Cirkulæreskrivelse om aftale af 4.3.1988 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om visse tillæg til tjenestemænd i folkeskolen (flydende tillæg)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Til tjenestemænd, der varetager vidtgående specialundervisning/specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2, eller høre- og taleundervisning/bistand til småbørn med sprog- eller talevanskeligheder, ydes et særligt tillæg på 11.871,34 kr.
Stk. 2. Tjenestemænd, der er beskæftiget ved denne undervisning i mindre end fuldt timetal, oppebærer et i forhold til timetallet beregnet tillæg.
Stk. 3. Tillægget ydes ikke til tjenestemænd, der i forbindelse med virksomhed ved vidtgående specialundervisning/specialpædagogisk bistand i folkeskolen allerede efter andre regler oppebærer særlige tillæg.
§ 2. Til tjenestemænd, der underviser fremmedsprogede elever i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever, ydes et særligt tillæg på 11.871,34 kr.
Stk. 2. Tjenestemænd, der er beskæftiget ved denne undervisning i mindre end fuldt timetal, oppebærer et i forhold til timetallet beregnet tillæg.
§ 3. De i aftalen nævnte tillæg er anført i grundbeløb i niveau pr. 1. oktober 1984. Tillæggene reguleres i overensstemmelse med den mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v.
§ 4. Aftalen har virkning fra 1. august 1988.
Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 2 og 5 i aftale af 5. oktober 1980 mellem finansministeren og Lærernes Centralorganisation om omklassificering af tjenestemandsstillinger m.v. og § 5 i aftale af 5. oktober 1982 mellem finansministeren og Lærernes Centralorganisation om omklassificering af tjenestemandsstillinger m.v.
København, den 4. marts 1988
Lærernes
Centralorganisation
Martin Rømer
Finansministeriet
P. M. V.
E. B.
Hans C. Jensen
Cirkulæreskrivelse om aftale af 4.3.1988 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om visse tillæg til tjenestemænd i folkeskolen (flydende tillæg)
Under henvisning til stedfunden forhandling mellem Undervisningsministeriet, Lærernes Centralorganisation, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Amtsrådsforeningen i
Danmark og Finansministeriet om normering og klassificering af, tillæg til samt tjenestetid for
skolekonsulenter og skolepsykologer mfl. i folkeskolen fremsendes hermed i 5 eksemplarer aftale af 4. marts 1988 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om visse tillæg til tjenestemænd i folkeskolen.
Aftalen vedrører de i § 2, stk. 6-8 og 10, i Undervisningsministeriets cirkulære af 22. marts 1984 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen anførte tillæg for
- vidtgående specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2
- specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2
- høre- og taleundervisning
- bistand til småbørn med sprog- og talevanskeligheder
- undervisning af fremmedsprogede elever i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. november 1984
Sådanne tillæg har hidtil alene kunnet oppebæres af tjenestemænd i stillinger som lærer/overlærer og som børnehaveklasseleder. Skolekonsulenter, viceskoleinspektører og andre tjenestemænd i lønramme 24 eller højere lønramme har ikke kunnet oppebære tillæg for varetagelse af sådanne timer.
I medfør af nærværende aftale af 4. marts 1988 ydes der fra 1. august 1988 tillæg til skolekonsulenter, viceskoleinspektører og andre tjenestemænd i lønramme 24 eller derover for undervisningstimer af denne art, på samme måde som sådanne tillæg hidtil er ydet til lærere/overlærere.
Med virkning fra samme dato kan der ydes tillæg til børnehaveklasseledere for undervisning af fremmedsprogede elever, på samme måde som det tillæg hidtil er ydet til lærere/overlærere.
Der er ikke herudover sket ændringer i forhold til gældende ordninger om ydelse af sådanne tillæg.
Med venlig hilsen
Hans C. Jensen
AFTALE
I henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, aftales følgende