Legislator Case Law & Legislation
C19880642036 DK

Tillægsoverenskomst mellem Finansministeriet og Sømændenes Forbund i Danmark vedrørende Statens Istjeneste 1987

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 1 B. Under isbrydningstogt § 2. Isbrydertillæg § 3. Havneanløb § 4. Arbejdstøj C. Under søopmåling § 5. Frirejse til hjemmet D. Under oplægning § 6. Hyre mv. § 7. Efterindtægt § 8. Tillæg E. Tillæg under en bådsmands fravær § 9 F. Fællesbestemmelser § 10. Rederiansættelse § 11. Arbejdstøj § 12. Time- og dagpenge § 13. Sygehyre § 14. Opsigelsesregler § 15. Overenskomstens løbetid

Tøjregulativ

A. Almindelig bestemmelse

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 1

Under togt og oplægning gælder bestemmelserne i den til enhver tid gældende hovedoverenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark med nedenstående ændringer og tilføjelser.

B. Under isbrydningstogt

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 2. Isbrydertillæg

Fra den dag kommandoen hejses, til den dag kommandoen stryges, ydes et særligt tillæg (isbrydertillæg), som for bådsmænd og matroser udgør 602 kr. pr. måned, for ubefarne matroser over 18 år med 2 års sejltid, hvoraf 1 år på dækket 492 kr. pr. måned og for øvrige ubefarne matroser 325 kr. pr. måned. Ligger en isbryder uvirksom ved land mere end 10 dage, standses tillægget, indtil isbrydningen genoptages.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 3. Havneanløb

Under hensyn til isbrydernes specielle opgaver er forbundet indforstået med, at disse ikke kan betragtes som liggende ved land, når kommandoen er hejst, og isbryderen for en kortere periode (dog ikke over 4 timer) anløber en havn for afhentning af post, proviant, lods, bunkers eller lignende.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 4. Arbejdstøj

Til brug under udkigstjeneste stilles 2 sæt varmt tøj, hvert bestående af kappe, støvler og pelshue, til rådighed for dæksmandskabet.

C. Under søopmåling

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 5. Frirejse til hjemmet

Der ydes dæksbesætning, som deltager i søopmålingstogt frirejser til hjemstedet efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd.

D. Under oplægning

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 6. Hyre mv.

I stedet for dagløn udbetales der fastansatte matroser og bådsmænd den i hovedoverenskomstens § 2 for bådsmænd fastsatte månedshyre m.v. samt de i samme overenskomst § 10, litra a, fastsatte kostpenge.

Stk. 2. For den i stk. 1 nævnte særlige aflønning af fastansatte matroser er det en forudsætning, at de pågældende opfylder betingelserne for at kunne udmønstre som bådsmænd.

Stk. 3. Første anciennitetstillæg for matroser opnås efter 1 års tjeneste.

Stk. 4. Hyren udbetales månedsvis bagud.

Stk. 5. Bådsmænd og matroser betragtes ikke i øvrigt som påmønstrede i forhold til hovedoverenskomsten.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 7. Efterindtægt

Mellem Finansministeriet og Sømændenes Forbund i Danmark er der i forbindelse med fornyelsen af tillægsoverenskomsten af 18. januar 1984 indgået følgende aftale om efterindtægt mv. til matroser og bådsmænd, der er fast beskæftiget i statsisbryderne under disses oplægning.

Dør en matros eller bådsmand i ansættelsestiden, ydes der hans/hendes efterlevende enke/enkemand eller børn under 18 år, over for hvem han/hun har forsørgerpligt, efterindtægt som følger

a. Når afdøde har været uafbrudt ansat i mindst 1 år, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.

b. Når afdøde har været uafbrudt ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.

c. Ved sædvanlig løn forstås grundløn, dyrtidstillæg samt anciennitetstillæg på tidspunktet for dødsfaldet.

d. Den nævnte efterindtægt løber fra dagen efter dødsfaldet og udbetales henholdsvis 1 eller 2 måneder efter dette.

Stk. 2. Eventuel tilgodehavende løn udbetales snarest efter dødsfaldet.

Stk. 3. Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægten.

Stk. 4. Var afdøde opsagt på tidspunktet for dødsfaldet, kan efterindtægt ikke udbetales for tiden efter opsigelsesfristens udløb.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 8. Tillæg

For lejlighedsvis arbejde i maskinrummet oppebærer bådsmænd og matroser et tillæg på 330 kr. pr. måned.

Stk. 2. For udførelse af skriftligt arbejde oppebærer bådsmænd et tillæg på 343 kr. pr. måned.

Stk. 3. For ansvar i forbindelse med udlevering af køjetøj samt for betjening af bugserspil udbetales der matroser og bådsmænd et tillæg på 67 kr. pr. måned. Tillægget udbetales tillige under togt til matroser og bådsmænd, der er fast beskæftiget i isbryderne under disses oplægning, men ikke til den øvrige dæksbesætning under togt.

Stk. 4. Til matroser og bådsmænd, der er tilsagt til at forrette tjenste som vagtmand, men som inden tiltørning modtager besked om, at vagten er ophørt, udbetales en godtgørelse svarende til 4 timers overtidsbetaling, heraf 1 time efter den for søn- og helligdage gældende takst.

Stk. 5. Ved tilkald uden for normal arbejdstid ydes overtidsbetaling fra det tidspunkt, pågældende forlader hjemmet, til pågældende er hjemme igen.

E. Tillæg under en bådsmands fravær

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 9

Når en bådsmand er fraværende fra tjenesten i mere end 14 dage, ydes der, for det tidsrum bådsmanden er fraværende, den matros, der i hans fravær udfører det bådsmanden pålagte skriftlige arbejde, det i tillægsoverenskomstens § 8, stk. 2, omhandlede tillæg.

F. Fællesbestemmelser

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 10. Rederiansættelse

Bådsmænd og matroser med over 1 års uafbrudt tjeneste i isbryderne kan rederiansættes på tilsvarende betingelser som fastsat i den mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark indgåede særlige hyreaftale af 8. februar 1973.

Stk. 2. De i den særlige hyreaftale pkt. 5, stk. 1. omtalte bonussatser fastsættes således

kr. pr. måned Ved ansættelse i henhold til hyreaftalen 270,- Efter 1 års ansættelse i henhold til hyreaftalen 375,- Efter 3 års ansættelse i henhold til hyreaftalen 540,- Efter 5 års ansættelse i henhold til hyreaftalen 580,- § 11. Arbejdstøj

Der udleveres arbejdstøj i henhold til det som bilag optrykte tøjregulativ.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 12. Time- og dagpenge

Under udstationering og forsejling i forbindelse med dokning e.a. ydes i stedet for det i hovedoverenskomstens § 9, stk. f, særlige kosttillæg godtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, således at bådsmænd og matroser henføres under sats B.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 13. Sygehyre

Under sygdom gælder bestemmelserne i sømandsloven vedrørende sygehyre.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 14. Opsigelsesregler

Der gælder en gensidig opsigelsesfrist på 7 dage. Efter 1 års uafbrudt tjeneste i isbryderne forlænges den gensidige opsigelsesfrist til 1 måned, efter 3 års uafbrudt tjeneste i isbryderne til 3 måneder og efter 5 års uafbrudt tjeneste i isbryderne til 4 måneder.

For matroser og bådsmænd, der er fyldt 50 år, og som har mere end 12 års uafbrudt tjeneste i isbryderne, forlænges opsigelsesvarslet fra istjenestens side til 5 måneder.

Overenskomst 1988 6420 Historic

§ 15. Overenskomstens løbetid

Nærværende overenskomst gælder fra den 1. maj 1987 og løber, indtil den med 3 måneders varsel opsiges til 1. maj, dog tidligst 1. maj 1989.

København, den 6. juni 1988

Sømændenes Forbund

i Danmark

Hans Dresler

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Morten Arnberg

Bilag I

TØJREGULATIV

De ansatte optjener 120 points pr. år svarende til 10 points om måneden, som efter behov anvendes til nedenstående arbejdstøj, der er pointssat således

Kort jakke 12 points Benklæder 12 points Skjorte 16 points Sko 34 points Træsko 20 points Termotøj (3 dele) 36 points Isl. trøje 30 points Skindhue 16 points Kedeldragt 24 points Kasket 16 points

De praktiske retningslinier for udlevering af arbejdstøjet aftales lokalt.

Overenskomst 1988 6420 Historic

Tillægsoverenskomst mellem Finansministeriet og Sømændenes Forbund i Danmark vedrørende Statens Istjeneste 1987

A. Almindelig bestemmelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →