Legislator Case Law & Legislation
C19880700560 DK

VEJLEDNING om forståelsen af bekendtgørelse om nedgarn

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1988 7005 Historic

VEJLEDNING om forståelsen af bekendtgørelse om nedgarn

1) Denne vejledning vedrører Fiskeriministeriets bekendtgørelse om nedgarn.

2) Ved »nedgarn« forstås

Garnredskaber, der sættes og fastholdes ved bunden ved hjælp af ankre (sættegarn). Nedgarn eller sættegarn hører til de nettyper, der kaldes hildingsnet, hvor fisken fanges ved at sidde fast i nettets masker. Maskevidden er bestemmende for de fangne fisks størrelse. Nedgarn anbringes forankret på havbunden, idet de langs underliget er forsynet med vægte og langs overliget med flydemidler. Nedgarnet kan være anbragt på bunden eller overfladen.

3) Anvendelsesområde

Bekendtgørelsen gælder overalt på dansk søterritorium, og grænsen mod land afgrænses, medmindre andet er anført, af lavvandslinien.

Lavvandslinien på moler, høfder og andre bygværker udgør således også grænsen mod land.

4) Definition af »lavvandslinien«

Ved lavvandslinen forstås i denne bekendtgørelse den daglige vandstandslinie på lavvandstidspunktet. Lavvandstidspunktet for havne med tidevandsforskel kan beregnes eller læses i mange dagblade.

Som oftest vil lavvandsliniens beliggenhed kunne konstateres i strandkanten, og er i de indre danske farvande ofte identisk med den normale vandstandslinie.

Under atypiske meteorologiske forhold kan der forekomme afvigelser i den konstaterbare lavvandslinie. Forhold som vindstyrke, vindretning, lufttryk m.m. vil på mange kyster være af afgørende betydning for vandstanden. Ved kontrol af 100 m-grænsen vil der blive taget hensyn hertil.

Fiskeriministeriet, den 28. juni 1988

Jørn Laustrup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →