Aftale mellem Finansministeriet og Maskinmestrenes Forening om etablering af og betaling for rådighedsvagt ved Forskningscenter Risø's Portvagtledelse, brandslukningsledelse og Teknisk Rådighedstjeneste (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Aftale mellem Finansministeriet og Maskinmestrenes Forening om etablering af og betaling for rådighedsvagt ved Forskningscenter Risø's Portvagtledelse, brandslukningsledelse og Teknisk Rådighedstjeneste (* 1)
1. Maskinmestre, ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Maskinmestrenes Forening, kan som tjenestepligt pålægges at deltage i den ved Forskningscenter Risø's portvagtledelse, brandslukningsledelse og teknisk rådighedstjeneste etablerede rådighedsvagt efter retningslinier, der fastsættes af Risø's ledelse.
2. Rådighedsvagten, der dækker samtlige timer uden for normal arbejdstid, indebærer, at medarbejderen har pligt til at møde på opkald således
1) Brandslukningsledelse: inden for 5 minutter.
2) Portvagtledelse: inden for 15 minutter.
3) Teknisk rådighedstjeneste: inden for 30 minutter.
3. Aftalen følger i øvrigt den mellem Finansministeriet og Dansk Metalarbejderforbund mfl. indgåede aftale af 18.januar 1988 om etablering og betaling af rådighedstjeneste i hjemmet samt tilkald uden forbindelse med den normale arbejdstid i Københavnsområdet og provinsen.
4. Aftalen har virkning fra 1.april 1988 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31.marts - dog tidligst 31.marts 1989.
København, den 21.oktober 1988
Maskinmestrenes Forening
Leif Dolleris
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Oluf Emborg