenlovens almindelige regler om deponering m.v., må under almindelige fredsforhold ikke udleveres til opbevaring hos personellet.

2. Kassation.

Hvis en værnepligtig ved fremmøde i en beredskabssituation mener, at hans legemlige eller åndelige tilstand er til hinder for tjenestens udførelse, forelægges sagen af politimesteren (politidirektøren i København) for vedkommende udskrivningskreds om muligt bilagt en lægeerklæring fra den værnepligtiges egen læge med henblik på en bedømmelse af hans tjenestedygtighed.

3. Ydelser.

Ved fremmøde i fredstid til uddannelse eller anden frivillig tjeneste kan der efter reglerne i »Bestemmelse om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar« om ydelser til værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar ydes de pågældende

- befordringsgodtgørelse,

- en forfriskning i form af en kop kaffe med brød,

- gratis forplejning, hvis tjnesten på den enkelte dag har en varighed af mindst 4 timer.

Til værnepligtigt personel (KP- og X-værnepligtige) kan der endvidere efter omstændighederne ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter de herom gældende regler.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 26.1

Bilag 26.2

bilag 26.3

SEP 88

side 1 Standardbrev til KP - VP

Til

Emne: Overførsel af værnepligtige fra CF-korpset til det lokale civilforsvar .

Det indkaldelseshold i CF-korpset, som du tilhører, skal i løbet af l9.. overføres til det lokale civilforsvar, jf. civilforsvarslovens § 6, stk. 4.

Du vil derfor blive overført til det lokale civilforsvar, hvor du skal møde, hvis forholdene gør det nødvendigt. Det betyder, at du vil kunne indkaldes dertil ved en forøgelse af beredskabet indtil udgangen af det kalenderår, i hvilket du fylder 50 år. På dette tidspunkt bortfalder værnepligten, uden at der vil blive givet yderligere meddelelse herom.

Det lokale civilforsvar består dels af politiets CF-ordenskorps, dels af den kommunale hjælpetjeneste.

En folder om CF-ordenskorpset er vedlagt.

Du har mulighed for at vælge, om du vil tilknyttes CF-ordenskorpset eller det kommunale civilforsvar.

Såfremt du er villig til i fredstid at gennemgå en 3 x 24 timers befalingsmandsuddannelse uden for normal arbejdstid fordelt over en 2 - 3-årig periode, vil du blive overført til CF-ordenskorpset.

Af hensyn til indberetning om dit ønske, bedes du inden den 1. juni d. å. udfylde vedlagte blanket og returnere den i svarkuverten.

Uddannelsen vil for dit vedkommende starte (tidspunkt).

For at CF-ordenskorpset kan fungere i en beredskabssituation er det nødvendigt, at befalingsmands-personellet er uddannet allerede i fredstid. Derfor lægges der vægt på, at så mange som muligt accepterer tilbuddet om tilknytning til CF-ordenskorpset.

Såfremt du ikke er interesseret i denne ordning og derfor ikke melder dig til uddannelse inden den 1. juni d. å., overføres du automatisk til det kommunale civilforsvar i nærheden af din bopæl.

Du vil normalt ikke blive indkaldt til tjeneste i det kommu-

Bilag 26.3

SEP 88

side 2

nale civilforsvar i fredstid. Der kan dog ved katastrofetilfælde, som kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker, blive tale om indkaldelse, men det er en betingelse herfor, at alle andre muligheder for tilvejebringelse af bistand er udtømt. Der henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni l986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret og bekendtgørelse nr. 510 af 31. juli l986 om ændring af bekendtgørelse om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret.

Eventuelle forespørgsler vedrørende CF-ordenskorpset bedes rettet til undertegnede pr. telefon.

Med venlig hilsen

Bilag 26.4

MAJ 88

Civilforsvarsstyrelsen

Standardbrev til XP-værnepligtige

Civilforsvarsstyrelsen har tidligere meddelt Dem, at De ikke skal indkaldes til normal værnepligtstjeneste, men at De i stedet er overført til civilforsvaret.

Det er indtil videre bestemt, at De i en mobiliseringssituation skal forrette tjeneste ved CF-ordenskorpset, der er tilknyttet politiets civilforsvarstjeneste i politikreds.

De har dog ingen pligt til at modtage nogen uddannelse i fredstid.

Til orientering om, hvad tjenesten i en mobiliseringssituation indebærer, og hvorledes De frivilligt kan forberede Dem, inviteres De til et orienteringsmøde

(tid) på (sted) Af hensyn til mødets praktiske arrangement bedes De udfylde medfølgende til-/framelding og returnere den i den frankerede kuvert, senest (tid).

Med venlig hilsen

Bilag 26.5

MAJ 85

Emne: Fritagelse for værnepligtstjeneste i fredstid

Det er bestemt, at De ikke skal indkaldes til værnepligtstjeneste i fredstid.

I stedet er De overført til civilforsvarets personelreserve, hvor De vil være registreret til De fylder 50 år.

Lovgivningen åbner mulighed for at indkalde Dem til mønstringer, ligesom De i beredskabs- og krisesituationer kan indkaldes til at udføre civilforsvarsopgaver.

Der findes dog ingen aktuelle planer om at indkalde Dem i fredstid.

Hvis De ønsker at aftjene »frivillig værnepligtstjeneste«, kan De rette henvendelse til

Det militære forsvar: CF-korpset: Forsvarskommandoen Civilforsvarsstyrelsen Værnepligtssektionen Værnepligtsafdelingen Postbox 202 Vordingborggade 18 2950 Vedbæk 2100 København Ø Tlf.: 02 89 27 11 Tlf.: 01 38 65 45 Mandag - fredag 10.00 - 15.00 Mandag - fredag 09.00 - 15.00

De kan dog ikke aftjene værnepligtstjeneste, hvis De på sessionen er bedømt: Begrænset egnet til garnisionstjeneste (B:GT).

Hvis De er eller bliver antaget til frivillig tjeneste i hjemmeværnet, kan De overføres dertil. De skal i så fald skriftligt anmode Deres hjemmeværnsenhed herom. Hjemmeværnet vil så underrette Civilforsvarsstyrelsen.

Denne skrivelse bør De gemme. De kan få behov for at dokumentere Deres værnepligtsforhold (eksempelvis ved ansøgning om stillinger o.lign.).

Afgørelsen er truffet i medfør af Værnepligtsloven af 30. maj 1980, kapitel III og IV.

Med venlig hilsen

O. Husum Frederiksen

sektionschef

Bilag 27

SEP 88

side 1

REGLER OM

TILVEJEBRINGELSE, UDDANNELSE M.V. AF

XK-VÆRNEPLIGTIGE TIL DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR

I KOMMUNER MED UDVIDET HJÆLPETJENESTE

(§ 18, stk. 2-kommuner)

I Tilvejebringelse

X-værnepligtige er tjenstdygtige værnepligtige, der på grund af lodtrækningsnummeret er fritaget for værnepligtstjeneste i fredstid, og som i stedet er overført til civilforsvarets personelreserve.

Civilforsvarsstyrelsen råder over en stor pulje af disse værnepligtige. Heraf udtages et antal (benævnt XK-værnepligtige) til dækning af det kommunale civilforsvars behov for XK-værnepligtige, se bilag 27.2. Antallet er anført med mangefold af 100. De har alle bopæl i tildelingsområdet for værnepligtige til vedkommende kommune, jf. »Bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar«, bilag 12.

Den generelle X-værnepligtsordning er tilrettelagt således, at de X-værnepligtige først udtages som mobiliseringspligtige den 1. januar året efter, at de er fyldt 22 år.

Ordningen indebærer, at der hvert år til det kommunale civilforsvar tilgår en ny årgang til mobiliseringsstyrken (mobiliseringsregistret) af en størrelsesorden på ca. 7.000. Samtidig udgår et tilsvarende antal af de ældste. Nytilgangen udskrives på særlige hvervelister, som kan anvendes som grundlag for en opfordring til de pågældende om at gennemgå en uddannelse på frivillig basis.

Ved eventuelle hvervemøder/orienteringsmøder skal de lokale CFF/DKB-kredse have mulighed for at deltage med henblik på at informere om forbundets virksomhed og aktiviteter.

Mobiliseringsstyrken af XK-værnepligtige i den enkelte kommune omfatter herefter det antal årgange, der er nødvendige til at opfylde normtallet, det vil normalt sige værnepligtige i alderen fra 22 år til ca. 28 år.

XK-værnepligtige har fra Civilforsvarsstyrelsen modtaget et brev om deres generelle værnepligtsforhold. En kopi af dette brev findes som bilag 27.1.

De værnepligtige har ikke modtaget underretning om, at de er tildelt det kommunale civilforsvar, og de får heller ikke meddelelse om, hvorvidt og hvor længe de står i mobiliseringsstyrken.

Bilag 27

SEP 88

side 2

II Personeladministration

X-værnepligtige er optaget i civilforsvarets værnepligtsregister med oplysning om personnummer, navn og adresse. Registret ajourføres via CPR med hensyn til ændringer af de registrerede data (navne- og adresseændringer) ved halvårlige kørsler og ved ekstraordinære kørsler i en beredskabssituation.

Hvert år pr. 1. april (første gang pr. 1. april l988) vil der tilgå de kommunale civilforsvarsmyndigheder hvervelister med oplysninger om de XK-værnepligtige, som er tilgået mobiliseringsstyrken i det forløbne år.

Herudover vil der hvert år pr. 1. april og 1. oktober tilgå navnelister med oplysninger om samtlige XK-værnepligtige, som aktuelt indgår i den pågældende kommunes mobiliseringsstyrke.

Værnepligtige, der har meldt sig til en uddannelse, bliver stående i mobiliseringsregistret indtil udgangen af det år, hvori de fylder 50 år. De værnepligtige kan dog fra udgangen af det år, hvori de fylder 28 år, begære sig slettet af mobiliseringsregistret.

Der indberettes løbende om de XK-værnepligtige, der har påbegyndt en uddannelse inden for det kommunale civilforsvar, ligesom der indberettes, hvis de pågældende ønskes slettet af mobiliseringsregistret som »FUD-værneligtige«, d.v.s. værnepligtige, der gennemgår eller har gennemgået uddannelse på frivillig basis.

Til disse indberetninger anvendes et tastebilag, se bilag. 27.3. Tastebilaget indsendes til Civilforsvarsstyrelsen uden følgeskrivelse.

III Uddannelse

De XK-værnepligtige kan ikke tvangsindkaldes til en almindelig uddannelse i fredstid, men de kan tilbydes at gennemgå en uddannelse på frivilligt grundlag.

XK-værnepligtige, der deltager i uddannelsen eller andre aktiviteter på frivilligt grundlag, betragtes ikke som frivil-

Bilag 27

OKT 87

side 3

lige, og der skal således ikke indgås kontrakt med disse værnepligtige om frivillig tjeneste. De pågældende er ikke obligatoriske medlemmer af Civilforsvars-Forbundet, men kan blive det på frivillig basis.

Kommunernes civilforsvar bestemmer selv ud fra sine behov for personel, hvilken uddannelse de pågældende skal have inden for de rammer, der er fastsat i Uddannelsesoversigt, CF-form 511, for frivilligt personel.

Det forudsættes, at der gives dem en grundlæggende CF-uddannelse, som kan bringe dem på niveau med de frivillige, lige som det forudsættes, at der gives dem en supplerende grunduddannelse.

De XK-værnepligtige kan henvises til CFF/DKB til deltagelse i civilforsvarets grunduddannelse. Myndigheden kan imidlertid vælge selv at give en modificeret grunduddannelse - eventuelt parallelt med den CF-faglige uddannelse. Den skal mindst bestå af et grundkursus i førstehjælp, et kursus i elementær brandbekæmpelse, en almen orientering om civilforsvaret og om det kommunale civilforsvars tjenesteområder samt en orientering om Civilforsvars-Forbundet/Danske kvinders Beredskab. Sidstnævnte orientering skal gives af CFF/DKB.

IV Indkaldelse

A. Under almindelige fredsforhold

XK-værnepligtige er ikke forpligtet til at give møde til uddannelse eller anden tjeneste under almindelige fredsforhold, bortset fra deltagelse i kortvarige mønstringer. En sådan mønstring af de XK-værnepligtige kræver Indenrigsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Disse værnepligtige kan således alene på frivilligt grundlag indkaldes til uddannelse eller anden tjeneste, herunder indbydes til et orienteringsmøde om det kommunale civilforsvar.

B. Under krig eller andre ekstraordinære forhold

XK-værnepligtige kan i en beredskabs- eller krigssituation efter behov indkaldes, når indenrigsministerens tilladelse hertil foreligger. Civilforsvarsstyrelsen vil i en beredsskabsfase søge at opnå ministerens godkendelse til en mønstring af mandskabet på et relativt tidligt tidspunkt, bl.a. med henblik på gennemførelse af en nødtørftig uddannelse af mandskabet. Ved en mønstring i denne forbindelse forstås et kortvarigt fremmøde med henblik på registrering, iklædning og instruktion af mandskabet, hvorefter de pågældende hjemsendes med udrustning og med pålæg om at give møde til uddannelse i henhold til en herom udarbejdet plan og iøvrigt at give møde til fast vedvarende tjeneste ved udsendelse af nærmere meddelelse herom.

Bilag 27

OKT 87

side 4

Ved mønstringen bør der

- foretages kontrol af de pågældendes navne og adresser

- afkræves dem yderligere nødvendige oplysninger til brug for oprettelse af stamkort

- foretages iklædning af mandskabet

- foretages fordeling af mandskabet til de respektive tjenestegrene og

- gives dem en orientering om værnepligtsforholdene og tjenestens nærmere karakter med oplysning om tjenestested og om forestående uddannelse samt eventuelle møde til fast vedvarende tjeneste på et senere tidspunkt.

Indkaldelser til mønstring foretages ved indkaldelsesordrer, der i en beredskabssituation vil tilgå fra Civilforsvarsstyrelsen. Myndigheden må selv tilføje mødested og mødetidspunkt.

Mobilisering foretages ved ekstraordinære indkaldelsesordrer, der vil tilgå fra Civilforsvarsstyrelsen. I det omfang Civilforsvarsstyrelsen har modtaget oplysning om de pågældendes mødested, vil dette være anført på indkaldelsesordren.

Det henstilles, at der alene udpeges eet mødested i hver kommune. Såfremt flere mødesteder udpeges, ønskes tilkendegivet hvilke værnepligtige der skal give møde ved de respektive mødesteder. Såfremt mødestedsrubrikken på grund af manglende oplysninger herom ikke måtte være udfyldt, må det kommunale civilforsvar anføre dette på de modtagne indkaldelsesordrer, forinden udsendelse til de værnepligtige sker.

Med indkaldelsesordrer/ekstraordinære indkaldelsesordrer følger en navneliste.

V Udnævnelse til befalingsmænd

XK-værnepligtige kan efter civilforsvarslederens nærmere bestemmelse udnævnes til og distinktioneres som gruppeførere, delingsførere II samt i særlige tilfælde som delingsførere I efter egnethed og gennemgået uddannelse.

VI Udrustning

A. Til XK-værnepligtige, der gennemgår en uddannelse i fredstid, udlånes en standardudrustning M/80, som består af

1 par uniformsbenklæder M/71-M/84

1 uniformsjakke M/71-M/84

1 hætte M/71

1 hue M/71

1 par seler

1 skjorte M/71

1 trøje m/lynlås

1 par grå lange underbenklæder

Bilag 27

OKT 87

side 5

1 par halvlange støvler

1 hjelm M/52 m/inderhjelm

1 gasmaske, komplet

1 halsklud

1 rundstrikket halstørklæde

1 par strikkede handsker (til ejendom).

1 par arbejdshandsker (1/4-88)

B. Ved mønstring/mobilisering af den resterende styrke i en beredskabssituation vil der i det omfang beholdningerne tillader det blive udleveret en standardudrustning, som består af

1 par uniformsbenklæder M/50

1 uniformsjakke M/50

1 skråhue M/50

1 kappe M/50

1 skjorte

1 slips

1 par støvler

1 par gamacher

1 hjelm M/52 med inderhjelm

1 halsbeskytter/tørklæde

1 gasmaske, komplet

1 bukserem, Webbing.

Der forholdes med den udleverede udrustning, herunder med hensyn til udrustningskort, regelmæssigt eftersyn og aflevering, som anført i »Bestemmelser om personaleadministration i det lokale civilforsvar«.

VII Kassation

Såfremt en XK-værnepligtig ved fremmøde i en beredsskabssituation mener, at hans fysiske eller psykiske tilstand er til hinder for tjenestens udførelse, forelægges sagen for vedkommende udskrivningskreds, om muligt bilagt en lægeerklæring fra den værnepligtiges egen læge, med henblik på en fornyet bedømmelse af hans tjenstdygtighed.

VIII Ydelser

Ved fremmøde i det kommunale civilforsvar til uddannelse eller anden tjeneste godtgøres der udgifter efter de herom gældende regler. Civilforsvarsstyrelsen yder kommunerne refusion for uddannelsesudgifter efter reglerne om afregning af de ved kommunen afholdte statslige civilforsvarsudgifter efter satsen for uddannelse m.v. af værnepligtigt personel i det lokale civilforsvar. Samme sats anvendes, når myndigheden selv giver grunduddannelsen, og ved den supplerende grunduddannelse.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 27.1

OKT 87

Emne: Fritagelse for værnepligtstjeneste i fredstid

Det er bestemt, at De ikke skal indkaldes til værnepligtstjeneste i fredstid.

I stedet er De overført til civilforsvarets personelreserve, hvor De vil være registreret til De fylder 50 år.

Lovgivningen åbner mulighed for at indkalde Dem til mønstringer, ligesom De i beredskabs- og krisesituationer kan indkaldes til at udføre civilforsvarsopgaver.

Der findes dog ingen aktuelle planer om at indkalde Dem i fredstid.

Hvis De ønsker at aftjene »frivillig værnepligtstjeneste«, kan De rette henvendelse til

Det militære forsvar: CF-korpset: Forsvarskommandoen Civilforsvarsstyrelsen Værnepligtssektionen Værnepligtsafdelingen Postbox 202 Vordingborggade 18 2950 Vedbæk 2100 København Ø Tlf.: 02 89 27 11 Tlf.: 01 38 65 45 Mandag - fredag 10.00 - 15.00 Mandag - fredag 09.00 - 15.00

De kan dog ikke aftjene værnepligtstjeneste, hvis De på sessionen er bedømt: Begrænset egnet til garnisionstjeneste (B:GT).

Hvis De er eller bliver antaget til frivillig tjeneste i hjemmeværnet, kan De overføres dertil. De skal i så fald skriftligt anmode Deres hjemmeværnsenhed herom. Hjemmeværnet vil så underrette Civilforsvarsstyrelsen.

Denne skrivelse bør De gemme. De kan få behov for at dokumentere Deres værnepligtsforhold (eksempelvis ved ansøgning om stillinger o.lign.).

Afgørelsen er truffet i medfør af Værnepligtsloven af 30. maj 1980, kapitel III og IV.

Med venlig hilsen

O. Husum Frederiksen

sektionschef

Bilag 27.2

SEP 88

side 1

OVERSIGT OVER BEHOVET FOR X-VÆRNEPLIGTIGE

TIL

DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR (XK-VP)

Stamafdeling Tildeling CF-region I 805 Brønderslev 100 813 Frederikshavn 400 815 Hadsund 100 821 Hjørring 0 823 Hobro 100 827 Løgstør 100 841 Skagen 300 847 Sæby 0 851 Aalborg 400 861 Aars 0 CF-region II 761 Bjerringbro 100 653 Brande 100 701 Ebeltoft 100 655 Egvad 200 707 Grenå 100 657 Herning 200 661 Holstebro 100 663 Ikast 100 771 Kjellerup 100 665 Lemvig 100 773 Morsø 100 727 Odder 200 731 Randers 500 667 Ringkjøbing 100 743 Silkeborg 100 745 Skanderborg 100 779 Skive 200 669 Skjern 100 671 Struer 100 787 Thisted 100 791 Viborg 100 751 Århus 200 Bilag 27.2 SEP 88 side 2 CF-region III 503 Bov 100 557 Bramming 100 lu 561 Esbjerg 600 lu 563 Fanø 100 lu 607 Fredericia 100 lu 565 Grindsted 100 lu 513 Gråsten 100 lu 515 Haderslev 200 lu 615 Horsens 200 lu 621 Kolding 400 lu 571 Ribe 100 lu 537 Sønderborg 500 lu 539 Tinglev 100 lu 541 Tønder 100 lu 573 Varde 300 lu 575 Vejen 100 lu 631 Vejle 300 lu 543 Vojens 100 545 Åbenrå 300 CF-region IV 421 Assens 100 431 Fåborg 100 439 Kerteminde 100 445 Middelfart 0 449 Nyborg 500 473 Ringe 100 475 Rudkøbing 100 479 Svendborg 0 461 Odense 100 Bilag 27.2 SEP 88 side 3 CF-region V 351 Fakse 200 313 Haslev 200 315 Holbæk 200 323 Kalundborg 200 325 Korsør 400 363 Maribo 100 365 Møn 100 369 Nykøbing Falster 100 327 Nykøbing-Rørvig 200 367 Nakskov 100 373 Næstved 400 377 Præstø 0 329 Ringsted 300 383 Rødby 100 387 Sakskøbing 100 331 Skælskør 200 333 Slagelse 300 335 Sorø 100 389 Stevns 100 391 Stubbekøbing 100 395 Sydfalster 100 397 Vordingborg 100 CF-region VI 201 Allerød 200 205 Birkerød 200 207 Farum 0 208 Fredensborg/Humlebæk0 209 Frederikssund 100 211 Frederiksværk 200 253 Greve 700 217 Helsingør 200 219 Hillerød 0 221 Hundested 200 223 Hørsholm 300 227 Karlebo 100 259 Køge 0 265 Roskilde 200 269 Solrød 100 Bilag 27.2 SEP 88 side 4 CF-region VII 401 Allinge-Gudhjem 100 403 Hasle 100 405 Neksø 100 407 Rønne 100 409 Åkirkeby 100 100 Civilforsvaret for Storkøbenhavn 8.700

Bilag 27.3

OKT 87

Bilag 28

AUG 88

Kontrakt om frivillig tjeneste i civilforsvaret

Undertegnede ................................................... (fulde navn) påtager mig herved frivillig tjeneste ved .....................,

idet jeg erklærer mig villig til ved uddannelse, øvelser, fredstidskatastrofer og forøget beredskab, at forrette tjeneste på nedenstående betingelser

A. Uddannelse og øvelser

1. Jeg forpligter mig til uden for normal arbejdstid at gennemgå den for mit tjenesteområde nødvendige uddannelse, herunder øvelsesdeltagelse m.v. i indtil 50 timer om året.

2. Jeg er bekendt med, at jeg i forbindelse med øvelser og uddannelse får refusion af befordringsudgifter efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd (sats B), samt fri forplejning efter regler fastsat af Civilforsvarsstyrelsen.

B. Fredstidskatastrofer

1. Jeg forpligter mig til at søge at opnå min til enhver tid værende arbejdsgivers tilladelse til at opfylde de i forbindelse med fredstidskatastrofeberedskab følgende forpligtelser.

2. I forbindelse med sådan rådighedstjeneste får jeg refusion af befordringsudgifter efter regler, der gælder for statens tjenestemænd (sats B), fri forplejning samt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. inden for et maksimumbeløb efter regler fastsat af Civilforsvarsstyrelsen.

C. Forøget beredskab

1. Jeg erklærer, at jeg ikke i tilfælde af forøget beredskab har mødepligt ved militæret, mødepligt som værnepligtig i civilforsvaret eller har påtaget mig andre opgaver, der vil være uforenelige med frivillig civilforsvarstjeneste.

2. Jeg er bekendt med, at jeg under forøget beredskab bliver aflønnet efter nærmere af Indenrigsministeriet fastsatte regler.

3. Jeg er bekendt med, at jeg ikke kan bringe nærværende kontrakt til ophør ved opsigelse under krig eller andre ekstraordinære forhold, og at det kan være forbundet med strafansvar at unddrage sig sine forpligtelser efter kontrakten i en sådan situation.

D. Øvrige bestemmelser

1. Jeg forpligter mig til at efterkomme de af mine foresatte givne befalinger og anvisninger.

2. Jeg forpligter mig til straks at underrette civilforsvaret om ændringer i mine forhold, som hindrer eller vanskeliggør en opfyldelse af mine ovenfor påtagne forpligtelser.

3. Jeg er bekendt med, at jeg i ulykkestilfælde under uddannelse, øvelse eller anden civilforsvarstjeneste er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtig m.fl.

Jeg er bekendt med, at jeg i tilfælde af ødelæggelse af mit tøj eller anden beskadigelse af mine ejendele i tjenesten har mulighed for erstatning for den lidte skade efter ansøgning og konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

4. Jeg forpligter mig til at overholde de anvisninger, der er givet for opbevaring og vedligeholdelse af udrustning, og jeg hæfter økonomisk for skade på og tab af den udleverede udrustning efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

5. Jeg er bekendt med, at de forpligtelser, som jeg frivilligt påtager mig i kontrakten, under særlige omstændigheder (forøget beredskab) vil kunne pålægges mig i medfør af et pålæg efter civilforsvarsloven.

E. Opsigelse af kontrakt

1. Nærværende kontrakt kan fra begge sider opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Dog kan jeg ikke selv opsige kontrakten under krig eller andre ekstraordinære forhold, jfr. pkt. C. 3. og pkt. D. 5.

Jeg er bekendt med, at civilforsvaret kan ophæve tjenesteforholdet uden varsel, hvis jeg misligholder kontrakten.

F. Særlige betingelser

Der gælder endvidere nedenstående særlige betingelser for min tjeneste

....................................................... ....................................................... Jeg er bekendt med, at jeg som frivillig i civilforsvaret og medlem af Civilforsvars-Forbundet har særlige foreningsmæssige rettigheder og muligheder. Kvindelige frivillige har som DKB'ere tillige de særlige rettigheder og beføjelser, som er tillagt denne organisations medlemmer. .................... den ................... ............................................ (den frivilliges underskrift) .................... den ................... ............................................ (underskrift af civilforsvaret)

Bilag 28.1

AUG 88

side 1

VEJLEDNING

TIL

KONTRAKT OM FRIVILLIG TJENESTE I CIVILFORSVARET

Der er følgende bemærkninger til kontraktformularens enkelte punkter

Afsnit A. Uddannelse og øvelser, er det grundlæggende afsnit, som gælder alle frivillige.

Personelbekendtgørelsens økonomiske bestemmelser (se bilag 1.1 og 1.2) er indsat her som en oplysning til den frivilige. Tilsvarende punkter er optaget under afsnit B og C.

Bestemmelsen under afsnit B. Fredstidskatastrofer, punkt 1, er medtaget for at undgå konflikter, der kan opstå, hvis en arbejdsgiver ved indkaldelse af frivillige til indsats ved fredstidskatastrofer modsætter sig, at den ansatte forlader arbejdspladsen i arbejdstiden.

Bestemmelsen under afsnit C. Forøget beredskab, punkt 1, er medtaget for at fastslå, at den frivillige er forpligtet til at møde i henhold til kontrakten ved forøget beredskab.

Under forøget beredskab - i modsætning til fredstidskatastrofer - gælder ifølge § 6, stk. 2, i civilforsvarsloven, at en frivillig ikke ved opsigelse kan bringe sin pligt til at gøre tjeneste i civilforsvaret til ophør.

Da der i disse tilfælde er tale om en mødepligt, vil en undladelse af fremmøde være en overtrædelse af bestemmelserne i civilforsvarslovens kapitel VI.

Under afsnit F. Særlige betingelser kan f. eks. bemærkes, at den pågældende er fritaget for at indgå i det fredsmæssige katastrofeberedskab eller ikke kan møde i tilfælde af forøget beredskab på grund af anden mødepligt/designering.

Kontrakten, der udfyldes i 2 eksemplarer, skal underskrives af såvel den frivillige som af civilforsvarsmyndigheden, politiet eller af DKB.

X-værnepligtige, der frivilligt melder sig til uddannelse i det kommunale civilforsvar eller politiets civilforsvarsordenskorps skal ikke underskrive kontrakt, idet de betragtes som værnepligtige, ikke som frivillige.

Det pålægges myndighederne at indberette til Civilforsvars- Forbundet om tilmeldelser, kontraktindgåelser, flytninger, udmeldelser og dødsfald.

Yderligere eksemplarer af formularerne vedrørende frivillig tjeneste i civilforsvaret kan rekvireres i Civilforsvars-Forbundet.

F. Trosbjerg

brigadechef

§ 31-værnepligtige (nr. 6)

For disse værnepligtige, der er udskrevet til tjeneste uden for CF-korpset, ønskes der tilladelse til under den kasernemæssige uddannelse af de værnepligtige at foretage samme fravigelser fra den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn som for CF-korpsets værnepligtige.

Endvidere ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn ved disse værnepligtiges påfølgende uddannelse og øvelsesdeltagelse ved det lokale civilforsvar.

Det er herved oplyst, at gennemførelsen af uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar er pligtmæssigt for § 31-værnepligtige og forudsættes gennemført uden for normal daglig arbejdstid, hvilket betyder, at der er tale om aften og/eller weekendundervisning.

Uanset at disse afvigelser normalt kun er aktuelle i forhold til pågældendes sædvanlige daglige arbejde for en arbejdsgiver uden for civilforsvaret, har styrelsen ment, at en dispensation er nødvendig, fordi uddannelses- og øvelsesdeltagelsen er pligtmæssig for § 31-værnepligtige.

Tilkalde-/rådighedsvagter (nr. 7)

Der ønskes tilladelse til, at tilkalde-/rådighedsvagter kun medregnes som arbejdstid i det omfang, der er pålagt tjeneste på tjenestestedet eller i forbindelse med ydelse af katastrofebistand.

Det er oplyst, at tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter, således at tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde en befalingsmand i de tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over udrykningsvagten.

Rådighedsvagt anvendes lokalt ved afdelingerne for at sikre den store del af de værnepligtige en højere grad af sikkerhed for frihed fra vagt uden for deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes opgave at træde ind i den egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de værnepligtige, som normalt skulle have haft vagten.

Udstrækning til 4 døgn (nr. 11)

Der ønskes tilladelse til, at udrykningsvagten i enkelte ganske særlige tilfælde udstrækkes til 4 døgn efter ønske fra de værnepligtige.

Det er oplyst, at det fx ved pinse samt ved tjeneste i CF-korpset på Bornholm kan være af interesse for de værnepligtige, at udrykningsvagten i disse særlige tilfælde kan udstrækkes til 4 døgn, men dette skal kun ske efter ønske fra de værnepligtige.

I denne anledning skal man meddele, at direktoratet efter omstændighederne i medfør af arbejdsmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2, og § 54, stk. 1, nr. 2, kan give dispensation til at fravige reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn som ansøgt under afsnit II, nr. 2-7 og 11. For så vidt angår de under nr. 5 nævnte vagtkommandører og telefonvagter er det dog en betingelse for dispensation, at vagten, så vidt det overhovedet er muligt, bestrides af mindst 5 mand, således at der gives personalet det længst mulige sammenhængende hvil inden for vagten, jfr. det i bilag 1 angivne skema. For så vidt angår den i pkt. 11 nævnte udstrækning af udrykningsvagten er det en betingelse, at denne fastsættes efter ønske fra de værnepligtige.

Direktoratet har ved dispensationen navnlig lagt vægt på,

at civilforsvarets øvelser, der er nødvendige for at opøve personellets beredskab med henblik på krigssituationer, ikke kan gennemføres uden de angivne afvigelser,

at den fredsmæssige katastrofebistand ligeledes kræver afvigelser fra arbejdsmiljølovens bestemmelser og bidrager til opøvelse af personellet,

at udrykninger til katastrofemæssig bistand hidtil gennemsnitlig pr. vagthold kun er sket 1 gang pr. måned,

at udrykningsvagterne er nødvendige for at opretholde den fredsmæssige katastrofebistand, der er af samfundsmæssig betydning, og

at det, for så vidt angår de værnepligtige, kun drejer sig om en uddannelse af kortere varighed af unge mænd, der ved session er fundet egnede til denne tjeneste.

Under hensyn til, at der under arbejdsmiljørådet er nedsat udvalg til udarbejdelse af principielle retningslinjer vedrørende afvigelser fra daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn, mener direktoratet ikke at kunne give en varig dispensation. Dispensationen er derfor kun midlertidig og gælder, indtil varige regler for dette område træder i kraft. Direktoratet er opmærksom på, at Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, i sin skrivelse af 25. oktober 1978 kun er gået ind for en dispensation indtil 1. april 1979. Direktoratet mener, at en så kortvarig dispensation ikke er realistisk.

Landstalsmandsudvalget er herfra underrettet ved genpart af denne skrivelse, hvorimod direktoratet går ud fra, at civilforsvarsstyrelsen selv underretter organisationerne for de øvrige personalegrupper.

Erik Andersen

/ E. ???????

Til: Direktoratet for Arbejdstilsynet

Rosenvængets Alle 16-18

2100 København Ø.

Emne: Nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret inden for arbejdsmiljølovens rammer.

I skrivelse af 12.juni 1978 - 3.kt.j.nr.1977-100-12 - har Arbejdsministeriet tilkendegivet sin principielle opfattelse af civilforsvarets relationer til lov om arbejdsmiljø og samtidig anmodet om, at Direktoratet for Arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen optager forhandlinger om de nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret.

På denne baggrund har der - jfr. bl.a. skrivelse af 14.juni 1978 - j.nr.258/77 - fra Direktoratet for Arbejdstilsynet - været drøftelser af sagen mellem direktoratet og Civilforsvarsstyrelsen henholdsvis den 5.ju1i og 8.august 1978. Der har under disse drøftelser været enighed om, at det mest presserende problem er afklaring af forholdene omkring arbejdsmiljølovens kapitel 9,- hviletid og fridøgn.

Nærværende skrivelse indeholder derfor - med baggrund i de gennemførte drøftelser - en præcisering af civilforsvarets behov for tilladelser og dispensationer i forhold til dette kapitel, medens man senere vil vende tilbage til spørgsmålet om bestemmelserne i de øvrige kapitler.

I overensstemmelse med anmodningen i Arbejdsministeriets foran nævnte skrivelse har Civilforsvarsstyrelsen medinddraget personalets organisationer og de værnepligtiges landstalsmandsudvalg i behandlingen af sagen. Dette er sket ved at et udkast af nærværende skrivelse har været tilstillet de pågældende til udtalelse. De pågældende udtalelser følger hoslagt i kopi, jfr. oversigten sidst i skrivelsen. I det omfang Civilforsvarsstyrelsen ikke har ment at kunne imødekomme personalets ønsker, er dette anført i forbindelse med de enkelte udtalelser. En kopi af nærværende skrivelse er samtidig hermed tilgået de interessegrupper, der er nævnt nedenfor som værende omfattet af de tilladelser og dispensationer, der ønskes udstedt.

I. Det er under drøftelserne mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen blevet klart, at direktoratet ikke kan udstede sådanne dispensationer, at unge under 18 år kan aftjene værnepligt på ligefod med værnepligtige over 18 år. Derfor skal Civilforsvarsstyrelsen indstille, at den retstilstand, der er tilkendegivet i Arbejdsministeriets skrivelse af 12.juni 1978,udstrækkes til at gælde for værnepligtige under 18 år, indtil der er fundet en endelig afklaring af forholdene for denne gruppe. Baggrunden for denne indstilling er, at det nugældende værnepligtssystem, der i så vid udstrækning som muligt bygger på frivillig værnepligt, indebærer, at personer på 17 år kan komme til at aftjene værnepligt. De pågældende kan blive sessionsbedømt i det år, hvori de fylder 18 år, og de kan ved at melde sig frivilligt til aftjening af værnepligt komme til tjeneste før de fylder 18 år. Der vil endda - selvom om det er sjældent forekommende - være mulighed for, at de kan have gennemført hele tjenestetiden inden de fylder 18 år. Bestemmelserne herom findes i kongelig anordning af 20.juni 1975 om det værnepligtige mandskabs tjenstdygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling (Indenrigsministeriets anordning nr. 305 af 20.juni 1975). Der henvises særligt til anordningens kapitel II, § 12, 1) og § 13. Det kan endelig oplyses, at der ikke findes hjemmel til at forhindre de værnepligtige i at møde på session i det år hvor de fylder 18 år.

Når unge på 17 år møder til aftjening af værnepligt sker det alene med baggrund i frivillighed. Denne frivillighed er efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse nøje forbundet med et behov hos den pågældende for at løse et socialt problem, som eksempelvis kan være, at den pågældende vil være henvist til arbejdsløshed, hvis han ikke kan aftjene værnepligt. Problemet eksisterer i meget begrænset udstrækning, idet der kun er tale om ganske få værnepligtige på et indkaldelseshold, men civilforsvaret kan ikke uddanne værnepligtige, der ikke kan følge de normale regler for denne personelkategori.

Der findes to muligheder for løsning af sagen. Enten må Indenrigsministeriet søge værnepligtsbestemmelserne ændret eller også må Arbejdsministeriet give de nødvendige tilladelser og dispensationer, således at de unge på 17 år kan følge de samme regler, som er/bliver fastsat for værnepligtige på 18 år og derover. Henset til at der på værnepligtsområdet er mulighed for, at unge, som måske er arbejdsløse, kan løse en del af deres problemer ved frivilligt at aftjene værnepligt, finder Civilforsvarsstyrelsen, at sagen bedst løses gennem udstedelse af nødvendige tilladelser og dispensationer i relation til lov om arbejdsmiljø.

II. Nedenfor skal punktvis anføres dels de personalegrupper, som skal være omfattet af de nødvendige tilladelser og dispensationer, dels de områder, som skal omfattes.

De nødvendige tilladelser og dispensationer vedrører hviletidens længde og placering og fridøgns placering, jfr. §§ 52, stk. 1 og 54 stk. 1 i lov nr. 681 af 23.december 1975 om arbejdsmiljø.

1. Omfattede personalegrupper.

De nødvendige tilladelser og dispensationer skal omfatte følgende personel i det statslige og kommunale civilforsvar

a. Det statslige civilforsvar

Befalingsmænd af CF-korpsets chef-, forvaltnings- og ingeniørgruppe.

Befalingsmænd af CF-korpsets mester- og værkstedsgruppe.

De under Civilforsvarsstyrelsen ansatte jurister, ingeniører samt akademiske medarbejdere i øvrigt.

De under Civilforsvarsstyrelsen ansatte medarbejdere inden for det civile beredskab.

Det under det statslige civilforsvar ansatte administrative kontorpersonale, såvel tjenestemands- som overenskomstansat.

Værnepligtige befalingsmænd til frivillig tjeneste.

Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtig tjeneste i og udenfor CF-korpset.

Frivillige tilknyttet den centrale signaltjeneste og den statslige ambulancetjeneste.

b. Det kommunale civilforsvar

Det lokale civilforsvars befalingsmænd og instruktører.

Det under det lokale civilforsvar ansatte administrative personale (kontor, depot m.v.), såvel tjenestemands- som overenskomstansat.

Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtig tjeneste. Frivillige tilknyttet det lokale civilforsvar.

Det må anses for tvivlsomt om de frivillige i det statslige og kommunale civilforsvar er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser. Når denne personelgruppe alligevel er medtaget i opregningen skyldes det, at man ikke ganske kan se bort fra, at bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82 nr. 2 kan give problemer for enkeltpersoner, der mener at lovens bestemmelser også er gældende f.eks. under deltagelse i øvelser. For at undgå sådanne moralske problemer hos dette personel findes det rigtigst at fastholde de frivillige blandt det personel, som dispensationerne omfatter.

2. Øvelser.

A. Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål i henhold til gældende direktiver inden for civilforsvaret og/ I eller at opretholde det nødvendige beredskab, kan der ses bort fra bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn, jfr. arbejdsmiljølovens § 53, stk. 1.

B. Øvelser er i et uddannelsesforløb nødvendige for personellets opnåelse af uddannelsesmål. De er endvidere nødvendige for opretholdelse af civilforsvarets beredskab, jfr. civilforsvarslovens § 1.

For værnepligtigt personel har øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn. Efter de gældende direktiver for uddannelsen i CF-korpset afholdes ikke øvelser af over 4 døgns varighed. Der er i alt afsat 11 døgn til øvelser i løbet af 8 måneder. For de øvrige kategorier af værnepligtige er der gennemsnitlig en lavere øvelsesdeltagelse. Befalingsmænd ved civilforsvarets kaserner og skoler deltager i øvelsesaktiviteter i samme omfang som de værnepligtige ved pågældende institution.

Øvelser med henblik på opretholdelse af beredskabet afholdes i mindre omfang end øvelser ved de uddannende enheder. I disse øvelser deltager værnepligtigt personel kun sjældent og i givet fald i meget begrænset udstrækning. Deltagerne i disse øvelser kommer fortrinsvis fra Civilforsvarsstyrelsen og civilforsvarsregionerne. Der kan ikke siges noget eksakt om øvelsernes omfang og hyppighed, da der sker tilpasning til anden øvelsesvirksomhed inden for totalforsvaret.

3. Fredsmæssig katastrofebistand.

A. Under fredsmæssig katastrofebistand udført i henhold til civilforsvarslovens § 1, stk. 2, kan der ses bort fra bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperiodernes længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn jfr. arbejdsmiljølovens § 53, stk. 1.

B. Den fredsmæssige katastrofebistand ydes fortrinsvis af CF-korpset, men også det lokale civilforsvar har i flere byer etableret et fredsmæssigt katastrofeberedskab (som dog kun sjældent indsættes).

Det lokale civilforsvars beredskab består udelukkende af frivillige, som i givet fald kan tilkaldes. CF-korpset har gennem de sidste år haft gennemsnitlig 365 bistandsydelser om året fra 7 kaserner, hvilket svarer til gennemsnitlig en ydelse pr. kaserne pr. uge. Sammenholdes det med, at det værnepligtige mandskab gennemsnitlig har vagt hver 4.døgn, betyder det, at det enkelte vagthold gennemsnitlig har 1 ydelse pr. måned. Dette er som anført gennemsnitsberegninger, som ikke oplyser om de faktiske forhold. Ydelserne kan være så skævt fordelt, at enkelte værnepligtige aldrig vil deltage i en ydelse af katastrofebistand. Modsætningsvis vil en bistandsydelse kunne strække sig over flere døgn, som f.eks. indsatsen mod branden i St.Vildmose i 1976.

Ydelse af katastrofebistand sker efter den politiske bestemmelse, som findes i civilforsvarsloven, med henblik på at hjælpe samfundet med det personel og materiel, som civilforsvaret råder over. Ydelse af katastrofebistand er endvidere vigtigt for motivation af de værnepligtige. Da civilforsvaret uddanner til krigens hårde vilkår, er det nødvendigt, at øvelser og katastrofeindsats i fredstid belaster personellet mere end det vil være normalt i almindelige arbejdsforhold. Kun på denne måde har man i fredstid mulighed for at illudere krigens vilkår. De ansvarlige ledere for civilforsvarets indsats vil i fredstid som i krigstid skønne over, hvilke belastninger, der med rimelighed bør bydes mandskabet. Derfor vil der ud fra denne bedømmelse samt en samlet bedømmelse af situationen i øvrigt kunne gives personellet mulighed for hvile under eller efter indsatsen. Ved en bedømmelse af disse forhold lægges der vægt på, at tjenestetiden for menige kun er 8 måneder, samt at der er tale om unge, stærke mænd.

4. Udrykningsvagt, herunder rondevagt.

Udrykningsvagt opretholdes ved, at der på CF-korpsets 7 kaserner altid er en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel.

A. På CF-korpsets kaserner kan udrykningsvagt, herunder rondevagt afvikles som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Udrykningsvagt i forbindelse med week-ends, andre fridage eller øvelsesdeltagelse for en del af styrken kan gennemføres som døgntjeneste i 3 på hinanden følgende døgn, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag. Rondevagt kan dog alene pålægges for 1 af de 3 døgn. 8åfremt en øvelse på indtil 5 døgns varighed er placeret i forbindelse med udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn, kan der forrettes tjeneste i indtil 8 døgn.

I forbindelse med afvikling af udrykningsvagt, herunder rondevagt kan der ses bort fra bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn jfr. arbejdsmiljølovens § 53, stk. 1.

B. Udrykningsvagt pålægges befalingsmænd og menige ved CF-korpsets afdelinger i Thisted, Herning, Haderslev, Middelfart, Hillerød, Næstved og Allinge. Vagterne pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier, således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. For de værnepligtige menige betyder det normalt udrykningsvagt i gennemsnit hvert 4.døgn, medens der for befalingsmændene normalt er en mindre frekvens. Udrykningsvagten består af 27 mand (2-3 befalingsmænd og 24-25 menige) ved kolonnerne i Thisted, Herning, Haderslev, Hillerød og Næstved, medens der er 18 mand (2 befalingsmænd og 16 menige) ved sektionerne i Middelfart og Allinge.

Når Civilforsvarsstyrelsen ønsker mulighed for at kunne gennemføre, at værnepligtige menige har udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn, skyldes det hensynet til, at de værnepligtige menige, hvis de ønsker det, kan bestride vagten en hel week-end og dermed gennemsnitlig have fuldstændig frihed i 3 ud af 4 week-ends.

Udrykningsvagtens menige personel varetager på skift tjenesten som rondevagter med to mand pr. døgn. Ved kolonnerne betyder det, at den enkelte menige har en rondevagt hvert 48.døgn eller 5 gange i en 8 måneders tjenesteperiode. Ved sektionerne er de tilsvarende tal en rondevagt hvert 32.døgn eller 7 - 8 gange i en 8 måneders tjenesteperiode. Hvis der ved enkelte tjenestesteder er afvigelser fra disse gennemsnitsbetragtninger, skyldes det lokale aftaler mellem tjenestestedets ledelse og de værnepligtige.

Rondevagtens opgave er at foretage kontrol af kaserneområdet uden for normal daglig tjenestetid. Dette sker ved 3 ronderinger i perioden kl. 1800 - 0600. Den første rondering foretages ca. 1 time efter normal daglig tjenestetids ophør, den anden rondering foregår om aftenen (inden midnat) og den tredie rondering foregår om natten (efter midnat). Der er alene krav om, at ronderingen foretages af 1 mand, hvorfor de to rondevagter kan dele ronderingerne mellem sig. På normalt arbejdsfrie dage ronderes endvidere 1 gang formiddag og 1 gang eftermiddag. Mellem de nævnte ronderinger har de pågældende adgang til hvile.

5. Vagtkommandør og telefonvagt.

A. Tjeneste som vagtkommandør og telefonvagt kan på CF-korpsets kaserner pålægges personellet efter de i pkt. 4.A, stk. 1 nævnte regler.

B. Ud over udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserner udtages to værnepligtige menige ekstra pr. døgn for bestridelse af tjenesten som vagtkommandør og telefonvågt. Disse to værnepligtige menige skal dels bestride den omhandlede tjeneste dels deltage i udrykningsvagt i henhold til vedlagte bilag 1 eller bilag 2. I det omfang det er tjenstligt muligt og uden forhøjelse af frekvensen i tildeling af udrykningsvagt, skal tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt primært bestrides i henhold til bilag 1 (5 mands vagtturnus) subsidiært i henhold til bilag 2 (4 mands vagtturnus).

Overgang til 4 mands vagtturnus kan f.eks. være betinget af mulighederne for tilvejebringelse af kvalificeret personale.

Såfremt der ved kasernerne - eventuelt kun enkelte kaserner - kan opnås en ordning, der medfører større mulighed for sammenhængende hvile for det personel, der bestrider tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt, vil sådanne ordninger kunne gennemføres efter aftale mellem tjenestestedets ledelse og de værnepligtiges talsmænd. Der tænkes her på de muligheder, som evt. består ved kaserner med forholdsvis mange værnepligtige eller som kan opstå i de situationer, hvor et indkaldelseshold bliver større end forudset. Modsætningsvis må der ved indkaldelseshold mindre end det planlagte henholdsvis kaserner med færre værnepligtige menige findes løsninger som f.eks. udtrykt i bilag 2 (4 mands vagtturnus). Der vil således fra de enkelte kaserners side blive søgt gennemført sådanne ordninger, som giver personellet størst mulighed for sammenhængende hvile.

Civilforsvarsstyrelsen må lægge vægt på en sikker telefonbetjening døgnet rundt, da det drejer sig om betjening af en telefon, der modtager alarmmeldinger. Der stilles derfor krav til betjeningspersonellets kvalitet. Under den forudsætning, at disse krav om sikker telefonbetjening kan tilgodeses, vil Civilforsvarsstyrelsen være indforstået med, at så mange som muligt deltager i tjenesten som telefonvagt.

En løsning, som vil skabe de største muligheder for hvile til det værnepligtige personel vil være at ansætte personel til at bestride tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt eller udtage et antal værnepligtige, som alene skal bestride denne tjeneste og således ikke deltage i uddannelse i den periode, hvor de bestrider den pågældende tjeneste. Henset til civilforsvarets økonomiske situation, som ikke ser ud til at bedre sig, vil Civilforsvarsstyrelsen ikke kunne gå ind for ansættes af arbejdskraft til disse funktioner, som også tillægges uddannelsesmæssig værdi for det værnepligtige personel. En ordning med værnepligtige, som alene har til opgave at bestride tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt kan ej heller tiltrædes af Civilforsvarsstyrelsen, idet der p.t. foregår overvejelser om total afskaffelse af værnepligtige i funktioner, som ikke har et entydigt mobiliseringsmæssigt sigte. Anvendelse af værnepligtigt tersonel til sådanne funktioner er i øvrigt i de seneste år reduceret kraftigt, hvorfor en udvidelse vil modvirke den igangværende udvikling.

6 § 31-værnepligtige.

A. Værnepligtige, der er udskrevet til civilforsvaret uden for CF-korpset i henhold til civilforsvarslovens § 31 (§ 31-værnepligtige) er under deres kasernemæssige uddannelse i relation til arbejdsmiljøloven undergivet de samme regler som CF-korpsets værnepligtige.

Under den påfølgende uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar kan der ses bort fra arbejdsmiljølovens bestemmelser om hvileperioders længde og placering samt ugentligt fridøgn.

B. Gennemførelse af uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar er pligtmæssigt og forudsættes gennemført uden for normal daglig arbejdstid, hvilket betyder, at der er tale om aften og/eller week-end undervisning. De værnepligtige har således pligt til at møde til denne lokale uddannelses- og øvelsesvirksomhed sideløbende med et normalt arbejdsforhold.

Ved behandlingen af lov om arbejdsmiljø i folketinget har det ifølge bemærkningerne til lovudkastet ikke været hensigten, at loven skal regulere en arbejdstagers forhold i relation til mere end en arbejdsgiver, men denne hensigt har efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse den forudsætning, at arbejdstageren frivilligt indgår i to arbejdsforhold. Da imidlertid uddannelses- og øvelsesvirksomheden for de § 31-værnepligtige er pligtmæssig og ikke frivillig, kan det ikke udelukkes, at en § 31-værnepligtig ved manglende dispensationer for området vil påberåbe sig arbejdsmiljølovens § 82 nr. 2, der også kan medføre straf til en arbejdstager, der overtræder hviletidsbestemmelserne. Civilforsvarsstyrelsen finder det derfor nødvendigt, at der udstedes de nødvendige tilladelser og dispensationer for uddannelsen af § 31-værnepligtige.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i relation til den uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår ved det lokale civilforsvar ikke kan ske omlægning af det ugentlige fridøgn, idet der derved vil ske indgreb over for den værnepligtiges normale arbejdsgiver i det omfang, der foregår week-end uddannelse ved det lokale civilforsvar. Det vil derfor være nødvendigt helt at se bort fra ugentlig fridøgn i de tilfælde, hvor sådan virksomhed foregår. Det skal oplyses, at for § 31-værnetligtige menige omfatter pligten til at møde ved det lokale civilforsvar 50 timer om året i 2 år og derefter deltagelse i lejlighedsvise mønstringer, hvis omfang er meget begrænset.

Befalingsmænd, instruktører og ansatte ved det lokale civilforsvar vil tilsvarende skulle medvirke ved gennemførelse af uddannelses- og øvelsesvirksomhed uden for normal daglig arbejdstid. Omfanget af en sådan tjeneste kan ikke oplyses, da den vil afhænge bl.a. af det enkelte lokale civilforsvars uddannelsesbehov og personalenormering.

7. Tilkaldevagter/rådighedsvagter.

A. Tilkaldevagter/rådighedsvagter medregnes kun som arbejdstid i det omfang, der er tålagt personellet tjeneste på tjenestestedet eller i forbindelse med ydelse af katastrofebistand, jfr. i øvrigt punkterne 2 - 5 foran.

B. Tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter, således at tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde befalingsmænd i de tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over udrykningsvagten. Der befales sådanne vagter for to mand tr. døgn pr. afdeling. I det omfang de tågældende, jfr. foranstående, bliver pålagt egentlig tjeneste, vil denne blive medregnet i arbejdstiden i overensstemmelse med de gældende arbejdstidsregler.

Rådighedsvagter eksisterer ikke som begreb i de af Civilforsvarsstyrelsen udgivne vagtbestemmelser, men begrebet anvendes lokalt ved afdelingerne for at sikre den store del af de værnepligtige en høj grad af sikkerhed for frihed fra vagt uden for deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes opgave at træde ind i den egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de værnepligtige, som i følge den normale vagtturnus skulle have bestridt vagten. Ved indtræden i vagten følger de pågældende rådighedsvagter de for pågældende vagtform gældende regler, jfr foran punkterne 2-5.

Rådighedsvagternes hyppighed afhænger af antallet af værnepligtige på det enkelte tjenestested, hvorfor der ikke kan gives eksakte oplysninger herom.

8. Bemærkninger vedrørende omlægning af ugentligt fridøgn.

I punkter 2 - 5 foran er det anført, at der kan ske omlægning af det ugentlige fridøgn. Denne passus er anvendt alene i relation til ansat personel og værnepligtige under den kasernemæssige uddannelse.

Det vil bl.a. af hensyn til en samlet planlægning ved de enkelte tjenestesteder være formålstjenligt, at der ikke fastsættes nærmere regler for afvikling af disse fridøgn. Der er forskellige forhold ved de enkelte tjenestesteder. Som eksempel kan nævnes, at værnepligtige i Hillerød har andre interesser end værnepligtige i Allinge. De værnepligtige ved begge tjenestesteder kommer bl.a. fra det storkøbenhavnske område, og derfor vil en forskellighed i afviklingen af tilgodehavende fridøgn kunne give de pågældende størst udbytte. Det bør derfor være således, at tilgodehavende fridøgn kan afvikles som frihed i enkeltdøgn eller som frihed i flere på hinanden følgende døgn p.g.a. opsparing til samlet afvikling.

I særlige situationer kan der ske det, at et fridøgn helt kan bortfalde af tjenstlige årsager. I gennemsnit vil civilforsvarets personale have 2 fridøgn pr. uge, hvorfor bortfald af et enkelt fridøgn ikke vil medføre, at man kommer under gennemsnittet på 1 fridøgn pr. uge. Som eksempler på de særlige situationer, hvor fridøgn kan bortfalde kan nævnes den situation, hvor der den sidste fredag før en hjemsendelsesdag opstår en katastrofe, der kræver indsats af alle civilforsvarskorpsets styrker ud over week-enden. Der vil næppe i en sådan situation være praktisk mulighed for at kompensere for denne week-end tjeneste for de værnepligtige, som står for hjemsendelse.

Et andet eksempel på bortfald af ugentligt fridøgn kan være ved gennemførelse af de i civilforsvarslovens § 9, stk. 2 nævnte genindkaldelser og mønstringer. Civilforsvarsstyrels en har ikke aktuelle planer om gennemførelse af genindkaldelser og mønstringer, men da loven åbner mulighed for at gennemføre sådan tjeneste, findes det rigtigst at nævne dette. Hvis der skulle forekomme genindkaldelser eller mønstringer, vil Civilforsvarsstyrelsen være indstillet på at gennemføre sådanne tjenester på en sådan måde, at det bliver til mindst mulig gene for de værnepligtiges normale arbejdsforhold, hvilket betyder, at mønstringer - som normalt er af kort varighed - vil kunne gennemføres i week-ends, med deraf følgende bortfald af det ugentlige fridøgn. Genindkaldelser og mønstringer må iøvrigt i henseende til arbejdsmiljøloven betragtes som almindelig uddannelses- og øvelsesaktivitet.

9. Bemærkninger vedrørende variheden af de nødvendige tilladelser og dispensationer.

De foran anførte præciseringer af nødvendige tilladelser og dispensationer er en betingelse for gennemførelse af de forpligtelser, som er pålagt civilforsvaret i henhold til civilforsvarsloven. Det er derfor nødvendigt, at de anførte tilladelser og dispensationer udstrækkes til at have en varighed uden tidsmæssig begrænsning og helst således, at foranstående i relation til arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid (katitel 9) fastsættes som generelle regler for civilforsvaret.

10. Modtagne udtalelser fra berørte personalegrupper. Civilforsvarsstyrelsen mangler på nuværende tidspunkt svar på sin skrivelse af 1.september 1978 fra følgende adressater

- Civilforsvars-Forbundet

- Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

(vedr. kommunalt ansat kontortersonale)

- Dansk Kommunal Arbejderforbund (vedr. kommunalt ansat detottersonale og arbejdere).

For den førstnævntes vedkommende forventer Civilforsvarsstyrelsen at modtage et svar i nær fremtid. De to sidstnævnte har man samtidig hermed erindret om sagen. Når skriftlige svar foreligger fra de pågældende, vil disse svar tilgå Direktoratet for Arbejdstilsynet i kopi.

Baggrunden for, at Civilforsvarsstyrelsen - på trods af de manglende svar - fremsender nærværende skrivelse er, at man vurderer situationen således, at de modtagne svar dækker den overvejende del af det personale, som skal være omfattede af dispensationerne, hvorfor man ikke har ønsket at forsinke sagen unødigt.

De modtagne svar (i alt 10) vedlægges i kopi til orientering for Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Ses bort fra svaret fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige finder Civilforsvarsstyrelsen ikke anledning til at kommentere de enkelte svar ud over hvad der er anført i nedenstående sammenfatning. Til svaret fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige skal Civilforsvarsstyrelsen anføre, at man ikke kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet en sådan ordning vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse eller opretholdelse af det fredsmæssige beredskab. Dette er meddelt udvalget i skrivelse af 4.oktober 1978 - 6.kt.j.nr.424-52/78 - hvoraf kopi er tilgået Direktoratet for Arbejdstilsynet. Udvalget har, på trods af det i skrivelsen af 1.september 1978 og senere mundtlige tilsagn om drøftelser, kun ønsket at deltage i drøftelser med Civilforsvarsstyrelsen på basis af de anførte for Civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.

Det skal endelig oplyses, at udtalelsen fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund ifølge aftale med direktør Høyer, Dansk Ingeniørforening, også dækker de civilingeniører i Civilforsvarsstyrelsen, der ikke er omfattet af CIF's forhandlingsret.

11. Sammenfattende bemærkninger.

Bortset fra bemærkningerne fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige, er der gennemgående tilslutning fra organisationerne til de af Civilforsvarsstyrelsen ønskede dispensationer. Civilforsvarsstyrelsen skal dog med baggrund i de fremførte bemærkninger anføre, at man er indforstået med, at varigheden af de nødvendige tilladelser og dispensationer differentieres således, at der for afsnittene »øvelser« og »§ 31-værnetligtige« gives dispensationer uden tidsbegrænsning, medens dispensationerne for de øvrige områder gøres tidsbegrænsede. Tidsbegrænsningen bør efter Civilforsvarsstyrelsens otfattelse ikke fastsættes til en kortere varighed end 1 år for den første periode, dog således at den første periode ikke bør være kortere end det tidsrum, der må forventes at medgå til afklaring af forholdet omkring tilkaldevagter og deres medregning i arbejdstid eller hviletid.

Under sagens behandling er Civilforsvarsstyrelsen fra nogle af CF-korpsets tjenestesteder blevet gjort opmærksom på, at reglen om vagt i 3 på hinanden følgende døgn kan virke til ulempe for de værnepligtige f.eks. ved pinse, hvor også mandagen er helligdag. Civilforsvarsstyrelsen skal derfor anmode om, at der åbnes mulighed for i enkelte, ganske særlige tilfælde, at udstrække udrykningsvagtens varighed for værnepligtige til 4 døgn, hvis det sker efter ønske fra de værnepligtige, og såfremt det ikke sker i umiddelbar tilslutning til de pågældende værnepligtiges deltagelse i øvelsesvirksomhed, der strækker sig ud over normal daglig arbejdstid. Endelig kan det oplyses, at der p.t. foregår overvejelser om ændrede forhold vedr. vagt og friheder for værnepligtige ved CF-korpsets afdeling i Allinge på Bornholm. Baggrunden for disse overvejelser er forestående omlægninger i Bornholmstrafikkens fartplaner. Hvis disse overvejelser medfører behov for ændringer i distensationerne, således som de er beskrevet i nærværende skrivelse, vil Civilforsvarsstyrelsen vende tilbage til sagen.

Da Civilforsvarsstyrelsen administrerer en del af det område, som benævnes det civile beredskab, er der opstået vanskeligheder med at vurdere, om det er Civilforsvarsstyrelsen, der skal søge dispensationer til øvelsesdeltagelse for personer, der er ansat uden for Civilforsvarsstyrelsen område. I den nævnte øvelsesaktivitet medvirker personale fra centraladministrationen og de dertil hørende styrelser m.v., statsamterne, kommunerne (amts- og primærkommuner) og erhvervslivet (banker, starekasser, olieselskaber, handelsfirmaer, elværker m.v.). Umiddelbart vil Civilforsvarsstyrelsen mene, at de pågældende myndigheder og firmaer selv må søge de nødvendige dispensationer, da de er forpligtede til øvelsesdeltagelse. Hvis Direktoratet for Arbejdstilsynet derimod finder, at dispensationerne skal søges af Civilforsvarsstyrelsen, hører man gerne derom, men man må i givet fald forudse, at der vil medgå nogen tid til at behandle denne sag, herunder at tage kontakt med de berørte myndigheder og firmaer m.v. samt de pågældendes organisationer.

Det er fra Civilforsvarsstyrelsen forudsat, at civilforsvarets personale - i det omfang der arbejdes for Indenrigsministeriet med f.eks. trykning og/eller som afløser for ministerchaufføren - arbejder efter de samme retningslinier som er gældende for de ansatte i samme funktioner i ministeriet.

Med baggrund i foranstående skal Civilforsvarsstyrelsen herefter anmode om, at der i overensstemmelse med de i nærværende skrivelse anførte præciseringer gives civilforsvaret det nødvendige tilladelser og dispensationer i relation til arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.

Civilforsvarsstyrelsen skal senere vende tilbage til spørgsmålet om dispensationer i øvrigt.

Schultz

/ K. B. Kristoffersen

Bilag 25.4

Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979

A BEK 32 19790129

Bilag 25.5

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 155 af 16. april 1982

A BEK 155 19820416

§ 35, stk. 4, giver en foresat i civilforsvaret ret til at anholde en undergiven, såfremt denne undlader at efterkomme den foresattes tjenstlige befaling og anholdelse skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen. En tilsvarende regel er indeholdt i § 15 i den militære retsplejelov nr. 218 af 26. april 1973.

Det må erkendes, at behovet for at kunne anholde hidtil har været begrænset. I praksis har det næsten udelukkende været politiets anholdelsesbeføjelse, der har haft betydning, og det må formodes, at dette også fremover vil være tilfældet. Når der i civilforsvarsloven nu er indført en særlig anholdelsesbeføjelse for foresatte i civilforsvaret, skyldes dette hensynet til at sikre tjenestens uforstyrrede gennemførelse. Der er - omend i isolerede tilfælde - forekommet eksempler på meget grov lydighedsnægtelse, hvis konsekvenser for uddannelsen og for den fortsatte opretholdelse af disciplinen uden øjeblikkelig bistand fra politiet kunne have fået vidtrækkende følger. Da man imidlertid ikke har lov til at gå ud fra, at politiet på et hvilket som helst tidspunkt vil være i stand til at yde øjeblikkelig assistance, fandtes det derfor at være en rimelig og hensigtsmæssig løsning, om der i sådanne situationer blev givet foresatte beføjelse til at kunne foretage anholdelse.

Når der indføres en ny regel, der kan medføre indgreb i andre menneskers frihed, må der på intet tidspunkt herske tvivl om, under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser sådanne indgreb er tilladt. Derfor har Civilforsvarsstyrelsen udarbejdet en vejledning om anholdelse. Indholdet af denne vejledning må nøje kendes af enhver foresat, der kan tænkes at skulle foretage anholdelse af en undergiven.

Anvendelsen af tvangsmidlet anholdelse forudsætter klare og restriktive betingelser. Den foreliggende vejledning er derfor gjort meget udførlig og vil sikkert ikke af alle blive betragtet som et let tilgængeligt hjælpemiddel. Til gengæld skulle en så udførlig vejledning give det ubetinget nødvendige kendskab til de fundamentale principper for anvendelsen af dette processuelle tvangsindgreb.

Da de erfaringer, som civilforsvaret inden for dette begrænsede område af de straffeprocessuelle tvangsforanstaltninger hidtil har kunnet erhverve sig om praksis, er beskedne, har Civilforsvarsstyrelsen samtidigt besluttet, at der bør gælde en introduktionsperiode på et år, hvorefter vejledningen kan tages op til en ny vurdering, såfremt der måtte have vist sig et behov herfor. Man modtager derfor meget gerne bemærkninger til vejledningens udformning og indhold. Sådanne bemærkninger bedes indsendt til Civilforsvarsstyrelsen under henvisning til denne skrivelse.

Der vedlægges eksemplarer af vejledningen.

P. D. V.

Brask Thomsen

fg.

/ O. Engell Nielsen

Bilag 6.1

Emne: Anholdelse.

I. Retsgrundlaget.

1. I § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981 om civilforsvaret) er indført en regel om foresattes adgang til at anholde værnepligtige i civilforsvaret. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at § 35, stk. 4, svarer til § 15 i militær retsplejelov nr. 218 af 26. april 1973, og at den tidligere civilforsvarslov (af 1949 med senere ændringer) ikke indeholdt en sådan regel, hvad der i praksis har vist sig mindre hensigtsmæssigt.

2. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget udbad forsvarsudvalget sig en redegørelse for baggrunden for bemærkningerne til lovforslagets § 35. Indenrigsministeriets besvarelse af 1. april 1981 vedlægges i afskrift (bilag a).

3. Folketingets kommunaludvalg stillede i en skrivelse af 18. februar 1982 til indenrigsministeren blandt andet spørgsmål om begrundelsen for, at anholdelsesbeføjelsen i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, tilsyneladende var formuleret mere vidtgående end i den tilsvarende § 15 i den militære lov. Indenrigsministeriets besvarelse af 2. marts 1982 vedlægges ligeledes i afskrift (bilag b).

4. Det skal i denne sammenhæng påpeges, at en foresat i civilforsvaret også før den ovenfor nævnte lovændrings gennemførelse kunne anholde en værnepligtig i civilforsvaret uden hensyn til, om de i § 35, stk. 4, anførte anholdelsesbetingelser var opfyldt. Dette følger af den borgerlige retsplejelov, der i § 755, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 488 af 2. oktober 1978 om rettens pleje med senere ændringer tillægger andre end politiet ( og domstolene) en anhold elsesbeføjelse. Afskrift af § 755 vedlægges (bilag c).

Denne regel, der har et andet og mere vidtgående sigte end § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven, gælder selvsagt fortsat ved siden af § 35, stk.4.

5. En anholdelse efter § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven kan kun foretages af en a) foresat, såfremt den, der anholdes, har b) undladt at efterkomme den foresattes tjenstlige befaling, og c) anholdelse skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen.

a) Foresat i civilforsvaret er den, der har befalingsret (kommandomyndighed) over andre i kraft af sin tjenestestilling, jfr. Grundbog for CF-korpsets menige, kapitlet om Almindelige tjenesteforhold.

b) Den, der anholdes, skal have gjort sig skyldig i ulydighed (»undladt at efterkomme den foresattes tjenstlige befaling«). En befaling er tjenstlig, når den gives inden for det tjenesteområde, hvor vedkommende foresatte er bemyndiget til at befale. Befalingen skal naturligvis også være lovlig, for at dens tilsidesættelse kan medføre strafansvar, se nærmere herom i Grundbog for CF-korpsets menige, kapitlet om Almindelige tjenesteforhold.

c) For at kunne foretage en anholdelse efter § 35, stk. 4, kræves yderligere, at anholdelsen skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen. Det beror på en konkret vurdering af den foreliggende situation, om denne betingelse må anses for opfyldt. Det er vanskeligt udtømmende at angive, hvornår denne betingelse kan anses for opfyldt. En rimelig afgrænsning af reglens rækkevidde kan udformes således at en anholdelse ikke må foretages, hvis den - alt taget i betragtning - stiller sig som et uforholdsmæssigt omfattende indgreb, det vil sige, at der fx var en rimelig mulighed for at bringe situationen under kontrol ved hjælp af andre - mindre vidtrækkende - forholdsregler. Midlet skal stå i et rimeligt forhold til målet.

Anholdelse kan ske, selv om forseelsen ikke overværes af andre undergivne, idet hensyn til disciplinen ikke alene refererer sig til påvirkning af andre værnepligtiges handlemåde, men også til den pågældendes egen underkastelse af tjenstlige befalinger. Hensyn til disciplinen vil dog i særlig grad komme på tale, når andre undergivne overværer forseelsen.

Sammenfattende kan herefter siges, at den udviste ulydighed normalt skal have en sådan karakter (grovhed), at den efter en fornuftig afvejning af de foreliggende faktiske forhold må formodes at skabe en overhængende fare for disciplinens fortsatte opretholdelse, fx derved, at der som følge af den udviste ulydighed opstår tilløb til uroligheder, tumult eller andre omstændigheder af sikkerhedstruende art eller begrundet frygt for voldshandlinger eller anden skadetilføjelse.

6. Ifølge retsplejelovens § 755, stk. 2, kan enhver anholde en person, der træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale.

Denne bestemmelse har som tidligere nævnt praktisk betydning ved siden af reglen i § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven, der er begrænset til en bestemt forseelsestype (ulydighed), og hvor det som en yderligere betingelse er foreskrevet, at anholdelsen skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen. Også uden for området for § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven kan der uomtvisteligt opstå situationer, der gør en anholdelse påkrævet, fx i tilfælde af voldshandlinger, ildspåsættelse eller indbrud, og i sådanne tilfælde kan anholdelsen foretages med hjemmel i § 755, stk. 2, hvis betingelserne er opfyldt, hvad de i sådanne situationer næsten altid vil være.

Det er efter bestemmelsen enhver, der kan anholde, altså ikke kun en foresat i civilforsvaret. Det siger sig selv, at anholdelse efter denne regel ikke må foretages, hvis den efter sagens art eller omstændighederne iøvrigt ville være et uforholdsmæssigt omfattende indgreb.

Det strafbare forhold (lovovertrædelsen) skal være undergivet offentlig påtale. Beføjelsen til offentligt at påtale lovovertrædelser tilkommer efter dansk ret som hovedregel anklagemyndigheden, se i denne sammenhæng også § 35, stk. 3, i civilforsvarsloven.

7. Den beføjelse til at anholde, der er hjemlet såvel i § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven som i § 755, stk. 2, i retsplejeloven, svarer ikke helt til poIitiets ( og domstolenes ) kompetence. I denne indgår to hovedelementer: en pågribelse og en tilbageholdelse i op til 24 timer. Når anholdelse foretages efter § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven eller § 755, stk. 2, i retsplejeloven, må tilbageholdelse af en vis varighed ikke finde sted. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.

II. Anholdelsens iværksættelse og forløb.

1. Beslutningen om at iværksætte en anholdelse efter § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven tages i overensstemmelse med sædvanlige principper for tjenesteforretningers udførelse normalt af den, der fører kommandoen på gerningsstedet, men ellers af den foresatte selv. Efter retsplejelovens § 755, stk. 2, tages beslutningen af den, der træffer lovovertræderen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold.

2. Den, der anholdes, skal ved pågribelsen eller snarest derefter have meddelelse om grunden til anholdelsen og det nøjagtige klokkeslet for anholdelsen.

3. Genstande, der kan benyttes til vold eller undvigelse, må fratages den anholdte. Det samme gælder genstande, der kan tjene til sagens oplysning, som f.eks. den strafbare handlings redskaber og udbytte. Der må dog aIdrig foretages en egentlig kropsvisitation. Mistænkes den anholdte for at have ting på sig, der antages at have betydning som bevismidler, og den anholdte nægter at være i besiddelse af sådanne ting eller at udlevere disse, må han holdes under opsyn, indtil en personlig ransagning kan foretages af politiet.

Fratagelsen er ikke en egentlig beslaglæggelse, idet den principielt kun angår spørgsmålet om den anholdtes ret til at have genstandene på eller ved sig. Hvis politiet, til hvem de fratagne genstande skal afleveres, vil sikre sig besiddeIsen (og f.eks. forhindre udlevering til andre), må retsplejelovens almindelige regler om bevaringstagelse og beslaglæggelse anvendes.

4. Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Magtanvendelse bør så vidt muligt undgås.

5. Sætter den pågrebne sig aktivt tiI modværge eller sker anholdelsen under uroligheder eller slagsmål, tillader øjemedet med anholdelsen ofte ikke megen skånsel. Anholdelse kan da ske ved brug af den nødvendige magt. Grænsen for sådan magtanvendelse må drages efter samme principper som grænsen for det berettigede nødværge, jfr. § 13 i lovbekendtgørelse nr. 411 af 17. august I978 om borgerlig straffelov. Afskrift af denne bestemmelse vedlægges (bilag d). Magtanvendelsen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at gennemtvinge pågribelsen og skal undlades, hvor behovet for en anholdelse er beskedent, fx fordi lovovertrædelsen er af mindre væsentlig art, hvilket kan være tilfældet uden for den form for lovovertrædelse, der er beskrevet i § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven. Sammenfattende kan herefter siges, at den, der foretager en anholdelse, skal vise besindighed og mådehold, og unødig magtanvendelse eller krænkende eller ydmygende adfærd er ikke tilladt.

6. Når anholdelse er foretaget, skal den anholdte snarest muligt overgives til politiet med oplysning om grundlaget for anholdelsen og tidspunktet herfor. Genstande, der er frataget den anholdte, afleveres ligeledes til politiet. Overgivelse til politiet kan ske ved at transportere den anholdte til nærmeste politistation eller ved at anmode politiet om at afhente den anholdte på tjenestestedet (gerningsstedet). I den periode, der hengår, til overgivelse til politiet har fundet sted, må der ikke gøres andre indskrænkninger i den anholdtes frihed, end anholdelsens øjemed eller hensynet til orden og sikkerhed fordrer.

7. En anholdelse skal snarest muligt indberettes til den chef, inden for hvis myndighedsområde anholdeIsen har fundet sted. Indberetning til Civilforsvarsstyrelsen skal også ske, jfr. Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 13. maj 1982 (bilag e). Alle fornødne oplysninger til bedømmelse af anholdelsens retmæssighed ( :grundlag, tidspunkt og sted for anholdelsen, om magtanvendelse til realisation af anholdelsen har fundet sted, hvori magtanvendelsen bestod og hvilke forhold, der har foranlediget magtanvendelsen, tidspunkt for overgivelse til politiet, politimyndighed, navn, stilling og adresse på vidner, kopi af anmeldelsesrapport til politiet og af indberetningen til vedkommende chef m.a.). Undladelse af at indberette en foretaget anholdelse er en tjenesteforseelse, der kan pådrage ansvar efter gældende bestemmelser.

8. En anholdelse er et alvorligt indgreb i den personlige frihed. Det bør derfor stå heIt klart, at en anhoIdeIse aldrig må foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne iøvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Er der tvivl om indgrebets nødvendighed, skal det derfor undlades.

Bilag 6.2

Bilag a

Afskrift af Indenrigsministeriets skrivelse af 1. april 1981 til Folketingets forsvarsudvalg (2.a.kt. j.nr. 1978/2200-24)

Spørgsmål 28: »Ministeren bedes nærmere redegøre for baggrunden for bemærkningerne til lovforslagets § 35. Ministeren bedes endvidere angive, hvilke konsekvenser ændring erne har i forhold til de i dag gældende regler.«

Svar: Henvisningen til retsplejelovens kap. 68 og 69 (om anholdelse og varetægtsfængsling) i civilforsvarslovens § 42 stk. 3, er ikke medtaget i lovforslagets § 35, stk. 3. Det skyldes, at disse retsmidler idag kan anvendes i såvel politi- som statsadvokatsager. Før retsplejelovændringen i 1978 kunne retsmidlerne kun benyttes i statsadvokatsager, derfor er det nødvendigt i civilforsvarslovens § 42, stk. 3, at nævne, at de også kan anvendes i sager om overtrædelse af civilforsvarsloven.

Den eneste realitetsændring i forhold til den gældende bestemmelse er, at der efter lovforslagets § 35, stk. 4, er hjemmel til, at en foresat i civilforsvaret kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling, og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

De værnepligtige i civilforsvaret vil herefter blive ligestillet med værnepligtige i forsvaret, idet der er en tilsvarende bestemmelse i § 15 i den militære retsplejelov.

Uanset at enhver efter retsplejelovens § 755 stk. 2 kan anholde en person, der træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, er det fundet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes hjemmel for, at en befalingsmand kan bringe en værnepligtig til øjeblikkelig afhøring hos politiet.

Baggrunden herfor er, at Civilforsvarskorpset har haft enkeltstående tilfælde, hvor en værnepligtig udviste grov lydighedsnægtelse og forsøgte at ødelægge en afdelings mulighed for at gennemføre uddannelse af et hold værnepligtige. Befalingsmændene måtte søge støtte hos politiet, uden at en sådan støtte kunne ydes omgående.

Efter lovforslagets § 35, stk. 1, er det fortsat således, at disciplinarmidler skal anvendes i stedet for straf med mindre omstændighederne taler derimod.

Bilag 6.2

Bilag b

Afskrift af Indenrigsministeriets skrivelse af 2. marts 1982 til Folketingets kommunaludvalg (2.a.kt. j.nr. 1982/2200-76).

Spørgsmål 23: »Hvad er begrundelsen for, at man i den nye civilforsvarslov, som trådte i kraft den 1. januar 1982, i afsnittet om straffe m.v. har overført regler fra den militære straffelov, således at enhver foresat nu skulle have beføjelse til at anholde en værnepligtig, jfr. de Cf-værnepligtiges blad »SPRØJTEN«, seneste nummer?

(Det bemærkes, at de nye regler ikke blev begrundet eller kommenteret, da forslaget blev fremsat og behandlet sidste år, men at der alene i bemærkningerne står, at det har vist sig »mindre hensigtsmæssigt« ikke at have sådanne anholdelsesbeføjelser)»?»

Spørgsmål 24: »Kan den gennemførte ændring ses som et udtryk for en mere generel retningslinie i forbindelse med begrebet »totalforsvar«?»

Spørgsmål 25: »Hvad er begrundelsen for, at man har formuleret anholdelsesbeføjelsen i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, tilsyneladende mere vidtgående end i den tilsvarende § 15 i den militære straffelov? (således opfattes forskellen af de CF-værnepligtige).«

Svar: I forbindelse med Folketingets behandling af forslag til civilforsvarslov (nu lov nr. 253 af 27. maj 1981) bad forsvarsudvalget indenrigsministeren om blandt andet at redegøre nærmere for baggrunden for bemærkningerne til lovforslagets § 35.

Der vedlægges en kopi af indenrigsministerens besvarelse på forsvarsudvalgets spørgsmål. +)

Der er ingen anden motivering for den nye bestemmelse end den, der fremgår af svaret. De betragtninger, der kommer til udtryk i de CF-værnepligtiges blad om f.eks. integration af den militære straffelov i civilforsvarsloven, er fejlagtige.

Bestemmelsen i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, svarer til § 15, 1), i den militære retsplejelov og er ikke mere vidtgående end denne bestemmelse. Tværtimod er bestemmelsen i civilforsvarsloven snævrere, da den forudsætter en klar tilsidesættelse af en tjenstlig befaling, medens reglen i den militære retspleje-

+) se bilag a.

lov også omfatter »grov respektstridig opførsel«. Hertil kommer, at civilforsvarsloven ikke indeholder en til den militære retsplejelovs § 15, 2), svarende hjemmel til at »anholde en værnepligtig, når denne træffes under udførelse af forbrydelse eller på friske spor eller mistænkes for begået forbrydelse, og det skønnes nødvendigt at sikre hans tilstedeværelse eller afsondring fra andre«. Udenfor tjenesten kan befalingsmænd i civilforsvaret kun anholde civilforsvarsværnepligtige i medfør af retsplejelovens § 755, stk. 2, på tilsvarende måde som alle andre borgere. Det betyder, at der ikke i civilforsvaret - som i forsvaret - er hjemmel til at anholde alene på grundlag af mistanke om en begået forbrydelse.

Ifølge § 16 i den militære retsplejelov skal en foretagen anholdelse straks indberettes til den pågældende rettergangchef. Der er ikke i civilforsvarsloven fastsat en tilsvarende bestemmelse, fordi der er tale om interne tjenstlige forhold, som det ikke er påkrævet at regulere ved lov. Det er imidlertid klart, at det vil blive betragtet som en tjenesteforseelse at foretage en anholdelse i civilforsvaret uden straks at indberette til højere instans. Civilforsvarsstyrelsen er anmodet om at udsende bestemmelser herom til Civilforsvarskorpset i den nærmeste fremtid.

Bilag 6.2

Bilag c

Afskrift af § 755 i den borgerlige retsplejelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 488 af 2. oktober 19789 om rettens pleje med senere ændringer.

§ 755. Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med. andre.

Stk. 2. Samme beføjelse har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.

Stk. 3. Finder opløb sted, hvorunder der øves eller trues med vold på person eller gods, eller er slagsmål, hvori flere har deltaget, resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse, og den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan udpeges, kan politiet anholde enhver, der er til stede, og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.

Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne iøvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 5. Efter politiets begæring kan beslutning om anholdelse træffes af retten.

Bilag 6.2

Bilag d

Afskrift af § 13 i den borgerlige straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 411 af 17. august 1978 om borgerlig straffelov

Kapitel I Indledning

Kapitel II Værnepligtige

1 grad K-værnepligtige

A. Fortsat lokal uddannelse

1. Tidsfrister

2. Hindringer

3. Uddannelsens indhold

4. Mønstringer og øvelser

5. Fredsmæssige katastrofer

B. Almindelige forhold under tjenesten

1. Mundering

2. Klager, samarbejde m.v.

3. Straffebestemmelser og disciplinarmidler

4. Erstatning

C. Ydelser til værnepligtige

1. Befordring

2. Forplejning

3. Indkvartering

4. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

5. Lægeerklæringer

6. Ekstraordinær indkaldelse af værnepligtige under indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab

D. Befalingsmænd

2 grad Politiets CF-ordenskorps

Kapitel III Overførte værnepligtige (KK-, KP-, og X-værnepligtige)

A. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 13

B. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 14

ad A. og B.

Regler om indkaldelse af værnepligtige til det kommunale civilforsvar i katastrofetilfælde og til øvelser

C. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 15

Kapitel IV Frivillige

A. Tilvejebringelse

B. Optagelsesprocedure

1. Grunduddannelse

2. Frivillig tjeneste/kontrakt

C. Videre uddannelse

1. Lederuddannelse

2. Instruktøruddannelse

D. Egenbeskyttelse

E. Tjenesten

F. Almindelige tjenesteforhold

G. Økonomi

1. Ved lokal civilforsvarstjeneste

a. Befordring

b. Forplejning m.v.

c. Særregel vedrørende indkaldelser under indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab

2. Ved kursusophold ved civilforsvarets centrale skoler

3. Krigssituationen

H. Særligt om civilforsvarets redningshunde

Kapitel V Instruktører m.fl.

A. Instruktører

B. Uddannelsesledere

C. Øvelsesdommere

D. Inspektionshavende

E. Foredragsholdere

F. Filmoperatører

G. Befordring

H. Undervisning

Kapitel VI Offentligt ansatte

Kapitel VII Statens afholdelse af civilforsvarsudgifter

A. Generelle bestemmelser

B. Enhedstimebeløb

Kapitel VIII Sikkerhedsbestemmelser

A. Arbejdsmiljøloven

B. Regler om sikkerhed under uddannelse og øvelser i civilforsvaret

a. Generelt

b. Særlige regler

1. Persontransport på lastbiler

2. Regler om tilsyn og vedligeholdelse af øvelsesanlæg

3. Forbud mod anvendelse af asbesttæpper

4. Anvendelse af brandmandsbælter

Kap. I

JUNI 88

I. Indledning

Disse bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar er en samling af de pr. 1.januar 1987 gældende regler på området. Bestemmelserne udsendes som cirkulære med hjemmel i lov nr. 253 af 27. maj 1981, civilforsvarslov, Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august 1982 om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter, Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret samt nr. 510 af 31. juli l986 om ændring af sidstnævnte og har som sådan bindende virkning for de personeladministrerende myndigheder. Bilagene, der indgår som et led i bestemmelsessamlingen, har samme bindende virkning.

Bestemmelserne udgør sammen med »Bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar«, Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt og grundbogen »Tjenestevejledning for K-værnepligtige i det kommunale civilforsvar« (tidligere § 31-værnepligtige) de regler, der pr. 1. januar l987 er gældende på dette område, og de tilsigter at være udtømmende. Det tilføjes, at der findes et tilsvarende bestemmelsessæt for den kasernemæssige grunduddannelse af de K-værnepligtige.

I retningslinierne findes en tekstdel (hvide blade) indeholdende generelle retningslinier samt en bilagsdel (gule blade), indeholdende mere detaljerede regler og vejledninger.

I tekstdelen er nu som noget nyt indføjet et kapitel VIII, sikkerhedsbestemmelser.

I bilagmaterialet indgår bl.a. en oversigt over de til enhver tid af staten fastsatte instruktørhonorarer og øvrige satser for diverse ydelser til værnepligtige og frivillige. Efter indførelse pr. 1. januar 1985 af elevtimebetaling for uddannelse i det kommunale civilforsvar er satserne med enkelte nærmere angivne undtagelser vejledende minimumssatser for det kommunale civilforsvar, idet de danner grundlag for fastsættelse af elevtimesatsen. For personel i politiets CF-ordenskorps er satser og honorarer bindende.

Som bilag 21 er endvidere medtaget en fortegnelse over de cirkulærskrivelser og retningslinier, der blev ophævet i forbindelse med udsendelsen af bestemmelsessættet med Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 26. januar 1984.

Samlingen vil løbende blive ajourført ved udsendelse af rettelsesblade.

Af bilag 21, som løbende ajourføres, fremgår det, hvilke tidligere administrative forskrifter m.v., der ophæves.

II Værnepligtige

1 grad K-værnepligtige

Disse værnepligtige, der indkaldes og fordeles til det kommunale civilforsvar i kommuner med udvidet hjælpetjeneste, har først gennemgået en kasernemæssig grunduddannelse af indtil 33 dages varighed.

De væsentligste bestemmelser om denne personelkategori findes i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni l986 og nr. 510 af 31. juli 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret (herefter kaldet personelbekendtgørelsen), der er optaget som bilag 1. og 1.2.

A. Fortsat lokal uddannelse

1. Tidsfrister

Efter bestemmelsen i § 8 i personelbekendtgørelsen skal de værnepligtige efter hjemsendelsen fra den første samlede uddannelse gennemgå en efterfølgende tjeneste af ialt indtil 100 timers varighed. Herudover kan de indkaldes til mønstringer og øvelse af indtil 24 timers varighed (se pkt. 4 - side 9).

I stk. 2 bestemmes det, at denne tjeneste skal foregå om aftenen eller på lørdage og søndage, med mindre kommunalbestyrelsen træffer anden aftale med de værnepligtige.

Efter § 10 fastsætter Civilforsvarsstyrelsen bestemmelser om de værnepligtiges uddannelse og om tjenestens tilrettelæggelse.

De værnepligtige skal som hidtil indkaldes snarest muligt til lokal uddannelse efter hjemsendelsen fra den kasernemæssige grunduddannelse.

Kap. II

FEB 87

side 2

Uddannelsen på 100 timer bør afvikles over en periode på højst 2 år med ikke over 50 timer om året. Uddannelsen skal være afsluttet inden 3 1/2 år efter hjemsendelsen fra kaserneuddannelsen. Den værnepligtige kan ikke indkaldes til afvikling af resterende uddannelse efter dette tidspunkt, med mindre der foreligger en af nedennævnte grunde til forlængelse af fristen.

En indkaldelsesordre til den lokale uddannelse skal mindst udsendes 1 måned før det fastsatte mødetidspunkt og helst 2 måneder før.

Hvis der meddeles udsættelse med indkaldelsen, vil varigheden af den meddelte udsættelse skulle lægges til 3 1/2-års fristen, og dette gælder uanset, hvornår i det lokale uddannelsesforløb en sådan udsættelse måtte være meddelt.

Hvis den værnepligtige forsømmer den fortsatte uddannelse på grund af sygdom, skal han indkaldes til eftertjeneste af samme varighed som fraværet. Dette skal dog ikke ske ved kortvarige forsømmelser. Eftertjeneste, pålagt på grund af sygdom, skal så vidt muligt være afviklet inden for den almindelige 3 1/2-års frist, eller senest 1 år efter fristens udløb. Sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest.

Fravær fra tjenesten på grund af meddelt tjenestefrihed medfører ingen eftertjeneste. Der bør derfor udvises stor tilbageholdenhed med tildeling af sådanne friheder.

Hvis den værnepligtige ulovligt udebliver fra den fortsatte uddannelse, eller udebliver på grund af strafafsoning, skal han pålægges eftertjeneste af samme varighed som udeblivelsen. For afviklingen af sådan eftertjeneste er der ingen særlige frister bortset fra den almindelige 50-års regel, se § 10 i civilforsvarsloven. Den fortsatte uddannelse kan videre ophøre på grund af straf, idet værnepligtige, der 2 gange er dømt eller har vedtaget bøder for at nægte at gøre civilfor-

Kap. II

FEB 87

side 3

svarstjeneste, jf. civilforsvarsloven § 35, stk. 1, nr. 1 (lov nr. 253 af 27. maj 1981),ikke kan indkaldes påny. Den pågældende forbliver i nummer som værnepligtig ved stamafdelingen indtil udløbet af det kalenderår, i hvilket han fylder 50 år, men indkaldes kun ved mobilisering.

Endelig kan ifølge værnepligtslovens § 4 den, der for forsætlig lovovertrædelse er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 5 måneder eller forvaring efter straffelovens § 70, udelukkes fra værnepligtstjeneste på visse nærmere angivne betingelser. Afgørelse herom træffes af sessionen og meddeles stamafdelingen af Civilforsvarsstyrelsen. Iøvrigt henvises til reglerne i personaleadministrationsbestemmelserne om ophør af fortsat uddannelse på grund af straf og udelukkelse fra værnepligt af samme grund.

Visse K-værnepligtige, f.eks. fiskere, langturschauffører, musikere m.fl., har på grund af deres arbejde vanskeligt ved at gennemføre den fortsatte lokale uddannelse, således som den tidsmæssigt tilrettelægges. For denne gruppe er der åbnet mulighed for i stedet at gennemgå uddannelsen på dagkurser af 2 x 1 uges varighed. Sådanne centrale kurser afholdes i Aalborg og Århus. Der henvises i øvrigt til bilag 2.

2. Hindringer

Når en værnepligtig indkaldes til tjeneste, kan der som ovenfor nævnt undertiden opstå visse hindringer for uddannelsens gennemførelse. Her tænkes specielt på

a. udsættelse,

b. tjenestefrihed/orlov,

c. sygdom,

d. ulovlig udeblivelse,

e. strafafsoning,

f. ny sessionsbehandling,

g. flytning og rejser,

h. CA-tjeneste.

Kap. II

FEB 87

side 4

Ad a. Udsættelse

De gældende regler om udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste findes i værnepligtslovens §§ 27 - 30 og i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 563 af 15. december l980 om udsættelse med session og indkaldelse og om fritagelse for værnepligtstjeneste. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a., at Civilforsvarsstyrelsen kan bemyndige lokale civilforsvarsmyndigheder til at give udsættelse med indkaldelse.

Efter fast praksis administreres disse regler således, at de lokale civilforsvarsmyndigheder - uden hensyn til aldersgrænser o.lign. - selv tager stilling til udsættelsesansøgninger i forbindelse med indkaldelse til den fortsatte lokale uddannelse samt øvelser og mønstringer. Udsættelse kan gives for 1 år ad gangen, og de lokale myndigheders afgørelse kan indbringes for Civilforsvarsstyrelsen.

Når der gives udsættelse, skal de værnepligtige, som ovenfor nævnt, gøre eftertjeneste af samme omfang, og her gælder ingen aldersgrænser (bortset fra den generelle 50-års grænse) for afviklingen af denne tjeneste.

Ved behandlingen af udsættelsesandragender bør der lægges vægt på, om udsættelsen af hensyn til de værnepligtiges uddannelse eller af andre grunde, herunder deres egen eller deres pårørendes velfærd, er af væsentlig betydning for dem. Der kan ikke gives udsættelse af hensyn til andre end den værnepligtige selv eller hans nærmeste pårørende. Specielt bemærkes, at arbejdsgiverhensyn ikke kan begrunde udsættelse.

Udsættelse bør normalt kun meddeles, hvis udsættelsesgrunden er opstået efter den værnepligtiges sessionsbehandling. Begrundelsen herfor er, at alle parter er bedst tjent med, at sessionsbedømmelsen er så aktuel en bedømmelse som muligt.

Kap. II

FEB 87

side 5

Den udsættelsesgrund, som den værnepligtige påberåber sig, skal i videst muligt omfang være dokumenteret.

Den værnepligtige kan som hovedregel kun få udsættelse med henblik på gennemførelse af een uddannelse, og denne skal være erhvervskompetencegivende. Udsættelse kan dog kun gives i det omfang, tjenesten er direkte til hinder for deltagelse i undervisning el. lign. Dette vil dog sjældent være tilfældet, på grund af den lokale uddannelses tidsmæssige placering i den sædvanlige fritid.

Udsættelsesansøgninger, begrundet med ansættelse eller tilbud om ansættelse, bør normalt ikke imødekommes.

Økonomiske forhold kan normalt ikke begrunde udsættelse, med mindre indkaldelse på det pågældende tidspunkt indebærer fare for en varig forringelse af den værnepligtiges økonomi, eller muligheden for en ekstraordinær stor indtægt fortabes.

Personlige forhold (ægteskab, papirløst samliv, børn, boligforhold, alvorlig sygdom, dødsfald m.v.) vil kunne begrunde udsættelse, hvis f. eks. lægelige eller velfærdstruende forhold taler for det.

Ved alle ansøgninger om udsættelse med indkaldelse til den efterfølgende lokale uddannelse må der tages hensyn til, at der er tale om en spredt, kortvarig tjeneste, som principielt ligger i fritiden. Der må derfor generelt vises ret stor tilbageholdenhed med hensyn til godkendelse af udsættelsesansøgninger.

Udsættelse bør i det hele taget kun gives af en af ovennævnte årsager, hvis der skønnes at foreligge velfærdstruende forhold for den værnepligtige.

Kap. II

AUG 87

side 6

Ad b. Tjenestefrihed/orlov kan gives i følgende tilfælde

Familieorlov

1 grad Ved højtideligholdelse af nærmeste pårørendes dåb, konfirmation, bryllup o. lign., runde fødselsdage - dog tidligst ved den pårørendes 50-årsdag.

Ved nærmeste pårørende forstås børn, søskende, forældre, bedsteforældre, oldeforældre, hustrus og dermed ligestillets forældre og søskende samt personer, som er eller har været i forældres sted.

Orloven, der meddeles ved forevisning af fornøden dokumentation, skal have en sådan varighed, at de pågældende får mulighed for at deltage i den evt. kirkelige eller borgerlige handling samt den normale festligholdelse af dagen.

2 grad Ved eget barns fødsel. Dokumentation skal forevises, normalt efter frihedens ophør.

3 grad Ved alvorlig tilskadekomst eller akut alvorlig sygdom blandt nærmeste pårørende.

Herved forstås hustru og dermed ligestillet, børn, søskende, forældre, hustrus og dermed ligestillets forældre og personer, som er eller har været i forældres sted samt forlovede.

Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør.

4 grad Dødsfald blandt nærmeste pårørende.

Herved forstås hustru og dermed ligestillet, børn, søskende, forældre og personer, som har været i forældres sted samt forlovede.

Kap. II

FEB 87

side 7

Orloven kan kun gives i perioden fra underretning om dødsfaldet er modtaget og indtil dagen efter begravelsen. Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør.

5 grad Ved deltagelse i bedsteforældres, oldeforældres samt hustrus og dermed ligestillets forældres og søskendes begravelse. Se endvidere oven for under pkt. 4 grad. Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør.

Velfærdsorlov vil efter civilforsvarsmyndighedens skøn kunne gives i andre tilfælde, dog kun i begrænset omfang.

Opmærksomheden henledes på, at stamafdelingerne skal administrere disse regler efter eget skøn, men der bør vises stor tilbageholdenhed, især med tildeling af velfærdsorlov.

Specielt for så vidt angår medlemmer af mosaisk trossamfund og adventistsamfundet bemærkes, at disse kan få tilladelse til at helligholde lørdagen. Tilsvarende kan værnepligtige, der tilhører mosaisk trossamfund, få tjenestefrihed på de jødiske helligdage, der svarer til folkekirkens helligdage i forbindelse med jul, påske og pinse. Sådan frihed (lørdage og helligdage) skal dog kompenseres i form af anden tjeneste af tilsvarende længde på andre tidspunkter. I disse tilfæle forlænges 3 1/2-års fristen for uddannelsens afvikling til en 5-års frist.

Ad c. Sygdom

Længevarende sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest. I gentagelsestilfælde (ved mistanke om, at sygdommen ikke er reel), bør der også indhentes lægeerklæring.

Kap. II

FEB 87

side 8

Ad d. Ulovlig udeblivelse

Hvis de værnepligtige ulovligt udebliver fra tjenesten, kan de rammes af bestemmelserne i civilforsvarslovens §§ 35 f.f. om straf og disciplinarmidler. Se nærmere herom nedenfor under afsnit B.3.

Ad e. Strafafsoning

En værnepligtig, som udebliver fra uddannelsen på grund af strafafsoning, kan i visse tilfælde udelukkes fra værnepligten, jf. det, der er anført foran under pkt. A.l.

Ad f. Ny sessionsbehandling

Hvis tjenestestedet ikke finder den værnepligtige egnet til værnepligtstjeneste, foranlediges den pågældende underkastet ny sessionsbehandling. Reglerne herom findes i personeladministrationsbestemmelserne.

De tjenstgørende værnepligtige har under den fortsatte lokale uddannelse adgang til at møde for sessionen efter de almindeligt herom gældende regler, se § 6 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar l986 om sessionernes virksomhed, bilag 3. Den værnepligtige kan ikke indkaldes til fortsat lokal uddannelse, før sessionens afgørelse foreligger.

Ad g. Flytning og rejser

Den værnepligtige skal under den fortsatte uddannelse meddele flytning til stamafdelingen. Dog kan der ikke rejses straffesag eller i øvrigt anvendes disciplinarmidler over for værnepligtige for udeblivelse i tilfælde, hvor indkaldelsesordre ikke er kommet den værnepligtige i hænde på grund af flytning, når denne på behørig måde er anmeldt til folkeregistret.

Kap. II

FEB 87

side 9

Enhver værnepligtig skal anmelde såvel afrejse som tilbagekomst til stamafdelingen, hvis han for et tidsrum af 6 måneder eller derover rejser ud af landet eller tager hyre på fremmed skib, eller hvis en rejse eller hyre uventet forlænges ud over disse 6 måneder.

Ad h. CA-tjeneste

Under den fortsatte lokale uddannelse kan den værnepligtige begære sig overført til civilt arbejde. Dette medfører, at den værnepligtige ikke kan indkaldes, medens ansøgningen er under behandling. Der henvises i øvrigt til personeladministrationsbestemmelserne herom.

3. Uddannelsens indhold

De værnepligtige kan uddannes inden for indsatstjenestegrenene (brand, redning og rydning) eller støttetjenestegrenene (forplejnings-, indkvarterings-, signal- og AC-tjeneste).

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for uddannelsens gennemførelse, som sker inden for rammerne af de af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede uddannelsesplaner. Uddannelsen kan evt. gennemføres i samarbejde mellem flere kommuner og henlægges til et uddannelsescenter i en af de samarbejdende kommuner (»moderbyen«).

Udgifterne til uddannelsen afholdes af staten. Pengene udbetales til kommunerne efter de særligt herom fastsatte regler.

4. Mønstringer og øvelser

Efter § 8, stk. 1, i personelbekendtgørelsen kan de værnepligtige ud over den efterfølgende lokale uddannelse indkaldes til mønstringer og øvelser af hver indtil 24 timers va-

Kap. II

FEB 87

side 10

righed. Dette kan ske indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år, på hvilket tidspunkt rådighedspligten for de pågældende ophører, jf. herved § 10 i civilforsvarsloven.(For tiden indkaldes til 1 øvelse af 12-18 timers varighed).

Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for denne del af uddannelsen, der ligeledes gennemføres inden for rammerne af de af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede planer. For tiden indkaldes til en øvelse ca. 2 - 3 år efter den fortsatte lokale uddannelses afslutning.

Indkaldelsesordre til sådanne mønstringer og øvelser skal udsendes mindst 2 måneder før det fastsatte mødetidspunkt.

5. Fredsmæssige katastrofer

Efter personelbekendtgørelsens § 9, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen indkalde en værnepligtig til tjeneste ud over den i § 8 nævnte, når det er nødvendigt af hensyn til det kommunale civilforsvars indsats i katastrofetilfælde. Sådan indkaldelse kan kun finde sted, indtil den værnepligtige har afsluttet den efterfølgende 100 timers tjeneste.

Ifølge sagens natur kan der ikke her stilles særlige krav til indkaldelsesordren, hverken til tidspunktet for dennes udsendelse eller for dens form.

Efter dette tidspunkt kan de værnepligtige kun deltage i det fredsmæssige katastrofeberedskab i kommunen som frivillige og efter de for frivillige gældende regler.

Efter § 9, stk. 2 i personelbekendtgørelsen kan Civilforsvarsstyrelsen dog bemyndige kommunalbestyrelsen til at indkalde de K-værnepligtige, der har afsluttet den lokale uddannelse, herunder tidligere § 31-værnepligtige og -gruppeførere, når dette sker med henblik på indsats i katastrofetilfælde, som der er etableret et særligt beredskab for, og som

Kap. II

FEB 87

side 11

kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Som eksempel herpå kan nævnes stormflodsberedskabet i det sydjyske område. Se iøvrigt nedenfor kap. III ad A og B: Regler om indkaldelse af værnepligtige i katastrofetilfælde og til øvelser.

B. Almindelige forhold under tjenesten

1. Mundering

Efter den kasernemæssige grunduddannelse hjemsendes de K-værnepligtige til den fortsatte lokale uddannelse med standardudrustning. Den, der for tiden udleveres, betegnes M/80 og består af

1 par uniformsbenklæder M/71

1 uniformsjakke M/71

1 hætte M/71

1 skråhue M/71

1 par seler

1 skjorte M/71

1 trøje m/lynlås

1 par lange grå underbukser

1 par halvlange støvler

1 hjelm M/52 med inderhjelm

1 gasmaske, komplet (engelsk model)

1 køjesæk

1 halsklud

1 rundstrikket halstørklæde (fra 1. april 1987).

Om standardudrustningen iøvrigt - herunder inddragelse af denne - henvises til personeladministrationsbestemmelserne.

2. Klager, samarbejde m.v.

For så vidt angår reglerne om klager, talsmænd og lydighed m.v. er de K-værnepligtige underkastet de samme regler, som

Kap. II

FEB 87

side 12

gælder under den kasernemæssige uddannelse med de ændringer, som følger af forholdets natur, den korte og »spredte« tjenestetid.

Der er som bilag 4 optaget de gældende samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset.

Bilag 4, afsnit C. vedrører den lokale uddannelse, og her er givet udførlige regler for talsmandsordningen. Specielt skal det bemærkes, at der på grund af de dermed forbundne praktiske vanskeligheder ikke er etableret en landstalsmandsordning og heller ikke en talsmandsuddannelse for de K-værnepligtige.

Klager over tjenstlige forhold kan altid fremsættes og skal i første række rettes til den lokale civilforsvarsmyndighed. Dennes afgørelse kan indbringes for Civilforsvarsstyrelsen, hvis afgørelse igen kan indbringes for Indenrigsministeriet. Endelig vil der være mulighed for at klage til folketingets ombudsmand, der dog først kan tage stilling til en sag, når den har været behandlet af den ansvarlige minister (ministerium).

Efter civilforsvarslovens § 35 er lydighedsnægtelse strafbar, og dette gælder også under den fortsatte lokale uddannelse. Lydighedspligten gælder dog kun lovlige tjenstlige ordrer. Der henvises iøvrigt til den nærmere redegørelse for anvendelse af disciplinarmidler og straf nedenfor.

3. Straffebestemmelser og disciplinarmidler

De grundlæggende bestemmelser om straf, herunder disciplinarmidler findes i civilforsvarslovens §§ 35-41.

I indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 20. september 1976 om anvendelse af disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret, der er optaget som bilag 5, findes

Kap. II

AUG 87

side 13

der en bestemmelse i § 8, der siger, at reglerne i bekendtgørelsen med fornødne lempelser også finder anvendelse på værnepligtige, der forretter tjeneste i civilforsvaret uden for CF-korpset.

Efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 20. september 1976 om myndighed til at anvende disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret ligger myndigheden til at anvende disciplinarmidler over for værnepligtige uden for CF-korpset hos chefen for vedkommende CF-region, vedkommende civilforsvarschef/civilforsvarsleder eller politimesteren.

Det pålagte disciplinarmiddel kan af den værnepligtige forlanges forelagt et disciplinarnævn til afgørelse. De nærmere bestemmelser herom findes i civilforsvarsloven §§ 37-41 og i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976 om disciplinarnævn og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret, se bilag 7. Der henvises endvidere til den af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede vejledning for anvendelse af disciplinarmidler på de til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige m.fl.

I §§ 35 - 36 i civilforsvarsloven er fastsat regler om straf. Såfremt en sag ikke menes at kunne afgøres med pålæg af et disciplinarmiddel, påhviler det den lokale civilforsvarsmyndighed at indgive politianmeldelse med henblik på strafforfølgelse af den værnepligtige. Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i § 36, stk. 2, hvorefter en værnepligtig, der 2 gange er dømt eller har vedtaget bøde for at nægte at gøre civilforsvarstjeneste (§ 35, stk. 1, nr. 1) ikke kan indkaldes påny, jf. også ovenfor under II A, 2, e og reglerne herom i personeladministrationsbestemmelserne. Se endvidere vejledende bestemmelser for behandlingen af visse sager i bilag 8.

Om anholdelse som tvangsmiddel henvises endelig til bilag 6.

Kap. II

FEB 87

side 14

4. Erstatning

I forbindelse med aftjening af værnepligten kan der opstå 2 former for erstatningsretlige spørgsmål

a. Erstatning til den værnepligtige (eller dennes nærmeste),

b. Erstatning fra den værnepligtige.

Ad a. For at erstatning til den værnepligtige eller dennes efterladte kan komme på tale, må den ulykke eller sygdom, der har ramt ham selv, eller den skade, hans private ejendele har lidt, med rimelig sandsynlighed kunne henføres til tjenesten og dennes udførelse. Personskade under færdsel til og fra tjenesten kan ikke dækkes.

Om de nærmere betingelser for ydelse af erstatning til skadelidte værnepligtige henvises til lov nr. 80 af 8. marts 1978, der tillige med kommentarer til loven er optaget som bilag 9. Opmærksomheden henledes endvidere på de gældende regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel, anmeldelse af arbejdsulykker (bilag 9) og anmeldelse af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl. (bilag 10).

I almindelighed erstatter civilforsvaret ikke de personlige ejendele, der beskadiges eller går tabt under aftjening af værnepligten. Dette vil kun ske, hvis civilforsvaret efter dansk rets almindelige erstatningsregler ifalder erstatningsansvar (bliver erstatningspligtig).

I et vist omfang kan private motorkøretøjer, tilhørende værnepligtige eller frivillige, anvendes under øvelser. Dette kan dog kun ske, hvis ejeren er indforstået med det, og køretøjet er kaskoforsikret. For sådan brug ydes befordringsgodtgørelse, jf. bilag 11.

Kap. II

FEB 87

side 15

Civilforsvaret erstatter normalt det tab, der påføres den pågældende ved skade på køretøjet sket i forbindelse med øvelser, hvis dette efter sædvanlige regler skulle være båret af den pågældende selv eller hans forsikringsselskab. Erstatningsspørgsmålet kan eventuelt løses, uden at forsikringsselskabet inddrages i sagen i tilfælde, hvor der kan blive tale om bonustab el.lign. for ejeren af motorkøretøjet.

Ad b. Hvis en værnepligtig under aftjening af værnepligten er skyld i personskade eller forretter skade på ting, der tilhører civilforsvaret eller andre, kan han blive erstatningspligtig efter dansk rets almindelige erstatningsregler og lov nr. 228 af 23. maj 1984 om erstatningsansvar. Det samme gælder, hvis den pågældende er skyld i, at ting, der tilhører civilforsvaret, bortkommer.

Ifølge § 19 i lov om erstatningsansvar skal en skade, der er dækket af en tingsforsikring, som udgangspunkt ikke erstattes, medmindre skaden skyldes en forsætlig eller uagtsom handling. Staten og kommunerne, der ofte er selvforsikrere, anses efter lovens § 20 stillet som om forsikring er tegnet. Det er civilforsvaret, der skal bevise, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Hvis en bortkommet ting senere kommer til veje igen, skal denne straks afleveres på tjenestestedet. Den værnepligtige har ikke fået ejendomsret til tingen ved at betale den pålagte erstatning. Alt efter tingens tilstand ved afleveringen, vil den værnepligtige dog få den udredte erstatning helt eller delvist tilbagebetalt.

C. Ydelser til værnepligtige

I indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret og nr. 510 af 31. juli 1986 om ændring af denne er der bl.a. fastsat regler om ydelser til disse se bilag 1.1. og 1.2. Reglerne om de værnepligtige findes i §§ 16-19.

Kap. II

FEB 87

side 16

Bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar - Se "redaktionelle noter"

Indholdsfortegnelse