Cirkulære om ny bopælsvejledning for folkeregistrene
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ny bopælsvejledning for folkeregistrene
Indenrigsministeriet udsender i maj måned 1988 en nyrevideret »Vejledning vedrørende registrering af bopæl i folkeregistrene og CPR, april 1988« til samtlige folkeregistre og andre offentlige myndigheder.
Den reviderede vejledning, der afløser den tilsvarende vejledning fra juli 1983, er primært ajourført i overensstemmelse med de i mellemtiden fastsatte bestemmelser og tilpasset den løbende udvikling i registreringspraksis.
Som en realitetsændring skal nævnes ændringen af bestemmelserne i vejledningens afsnit X, Tilflytning til udlandet, hvorefter der ikke længere skelnes mellem enlige og gifte/samlevende personers bopælsregistrering ved ophold i udlandet, ligesom tidsrummet - i hvilket en person kan opholde sig i udlandet og fortsat være registreret med bopæl her i landet - er begrænset fra tidligere 24 til nu 6 måneder.
Indenrigsministeriet skal anmode ministerier og styrelser om fortsat - i forbindelse med forelæggelse af lovforslag og andre bestemmelser for Justitsministeriets Lovafdeling - at præcisere, hvorfor anvendte bopælsbegreber eventuelt afviger fra vejledningens indhold.
Eksemplarer af vejledningen kan rekvireres i Indenrigsministeriet, Afdelingen for Personregistrering, på telefon 01 43 82 22.
Samtidig hermed ophæves Indenrigsministeriets cirkulære nr. 113 af 16. august 1983.
Indenrigsministeriet, den 27. maj 1988
P.M.V.
E.B.
HENRIK NIELSEN
Ingen