CIRKULÆRE om overenskomst for korrespondenter (EsF) i statens tjeneste (* 1)

Bilag 1

Indplaceringsskema. 1. april 1987 Anc år Overføres til følgende skalaløntrin pr. 1/4 1987 Skala I Skala II 1. år 12 21 2. år 13 21 3. år 13 22 4. år 14 22 5. år 15 23 6. år 16 23 7. år 17 25 8. år 17 25 9. år 18 26 10. år 18 11. år 19 12. år 19 13. år 20

Oprykning til næste trin sker på det tidspunkt, hvor anciennitetstillæg ville være opnået i det hidtidige lønforløb.

De hidtidige lønzoner overføres således

zone 1 til stedtillægssats VI zone 4 til stedtillægssats III

zone 2 til stedtillægssats V zone 5 til stedtillægssats II

zone 3 til stedtillægssats IV zone 6 til stedtillægssats I

Bilag 2.

De enkelte kommuners klassificering med hensyn til stedtillæg pr. 1. april 1987.

1. Til sats I henføres

Allinge-Gudhjem, Arden, Assens, Aulum-Haderup, Billund, Bjerringbro, Blåbjerg, Blåvandshuk, Bogense, Bramminge, Brande, Bredebro, Broager, Broby, Brovst, Brædstrup, Brønderslev, Brørup, Børkop, Dragsholm, Dronninglund, Ebeltoft, Egebjerg, Egtved, Egvad, Ejby, Fanø, Farsø, Fjends, Fjerritslev, Fladså, Fåborg, Give, Glamsbjerg, Gram, Grindsted, Gråsten, Gudme, Hadsten, Hadsund, Hals, Hanstholm, Hasle, Helle, Herning, Hirtshals, Hjørring, Hobro, Holmsland, Holstebro, Holsted, Hvorslev, Højreby, Hårby, Jelling, Karup, Kerteminde, Kjellerup, Langebæk, Langå, Lemvig, Lunderskov, Lundtoft, Læsø, Løgstør, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Mariager, Maribo, Marstal, Middelfart, Midt-Djurs, Morsø, Møldrup, Møn, Neksø, Nibe, Nyborg, Nykøbing F., Nykøbing-Rørvig, Nysted, Nørager, Nørhald, Nr. Aslev, Nr. Djurs, Nr. Rangstrup, Nr. Snede, Nr. Åby, Odder, Otterup, Pandrup, Purhus, Ravnsborg, Ribe, Ringkøbing, Rosenholm, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødekro, Rønde, Rønne, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Silkeborg, Sindal, Skjern, Skærbæk, Skørping, Spøttrup, Stevns, Struer, Stubbekøbing, Støvring, Sundsøre, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sydthy, Sæby, Sønderhald, Søndersø, Them, Thisted, Thyborøn-Harboøre, Thyholm Tjele, Tommerup, Tranekær, Trehøje, Trundholm, Tønder, Ulfborg-Vemb, Viborg, Videbæk, Vinderup, Vissenbjerg, Ærøskøbing, Ølgod, Ørbæk, Åbybro, Åkirkeby, Ålestrup, Års, Årup og Åskov.

2. Til sats II henføres

Augustenborg, Bjergsted, Bov, Christiansfeldt, Dianalund, Fakse, Fredericia, Fuglebjerg, Galten, Gedved, Gjern, Grenå, Gørlev, Haderslev, Hammel, Hashøj, Haslev, Hedensted, Hinnerup, Holbæk, Holeby, Horsens, Hvidebæk, Høng, Hørning, Ikast, Jernløse, Juelsminde, Kolding, Nakskov, Præstø, Randers, Ringe, Ringsted, Ry, Ryslinge, Rødby, Rødding, Rønnede, Skagen, Skive, Skælskør, Slagelse, Sorø, Stenlille, Sundeved, Suså, Svinninge, Sydals, Sønderborg, Tinglev, Tornved, Tølløse, Tørring-Uldum, Vallø, Vamdrup, Varde, Vejen, Vejle, Vojens, Vordingborg og Åbenrå.

3. Til sats III henføres

Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg, Årslev og samtlige kommuner på Færøerne.

4. Til sats IV henføres

Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød og Århus.

5. Til sats V henføres

Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Grædsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

6. Til sats VI henføres

Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse.

Med virkning fra 1. april 1988 gennemføres følgende ændringer af stedtillægsordningen

Stedtillægssats I udgår. Kommuner i stedtillægsområde I henføres til stedtillægsområde II.

Bilag 3.

Friliste.

Friliste for nyoprettede korrespondentstillinger, der opfylder de uddannelses- og arbejdsmæssige forudsætninger som nævnt i overenskomstens § 1, og som anses for klassificeret, hvis funktionsbeskrivelsen svarer til det nedenfor anførte.

Korrespondentstillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, og hvor en statsanerkendt korrespondentuddannelse er en påkrævet forudsætning for udførelsen af mindst 50 pct. af stillingens arbejdsindhold, aflønnes efter skala II uden forelæggelse for Finansministeriet.

Bilag 4.

Aftale mellem Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund (EsF) vedr. afskedigelsesregler for ansatte (bortset fra tillidsrepræsentanter) i henhold til parternes overenskomst vedr. korrespondenter.

1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til Erhvervssprogligt Forbund.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis Finansministeriet og EsF samt en af parterne valgt opmand.

Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

7) Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen.

8) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.

9) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder sted efter aftalens udsendelse.

Bilag 5.

Aftale vedr. gruppelivsforsikring.

Der er mellem Finansministeriet og EsF aftalt følgende vedr. gruppelivsforsikring af korrespondenter under EsF-overenskomsten i staten

1. Forsikringen er indgået mellem Finansministeriet og Forenede Gruppeliv på vegne af Statsanstalten for Livsforsikring.

2. Forsikringsordningen omfatter alle overenskomstansatte månedslønnede funktionærer under EsF-overenskomsten i staten, der ikke er fyldt 67 år.

3. Forsikringssummen udgør kr. 50.000 pr. funktionær.

4. Forsikringspræmien afholdes af Finansministeriet ved årlig præmieindbetaling til gruppelivsforsikringsselskabet.

5. Eventuel bonustilskrivning i forbindelse med gruppelivsforsikringsordningen anvendes efter forhandling med forbundet til forhøjelser af forsikringssummen (for perioden 1. april 1986 - 31. marts 1988 er forsikringssummen forhøjet til 60.000 kr.).

Note 16.

Kapitel 1. Overenskomstens område.

§ 1. Overenskomsten omfatter medlemmer af Erhvervssprogligt Forbund med den erhvervssproglige korrespondenteksamen eller -prøve eller med en 2 eller 3-sproglig statsanerkendt korrespondentuddannelse, hvor fremmedsprogligt arbejde udgør en overvejende del af den enkeltes arbejdstid, eller når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten.

Note 1 og 2.

Kapitel 2. Antagelse.

§ 2. Ved antagelse af månedslønnede korrespondenter skal der i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. først rettes henvendelse til det nærmeste arbejdsformidlingskontor eller til Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse, som har modtaget tilladelse til arbejdsanvisning.

Stk. 2. Finder annoncering efter arbejdskraft sted, skal overenskomstens overskrift og dato anføres i annonceteksten som vejledning.

Note 3.

Kapitel 3. Løn.

§ 3. Korrespondenter aflønnes fra 1. april 1987 efter følgende for tjenestemænd gældende skalatrin

Anc. Skalatrin for År Skala I Skala II Skala III 1. 12 21 27 2. 13 21 27 3. 13 22 29 4. 14 22 29 5. 15 23 31 6. 16 23 31 7. 17 25 33 8. 17 25 9. 18 26 10. 18 11. 19 12. 19 13. 20

Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler om tjenestemandslønninger mv., jf. dog § 26, stk. 3.

Fra 1. april 1988 ydes til korrespondenter på skalatrin 20 et særligt tillæg på 1.045 kr. årligt (1/10 1984-niveau). Tillægget reguleres efter reglen i § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 3. Lønnen stedtillægsfordeles som for tjenestemænd. Om kommunernes fordeling på stedtillægssatser henvises til bilag 2.

Stk. 4. Korrespondenter, der er ansat pr. 1. april 1987, overføres til nyt skalatrin efter skemaet i bilag 1.

Note 4.

Kapitel 4. Lønmæssig indplacering ved ansættelsen.

§ 4. Ved beregning af anciennitet medtages med den præsterede arbejdstid forudgående beskæftigelse med korrespondentarbejde efter endt uddannelse afrundet opad til et helt antal måneder - herunder uddannelse i indtil 2 år på handelshøjskole eller andre uddannelsesinstitutioner, der på uddannelsestidspunket omfattedes af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om de erhvervssproglige uddannelser samt tvungen civil værnepligt, militær- eller civilforsvarstjeneste, idet dog beskæftigelse med en beskæftigelsesgrad på fra 15 - 19 timer pr. uge medregnes som halv anciennitet, medens beskæftigelse på 20 timer og derover medregnes som fuld anciennitet.

Beskæftigelse efter 1. april 1987 i 15 timer pr. uge eller derover medregnes som fuld anciennitet.

Note 5.

Stk. 2. Højere placering end efter ovennævnte regler kan under særlige omstændigheder finde sted, såfremt korrespondenten under tidligere beskæftigelse har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Lønancienniteten kan dog tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har fuldført sin uddannelse.

Stk. 3. En korrespondent, der fra en statsinstitution overgår direkte til en anden og fortsætter i samme charge som hidtil, bevarer den opnåede lønanciennitet. Såfremt den pågældende i sin hidtidige stilling var lønnet efter skala II eller III eller oppebar kvalifikationstillæg, forelægges spørgsmålet om bevarelse af charge eller tillæg for Finansministeriet, der afgør sagen efter forhandling med forbundet.

Kvalifikationstillæg.

Kapitel 5. Klassificering af nyoprettede stillinger, genanvendelse af ledige stillinger og oprykning til højere stilling.

§ 5. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ og kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for foranstående lønninger mv., kan der mellem Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund træffes speciel aftale om tillæg til lønnen.

Stk. 2. Kvalifikationstillæg forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 3. Pr. 1. april 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af kvalifikationstillæg i overensstemmelse med § 14 i aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 1987.

Kapitel 6. Timeløn.

§ 6. Nyoprettede stillingers klassificering med aflønning efter skala II og III kan kun ske efter forudgående godkendelse af Finansministeriet. Endelig afgørelse træffes efter forhandling med forbundet.

Note 6.

Stk. 2. Undtaget herfra er nyoprettede stillinger, der er optaget på en friliste (bilag 3), og hvor stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det i frilisten anførte. I så fald er den nyoprettede stilling på forhånd klassificeret.

Note 7.

Genbesættelse.

Kapitel 7. Arbejdsstid og overarbejde mv.

§ 7. Ved ledighed i korrespondentstillinger, som aflønnes efter skala II eller skala III eller i stillinger, hvortil der er knyttet et kvalifikationstillæg, kan der ske genbesættelse af stillingen eller tillægget. Det forudsættes, at den pågældende overtager det med den ledige stilling forbundne arbejde, og at dette fortsat har den fornødne kvalitet.

Oprykning.

Kapitel 8. Fridage og tjenestefrihed.

§ 8. Oprykning til aflønning efter skala II, i ganske særlige tilfælde skala III, kan kun finde sted efter forslag fra vedkommende institution eller forbundet over for Finansministeriet. Endelig afgørelse træffes efter forhandling med forbundet.

Kapitel 9. Graviditet og adoption.

§ 9. Korrespondenter, der antages til arbejde, som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (fx vikariat, sæsonarbejde eller tidsbestemt arbejde) eller med en arbejdstid på under 15 timer ugentligt, aflønnes med en timeløn.

Timelønnen beregnes som 1/2028 (1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn ifølge § 3, skala I. Med hensyn til optjening af lønanciennitet henvises til § 10, stk. 4.

Der kan i særlige tilfælde, fx hvor der er tale om uensartet beskæftigelse, anvendes timeløn også for beskæftigelse ud over de første 3 måneders ansættelse. Tilsvarende gælder ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måneder af ansættelsesforholdet.

Korrespondenter, der er beskæftiget 15 timer og derover ugentligt, overgår dog til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.

Stk. 2. Lønmæssig placering samt vederlæggelse for overarbejde og for arbejde i forskudt tid sker efter de for månedslønnede korrespondenter gældende regler.

Stk. 3. For søgnehelligdage samt for andre særlige dage, hvor tjenestestedet er lukket, således at de timelønnede afskæres fra løn som på en almindelig arbejdsdag, ydes betaling med et beløb, der svarer til den løn, som ellers ville være oppebåret.

Kapitel 10. Midlertidig tjeneste i højere stilling.

§ 10. De i § 3 omhandlede lønninger er beregnede for fuld arbejdstid, der er 39 timer (fra 1. september 1988: 38 timer og fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig inklusive spisepause af indtil 1/2 times varighed pr. arbejdsdag.

I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der lokalt er enighed herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (max. 8 uger) i gennemsnit udgør 39 (henholdsvis 38 og 37) timer. Hvis der lokalt er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til hele fridage til senere afvikling.

Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.

Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Stk. 4. For korrespondenter, der antages til eller overgår til deltidsbeskæftigelse med en arbejdstid under halvdelen af fuld arbejdstid, indgår sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen.

Fra 1. april 1987 indgår beskæftigelse i 15 timer pr. uge og derover som fuld anciennitet

Note 8.

Pauser.

Kapitel 11. Ferie.

§ 11. Korrespondenter med nedsat arbejdstid har ret til følgende betalt spisepause

under 1/2 arbejdstid ingen spisepause fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. - 2/3 arbejdstid og derover indtil 1/2t. -

Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.

Note 9.

Overarbejde.

Kapitel 12. Sygdom, militærtjeneste, opsigelse, afskedigelse og efterindtægt.

§ 12. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende

For 1., 2. og 3. overtime 50 pct. For 4. og følgende overtime samt for overarbejde på søn- og helligdage 100 pct.

Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstående bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal kontortids ophør.

Overtidsbetalingen ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/2028 (fra 1.september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af den for korrespondenter i henhold til § 3 fastsatte årsløn.

Stk. 4. Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

stk. 5. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der tages hensyn til ønsker om fritagelse for overarbejde.

Stk 6. Såfremt en korrespondent tilkaldes til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet en timeløn med tillæg af 50 pct.

Med virkning fra 1. april 1988 ydes der ved tjeneste, som udføres efter, at korrespondenten er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke har kunnet finde sted, ydes betaling efter stk. 2.

Note 10.

Rådighedstjeneste.

Kapitel 13. Rejse- og flyttegodtgørelse mv.

§ 13. Når korrespondenten i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.

Forskudt arbejdstid.

Kapitel 14. Lokale uoverensstemmelser.

§ 14. For arbejde i tiden mellem kl. 17.00 - 06.00 samt for arbejde på lørdage efter kl. 14.00 og på søn- og helligdage ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Stk. 2. De under stk. 1 nævnte tillæg kan ikke ydes samtidig med betaling for overarbejde eller under rådighedstjeneste i hjemmet.

Stk. 3. For hver 40 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 - 06.00, ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00 - 17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00.

Sådan frihed afvikles ved tildeling af hele fridage efter samme regler, som gælder for tjenestemænd.

Kapitel 15. Overenskomstens varighed.

§ 15. Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte korrespondenter fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 12.

Stk. 3. Der kan gives korrespondenter adgang til tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende institutions interesse.

Tjenestefrihed, under hvilken der ikke optjenes ret til ferie med løn, kan gives i en på forhånd fastlagt periode og for 1 år ad gangen.

Det er vedkommende institutions ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig i institutionen eller i dennes lokalområde.

Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Note 11.

§ 16. Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal en korrespondent, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår barselorloven påregnes at begynde.

Stk. 2. Korrespondenten har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og fødsel efter reglerne i loven om barselorlov mv.

Stk. 3. Under fravær som følge af graviditet og fødsel ydes halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen, indtil 3 måneder efter fødslen.

Stk. 4. En kvindelig korrespondent, der ved arbejdsudygtighedens indtræden har været uafbrudt ansat i statens tjeneste i 1 år, kan, når anmodning herom fremsættes mindst 2 måneder før forventet fødsel, i stedet vælge at oppebære fuld løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil i alt 14 uger.

Stk. 5. En kvindelig korrespondent, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 3 og 4 omtalte periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelse af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 6. En korrespondent har i tilfælde af adoption krav på 1/2 løn i indtil 3 måneder fra barnets modtagelse i hjemmet, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.

Har korrespondenten ved barnets modtagelse været uafbrudt ansat i statens tjeneste i 1 år, ydes sædvanlig løn i indtil i alt 14 uger.

Retten hertil gælder alene for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987.

Stk. 7. Foranstående regler finder tilsvarende anvendelse på timelønnede korrespondenter.

Note 12.

§ 17. En korrespondent, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling under denne overenskomst, er berettiget til betaling efter de nedenfor anførte regler under forudsætning af, at korrespondenten overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.

Tilsvarende gælder for korrespondenter, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger under denne overenskomst, hvortil er knyttet et kvalifikationstillæg.

Stk. 2. Retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling indtræder, når korrespondenten har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng, jf. stk. 6.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når korrespondenten har udført sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Stk. 3. Betaling ydes herefter med et beløb, der udgør forskellen mellem den for korrespondentens egen stilling gældende løn inklusive eventuelt kvalifikationstillæg og den løn, korrespondenten ville opnå ved oprykning i den højere stilling.

Såfremt tjenesten i den højere stilling finder sted i et andet stedtillægsområde, opgøres betalingen på grundlag af lønforholdene i dette.

Stk. 4. En korrespondent, der har opnået ret til betaling, oppebærer betaling for hver dags tjeneste i højere stilling fra det tidspunkt, da sådan tjeneste er påbegyndt, jf. dog stk. 8.

Stk. 5. Fridage efter det tidspunkt, da midlertidig tjeneste i højere stilling er påbegyndt, medregnes såvel ved opgørelsen af det antal dage, for hvilke der ydes betaling, som ved afgørelse af, om betingelserne for ret til betaling efter stk. 2-3 er opfyldt, under forudsætning af, at korrespondenten har udført tjeneste i højere stilling på den nærmest efter fridagen følgende arbejdsdag.

Stk. 6. Selv om tjeneste i højere stilling har været afbrudt på grund af sygdom eller ferie, bevarer korrespondenten dog retten til betaling for tjeneste i højere stilling efter fraværsperiodens ophør, såfremt der ved tjenestens genoptagelse fortsat udføres tjeneste i den højere stilling.

Stk. 7. Under midlertidig tjeneste i højere stilling er korrespondenten berettiget til udgiftsdækkende særlige ydelser efter de satser, der er gældende for den højere stilling. Andre særlige ydelser udbetales efter de for den højere stilling gældende satser, når korrespondenten har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng.

Stk. 8. Under fortsat midlertidig tjeneste i samme højere stilling ud over 6 måneder oppebærer korrespondenten betaling under fravær på grund af ferie eller som følge af sygdom i indtil 28 dage. Betalingen udregnes som forskellen mellem den for korrespondentens egen stilling gældende løn, jf. stk. 3, og den løn, den pågældende ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling, i hvilken korrespondenten under den fortsatte periode har gjort længst tjeneste.

Stk. 9. En korrespondent, der ansættes i en højere stilling i direkte forlængelse af midlertidig tjeneste i denne stilling - eller anden højere stilling af samme kategori - og har varetaget de hermed forbundne arbejdsopgaver gennem en sammenhængende periode af mindst 1 år, får medregnet sådan tjeneste ved fastsættelse af lønancienniteten i den højere stilling, hvori ansættelse sker.

Stk. 10. I tilfælde af at en korrespondent gør midlertidig tjeneste i en tjenestemandsstilling i højere charge, vil der kunne ydes betaling efter foranstående regler.

§ 18. Korrespondenter, der er ansat efter nærværende overenskomst, er omfattet af ferieloven med de afvigelser, som fremgår af de følgende bestemmelser.

Stk. 2. En korrespondent, der er antaget efter optjeningsårets udløb, er ikke berettiget til ferie, medmindre den pågældende i optjeningsåret har erhvervet ferieret ved anden beskæftigelse, idet der i så fald er adgang til at holde tilgodehavende ferie mod afgivelse af 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for hver time, korrespondenten skulle have udført tjeneste den pågældende dag.

Stk. 3. Til månedslønnede korrespondenter, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferieløn med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående optjeningsår har andraget. Er der i optjeningsåret udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at dette har været overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse med for tiden 12 1/2 pct. Der vil i så fald ikke kunne ydes særlig feriegodtgørelse ifølge § 19.

Særlig feriegodtgørelse.

§ 19. Til månedslønnede korrespondenter, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct. Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde.

Stk. 2. Udbetaling af særlig feriegodtgørelse kan finde sted samtidig med lønudbetalingen for maj måned. Udbetaling sker dog senest ved påbegyndelsen af ferieperioden eller, såfremt ferien deles, ved påbegyndelsen af første ferieperiode på mindst 6 dage.

Sygdom under ferie.

§ 20. Såfremt en korrespondent i løbet af sin ferie bliver syg, kan suspension og ydelse af erstatningsferie finde sted, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer den pågældende i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.

Feriepenge ved afgang.

§ 21. Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferie, idet der fradrages et beløb pr. times ferie svarende til 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen samt ydet særlig feriegodtgørelse (1 1/2 pct.).

Stk. 2. Ved umiddelbar overgang fra en statsinstitution til en anden behøver afregning med almindelig feriegodtgørelse ikke at finde sted.

Stk. 3. Korrespondenter, der har fået udbetalt den i § 19 anførte særlige feriegodtgørelse, men som ikke ved fratræden har afholdt hele den de pågældende tilkommende ferie, fradrages en til den manglende ferie svarende brøkdel af den særlige feriegodtgørelse.

§ 22. De i funktionærloven omhandlede regler om dokumentation for, løn under og fravær som følge af sygdom, samt reglerne om opsigelse, indkaldelse til militærtjeneste mv. finder anvendelse for korrespondenter, der er antaget efter nærværende overenskomst.

Stk. 2. Ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer korrespondenten det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken den pågældende umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

Note 14 og bilag 4.

Efterindtægt.

§ 23. Når en korrespondent, der aflønnes efter reglerne i denne overenskomst, afgår ved døden i ansættelsestiden, tilkommer der den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem korrespondenten ved dødsfaldet har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, når korrespondenten ved dødsfaldet har haft ansættelse i statens tjeneste i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker medregnes ikke i efterindtægten.

Note 15.

§ 24. Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering korrespondenten befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Stk. 2. Såfremt korrespondenten uden at overgå til en anden styrelse forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der en godtgørelse efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 3. Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres. Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.

Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge, lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 25. Forinden en sag om en lokal uoverensstemmelse indbringes for forbundet og/eller den pågældende styrelse, fagministerium og/eller Finansministeriet, skal der være afholdt en forhandling mellem repræsentanter for institutionen og EsF's lokale afdeling. Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftligt mødereferat, som skal indeholde

1) en præcis formulering af, hvad uoverensstemmelsen drejer sig om,

2) hvem der deltog i mødet,

3) hvor og hvornår mødet fandt sted,

4) parternes stilling til uoverensstemmelsen,

5) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem forbundet og styrelsen/fagministeriet eller Finansministeriet,

6) de lokale parters underskrift.

Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale om løn- og ansættelsesvilkår, der strider mod overenskomstens bestemmelser.

§ 26. Denne overenskomst gælder fra 1. april 1987 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31.marts, dog tidligst til den 31. marts 1989.

Stk. 2. Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og om ekstraordinær lønregulering samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 10, stk. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 3. Bortset fra regulering efter stk. 2 stilles enhver regulering af aflønning i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.

København, den 16. juni 1988

Erhvervssprogligt Forbund

Jeannette Ørsted

Jan Ankler

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

CIRKULÆRE om overenskomst for korrespondenter (EsF) i statens tjeneste (* 1)

Cirkulære

I Generelle bemærkninger til overenskomsten

II Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST

Kap. 1. Overenskomstens område

Kap. 2. Antagelse

Kap. 3. Løn

Kap. 4. Lønmæssig indplacering ved ansættelse

Direkte overgang fra anden statsinstitution

Kvalifikationstillæg (§5)

Kap. 5. Klassificering af nyoprettede stillinger,

genanvendelse af ledige stillinger og oprykning til højere stilling

Efter skala II og højere (§6, stk.1)

Frilistede stillinger (§6, stk.2)

Genbesættelse (§7)

Oprykning (§8)

Kap. 6. Timeløn

Kap. 7. Arbejdstid og overarbejde mv.

Arbejdstid, tilrettelæggelse og nedsættelse (§10)

Pauser (§11)

Overarbejde (§12)

Rådighedstjeneste (§13)

Forskudt arbejdstid (§14)

Kap. 8. Fridage og tjenestefrihed

Kap. 9. Graviditet og adoption

Kap. 10. Midlertidig tjeneste i højere stilling

Kap. 11. Ferie

Løn under ferie (§18)

Særlig feriegodtgørelse (§19)

Sygdom under ferie (§20)

Feriepenge ved afgang (§21)

Kap. 12. Sygdom, militærtjeneste opsigelse, afskedigelse og efterindtægt

Fortsat ansættelse i anden statsinstitution (§ 22, stk. 2)

Efterindtægt (§ 23)

Kap. 13. Rejse- og flyttegodtgørelse mv.

Kap. 14. Lokale uoverensstemmelser

Kap. 15. Overenskomstens varighed

Bilagsfortegnelse

Bilag 1. Indplaceringsskema

Bilag 2. Kommunernes fordeling på stedtillægssatser

Bilag 3. Friliste

Bilag 4. Afskedigelsesregler

Bilag 5. Gruppelivsforsikring

Det meddeles herved, at Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund den 16.juni 1988 har indgået medfølgende overenskomst om ansættelsesforholdene for korrespondenter (EsF), der ikke er tjenestemænd i staten.

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og afløser overenskomst af 30.maj 1986.

I Generelle bemærkninger til overenskomsten.

Med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er der foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser.

Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.

II Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser.

1) ad § 1, stk. 1.

Uddannelsen anses for en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver i tilfælde, hvor korrespondenten permanent er beskæftiget med fx oversættelse, tolkning og anden kommunikation på fremmedsprog eller sagsbehandling på basis af fremmedsprogligt materiale i en væsentlig del af arbejdstiden.

Parterne kan endvidere ved forhandling godkende andre uddannelsesformer som værende berettiget til ansættelse efter overenskomsten.

2) ad § 1, stk. 2.

Opmærksomheden henledes på, at undtaget fra overenskomsten er tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra offentlig tjeneste samt egenpensionister med en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt korrespondenter omfattet af kontorfunktionæroverenskomsten mellem Finansministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.

Endvidere gøres opmærksom på, at korrespondenter, der er fyldt 70 år, ikke fortsat bør beskæftiges i statens tjeneste. Opsigelse bør derfor ske så betids, at fratræden kan finde sted ved udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

Endelig skal man meddele, at Finansministeriet for sit vedkommende intet skal indvende imod, at overenskomsten, hvor det er muligt, også bringes i anvendelse på overenskomstansatte korrespondenter i tilskudsberettigede institutioner. Der henvises til Budgetvejledning 1985, punkt 53.12.

3) ad § 2.

Opmærksomheden henledes på, at i alle de tilfælde, hvor der averteres efter arbejdskraft til stillinger, hvor fremmedsprogligt arbejde optager en overvejende del af arbejdstiden, eller hvor en erhvervssproglig uddannelse er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver, skal der ske henvisning til nærværende overenskomst, da stillingen vil kunne besættes i henhold til denne.

EsF har henledt opmærksomheden på, at der ved antagelse i en ledig fuldtidsstilling så vidt muligt bør gives fortrinsret til deltidsansatte inden for samme institution.

Ved antagelse af nye medarbejdere bør opmærksomheden i øvrigt være henvendt på sådanne personer blandt ansøgerne, som uden egen skyld (fx som følge af udflytning, rationalisering, strukturomlægning etc.) er blevet eller måtte blive afskediget fra ansættelse under staten. Der henvises i denne forbindelse til Økonomi- og Budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 15. september 1972.

De ved overenskomstens ikrafttræden ansatte korrespondenter, der overføres til aflønning efter nærværende overenskomst i medfør af ændringen af § 1, stk. 1 (ligestilling af den erhvervssproglige prøve med den erhvervssproglige eksamen), indplaceres på det i forhold til hidtidig aflønning (eksklusiv eventuelt kvalifikationstillæg) samme løntrin i den relevante lønskala, jf. § 3, og med uændret anciennitet.

Til korrespondenter med den erhvervssproglige prøve, der forud for indplaceringen har oppebåret kvalifikationstillæg, ydes et kvalifikationstillæg af samme størrelse i henhold til overenskomstens § 5.

Endvidere gøres opmærksom på, at Finansministeriet i cirkulære af 28. september 1983 har fastsat bestemmelser om genbeskæftigelsestilbud til ledigtblivende ikke-tjenestemandsansat personale i staten.

Det henstilles til de enkelte ansættelsesmyndigheder, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives meddelelse herom til vedkommende tillidsrepræsentant.

4) ad § 3.

Fra 1. april 1987 anvendes som lønvilkår skalatrin og stedtillægsfordeling fra tjenestemandssystemet. Overgangsreglerne er anført i bilag 1 og de enkelte kommuners klassificering med hensyn til stedtillæg i bilag 2.

5) ad § 4.

Der gøres opmærksom på, at tidligere beskæftigelse som korrespondent nu medregnes således ved ansættelse efter skala I

Generelt.

Under 15 t. pr. uge med den præsterede arbejdstid.

Tidligere beskæftigelse før 1/4 1987.

Fra 15 - 19 t. pr. uge som halv anciennitet,

20 t. pr. uge og derover som fuld anciennitet.

Tidligere beskæftigelse efter 1/4 1987.

15 t. pr. uge og derover som fuld anciennitet.

6) ad § 6, stk. 1.

Spørgsmålet om den lønmæssige placering af nyoprettede stillinger, der foreslås klassificeret på avancementsniveau (med aflønning efter skala I med kvalifikationstillæg, efter skala II eller III), bør snarest efter oprettelsen og inden stillingens besættelse forelægges for Administrations- og Personaledepartementet.

7) ad § 6, stk. 2.

Anvendelse af § 6, stk. 2, må kun finde sted i forbindelse med nyoprettede korrespondentstillinger og vil således ikke kunne benyttes til oprykning af bestående stillinger. Med hensyn til sondringen mellem nyoprettede stillinger og oprykninger henvises til Finansministeriets cirkulære Lp.nr. 016/85 af 21. marts 1985, punkt 8.

8) ad § 10.

Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.

9) ad § 11.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

10) ad § 12.

Som anført bør anvendelse af overtid så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt overarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt og hensigtsmæssigt at konvertere overtiden til stillinger, bør en sådan konvertering gennemføres.

Opmærksomheden henledes på, at der haves adgang til at yde godtgørelse af afholdte udgifter til transport til og fra tjenestestedet i tilfælde, hvor en korrespondent i forbindelse med tilkaldelse til henholdsvis ophør af overarbejde er afskåret fra at benytte offentligt transportmiddel.

11) ad § 15.

Der kan gives korrespondenter hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) hjemmeværende.

Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barnets første sygedag. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

I forbindelse med tjenestefrihed til undervisning på dagskole regnes 6 undervisningstimer som udgørende den aftalte arbejdsdag. Såfremt korrespondenten deltager i godkendt undervisning, der afsluttes med eksamen, ydes der tjenestefrihed uden lønafkortning på eksamensdagen samt den forudgående arbejdsdag.

For så vidt angår lønberegning og lønfradrag ved til- og fratræden samt fravær gælder følgende regler

1) Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.

2) I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

12) ad § 16.

Retten for den ansatte til fuld løn i indtil 14 uger eller halv løn i indtil 3 måneder under adoptionsorlov har virkning for orlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987.

Lønnen træder i stedet for dagpenge ifølge dagpengeloven.

Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987 af lov om barselorlov samt til Finansministeriets cirkulære herom af l1. september 1987 (Lp.nr. 138/87).

13) ad § 22, stk. 1.

Den hidtil praktiserede forsøgsordning, hvorefter dokumentation for sygdomsforfald som hovedregel består i en af korrespondenten underskrevet erklæring om arbejdsudygtighed og sygdommens varighed, fortsætter indtil videre uændret. Lægeattest (afkrydsningsformularen), der normalt kun bør anvendes, hvor de forudgående sygemeldingers antal og/ eller karakter taler derfor, betales som hidtil af korrespondenten, hvorimod senere forlangte lægeeller speciallægeerklæringer om sygdommens forventede varighed betales af tjenestestedet.

Opmærksomheden henledes på, at Finansministeriet med Erhvervssprogligt Forbund har indgået en aftale om afskedigelsesregler. Aftalen er optaget som bilag 4 og gælder ved opsigelse af korrespondenter. Aftalen gælder ikke for korrespondenter, der har beskyttelse som eller svarende til reglerne for tillidsrepræsentanter.

14) ad § 22, stk. 2.

Det forhold, at en korrespondent ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansættelsessted i med korrespondenten at indgå sædvanlig kontrakt om, at vedkommende i de første 3 måneder er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tidsrum er 14 dage fra institutionens side.

15) ad § 23.

Man skal henlede opmærksomheden på, at korrespondenter henhørende under denne overenskomst er omfattet af bestemmelserne om understøttelse i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 26.januar 1972 med senere ændringer. Det bemærkes, at nævnte cirkulære ikke omfatter personale i tilskudsberettigede institutioner.

Endvidere er korrespondenter henhørende under denne overenskomst omfattet af aftale af 5.ju1i 1985 mellem mellem Finansministeriet og Forenede Gruppeliv vedrørende gruppelivsforsikring, jf. Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 20.august 1985 (Lp. nr. 074/85) og bilag 5 til nærværende overenskomst.

16) ad bilag 5.

Gruppelivspræmien pr. gruppemedlem udgør fortsat 19,03 kr. månedlig.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 20. august 1985 (Lp.nr. 074/85) og 2.december 1986 (Lp.nr. 189/86).

I tilslutning til foranstående skal man henstille, at planer om gennemførelse af rationaliseringsforanstaltninger og virksomhedsomlægninger forinden iværksættelse tages op til drøftelse med de berørte faglige organisationer.

Endvidere skal man henlede opmærksomheden på Lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23.juni 1971, hvori gives retningslinier for personalets deltagelse i uddannelseskurser.

Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

Yderligere eksemplarer af overenskomsten vil af vedkommende ministerium kunne fås ved henvendelse til Finansministeriet, Administrations- og personaledepartementets betjentstue, H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V., telefon (01) 92 33 44, lokal 2 42 02.

Finansministeriet

Administrations- og personaledepartementet

Den

P. M. V.

E. B.

Ib. M. Kristensen

OVERENSKOMST