Cirkulære om overenskomst for arbejdere ansat ved statsskovenes Planteavlsstation
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Løn
Til den til enhver tid gældende timeløn ifølge overenskomsten mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark om løn- og arbejdsforhold for skovarbejdere i Statsskovvæsenet (i det følgende kaldet hovedoverenskomsten), § 16, stk. 1, ydes anciennitetstillæg efter nedenstående skala. I tillæggene er inkluderet søgnehelligdagsbetaling.
1/6 1987 1/4 1988 1/9 1988 kr. pr. kr. pr. kr. pr. Trin Tidsrum time time time 1 0 - 1 år 5,00 5,15 5,29 2 2 - 3 år 5,50 8,75 8,98 3 4 - 5 år 10,00 10,29 10,56 4 6 og flg. år 15,20 15,64 16,05
Stk. 2. Til fastansatte med helårsbeskæftigelse og mere end 5 års anciennitet ydes endvidere et tillæg på 1,20 kr. pr. time. Tillægget forhøjes pr. 1. april 1988 til 1,24 kr. pr. time og pr. 1. september 1988 til 1,27 kr. pr. time. I tillægget er inkluderet søgnehelligdagsbetaling.
Stk. 3. Ungarbejdere aflønnes med nedenstående procentdel af den for voksne arbejdere gældende begyndelsesløn (trin 1)
Fyldt 17 år 75 pct.
Fyldt 16 år 65 pct.
Under 16 år 50 pct.
§ 2. Anciennitet
Ancienniteten optjenes fra tidspunktet for ansættelse ved Statsskovenes Planteavlsstation, idet 1 måneds anciennitet opnås ved beskæftigelse i 169 arbejdstimer (pr. 1. september 1988 dog i 164,7 arbejdstimer og pr. 1. september 1990 i 160,3 arbejdstimer). Dog kan ved nyansættelse medregnes anciennitet erhvervet andetsteds inden for de sidste 4 år forud for ansættelse for indtil 36 måneders dokumenteret, relevant beskæftigelse.
Stk. 2. Faglærte gartnere og personer, som har gennemgået EFG-uddannelse inden for gartneri og skovbrug, indplaceres ved ansættelsen på løntrin 5.
Stk. 3. Såfremt en arbejder, som tidligere har været beskæftiget ved Statsskovenes Planteavlsstation, genansættes inden 2 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet som ansat ved planteavlsstationen, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, svangerskab og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
§ 3. Akkord
Kogleplukning, frøhøst og lignende, som forudsætter klatring i høje træer, og som sker på skovdistrikterne, kan som hidtil udføres på akkord.
§ 4. Lærlinge og EFG-elever
Lærlinge og EFG-elever inden for gartnerifaget ansættes og aflønnes efter de mellem Gartneribrugets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark til enhver tid gældende bestemmelser herom.
§ 5. øvrige bestemmelser
I øvrigt er følgende af hovedoverenskomstens bestemmelser gældende: §§ 1-4, § 5 undtagen bestemmelsen vedrørende »elever«, § 6, § 8, §§ 11-15, § 16 for så vidt angår »overarbejde«, §§ 20-21 og § 25.
Stk. 2. Der ydes ikke boligtillæg til ansatte på Statsskovenes Planteavlsstation.
Stk. 3. Ved eventuel opsigelse af hovedoverenskomsten betragtes nærværende overenskomst som opsagt.
København, den 16. februar 1988
SPECIALARBEJDERFORBUNDET I DANMARK
Ib Skals Jensen
FINANSMINISTERIET
P. M. V.
E. B.
Claus Nielsen
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og
overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative
Vejledning. Vejledningen der ajourføres løbende af Lønnings- og Pensionsdepartementet, kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 01 92 92 28 mellem kl. 10-14.
LP.nr. Udsendt fra LPD
23/88 24.02.88
LPD j.nr. PKAT
3.kt. 1987-3111/469-1
Henvendelse om dette cirkulære rettes til LPD
3. kontor
Cirkulære om overenskomst for arbejdere ansat ved statsskovenes Planteavlsstation
Det meddeles herved, at Finansministeriet og Specialarbejderforbundet den 16. februar 1988 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomsten 4. juli 1985 mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark om løn- og arbejdsforhold på Statsskovenes Planteavlsstation.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forelægges Finansministeriet.
P. M. V.
E.B.
Claus Nielsen
OVERENSKOMST
Ingen