Cirkulære om overenskomst for kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer ansat ved Rigshospitalet samt for kokke ansat i Udenrigsministeriet (* 1)
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
Bilag 1
PROTOKOLLAT
I tilslutning til overenskomst af d.d. mellem Finansministeriet og Gastronomisk Landsforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer beskæftiget ved Rigshospitalet er der opnået enighed om følgende
Pkt. 1. Der kan ansættes fastlønnet personale med maksimum 60 timers effektivt arbejde inden for en 2 ugers turnus.
Med hensyn til opsigelse, lønninger m.v. henvises til de almindelige regler som for fuldtidsbeskæftigede, idet lønnen reduceres i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Pkt. 2. Der kan ansættes løsarbejdere (reserver) i henhold til overenskomsten af 1983 mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke § 29, stk. 1. stk. 3 og stk. 4, dog således at der betales for mindst 8 timers arbejde.
K ø b e n h a v n, den 5. januar 1984.
GASTRONOMISK LANDSFORBUND FINANSMINISTERIET
P. M. V.
Erik Steentoft E.B.
N.E. Tulstrup
§ 1. Ansættelse
Enhver ansættelse skal være skriftlig. Af ansættelsesbrevet skal den pågældendes løn- og ansættelsesvilkår fremgå.
Stk. 2. Vedrørende deltidsansættelse og løsarbejdere henvises til det i tilslutning til overenskomsten indgåede protokollat.
Bilag 2
F E R I E O V E R E N S K O M S T
for
kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer beskæftiget ved Rigshospitalet.
Idet ferieloven af 4. juni 1970, jfr. lovbekendtgørelse nr. 395 af 31. august 1979 med senere ændringer og dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne i ferielovens §§ 12 og 14, stk. 1 og 2.
1. Ansatte, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie. Endvidere ydes en særlig feriegodtgørelse på 1,5 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.
2. En ansat, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12 1/2 pct. af lønnen i optjeningsåret beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.
Denne ferieoverenskomst har virkning fra og med optjeningsåret 1984, således at løn under ferie udbetales første gang i ferieåret 1985/86.
Ferieoverenskomstens gyldighed er betinget af godkendelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet.
K ø b e n h a v n, den 5. januar 1984.
GASTRONOMISK LANDSFORBUND FINANSMINISTERIET
P. M. V.
Erik Steentoft E.B.
N.E. Tulstrup
§ 2. Løn
Lønnen til de ansatte beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1987 - 31. marts 1989 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.
Stk. 2. Kokke aflønnes med månedsløn svarende til af årslønnen efter en lønramme bestående af skalatrinene 14, 15, 16, 17, 18 og 19 (stedtillægssats VI), der alle er to-årige.
Kokkene er omklassificeret med virkning fra 1. april 1987, således at alle oprykkes til nærmeste højere skalatrin i det nye lønforløb. Oprykningen sker med bevarelse af hidtidig oprykningsdato, dog bortset fra ansatte på skalatrin 12, som først oprykkes til skalatrin 15 efter 2 års ansættelse på skalatrin 14.
Stk. 3. Koge- og smørrebrødsjomfruer aflønnes med månedsløn svarende til af årslønnen efter en lønramme bestående af skalatrinene 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 (stedtillægssats VI), der alle er to-årige, bortset fra skalatrin 9, som er et-årig.
Koge- og smørrebrødsjomfruer er med virkning fra 1. april 1987 omklassificeret, således at alle oprykkes til nærmeste højere skalatrin i det nye lønforløb. Oprykningen sker med bevarelse af hidtidig oprykningsdato, dog således at for medarbejdere, indplaceret på det hidtil gældende skalatrin 8 med mindre end 1 års anciennitet pr. 1. april 1987, kan oprykning til skalatrin 10 tidligst finde sted 1. april 1988.
Stk. 4. Hvis en faglært kok, koge- eller smørrebrødsjomfru ved ansættelsen (eller inden for det første ansættelsesår)kan dokumentere at have haft mindst 2 års beskæftigelse ved faget efter udstået læretid og aflagt svendeprøve/uddannelsesbevis aflønnes kokke efter skalatrin l5 med oprykning til atrin 16 efter 2 års forløb og koge- og smørrebrødsjomfruer efter skalatrin 10 med oprykning til skalatrin 11 efter 2 års forløb.
Stk. 5. Såfremt en ansat, der tidligere har været beskæftiget ved institutionen, genansættes inden 2 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, svangerskab og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
Bilag 3
Cirkulæreskrivelse om ændring af aftale om afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT
Ved cirkulæreskrivelse af 24. juli 1985 (LP. nr. 051/85) udsendte Finansministeriet aftale af 4. juli 1985 vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.
Den 13. november 1985 har CO-STAT over for Finansministeriet opsagt aftalen for så vidt angår personer med beskyttelse som tillidsrepræsentant, idet CO-STAT har henvist til, at en konsekvent anvendelse af reglerne i aftalen på disse personer vil indebære en uhensigtsmæssig procedure.
På baggrund heraf har Finansministeriet og CO-STAT indgået medfølgende aftale af 4. december 1985 vedrørende afskedigelsesregler, som adskiller sig fra aftalen af 4. juli 1985 derved, at den ikke omfatter afskedigelse af personer med beskyttelse som tillidsrepræsentant.
Ved afskedigelse af sådanne personer følges derfor fortsat de eventuelle procedurer, som måtte være foreskrevet i de enkelte overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.
Aftalen af 4. december 1985 er herefter alene gældende for ansatte uden beskyttelse som tillidsrepræsentant og således. at eventuelle gældende afskedigelsesregler inden for de organisationsområder, der er tilsluttet CO-STAT, jfr. fortegnelsen side 2, er bortfaldet.
Aftalen af 4. december 1985 gælder også for ansatte, der er omfattet af overenskomster mellem organisationer, tilsluttet CO-STAT, og styrelser, som af Finansministeriet er bemyndiget til at indga overenskomst. Dog omfatter aftalen indtil videre ikke statsvirksomheden Bornholmstrafikken.
Nærværende cirkulæreskrivelse afløser Finansministeriets cirkulære af 24. juli 1985 (LP.nr. O51/85).
Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges Finansministeriet.
P. M. V.
E.B.
Thorkild Rotenberg
Organisationer tilsluttet CO-STAT
Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund
Dansk El-Forbund
Dansk Metalarbejderforbund
Gastronomisk Landsforbund
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
Husligt Arbejder Forbund
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark
Træindustriforbundet i Danmark
A F T A L E
mellem
Finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CD-STAT) vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT
1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.
2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.
3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.
4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis finansministeriet og CO-STAT samt en af parterne valgt opmand.
Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes Arbejdsrettens formand cm at udpege denne.
5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten cg skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.
6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
7) Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen.
8) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.
9) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder sted efter aftalens udsendelse.
København, den 4. december 1985
CO-STAT FINANSMINISTERIET
P. M. V.
Ove Hygum E.B.
Kurt Petersen
/
Thorkild Rotenberg
§ 3. Lønberegning/-fradrag
Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2028 (pr. 1. september 1985 som 1/1976 og pr. 1. september 1990 som 1/1924) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.
I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.
Bilag 4
Lønoversigt pr. 1. april 1987
Skalatrin Årsløn Månedsløn (stedtillægs- (kr.) (kr.) sats VI) 9. 139.916,00 11.659,67 10. 142.370,00 11.864,17 11. 144.358,00 12.029,83 12. 146.948,00 12.245,67 13. 149.611,00 12.467,58 14. 152.346,00 12.695,50 15. 155.158,00 12.929,55 16. 157.377,00 13.114,75 17. 160.343,00 13.361,92 l8. 163.392,00 13.616,00 19. 165.747,00 13.812,25
§ 4. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
§ 5. Arbejdstid
Den effektive arbejdstid er 78 timer (fra 1. september 1988, 76 timer og fra 1. september 1990, 74 timer) inden for en turnus På 2 uger med tillæg af 1/2 times daglig spisetid svarende til den tid, der medgår til indtagelsen af et måltid samt kaffepause, i alt 84 timer (fra 1. september 1988, 82 timer og fra 1. september 1990, 80 timer). Den daglige arbejdstid må ikke overstige 10 timer, uden at der for yderligere arbejdstid betales overarbejde.
Stk. 2. Arbejdstidens fordeling tilkommer ledelsen. I institutionen skal findes en af ledelsen fastsat arbejdsplan, der i videst mulig udstrækning udarbejdes i samråd med tillidsrepræsentanten eller de ansatte. Heri angives arbejdstidens begyndelse og ophør samt spisetiden. Arbejdsplanen kan ændres med 2 ugers varsel, men skal mindst omfatte en 2 ugers turnus. Arbejde, der af ledelsen måtte blive pålagt den pågældende udover den i arbejdsplanen fastsatte tid, betales som overarbejde.
Stk. 3. Personalet skal have en forud fastlagt ugentlig fridag på mindst 43 sammenhængende timer, begyndende den forudgående dag kl. 14.00. Arbejde efter kl. 14.00 i denne forbindelse betales som overarbejde, og der ydes et tillæg på 37,50 kr.
Hvor det er foreneligt med institutionens drift, bør der tilstræbes 5-dages uge. Derved bortfalder kravet om frihed kl. 14.00 dagen før en fridag, ligesom bestemmelsen i 1. afsnit om overarbejdsbetaling og særligt tillæg på 37,50 kr. bortfalder.
Stk. 4. Flytning af fridag kan, når særlige forhold gør det nødvendigt, ske med mindst 3 dages varsel - så vidt muligt til en dag i samme uge, men senest til en dag i den påfølgende uge.
Hvis fridagen undtagelsesvis helt bortfalder, betales den som anført i § 8.
For flytning af fridag betales som kompensation 37,50 kr., og hvis det nævnte varsel på 3 dage ikke gives, betales desuden et tillæg på 43 kr.
Stk. 5. Arbejdstiden kan, hvis der mellem institutionen og tillidsmanden er enighed herom, tilrettelægges således, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til senere afvikling.
§ 6. Overarbejde
Overarbejde skal så vidt muligt søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct., som afrundes opad til hele timer.
For fritimerne ydes almindelig timeløn. Når erstatningsfriheden ydes som hele fridage, kan der den enkelte dag højst udlignes 7,8 timer (fra 1. september 1988, 7,6 timer og fra 1. september 1990, 7,4 timer).
Den omhandlede fritid skal så vidt muligt gives samlet, og såfremt den ikke kan gives indenfor en periode af 3 måneder, udbetales overarbejdspenge efter de for statens tjenestemænd gældende satser. Der bortses i så fald fra det ovenfor omhandlede tillæg til fritiden.
§ 7. Arbejdstidsbestemte tillæg
Med hensyn til natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage og søn- og helligdage mv., grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14, godtgørelse for delt tjeneste og overarbejdsbetaling, jf. § 6, følges de for statens tjenestemænd gældende regler og satser.
§ 8. Bortfald af den ugentlige fridag
Flytning af fridag kan kun undtagelsesvis finde sted.
Bortfalder fridagen, og der arbejdes på denne dag, uden at man får tilsvarende frihed en anden dag, ydes der overtidsbetaling for mindst 7,8 timer (fra 1. september 1988, 7,6 timer og fra 1. september 1990, 7,4 timer).
§ 9. Ferie
Ferie ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den som bilag til overenskomsten optagne ferieoverenskomst.
§ 10. Sygdom
Løn under sygdom ydes i henhold til Reglement angaende sygeløn ved statens mindre virksomheder, jf. økonomi- og Budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 19. juni 1973, j.nr. 3 L 665/1973.
Stk. 2. For kokke, der aflønnes i henhold til skalatrin 16 og derover, og smørrebrødsjomfurer, der aflønnes i henhold til skalatrin 11 og derover, gælder endvidere under den periode, hvor der ydes fuld løn, at der i grundlaget for beregningen af løn indgår visse fast påregnelige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. maj 1978.
§ 11. Tjenestefrihed
Der kan af institutionen gives medarbejderne adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende institutions interesse.
Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, og det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Anmodning om genindtræden skal fremsættes over for institutionen senest 3 måneder før genindtræden.
Stk. 2. Såfremt en medarbejder, der har haft tjenestefrihed. genindtræder, bevarer den ansatte sin lønanciennitet.
§ 12. Opsigelsesvarsel/afskedigelsesregler
Opsigelse skal fra begge parters side ske skriftligt. Den gensidige opsigelsesfrist er 14 dage til den sidste i en måned.
Opsigelsen skal ske senest den 15. kl. 24.00.
Stk. 2. Ved langvarig ansættelse gælder følgende opsigelsesfrister fra institutionens side
Efter 1 års uafbrudt
beskæftigelse: 1 måned
Efter 4 års uafbrudt
beskæftigelse: 2 måneder
Efter 8 års uafbrudt
beskæftigelse: 4 måneder
Efter 10 års uafbrudt
beskæftigelse: 6 måneder
Stk. 3. Fra den ansattes side er opsigelsesvarslet 1 måned ved ansættelse i 5 år eller derover.
Stk. 4. Opsigelse skal ske til fratrædelse den sidste i en måned.
Opsigelse kan fra ingen af siderne afgives under den ansattes ferie.
Stk. 5. Ved afskedigelse følges reglerne i henhold til aftale af 4. december 1985 mellem Finansministeriet og CO-STAT. Aftalen er optrykt i bilag II.
§ 13. Kost
Der ydes ikke under nogen form personalet gratis kost.
§ 14. Beklædning
Institutionen stiller arbejdsdragt til rådighed for den ansatte.
§ 15. Medlemskab af arbejdsløshedskasse
Man forpligter sig til fortrinsvis at antage medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 16. Hovedaftale
Enhver uenighed om forståelse af nærværende overenskomst behandles af parterne efter de senest vedtagne regler for behandling af faglig strid.
Stk. 2. Den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark den 31. oktober 1973 indgåede hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1981 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde med de fornødne tilpasninger.
Stk. 3. Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at der i forbindelse med varsling af arbejdsstandsninger skal indgås en aftale, der som
minimum sikrer det beredskab, der er nødvendigt, for at livsvigtige eller uopsættelige patientbehandlinger kan gennemføres, eller som er påkrævet for at gennemføre behandlinger, der skal sikre, at helbreds- eller varigt førlighedstruende følger undgås.
§ 17. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.
Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde, stedtillæg og ekstraordinær lønregulering kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.
Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med de i ovennævnte hovedaftale fastsatte regler.
Stk. 4. Aflønningen af de ansatte sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, jf. stk. 1, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.
København, den 26. januar 1988
Gastronomisk Landsforbund Finansministeriet
Erik Steentoft P.M.V.
E.B.
Claus Nielsen
Cirkulære om overenskomst for kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer ansat ved Rigshospitalet samt for kokke ansat i Udenrigsministeriet (* 1)
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ansættelse 2. Løn 3. Lønberegning/-fradrag 4. Lønudbetaling 5. Arbejdstid 6. Overarbejde 7. Arbejdstidsbestemte tillæg 8. Bortfald af den ugentlige fridag 9. Ferie 10. Sygdom 11. Tjenestefrihed 11. Opsigelsesvarsel/afskedigelsesregler 12. Kost 13. Beklædning 14. Medlemskab af arbejdsløshedskasse 15. Hovedaftale 16. Ikrafttræden og opsigelse
Bilag 1. Protokollat
Bilag 2. Ferieoverenskomst
Bilag 3. Cirkulæreskrivelse vedr. afskedigelsesregler
Aftale vedr. afskedigelsesregler
Bilag 4. Lønoversigt
et meddeles herved, at Finansministeriet og Gastronomisk Landsforbund den 26. januar 1988 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 27. november 1985.
Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 8. februar 1988
P.M.V.
E.B
Claus Nielsen