Protokollat til aftale af 31. marts 1987 mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund om aflønning mv. af kursusvejledere ved de selvejende samt statens specialarbejderskoler
Statutory Text (2 Articles)
Protokollat til aftale af 31. marts 1987 mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund om aflønning mv. af kursusvejledere ved de selvejende samt statens specialarbejderskoler
1. Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund er enige om, at den i § 8 i overenskomst af 7. juni 1988 mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende inspektørers og afdelingslederes ansættelse ved de selvejende samt statens specialarbejderskoler nævnte rådighedsforpligtelse for kursusvejledere normalt ikke bør overstige 120 timer årligt.
2. For eventuelt merarbejde mv. herudover kan der efter forudgående godkendelse af Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne ydes de ansatte en godtgørelse efter nedenstående regler
a. Godtgørelse kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.
b. Godtgørelse kan kun ydes, såfremt merarbejdet er af midlertidig karakter og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger, og såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger den ovenfor i pkt. 1 nævnte rådighedsforpligtelse.
c. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering.
3. Protokollatet træder i kraft den 1. januar 1988.
København, den 29.7.1988
Dansk Funktionærforbund
Tommy Hansen
/ Frode Sylvest
Finansministeriet
P. M. V.
E. B.
Hans C. Jensen