Legislator Case Law & Legislation
C19880696409 DK

Cirkulære om aftale vedr. ændring af laboratoriefunktionæroverenskomsten (HK/DL-F) (* 1) (Til samtlige ministerier m.v.)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 6964 Historic

Cirkulære om aftale vedr. ændring af laboratoriefunktionæroverenskomsten (HK/DL-F) (* 1) (Til samtlige ministerier m.v.)

Ved protokollat af 11.november 1988 er der mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen, indgået aftale om anvendelse af reguleringsprocentpuljen (0.08 puljen).

Aftalen, der har virkning fra 1.april 1988, indebærer bl.a., at der i laboratoriefunktionæroverenskomsten med HK af 18.juni 1987 foretages følgende

a) i § 3, stk. 1.

Lønskalaen for laboratorieteknikere bortfalder, og de pågældende overføres til overassistentskalaen, som ændres til overassistent/laboratorietekniker.

Indplacering sker til samme løntrin som hidtil, og næste alderstillæg opnås på samme tid som hidtil. Ansatte på skalatrin 24 med mindre end 2 års anciennitet indplaceres på skalatrin 25 og opnår skalatrin 26 på det tidspunkt, da de har været lønnet efter skalatrin 24 og 25 i sammenlagt 2 år. Ansatte på skalatrin 24 med 2 års anciennitet og mere indplaceres på skalatrin 26.

Nyansatte laboratorieteknikere aflønnes med indplacering på trin 1.

b) i § 11, stk. 1, tilføjes følgende

»Fra 1.april 1988 ansættes arbejdshygiejnikere med løn svarende til kontorfuldmægtig efter de under § 3, stk. 1, anførte regler i kontorfunktionæroverenskomsten af 6.april 1987.«

Stk. 2 udgår fra 1.april 1988.

Overgangsregel

Nuværende ansatte indplaceres på samme løntrin som hidtil og opnår alderstillæg som hidtil.

Nyansatte indplaceres på skalatrin 27 (1. anciennitetsår).

c) Laboratorieteknikere og arbejdshygiejnikere, som oppebærer kvalifikationstillæg, indplaceres i øvrigt som anført i § 15, stk. 4.

Bortfaldne kvalifikationstillæg er ikke omfattet af bestemmelsen om genanvendelse i § 15, stk. 3.

Finansministeriet

Administrations- og Personaledepartementet

Den 16. december 1988

P.M.V.

E.B.

H.E. Kristensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →