CIRKULÆRE om overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Fysioterapeuter vedrørende ansættelsesforholdene for fysioterapeuter i staten (* 1)

§ 1. Overenskomstens område Afsnit I. Månedslønnede fysioterapeuter § 2. Stillingernes art § 3. Løn § 4. Lønanciennitet § 5. Pension § 6. Lønudbetaling § 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling § 8. Tjenestedragt § 9. Bolig § 10. Arbejdstid § 11. Rådighedstjeneste (vagt) § 12. Undervisning § 13. Ferie § 14. Ansættelsesbrev § 15. Sygdom § 16. Fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption § 17. Værnepligt § 18. Efterløn § 19. Tjenestefrihed § 20. Opsigelse Afsnit II. Timelønnede fysioterapeuter § 21. Løn § 22. Lønanciennitet § 23. Arbejdstid m.v. § 24. Tjenestedragt § 25. Opsigelse, sygdom, frihed m.v. Afsnit III. Fælles bestemmelser § 26. Rejsegodtgørelse til vikarer § 27. Overgangsbestemmelser § 28. Ikrafttræden § 29. Opsigelse af overenskomsten Protokollater Nr. 1 eget befordringsmiddel Nr. 2 transport under rådighedstjeneste Nr. 3 tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag Nr. 4 særlig regulering

§ 1 Overenskomstens område.

Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som fysioterapeuter ved institutioner.

Stk. 2. Overenskomsten gælder ved sygehuse og institutioner

1) for (amts)kommunalt ansatte i

a) Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde.

b) Foreningen af Kommuner i Københavns Amts forhandlingsområde

c) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde

d) Københavns kommune og

e) Frederiksberg Kommune samt

2) for medarbejdere i statens tjeneste.

Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke medarbejdere, der er ansat i Grønland.

Afsnit I.

Månedslønnede fysioterapeuter.

§ 2. Stillingernes art.

Fysioterapeuter ansættes som

1) Fysioterapeuter, der udfører arbejde som sådan.

2) Afdelingsfysioterapeuter, hvorved forstås fysioterapeuter, der foruden selv at udføre arbejde som sådan i samarbejde med og under en overfysioterapeuts ansvar tilrettelægger arbejdet for andre fysioterapeuter og/eller andet personale, som beskæftiges ved behandling.

3) Overfysioterapeuter, hvorved forstås fysioterapeuter, der har til opgave at forestå den administrative ledelse af en fysioterapiafdeling samt er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet for andre fysioterapeuter og/eller andet personale, som beskæftiges ved behandling.

4) Instruktionsfysioterapeuter, hvorved forstås fysioterapeuter, der foruden selv at udføre arbejde som sådan, forestår praktikuddannelse af fysioterapeutstuderende.

5) Fysioterapeuter ved hjælpemiddelcentraler.

6) Sagsbehandlerfysioterapeuter, hvorved forstås fysioterapeuter, der foruden selv at udføre arbejde som sådan, har selvstændigt ansvar for administration og behandling af sager vedrørende boligtilpasning og hjælpemidler i primærkommuner samt i Københavns og Frederiksberg kommuner, for så vidt angår de primærkommunale funktioner.

Bilag

Aftale om hviletid og fridøgn

På grundlag af forhandlinger med Danske Fysioterapeuter er indgået vedhæftede overenskomst pr. 1. april 1987 om løn- og arbejdsforhold for fysioterapeuter.

Følgende cirkulærer udgår: LP.nr. 94/82, 100/83, 67/85 og 163/86.

Realitetsændringer i forhold til 1983-overenskomsten er markeret med fuldt optrukken streg i margenen og redaktionelle ændringer er markeret med stiplet streg i margenen.

Med virkning fra cirkulærets udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/beregning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. 029/85).

I tilfælde af udstationering til Færøerne eller Grønland anvendes de i overenskomsten gældende bestemmelser.

Det er aftalt, at aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet i indeværende overenskomstperiode finder tilsvarende anvendelse på fysioterapeuter ansat ved statens institutioner i henhold til nærværende overenskomst.

Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende

ad § 2. Stillingens art.

Stillinger som afdelingsfysioterapeut vil kun kunne oprettes som led i et fagligt hierarki, og stillinger som overfysioterapeut er det muligt at oprette, når den administrative ledelse af en fysioterapiafdeling er forbundet med ledelse af personale, der beskæftiges ved behandling, også når dette personale ikke har uddannelse som fysioterapeut.

ad § 3. Løn.

ad stk. 1.

I forbindelse med fastsættelsen af klassificeringen for stillinger som overfysioterapeut medregnes også stillinger for hjælpepersonale (f.eks. sygehusportører og sygehjælpere), der er fast tilknyttet afdelingen, og som beskæftiges ved behandlingen af patienter.

ad § 4. Lønanciennitet.

ad stk. 2.

Kun månedslønnet beskæftigelse (også deltidsbeskæftigelse) er anciennitetsgivende, medens timelønnet beskæftigelse ikke giver anciennitet, jf. § 22. Det er aftalt, at der i de enkelte tilfælde kan ydes anciennitet for virksomhed og klinikejer analogt med bestemmelsen i nr. 3. Med virkning fra 1. april 1981 kan der efter samme regler ydes anciennitet til fysioterapeuter, som under eget

ydernummer har udført fysioterapeutisk behandling. Det forudsættes, at spørgsmålet forelægges for Finansministeriet i hvert enkelt tilfælde.

ad § 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling.

Ved beregning af vederlag for midlertidig tjeneste i højere stilling indgår den ansattes nettoløn i beregningen.

ad § 8. Tjenestedragt.

Det bemærkes, at det i tilfælde, hvor den kontante erstatning ydes med 840 kr. årlig, fordi der ydes fri vask af uniformen, påhviler den ansatte selv at sørge for tjenestedragtens øvrige vedligeholdelse.

ad § 9. Bolig.

ad stk. 1.

Bestemmelsen pålægger alene de ansatte, der ønsker at fraflytte en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, en pligt til at opsige boligforholdet med 3 måneders varsel, men man vil finde det naturligt, at også institutioner, der ønsker boligforholdet opsagt, giver et tilsvarende varsel, dog mindst svarende til det varsel, den pågældende kan opsiges med.

ad stk. 3.

Betalingen for varme forudsættes fastsat efter måler. Hvor måler ikke findes eller kan opsættes, beregnes betalingen efter bestemmelsen i Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, afsnit B.

ad stk. 6.

Betalingen for enkeltværelser omfatter lys, varme samt vask, for privat tøjs vedkommende dog alene tøj, der kan koges.

ad § 10. Arbejdstid og § 11. Rådighedstjeneste (vagt).

Tilrettelæggelsen af arbejdstidsforholdene for de ansatte skal ske under iagttagelse af reglerne i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø §§ 50-58, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, den med personaleorganisationen i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 indgåede aftale af 19. maj 1981 (vedhæftet som bilag) om supplerende bestemmelser til nævnte lov og bekendtgørelse, og endelig ved en kombination af de i nærværende overenskomsts § 10 om arbejdstid og § 11 om rådighedstjeneste fastsatte bestemmelser.

Lovens bestemmelser om en samlet hviletid på 11 timer inden for arbejdsdøgnet og om et ugentligt fridøgn inden for hver periode pa 7 dage, som selvsagt i videst muligt omfang skal tilstræbes overholdt, er på en række punkter modereret gennem bekendtgørelsen og den med personaleorganisationen indgåede arbejdsmiljøaftale

A. Normaltjeneste.

1. Hviletid.

Hviletid i tilslutning til normaltjeneste vil lokalt kunne aftales nedsat til 8 timer, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 6.

2. Fridøgn.

Det ugentlige fridøgn vil lokalt kunne aftales omlagt dog således, at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 7.

B. Rådighedstjeneste.

1. Hviletid.

a. Den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden. Dette gælder såvel for rådighedstjeneste I, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, som for rådighedstjeneste II, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 1.

b. Hviletiden under rådighedstjenesten (begge typer) kan nedsættes eller udskydes, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3, sammenholdt med arbejdsmiljøaftalens pkt. 2.

c. Hviletiden under mindre belastende rådighedstjenester (såvel type I som II) kan yderligere nedsættes, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.

d. Den opstillede sondring imellem rådighedstjenester af mere eller mindre belastende karakter indebærer pligt for institutionerne til kvartalsvis opgørelse af opkald under rådighedstjeneste med henblik på afgørelse af rådighedstjenestens karakter, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.

e. I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter kan der ikke for de ansatte planlægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 4.

2. Fridøgn.

Det ugentlige fridøgn vil kunne omlægges dog således, at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. bekendtgørelsens § 6.

ad § 10. Arbejdstid

ad stk. 1, nr. 1.

Det henstilles, at det i forbindelse med fastsættelsen af arbejdstidens fordeling tilstræbes, at den daglige arbejdstid så vidt muligt kun andrager 8 timer.

En i arbejdstidsskemaet tilrettelagt spisepause holdes uden for den normale arbejdstid. Hvor det måtte vise sig udelukket for en institution at tilrettelægge spisepause i arbejdstidsskemaet, vil dog som arbejdstid kunne regnes spisepause, som ikke på forhånd er tilrettelagt, men som holdes, når arbejdet tillader det, og som har en varighed af under 1/2 time, i hvilken den ansatte i øvrigt i givet fald må være villig til at lade sig tilkalde.

Ovenstående skal forstås således, at spisepauser, som ikke er tilrettelagt, i arbejdstidsskemaet, skal indregnes i den normale arbejdstid, således at alene tilrettelagte spisepauser kan betragtes som faldende uden for arbejdstiden. For at en spisepause kan anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet, må den være af en varighed af mindst 1/2 time, og spisepausens begyndelse må være fastsat til et bestemt tidspunkt hver dag. Dette tidspunkt behøver ikke være det samme alle ugens dage. En spisepause kan ikke anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet blot ved at henvise den ansatte til at spise i et eller andet tidsrum i kantinens åbningstid.

ad stk. 1, nr. 2.

Der ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers tjeneste i aften og nattjeneste.

Den indtjente frihed skal være endelig afviklet i løbet af det pågældende ferieår. Såfremt friheden ikke er afviklet inden for ferieåret, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed betaling efter satserne for overarbejde.

Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm i aften- og nattjeneste er 36,075 time. Herved undgår institutionerne at føre regnskab med den særlige frihed.

For timelønnet personale gælder bestemmelsen vedrørende aften- og nattjeneste ikke, idet der i timelønnen for aften- og nattjeneste er ydet kompensation herfor, jf. § 21.

ad stk. 1, nr. 3.

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for tjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom blandt personalet). Før der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste, forudsættes det, at nødvendige omlægninger af tjenesten og fridøgn - herunder orientering om frihed for udført særlig tjeneste drøftes med de ansatte, hvis tjeneste må omlægges.

Må planlagt afspadseringsfrihed suspenderes mindre end 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, skal der ske en nedskrivning af de konti, der vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, som om friheden er afviklet. Den i stedet for pålagte tjeneste honoreres i henhold til bestemmelserne vedrørende enten overarbejde, jf. stk. 2, eller opkald uden at være pålagt radighedstjeneste, jf. stk. 6. Betaling for omlagte timer, jf. stk. 1 nr. 4) vil ikke kunne finde sted i denne forbindelse.

ad stk. 2.

Efter aftale med personaleorganisationerne skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang skal undgås. Hvis overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed, idet kun helt tvingende tjenesteforhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.

Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time. Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Ekstra rådighedstjeneste - bortset fra opkald - indgår i opgørelsen af overarbejde med de i § 11, stk. 3 og 4 angivne værdier.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes det således beregnede overarbejde i løbet af 1 måned, hvorefter der tillægges 50 pct., og oprunding til hele timer foretages.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd på de pågældende skalatrin.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Overarbejdsbetaling kan ydes i forbindelse med tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 6, tillæg for tjeneste på lørdage og mandage og søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejde er beordret.

Ydelse af tillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time, er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.

ad stk. 3

Der er mellem parterne enighed om, at der for en deltidsansat foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Afvikling af deltidsansattes merarbejde i frihed skal ske inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken merarbejdet er præsteret. Der er mellem parterne enighed om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Ydelse af tillæg for uvarslet merarbejde ud over 1 time, er betinget af, at merarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.

ad stk. 4, nr. 2.

Pålagt ekstra tjeneste, som udføres i direkte forlængelse af sidste normaltjeneste forud for en frihedsperiode, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2, afvikles dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, jf. stk. 2. For ugentlige fridøgn skal forholdene omkring frihedsperiodens minimumsudstrækning under alle omstændigheder iagttages, jf. stk. 4, nr. 1, litra a/b.

ad stk. 6.

Bestemmelserne i 2. afsnit finder kun anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte ikke er varslet inden for tjenestetiden på sidste tjenestedag forud for frihedsperioden. Såfremt en ansat inden for tjenestetidens ophør får pålæg om at møde til tjeneste i frihedsperioden, følges bestemmelserne for tjeneste i mistede fridøgn, jf. stk. 4.

ad stk. 7.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

ad stk. 8.

Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 4, jf. stk. 8 nr. 1, kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde, samt for tjeneste på lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage). Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, herunder også for de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.

Tillægsbetaling, som under særlige betingelser udløses for timer på lørdage før kl. 14 og på mandage mellem kl. 4 og 6, jf. stk. 8 nr. 2 og 3, kan ikke komme til udbetaling i forbindelse med rådighedstjeneste, herunder under effektivt arbejde. Endvidere vil rådighedstjeneste på lørdage efter kl. 14 ikke kunne danne grundlag for udbetaling af tillægsbetaling for normaltjeneste forud for kl. 14.

ad stk. 9.

Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6 kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde. Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, der falder inden for nævnte tidsrum, herunder de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.

ad stk. 11.

Betegnelsen »fysioterapeut, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol« tager specielt sigte i § 3, stk. 3, nr. 1, omhandlede »enefysioterapeuter« og de i § 2, nr. 6, omhandlede sagsbehandlerfysioterapeuter.

Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 3.

ad § 11. Rådighedstjeneste (vagt).

ad stk. 1.

Med mindre der er tale om en døgnvagt, forudsættes det, at der forud

for en rådighedstjeneste har været afviklet normaltjeneste, der udgør mellem 7 og 8 1/2 time.

I forbindelse med vagt fra hjemmet vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse. Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxi e.l.). Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.

Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav

Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon, vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.

I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personalegrupper, som pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution.

ad stk. 2.

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

ad stk. 3 og 4.

Rådighedstjeneste indregnes i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer) med de angivne værdier. For personale, der er pålagt rådighedstjeneste, vil arbejdstidstilrettelæggelsen således ske ved en kombination af arbejdstidsbestemmelserne i § 10, stk. 1, om normaltjeneste og nærværende bestemmelse.

Tildeling af ekstra rådighedstjeneste omregnes til normaltimer og honoreres som overarbejde under iagttagelse af bestemmelserne i § 10, stk. 4.

ad stk. 6.

Længden af et opkald beregnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet.

Opkald honoreres som overarbejde. Afvikles opkald med frihed, reduceres den indtjente frihed med 1/3 time (rådighedstjeneste I) og 3/4 time (rådighedstjeneste II) pr. opkaldstime. Afvikles opkald med betaling, reduceres denne med 1/3 (rådighedstjeneste I) og 3/4 (rådighedstjeneste II) af den for pågældende gældende timeløn (beregnet som anført i § 21, stk. 1 og 2, for beregning af timeløn i dagtjeneste) pr. opkaldstime.

For opkaldstimer ydes søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jf. § 10, stk. 7, tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 04, jf. § 10, stk. 8 nr. 1, samt betaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6, jf. § 10, stk. 9, såfremt opkaldene finder sted i de herfor relevante tidsrum.

ad stk. 7.

Længden af opkald under døgnvagt beregnes som under ad stk. 6, 1. afsnit anført.

Døgnvagt indebærer pligt til udførelse af indtil 8 timers opkald uden særskilt vederlæggelse.

Opkald ud over 8 timer honoreres som overarbejde. (Der foretages ingen reduktion som under ad stk. 6 anført).

For opkaldstimer under døgnvagt, herunder for de første 8 timers opkald, ydes godtgørelse for tjeneste på søndage/søgnehelligdage og på lørdage/mandage samt for tjeneste mellem kl. 17 og 6 som anført under ad stk. 6.

I forbindelse med en døgnvagt i søndags/søgnehelligdagsdøgnet ydes dog under alle omstændigheder søndagsgodtgørelse for 8 timer.

ad stk. 8.

Det skal tilstræbes ikke at pålægge de ansatte dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjeneste.

I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter (se arbejdsmiljøaftalens pkt. 4) må dagtjeneste eller døgnvagt ikke planlægges.

Såfremt en rådighedstjeneste af mindre belastende karakter i enkeltstående situationer bliver så opkaldsbelastet, et den anførte hviletid ikke har kunnet overholdes, skal den ansatte ikke tiltræde den efterfølgende dagtjeneste eller døgnvagt, før der er forløbet 8 timer efter afslutningen af sidste opkald.

Hviletidstimer af denne art, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet, betales af den ansatte ved reduktion i arbejdstidsopgørelsen eller ved en nedskrivning af de konti, som vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, med det antal timer, hvori den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet. For døgnvagter omregnes rådighedstimerne til normaltimer efter bestemmelser i stk. 3.

ad § 13. Ferie.

ad stk. 1.

Ferie kan kun afvikles i hele arbejdsfri dage. Beregnes optjent ferie til brøkdel af en dag, skal en halv dag eller mere regnes som en fuld feriedag, medens mindre brøkdele af en dag ikke medregnes.

Brøkdele af feriedage vil ikke kunne sammenlægges med værdien af normaltjeneste/frihed for udført særlig tjeneste.

ad § 14. Ansættelsesbrev.

Bestemmelsen om ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested betyder, at tjenestestedet skal svare til det i stillingsopslaget angivne. Det henstilles, at oplysninger om specielt aftalte arbejdstidsforhold (f.eks. fast aften- og nattjeneste) optages i ansættelsesbrevet, samt at der for deltidsbeskæftiget personale optages oplysninger om den aftalte faste arbejdstid.

ad § 15. Sygdom.

Sygdomsforfald skal anmeldes til tjenestestedet uden ugrundet ophold. Det påhviler herefter den ansatte at sørge for, at tjenestestedet inden arbejdstidens begyndelse på den første sygedag eller snarest muligt derefter modtager meddelelse om sygdomsforfaldet.

Det påhviler den ansatte at præstere dokumentation for sygdomsforfald. Som en forsøgsordning vil dokumentation i lighed med de ordninger, der er aftalt for tjenestemænd og for personale ansat inden for det private arbejdsmarked, som hovedregel bestå i en af den ansatte underskrevet erklæring indeholdende oplysninger om, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om sygdommen forventes at blive af kortere eller længere varighed.

Opmærksomheden henledes på, at der ved dokumentation af sygdom og sygelistens førelse ikke kan kræves oplysning om sygdommens art.

Lægeattest - i form af den sædvanlige afkrydsningsformular - bør normalt kun forlanges anvendt til dokumentation, såfremt den ansattes forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor. For fraværelser under 4 dage kræves i så fald som hidtil en skriftlig anmodning til lægen om udstedelse af lægeattest. Denne attest betales af den ansatte.

Der er endvidere adgang til at forlange en attest fra den ansattes læge eller specialist om sygdommens forventede varighed. Denne udtalelse kan forlanges efter 14 dages sygdom og betales af tjenestestedet.

De for tjenestemænd anvendte blanketter til brug ved afgivelse af erklæring om sygdomsforfald og ved fremskaffelse af lægeattest om sygdommens forventede varighed anvendes også for overenskomstansatte.

Såfremt tjenestesforholdet er ophørt, som følge af at pågældende har haft mere end 120 sygedage inden for 12 på hinanden følgende måneder, henstilles det, at genansættelse finder sted, når den pågældende på ny bliver tjenstdygtig.

En ansats anmodning om tjenestefrihed til pasning af sygt mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Ordningen er etableret således, at der på barnets 1. sygedag i fornødent omfang kan gives delvis eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning. Sygelister suppleres med oplysninger om fravær på grund af børns sygdom. Det bemærkes, at en ansats adgang til at benytte ordningen kan inddrages ved misbrug.

ad § 16. Fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption

ad stk. 2.

Opmærksomheden henledes på, at ansatte, der i henhold til stk. 2. har tjenestefrihed uden løn efter udløbet af 14-ugers-perioden optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.

ad § 19. Tjenestefrihed.

Ansatte har endvidere ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Fysioterapeutstuderende, der har afsluttet uddannelsens 4. semester, og som i perioder, hvor skolerne har lukket på grund af ferie, ansættes i vikariat i fysioterapeutstilling, aflønnes med timeløn, beregnet på grundlag af den for tjenestemænd på skalatrin 8 gældende årsløn (pr. 1. september 1988 - 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924).

Det er aftalt, at de tillidsmandsregler, der er vedtaget den 11. december 1972 mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og en række organisationer for personale beskæftiget i amtskommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark, i indeværende overenskomstperiode finder tilsvarende anvendelse på fysioterapeuter ansat ved statens institutioner i henhold til nærværende overenskomst.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Lasse Møhl

Amtsrådsforeningen i Danmark

Kommunernes Landsforening

Foreningen af kommuner i

Københavns Amt

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansnministeriet

Danske Fysioterapeuter

OVERENSKOMST

vedrørende

løn- og arbejdsforhold

for

fysioterapeuter.

§ 3. Løn.

Stk. 1. Fysioterapeuter aflønnes efter følgende lønrammer

Fysioterapeuter: Skalatrinene 17,19,21,23,24 (fra 1. april 1988 skalatrinene 17,19,21,23,25)

Afdelingsfysioterapeuter: Skalatrinene 23-27

Overfysioterapeuter: Med indtil 2 underordnede: Skalatrinene 22,24,26,28 over 2 indtil 4 underordnede: Skalatrinene 25-29 over 4 indtil 9 underordnede: Skalatrinene 25,27,29,31 over 9 indtil 19 underordnede: Skalatrinene 26,28,30,32 over 19 indtil 39 underordnede: Skalatrinene 27,29,31,33,34 over 39 underordnede: Skalatrinene 29,31,33,35,36

Ved underordnede forstås det normerede antal personale (fuldtidsbeskæftigede), som direkte er underlagt overfysioterapeuten, og som beskæftiges ved behandlingen af patienter på den fysiurgiske afdeling.

Instruktionsfysioterapeuter: Skalatrinene 25,27,29,31

Fysioterapeuter ved

hjælpemiddelcentraler: Skalatrinene 24-28

Sagsbehandlerfysioterapeuter

I primærkommuner

med under 12.500

indbyggere: Skalatrinene 17,19,21,23,24 (fra 1. april 1988 skalatrinene 17,19,21,23,25)

I primærkommuner

med 12.500 indbyggere og derover: Skalatrinene 23-27.

Lønnen beregnes som 100/95 af de i de i stk. 2 nævnte aftaler indeholdte pensionsgivende lønbestanddele af lønnen på de enkelte skalatrin, hvortil lægges de ikke-pensionsgivende lønbestanddele.

Oprykning til nyt løntrin sker efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

Stk. 2. Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler om tjenestemandslønninger m.v., jf. dog § 29, stk. 2.

Stk. 3

1) De i § 2, nr. 1, omhandlede fysioterapeuter, der er beskæftiget inden for et område, hvor de er eneansvarlige og ikke står under ledelse af en anden fysioterapeut, ydes et særligt tillæg på 7.065 kr. årligt (niveau 1/4 1983).

2) De i § 2, nr. 6, omhandlede fysioterapeuter, som aflønnes efter skalatrinene 17,19,21,23,24 (fra 1. april 1988 skalatrinene 17,19,21,23,25), ydes et særligt tillæg på 7.065 kr. årligt (niveau 1/4 1983).

3) Overfysioterapeuter ved afdelinger, hvortil der er knyttet instruktionsfysioterapeuter til at forestå praktikuddannelsen af fysioterapeutstuderende ydes et særligt tillæg på 4.575 kr. årligt (niveau 1/4 1983).

Stk. 4. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

§ 3, stk. 3, særlige tillæg på henholdsvis 7.065 kr.

og 4.575 kr. samt

§ 4. Lønanciennitet.

Stk. 1. Aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet gælder for fysioterapeuter, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For fysioterapeuter aflønnet efter lønrammen bestående af skalatrinene 17,19,21,23,24 (fra 1. april 1988 skalatrinene 17,19,21,23,25) medregnes som lønanciennitet

1) Tidligere beskæftigelse som månedslønnet fysioterapeut ved

a) Offentlige institutioner.

b) Klinikker, der drives af Foreningen for spastisk lammede børn, Landsforeningen til Bekæmpelse af dissemineret Sclerose i Danmark og Landsforeningen mod børnelammelse (Polio).

c) Privatklinikker, der ledes af fysiurgisk speciallæge, forudsat at fysioterapeuten har fast beskæftigelse på klinikken.

d) Skodsborg badesanatorium.

e) Sygekassernes fysiurgiske klinikker.

f) Bedriftssundhedstjenesten, hvor denne er opbygget i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. juni 1978 om bedriftssundhedstjeneste.

2) Aftjening af værnepligt, som finder sted, efter at fysioterapeutuddannelsen er afsluttet. (Bestemmelsen gælder kun værnepligtsaftjening efter 1. april 1975).

3) Perioder, der vedrører

a) tidligere beskæftigelse ved andre institutioner end de, der er omtalt under nr. 1, eller

b) videreuddannelse inden for faget, såfremt overenskomstens parter i hvert enkelt tilfælde er enige.

Stk. 3. For fysioterapeuter, der har været beskæftiget forud for 1. april 1984 foretages følgende ændringer i den lønanciennitet, der er beregnet i henhold til stk. 2

1) For beskæftigelse forud for 1. juli 1969 finder indplacering sted i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollat I til 1969-overenskomsten.

2) Beskæftigelse forud for 1. oktober 1974

a) Med under 2 års lønanciennitet pr. 1. oktober 1974 beregnes lønancienniteten fra 1. oktober 1974.

b) Med 2 års lønanciennitet og derover pr. 1. oktober 1974 modregnes i lønancienniteten pr. 1. oktober 1974 2 år.

3) Beskæftigelse forud for 1. april 1984

a) Med under 1 års lønanciennitet pr. 1. april 1984 beregnes lønancienniteten fra 1. april 1984.

b) Med 1 års lønanciennitet og derover pr. 1. april 1984 modregnes i lønancienniteten pr. 1. april 1984 1 år.

Stk. 4. Fastsættelse af lønanciennitet ved ansættelse i stillinger med højere aflønning end den i stk. 2 omtalte lønramme finder sted efter de for tjenestemænd gældende bestemmelser.

Stk. 5. Ved en fysioterapeuts fratræden er institutionen pligtig at udstede anciennitetskort. Dette kort er fysioterapeuten pligtig at forevise ved tiltrædelse af et nyt ansættelsesforhold.

§ 5. Pension.

Stk. 1. Som bidrag til den ansattes pensionsordning betaler vedkommende institution 10 pct. af de i § 3 nævnte lønninger, bortset fra de ikke-pensionsgivende lønbestanddele. Endvidere tilbageholder institutionen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme lønningsdele. Pensionsbidragene indbetales af institutionen til pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, og pension ydes i henhold til kassens vedtægter.

Stk. 2. Der tilkommer ud over de i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke de ansatte nogen i deres ansættelse begrundet ret til pension eller understøttelse fra arbejdsgiveren.

Stk. 3. For ansatte, der ved ansættelsen er fyldt 60 år, og som jf. § 3, stk. 2, i pensionskassevedtægten ikke ønsker optagelse i pensionskassen, ydes der ikke tilskud til og foretages der ikke fradrag i lønnen som i stk. 1 anført.

§ 6. Lønudbetaling.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetalingen af lønnen indbetaler vedkommende institution såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til pensionskassen.

§ 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling.

Under midlertidig tjeneste i højere stilling finder de for tjenestemænd herom gældende regler anvendelse. Betalingen beregnes på grundlag af lønningerne efter § 3, jf. § 5, stk. 1, 2. punktum.

§ 8. Tjenestedragt.

Der ydes de ansatte fri tjenestedragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de ansatte at benytte eget tøj, ydes en kontant erstatning herfor på 1.764 kr. årlig eller, hvis der ydes fri vask, 840 kr. årlig.

§ 9. Bolig.

Stk. 1. De ansatte har ikke ret til bolig ved institutionens foranstaltning og har ej heller - bortset fra de i stk. 9 nævnte tilfælde - pligt til at bebo en bolig, som institutionen måtte stille til rådighed. Ansatte har ej heller ret til kosten på institutionen eller pligt til at deltage i kostforplejningen. En ansat, der har taget bopæl i en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, kan dog kun fraflytte denne bolig efter opsigelse af boligforholdet med 3 måneders varsel (medmindre pågældende opsiger sin stilling).

Stk. 2. Såfremt der ydes bolig, er betalingen og vilkårene herfor følgende

+++OPSTILBEG+++

For lejligheder beliggende i: 1 værelse 1 1/2 værelse pr. måned pr. måned Stedtillægsområde VI 791,44 kr. 1.055,25 kr. Stedtillægsområde V 738,68 kr. 989,30 kr. Stedtillægsområde IV 685,93 kr. 923,35 kr. Stedtillægsområde III 639,76 kr. 857,40 kr. Stedtillægsområde II 593,59 kr. 791,44 kr. Stedtillægsområde I 483,76 kr. 650,58 kr. +++OPSTILSLUT+++

Huslejen kan dog ikke overstige den leje, som institutionen betaler for den pågældende lejlighed.

Stk. 3. Medarbejdere med selvstændig lejlighed skal selv betale for varme, teknisk strøm, lys og gas samt skal selv sørge for rengøring, vask, møblering og sengelinned.

Stk. 4. Såfremt en ansat selv ønsker at bebo en lejlighed med to eller flere værelser, der har et bruttoareal på over 55 m2, betaler pågældende - foruden lejen for 1 1/2 værelses lejlighed efter stk. 2 - en tillægsleje, der beregnes efter pågældende ejendoms m2-pris for hver m2, som lejligheden indeholder over 55 m2.

Stk. 5. Såfremt det er institutionen, der ønsker, at en ansat skal bebo en lejlighed af den i stk. 4 nævnte art, skal pågældende dog kun betale en tillægsleje til prisen for 1 1/2 værelses lejlighed beregnet pr. m2, dog højst indtil 70 m2.

+++OPSTILBEG+++

For lejligheder beliggende i: Stedtillægsområde VI 10,06 kr. pr. måned Stedtillægsområde V 9,43 kr. pr. måned Stedtillægsområde IV 8,78 kr. pr. måned Stedtillægsområde III 8,15 kr. pr. måned Stedtillægsområde II 7,55 kr. pr. måned Stedtillægsområde I 6,18 kr. pr. måned. +++OPSTILSLUT+++

Stk. 6. Såfremt en ansat bebor en lejlighed eller et eller flere værelser uden selvstændigt køkken og toilet med bad, betales herfor i overensstemmelse med statens regler om betaling for værelser med lys og varme samt vask.

Stk. 7. De i stk. 2 og 5 anførte huslejebeløb reguleres hver 1. april, således at beløbene forhøjes eller nedsættes med den i »Statistiske efterretninger« offentliggjorte procentvise ændring for det sidste år for hovedgruppen »bolig« i reguleringspristallet (januar 1980 = 100).

Stk. 8. For lejligheder, der efter 1. oktober 1970 første gang udlejes af institutionen, fastsættes huslejen efter forhandling mellem overenskomstens parter.

Stk. 9. Såfremt det pålægges medarbejderen at bebo en tjenestebolig (hvorved forstås en selvstændig lejlighed), sker fradraget i overensstemmelse med statens regler for tjenesteboliger. Pligt til at bebo en tjenestebolig kan kun pålægges i tilfælde, hvor overenskomstens parter er enige om, at dette er nødvendigt.

Stk. 10. Såfremt det pålægges en medarbejder at gøre midlertidig tjeneste ved en anden institution end den institution, hvor pågældende er ansat - hvorved det forudsættes, at medarbejderen har udgifter ved opretholdelse af sin faste bolig stilles der gratis logi til rådighed på det midlertidige tjenestested.

§ 10. Arbejdstid.

Stk. 1

1) Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer), hvori indgår rådighedstjeneste med de i § 11, stk. 3 og 4, angivne værdier.

Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af institutionen under hensyn til dennes arbejdsgang. Normaltjeneste kan tilrettelægges og afvikles ud fra, at den daglige normaltjeneste udgør mellem 7 og 8 1/2 time. Normaltjenesten kan udgøre mindre end 7 timer på dage i tilslutning til afvikling af frihedsperioder, der omfattes af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2. Disse tjenester anvendes fortrinsvis til afvikling af frihed for udført særlig tjeneste, jf. nr. 3, 2. sætning.

Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/Danske Fysioterapeuter kan det aftales, at den daglige normaltjeneste udvides med indtil 1 time og/eller nedsættes med indtil 2 timer.

Normaltjeneste ud over den fastsatte daglige eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

2) For hver fulde 40 timers tjeneste, der er udført i aften- og nattjeneste, ydes der 3 timers frihed.

Ved aften- og nattjeneste forstås tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17. Bestemmelsen gælder for samtlige dage (hverdage, søn- og helligdage), men ikke for overarbejde, rådighedstjeneste og døgnvagter.

Den indtjente frihed afvikles ved tildeling af hele arbejdsfri dage, d.v.s. dage, på hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført tjeneste.

Ved tildeling af arbejdsfri dage nedsættes den indtjente frihed med det antal timer, i hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført arbejde de pågældende dage.

3) Tjenesteliste bekendtgøres, således at de ansatte (bortset fra afløsningspersonale) til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgns placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage, opkald under rådighedstjeneste m.v. gives senest 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, jf. dog § 11, stk. 8, 3. afsnit.

4) Såfremt der for personale, der ikke er ansat som afløsningspersonale, må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der en godtgørelse for de omlagte timer på 13,90 kr. (fra 1. april 1988 16,50 kr.) pr. time.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

Stk. 2. Overarbejde søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/ Danske Fysioterapeuter kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført. Når en ansat tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 3. Deltidsbeskæftigede, som ud over den med pågældende aftalte faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med tilsvarende frihed. Såfremt friheden ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken arbejdet er præsteret, betales dette med normal timeløn uden tillæg. Mellem en institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan der i de tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Deltidsansatte omfattes ikke af bestemmelsen om den daglige tjenestes mindsteværdi, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 2, 2. punktum. Tjeneste, der falder uden for institutionens daglige arbejdstidsnorm, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 4, betragtes som overarbejde.

Når en deltidsbeskæftiget tilsiges til at udføre merarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til merarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 4. Der ydes et ugentligt fridøgn, i hvilket medarbejderen ikke kan pålægges rådighedstjeneste, jf. § 11.

1) Tilrettelæggelsen af tjenesten finder sted ud fra, at frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn opfylder følgende

a) Frihedsperioden skal have en udstrækning af 64 timer, dog at den kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 55 til 64 timer.

b) Har frihedsperioden ikke en længde som anført under litra a, tildeles der i stedet for 2 frihedsperioder. Disse skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 35 (32) til 40 timer.

c) Sammenlægges flere frihedsperioder af den under litra a angivne længde, skal den første have en længde som anført under litra a, medens de øvrige hver skal have en længde af mindst 48 timer.

d) Sammenlægges en frihedsperiode af den under litra a angivne længde med en af de under litra b omtalte perioder, skal den første have en længde som anført under litra a og den anden en længde af mindst 24 timer.

e) Sammenlægges flere af de frihedsperioder, som omtales under litra b, skal de 2 første perioder tilsammen have en længde som anført under litra a, medens de øvrige skal have en længde af mindst 24 timer.

2) Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn eller en anden frihedsperiode på 24 timer eller mere, der er tilrettelagt for en fuldtidsansat, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste.

3) Mellem en institution og personalegruppens tillidsrepræsentant kan det aftales, at bestemmelserne om tilrettelæggelse af det ugentlige fridøgn, jf. nr. 1, fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

Stk. 5. Personalet er berettiget til frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdage) eller til erstatning herfor i form af anden frihed.

1) Anden frihed gives i følgende situationer

a) Normaltjeneste eller døgnvagt (rådighedstjeneste) på søgnehelligdagen.

b) Det ugentlige fridøgn eller andre frihedsperioder, jf. stk. 4, nr. 2, falder på en søgnehelligdag. Dette gælder dog ikke i følgende situationer

1) Søgnehelligdagen har sammenfald med en ugedag, hvorpå den ansatte altid har fri.

2) Deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

2) Friheden skal have en længde som fastsat under stk. 4, nr. 1, litra b eller e. Er anden frihed ikke afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen er beliggende, betales der efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Danske Fysioterapeuter kan der i tilfælde, hvor anden frihed ikke kan afvikles, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Stk. 6. Til ansatte, der uden at være pålagt rådighedstjeneste, jf. § 11, opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

Såfremt opkald finder sted i en periode, der er omfattet af stk. 4, afvikles opkaldet efter disse bestemmelser. Flere opkald inden for 6 timer efter første opkald honoreres ikke yderligere. Såfremt næste opkald finder sted mere end 6 timer efter første opkald, ydes betaling i henhold til bestemmelserne i første afsnit.

Stk. 7. For tjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage, ydes der 1/2 times frihed for hver times tjeneste. Såfremt der ikke er ydet erstatningsfrihed inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken søndags/søgnehelligdagstjenesten er præsteret, ydes der en godtgørelse svarende til 50 pct. af timelønnen i dagtjeneste beregnet som anført i § 21, stk. 1. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Danske Fysioterapeuter kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte godtgørelse ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder på nævnte dage.

Til ansatte (bortset fra personale ansat til søndagstjeneste), som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre tjeneste på flere end 6 søndage, betales der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig godtgørelse svarende til halvdelen af den normale godtgørelse, jf. afsnit 1.

Stk. 8

1) For tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 4 ydes en tillægsbetaling på 17,81 kr. (fra 1. april 1988 18,58 kr.) pr. time.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

2) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for hele tjenesten.

3) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for den del af tjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 6.

Stk. 9. Ansatte, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17 og 6, får herfor en tillægsbetaling på 12,26 kr. (fra 1. april 1988 12,68 kr.) pr. time. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 124 (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 11 øre. Regulering sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

Til personale, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og 6 yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. afsnit 1. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende ansættes til at udføre aften- og/eller nattjeneste.

Stk. 10. Parterne er enige om, at tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere - undgås. Hvor dette ikke er muligt, betales der for delt tjeneste 23,90 kr. (fra 1. april 1988 24,82 kr.) pr. dag.

Stk. 11. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for overfysioterapeuter eller for fysioterapeuter, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol.

§ 10, stk. 1, Arbejdstid,(*)

§ 10, stk. 2, Overarbejde,

§ 10, stk. 7, Søndagstjeneste m.v.,

§ 10, stk. 8, Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage og mandage

§ 10, stk. 9, Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6,

§ 10, stk. 10, Delt tjeneste, samt

§ 11. Rådighedstjeneste (vagt).

Stk. 1. Personalet kan pålægges rådighedstjeneste af følgende arter

I) Rådighedstjeneste fra hjemmet.

II) Rådighedstjeneste fra vagtværelse.

Medarbejderen har pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.

Stk. 2. Personalet kan endvidere pålægges rådighedstjeneste af de i stk. 1 nævnte arter i et fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er fuldt dagarbejde.

Stk. 3. Rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 4) indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, med følgende værdier

Vagt I: 1/3 time.

Vagt II: 3/4 time.

Stk. 4. Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, med følgende værdier

Vagt I: 14 timer.

Vagt II: 20 timer.

Stk. 5. Såfremt der for ansatte, der ikke er ansat som afløsningspersonale, må ændres i tjenesternes placering i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der pr. rådighedstime, herunder timer med effektivt arbejde, en godtgørelse svarende til halvdelen af den i § 10, stk. 1, nr. 4, omhandlede godtgørelse.

Stk. 6. For den tid, beregnet fra tilkaldelsen, i hvilken der under rådighedstjenesten (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 7) udføres effektivt arbejde, ydes der frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling, jf. § 10, stk. 2, 1. afsnit, reduceret med de i stk. 3 nævnte værdier. Endvidere finder bestemmelserne i § 10, stk. 7-9, anvendelse.

Hvert opkald tæller som mindst 1 times arbejde. Opkald honoreres pr. påbegyndt time, i hvilken effektivt arbejde udføres. Der kan for flere opkald inden for samme time kun ydes frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling for een time.

Stk. 7. For døgnvagter, jf. stk. 2, gælder følgende regler

1) For de første 8 timers effektivt arbejde ydes ingen særskilt frihed eller betaling.

2) For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes der frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling, jf. § 10, stk. 2, 1. afsnit.

3) Bestemmelserne i § 10, stk. 7-9, finder anvendelse ved opkald af den under såvel nr. 1 som nr. 2 nævnte art.

4) Det effektive arbejde under døgnvagter opgøres som anført i stk. 6, 2. afsnit.

Stk. 8. Ved udarbejdelsen af den i § 10, stk. 1, nr. 3, nævnte tjenesteliste skal det tilstræbes, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.

Såfremt de ansatte alligevel pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjenestes ophør, og de pågældende ikke under rådighedstjenesten har haft en hviletid, der har udgjort mindst halvdelen af rådighedstimerne (for døgnvagter dog 11 timer), hvoraf mindst 4 timer skal falde i tidsrummet mellem kl. 23 og den efterfølgende tjenestes påbegyndelse, jf. aftale af 19. maj 1981, indgået i henhold til kapitel 4 i arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn af 15. august 1980, skal de pågældende ikke tiltræde dagtjenesten eller døgnvagten, før der er opnået 8 timers sammenhængende hvile efter afslutningen af arbejdet i sidste opkald under rådighedstjenesten.

For de timer, hvori de pågældende af denne grund er fraværende den følgende dag, foretages der et tidsfradrag for hver time, den ansatte skulle have udført tjeneste. For døgnvagter sker fradraget dog med de værdier pr. time, som er anført i nærværende bestemmelses stk. 3. Fradraget foretages i arbejdstidsopgørelsen eller i opgørelsen for overarbejdstimer m.v.

Den i 2. afsnit omhandlede hviletid under rådighedstjeneste udgør antallet af rådighedstimer med fradrag af opkald, beregnet som anført i stk. 6, 2. afsnit.

§ 11, Rådighedstjeneste (vagt) finder de for månedslønnede fysioterapeuter gældende bestemmelser tilsvarende anvendelse.

(*) § 10, stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse, idet der i timelønnen for aften- og nattjeneste er ydet kompensation.

Stk. 2. Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridøgn, jf. § 25, stk. 3) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer dels en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for månedslønnede fysioterapeuter fastsatte godtgørelse for mistede fridøgn, jf. § 10, stk. 4.

Timelønnede, der har mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for søgnehelligdagen, oppebærer for tjeneste - herunder overarbejde - på søgnehelligdagen alene forannævnte godtgørelse pr. time.

Stk. 3. Er arbejdstiden på en afdeling under den for institutionen fastsatte norm, er de ansatte pligtige at deltage i andet fysioterapeutarbejde på institutionen.

Overarbejdsbetaling ydes da kun for de timer, hvormed ovennævnte arbejdstidsnorm er overskredet.

Stk. 4. Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

§ 12. Undervisning.

Stk. 1. Fysioterapeuter er berettiget til særlig betaling for undervisning af sygeplejeelever, sygehjælperelever samt sygehusportører under tillæring og for forberedelse af sådan undervisning efter følgende regler

1) Når både undervisning og forberedelse foregår inden for den almindelige arbejdstid, ydes ingen betaling.

2) Når undervisning foregår uden for arbejdstiden, ydes der betaling for det antal timer, undervisningen varer.

3) Når undervisning foregår inden for arbejdstiden, men forberedelse finder sted uden for arbejdstiden, ydes der halv betaling for det antal timer, undervisningen varer.

Stk. 2. Betalingen ydes som timeløn med 140,48 kr. (niveau 1/10 1984).

Stk. 3. Stileretning honoreres således, at retning af 6 stile betales som 1 undervisningstime.

§ 12, stk. 2 timeløn for undervisning

forhøjes i henhold til tilsvarende forhøjelse af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.

AFTALE

om

hviletid og fridøgn.

Med henblik på fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus- og plejehjemsområdet m.v. er der i henhold til kap. 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn mellem på den ene side

Dansk Sygeplejeråd,

Københavns kommunale Sygeplejerskeforening,

Frederiksberg kommunale Sygeplejerskeforening,

Forbundet for offentligt ansatte,

Dansk Kommunal Arbejderforbund,

Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter,

Danske Fysioterapeuter,

Ergoterapeutforeningen og

Den alm. danske Jordemoderforening

og på den anden side

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Foreningen af kommuner i Københavns amt,

Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune og

Finansministeriet

aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig fridøgn til de i arbejdsmiljølovens kap. 9 og ovennævnte bekendtgørelses kap. 3 omtalte regler

1) Rådighedstjeneste på arbejdsstedet (vagt fra vagtværelse) betragtes som hviletid.

2) Reglerne i ovennævnte bekendtgørelses § 5, stk. 3, hvorefter nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden højst kan ske i 10 døgn i hver kalendermåned og i højst 45 døgn i et kalenderår, finder ikke anvendelse.

3) Som regel for arbejdstilrettelæggelse gælder, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt. Hvor dette skaber utilsigtede forhold, skal arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem den enkelte institution og den pågældende personalegruppes tillidsrepræsentant.

Herefter finder arbejdstilrettelæggelse sted i overensstemmelse med følgende regler

Ved mindre belastende rådighedstjenester anses hviletiden for afholdt, når den samlede hviletid under tjenesten har udgjort 11 timer eller mindst halvdelen af rådighedstjenesteperioden, hvoraf mindst 4 timer skal falde i perioden mellem kl. 23 og dagtjenestens påbegyndelse. Såfremt der ikke er opnået hviletid som anført, udskydes hviletiden eller dele heraf til det efterfølgende døgn.

Ved mindre belastende rådighedstjenester forstås rådighedstjenester, hvor det effektive arbejde - opgjort som et gennemsnit over et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) efter principperne, som anvendes ved opgørelse af opkald, jf. f. eks. sygeplejeassistentoverenskomstens § 10, stk. 6, 2. afsnit - har udgjort mindre end halvdelen af rådighedstimerne (ved døgnvagter dog mindre end 13 timer); i perioden mellem kl. 23 og dagtjenestens påbegyndelse skal dog mindst 4 timer være opkaldsfri.

4) I tilslutning til rådighedstjeneste, som ikke henhører under kategorien mindre belastende rådighedstjeneste, kan der ikke pålægges de ansatte normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.

5) Under rådighedstjeneste bevirker telefonopkald, der ikke medfører aktivitet, ingen afbrydelse af hviletiden, dog således at der i tidsrummet kl. 23 - 07 kun kan indgå indtil 3 opkald (uden aktivitet), før hviletiden afbrydes.

6) Ved skriftlig aftale mellem den enkelte institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan det fastsættes, at nedsættelse af hviletiden mellem to døgns hovedarbejder til 8 timer kan finde sted.

7) Ved skriftlig aftale mellem den enkelte institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan det fastsættes, at der kan tilrettelægges tjeneste således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.

8) Hvor det ikke umiddelbart er muligt at foretage arbejdstilrettelæggelse i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, skal der træffes aftale mellem overenskomsternes/aftalernes parter om særlige løsninger, der skal tilstræbe overholdelse af foranstående bestemmelser og arbejdsmiljølovens og bekendtgørelsens bestemmelser i videst muligt omfang.

København, den 19. maj 1981.

For DANSK SYGEPLEJERÅD

Kirsten Stallknecht

/ Leif Rømer

For KØBENHAVNS KOMMUNALE

SYGEPLEJERSKEFORENING

Esther Klint

For FREDERIKSBERG KOMMUNALE

SYGEPLEJERSKEFORENING

Birgit Mulvad

For FORBUNDET FOR OFFENTLIGT

ANSATTE, DANSK KOMMUNAL

ARBEJDERFORBUND

Poul Winckler

LANDSSAMMENSLUTNINGEN AF

HOSPITALSLABORANTER

Eva Munck

/ V. Ahler Madsen

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

Inger Brøndsted

For ERGOTERAPEUTFORENINGEN

Bente Christensen

Den ALM. DANSKE

JORDEMODERFORENING

Ruth Rasmussen

For AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

Henning Andersen

/ Karlo Hansen

For KOMMUNERNES LANDSFORENING

Hans Brusgaard

/ N. Lomholt

For FORENINGEN AF KOMMUNER I

KØBENHAVNS AMT

K. Burchardt

/ E. Lohmann Davidsen

For KØBENHAVNS KOMMUNE

P. o. v.

Flemming Sarroe

/ Simmelkjær

For FREDERIKSBERG KOMMUNE

Jørgen Foersom

/ Lars Due Østerbye

For FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

§ 13. Ferie.

Stk. 1. Månedslønnet personale, der er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Bortset fra eet af de kalenderdøgn, som er en del af en frihedsperiode omkring et ugentligt fridøgn, betragtes øvrige dage som feriedage.

Der kan ikke foretages fradrag i lønnen i forbindelse med afvikling af ferie for personale, der har været knyttet til institutionen i hele optjeningsåret, jf. dog stk. 2 og ferielovens § 14, stk. 2.

Stk. 2. Til ansatte, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har en anden fast arbejdstid end i foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 3. Til månedslønnet personale, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct.

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1/1 - 31/12) oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde med fradrag af pensionsbidrag efter § 5, stk. 1, 2. punktum og udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. Til deltidsbeskæftigede, som ud over den faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, og som ikke er omfattet af den i stk. 2 anførte bestemmelse, ydes der for denne tjeneste alene feriegodtgørelse med 12 1/2 pct.

§ 14. Ansættelsesbrev.

Månedslønnede modtager - før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestestedet.

§ 15. Sygdom.

Månedslønnede oppebærer løn under sygdom i henhold til lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) med senere ændringer. Den i nævnte lovs § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med en måneds varsel til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder optages i ansættelsesbrevet.

§ 16. Fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Stk. 1. Med henblik på institutionens tilrettelæggelse af arbejdet skal medarbejderen senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysninger om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel er pågældende berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt. Såfremt den ansatte ønsker det, gives der fra udløbet af 14-ugersperioden tjenestefrihed uden løn i henhold til lov om barselorlov m.v.

Stk. 3. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den pågældende efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 2 løber længere end til 14 uger fra fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det i stk. 2 nævnte tidsrum betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. En medarbejder, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden den i stk. 2, 1. sætning, omtalte 14 ugers periodes udløb, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, såfremt hun i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 7. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Stk. 8. Medarbejdere har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne herom i lov om barselorlov m.v.

Hvis en medarbejder i anledning af adoption har ret til dagpenge efter dagpengeloven, er pågældende under fravær fra arbejdet berettiget til sædvanlig løn i 14 uger regnet fra modtagelsen af barnet.

Bestemmelsen i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med adoption.

§ 17. Værnepligt.

Under indkaldelse til aftjening af værnepligt gælder reglerne i funktionærloven, jf. dog § 4.

§ 18. Efterløn.

Der ydes efterladte efterløn i henhold til funktionærloven.

§ 19. Tjenestefrihed.

Der kan gives adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 20. Opsigelse.

Stk. 1. Det gensidige opsigelsesvarsel fastsættes i henhold til funktionærloven.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og Danske Fysioterapeuter. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 3. Skønner Danske Fysioterapeuter, at afskedigelsen af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Danske Fysioterapeuter inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden og de enkelte parter, jf. § 1.

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Danske Fysioterapeuter kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Danske Fysioterapeuter og 2 af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Finansministeriet, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen i den nuværende stilling. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af ansatte, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i den nuværende stilling i mindst 1 år før afskedigelsen.

Afsnit II.

Timelønnede fysioterapeuter.

§ 21. Løn.

Stk. 1. Fysioterapeuter, der ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder samt fysioterapeuter med en aftalt arbejdstid på under gennemsnitlig 15 timer ugentlig, kan aflønnes med timeløn. Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/2028 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924) og i aften- og nattjeneste som 1/1876 af den til den pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn for månedslønnede fysioterapeuter.

Stk. 2. Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig afregning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan pågældende efter anmodning få beløbet tilsendt. Der tilstilles medarbejderen en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.

§ 22. Lønanciennitet.

Ved ansættelse som timelønnet fysioterapeut fastsættes lønancienniteten efter bestemmelserne i § 4. Der erhverves ikke yderligere lønanciennitet under ansættelse som timelønnet.

§ 23. Arbejdstid m.v.

Stk. 1. Med hensyn til

§ 24. Tjenestedragt.

Der ydes fri tjenestedragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de ansatte at benytte eget tøj, ydes et tillæg til timelønnen på 87 øre (pr. 1. september 1988 89 øre). Nævnte tillæg ydes også for tjeneste på de uden for søndage faldende helligdage og for overarbejdstimer.

§ 25. Opsigelse, sygdom, frihed m.v.

Stk. 1. For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves uden forudgående varsel. Ved sygdom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.

Stk. 2. Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom og fødsel med senere ændringer.

Stk. 3. Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.

Stk. 4. Der ydes timelønnede ferie efter lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Afsnit III.

Fællesbestemmelser.

§ 26. Rejsegodtgørelse til vikarer.

I forbindelse med vikariater, der på forhånd er bestemt til at vare 3 måneder og derunder, ydes der vikaren rejsegodtgørelse for såvel hen- og hjemrejse. Såfremt sådanne vikariater forlænges ud over 3 måneder, ydes der dog ikke rejsegodtgørelse for hjemrejsen.

§ 27. Overgangsbestemmelser.

Fysioterapeuter ansat pr. 1. april 1987 indplaceres i de i § 3, stk. 1, anførte lønrammer på grundlag af deres lønanciennitet i henhold til 1983-overenskomsten.

Fysioterapeuter ansat pr. 1. april 1988 indplaceres i lønrammen bestående af skalatrinene 17,19,21,23,25 på grundlag af deres lønanciennitet pr. nævnte dato.

Fysioterapeuter ved hjælpemiddelcentraler (jf. § 2, nr. 5) ansat pr. 1. april 1987 indplaceres i den i § 3, stk. 1, anførte lønramme i henhold til bestemmelserne om lønanciennitet m.v. for tjenestemænd.

§ 28. Ikrafttræden.

Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1987.

§ 29. Opsigelse af overenskomsten.

Stk. 1. Overenskomsten kan såvel af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet som af Danske Fysioterapeuter opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1989.

Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og om ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 10, stk. 1, nr. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning af fysioterapeuter på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 24. juni 1987

For DANSKE FYSIOTERAPEUTER

Inger Brøndsted / P. Parsbæk

For AMTSRADSFORENINGEN I DANMARK

Jens K. Brandt / Kern Andersen

For KOMMUNERNES LANDSFORENING

H. Sølund / Peter Schlutter

For FORENINGEN AF KOMMUNER I KØBENHAVNS AMT

Ole Andersen / P. Bramsnæs

For KØBENHAVNS KOMMUNE

P. O. V.

Flemming Sarroe / Simmelkjær

For FREDERIKSBERG KOMMUNE

G. Kastberg / Lars Due Østerbye

For FINANSMINISTERIET

Niels Paludan

Protokollat nr. 1 vedrørende godtgørelse for benyttelse af eget

befordringsmiddel.

Parterne er enige om, at såfremt det pålægges fysioterapeuter at udføre tjeneste uden for institutionen, ydes der, såfremt det i denne forbindelse aftales, at eget transportmiddel benyttes, godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.

Protokollat nr. 2 vedrørende transport under rådighedstjeneste (vagt).

Der er mellem Danske Fysioterapeuter på den ene side og Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune på den anden side enighed om, at ansatte, der tilkaldes til institutionen under rådighedstjeneste fra hjemmet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6, transporteres vederlagsfrit til og fra tjenestestedet. Parterne har ikke truffet aftale om nogen bestemt transportform, blot at det skal foregå under betryggende forhold.

Protokollat nr. 3 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at de hidtil gældende bestemmelser vedrørende ovennævnte dage opretholdes.

Bestemmelserne inden for de enkelte områder er følgende.

Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

1) juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,

2) 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.

Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/ nattillæg fra kl. 16 (i stedet for normalt fra kl. 17).

1. maj betragtes som en søgnehelligdag.

Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.

Finansministeriet.

Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.

Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

Protokollat nr. 4.

Parterne er enige om, at

CIRKULÆRE om overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Fysioterapeuter vedrørende ansættelsesforholdene for fysioterapeuter i staten (* 1)

CIRKULÆRE

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST