Legislator Case Law & Legislation
C19880609409 DK

Cirkulære om overenskomst for bygningskonstruktører i statens tjeneste 1987 (* 1)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Statutory Text (27 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 1. ANSÆTTELSE.

Stk. 1

1) Bygningskonstruktører uddannet efter de indtil 1970 gældende regler for uddannelse på bygningskonstruktørskoler, som ansættes

a) i statens tjeneste,

b) ved Frederiksberg kommune,

c) ved en amtskommune,

d) ved kommuner repræsenteret ved Foreningen af kommuner i Københavns amt, eller,

e) ved kommuner, der til Kommunernes Landsforenings lønudvalg har givet bemyndigelse til med bindende virkning at indgå overenskomst for vedkommende kommune, uden at ansættelse sker som tjenestemand, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

2) Samme betingelser gælder for bygningskonstruktører, uddannet på byggetekniske højskoler i.h.t. undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 307 af 31. august 1966 med senere ændringer (bygningskonstruktører-BTH), der er medlemmer af Teknisk Landsforbund, som ansættes ved kommuner, der til Kommunernes Landsforenings lønudvalg har givet bemyndigelse til med bindende virkning at indgå overenskomst for vedkommende kommune.

Undtaget herfra er tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra stat, kommuner og koncessionerede virksomheder samt andre, der oppebærer pension fra en pensionsordning, til hvilken stat, kommuner eller koncessionerede virksomheder har ydet bidrag, og personer, der er fyldt 70 år. Endvidere er undtaget personer, der er ansat i Grønland.

Stk. 2

Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for nedenstående lønninger m.v., træffes der mellem vedkommende part og Teknisk Landsforbund speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Ved part forstås i denne forbindelse for ansatte i henhold til stk. 1 1) a): Finansministeriet, stk. 1 1) b): Frederiksberg kommune, stk. 1 1) c): Amtsrådsforeningen i Danmark og vedkommende amtsråd, stk. 1 1) d): Foreningen af kommuner i Københavns amt, og vedkommende kommunalbestyrelse, stk. 1 1) e) og 2): Kommunernes Landsforening og vedkommende kommunalbestyrelse.

Stk. 3

Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 2. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde afnyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til vedkommende overenskomstpart senest 1/2 år efter ansættelsen.

Stk. 4

Enhver ansættelse i henhold til nærværende overenskomst i staten, ved Frederiksberg kommune, ved en amtskommune eller ved kommuner repræsenteret ved Foreningen af kommuner i Københavns amt, skal meddeles Teknisk Landsforbund.

Stk. 5

Ved ansættelsesmyndighed forstås i denne overenskomst henholdsvis statsinstitution, kommune eller amtskommune.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 2. LØN OG ANCIENNITET INDTIL 31. MARTS 1988.

Stk. 1

For overenskomstmæssigt ansatte udgør den normale løn i forhold til ancienniteten, jfr. nedenstående indplacecingsnøgle, følgende årlige beløb

Trin 1/4 1987 kr. 1. 142.655 2. 144.702 3. 147.953 4. 151.991 5. 155.744 6. 159.357 7. 163.480 8. 168.502 9. 1-årigt 170.860 10. 1-årigt 174.928 11. 177.858

Løntrinene er, hvor intet andet er angivet 2-årige.

Stk. 2

Der ydes udover de i stk. 1, nævnte lønninger et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør følgende årlige beløb

Trin 1/4 1987 kr. 1. 4.431,80 2. 4.227,80 3. 3.932,80 4. 3.835,80 5. 3.780,80 6. 3.748,80 7. 3.683,80 8. 3.646,80 9. 3.608,80 10. 3.523,80 11. 3.477,80

Stk. 3

Ansatte indplaceres i ovennævnte lønskala efter nedenstående regler, idet der tages udgangspunkt i den faktisk optjente lønanciennitet på ansættelsesdagen

Beregnet lønanciennitetsdato Indplaceringsbestemmelse 1/4 1981 optjent lønanciennitet 1/4 1979 - 1/3 1981 lønanciennitet fra 1/4 1981 1/4 1967 - 1/3 1979 optjent lønanciennitet - 2 år - 1/3 1967 lønanciennitet fra 1/4 1969

Den beregnede lønanciennitetsdato fremkommer ved at tage udgangspunkt i ansættelsesdatoen for den pågældende og herefter fradrage den faktisk optjente lønanciennitet.

Stk. 4

Ancienniteten regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med bygningskonstruktørmæssigt arbejde, idet eventuel værnepligtstjeneste medtages ved beregningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.

Ancienniteten beregnes dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 5

Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem vedkommende part, jfr. § 1, stk. 2, og Teknisk Landsforbund træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Ancienniteten kan i ganske særlige tilfælde begrænses til trin 10 uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter.

Stk. 6

Til bygningskonstruktører, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved byggetekniske højskoler i København og Horsens, for så vidt angår bygningskonstruktøruddannelsen og byggeteknikeruddannelsen, ydes der af skolen et særligt tillæg på kr. 6.110,00 (1/10 1984-niveau).

Til deltidsbeskæftigede ydes tillægget forholdsmæssigt.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 3. LØN OG ANCIENNITET FRA 1. APRIL 1988.

Stk. 1

For overenskomstmæssigt ansatte udgør den normale løn i forhold til ancienniteten, jfr. nedenstående indplaceringsnøgle, følgende årlige beløb

Trin 1/4 1988 kr. 1. 147.924 2. 150.130 3. 152.610 4. 155.274 5. 157.839 6. 160.419 7. 163.030 8. 165.728 9. 171.194 10. 176.885 11. 179.891 12. 189.047

Alle løntrin er 1-årige.

Der gælder dog særlige regler for oprykning ud over trin 11, jfr. stk. 4, 5, 6, 7 og 8.

Stk. 2

Der ydes udover de i stk. 1, nævnte lønninger et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør følgende årlige beløb

Trin 1.4 1988 kr. 1. 4.424,80 2. 4.447,80 3. 4.276,80 4. 3.999,80 5. 3.909,80 6. 3.853,80 7. 3.820,80 8. 3.753,80 9. 3.714,80 10. 3.676,80 11. 3.589,80 12. 3.542,80

Stk. 3

Ansatte indplaceres med virkning fra 1. april 1988 i ovennævnte lønskala efter nedenstående regler, idet der tages udgangspunkt i indplaceringsdatoen 1. april 1988 eller ved ansættelse efter 1. april 1988 i ansættelsesdatoen for den pågældende

Beregnet lønanciennitetsdato Indplaceringsbestemmelse 1/5 1988 - Optjent lønanciennitet 1/5 1987 - 1/4 1988 Lønanciennitet fra 1/4 1988 1/5 1986 - 1/4 1987 - - 1/4 1987 1/5 1985 - 1/4 1986 - - 1/4 1986 1/5 1984 - 1/4 1985 - - 1/4 1985 1/5 1983 - 1/4 1984 - - 1/4 1984 1/5 1982 - 1/4 1983 - - 1/4 1983 1/5 1981 - 1/4 1982 - - 1/4 1982 1/5 1978 - 1/4 1981 - - 1/4 1981 1/5 1977 - 1/4 1978 - - 1/4 1980 1/5 1976 - 1/4 1977 - - 1/4 1979 - 1/4 1976 - - 1/4 1978

Den beregnede lønanciennitetsdato fremkommer ved at tage udgangspunkt i indplaceringsdatoen 1. april 1988 eller ved ansættelser efter 1. april 1988 i ansættelsesdatoen for den pågældende og herefter fradrage den faktisk optjente lønanciennitet.

Stk. 4

Indenfor Amtsrådsforeningen i Danmarks, Foreningen af kommuner i Københavns Amts, Kommunernes Landsforenings og Frederiksberg kommunes områder, oprykkes visse ansatte pr. 1. april 1988 til 12. løntrin, jfr. stk. 5.

Oprykning finder sted efter erhvervet anciennitet på slutløn i den indtil 31. marts 1988 gældende lønskala.

Stk. 5

Oprykning til 12. løntrin efter stk. 4 kan først finde sted efter forelæggelse for vedkommende arbejdsgiverpart.

Stk. 6

Indenfor statens område oprykkes visse ansatte pr. 1. april 1988 til 12. løntrin, hvis de i mindst 1 år har været indplaceret på slutløn i den indtil 31. marts 1988 gældende lønskala, jfr. stk. 7.

Stk. 7

Oprykning til 12. løntrin efter stk. 6, vil blive meddelt de enkelte styrelser/ministerier af Finansministeriet.

Stk. 8

Bygningskonstruktører, som oprykkes til 11. løntrin i den pr. 1. april 1988 gældende lønskala pr. 1. april 1988 eller senere, eller ved nyansættelse indplaceres på 11. løntrin, oprykkes til 12. løntrin efter indstilling fra den enkelte amtskommune/kommune/styrelse/ministerium til vedkommende arbejdsgiverpart.

Stk. 9

Ancienniteten regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med bygningskonstruktørmæssigt arbejde, idet eventuel værnepligtstjeneste medtages ved beregningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.

Ancienniteten beregnes dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 10

Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem vedkommende part, jfr. § 1, stk. 2, og teknisk Landsforbund træffer aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 11

Til bygningskonstruktører, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved byggetekniske højskoler i København og Horsens, for så vidt angår bygningskonstruktøruddannelsen og byggeteknikeruddannelse, ydes der af skolen et særligt tillæg på kr. 6.110,00 (1/10 1984-niveau).

Til deltidsbeskæftigede ydes tillægget forholdsmæssigt.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 4. DELTIDSBESKÆFTIGELSE. LØN OG ANCIENNITET.

Stk. 1

For ansatte med nedsat arbejdstid reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 2

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 5. PROCENTREGULERING.

Stk. 1

Den samlede faste løn i henhold til § 2 og § 3 forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 2

Pr. 1. april i årene 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jfr. Aftale af april 1987 om tjenestemandslønninger.

Stk. 3

Tilsvarende regulering som nævnt i stk. 1 og 2 foretages af de i § 1, stk. 2, § 2, stk. 6 og § 3, stk. 11 omhandlede tillæg.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 6. PENSION.

Stk. 1

Som bidrag til fastansattes pensionering betaler ansættelsesmyndigheden 10 pct. af de i § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1, nævnte lønninger samt 10 pct. af procentreguleringen af disse løndele. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Pensionsbidragene indbetales af ansættelsesmyndigheden til Teknisk Landsforbunds Pensionsforening.

For bygningskonstruktører uddannet før 1970, der ikke er medlemmer af Teknisk Landsforbund, og for hvem der som følge heraf ikke kan tegnes pensionsforsikring i Teknisk Landsforbunds Pensionsforening, oprettes pensionsordninger, der giver adgang til overførelse af de indbetalte pensionsbidrag til en offentlig eller en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionsordning, og som i øvrigt kan godkendes af vedkommende arbejdsgiverpart.

Stk. 2

Der tilkommer ud over det i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra ansættelsesmyndigheden på grundlag af ansættelsesforholdet.

Stk. 3

I tilfælde, hvor en ansat ikke ønsker etableret den i stk. 1 omhandlede pensionsordning, kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag, og uden det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på kr. 904,80, som er indregnet i § 2, stk. 2 og § 3, stk. 2.

Stk. 4

Indenfor Kommunernes Landsforenings, Amtsrådsforeningen i Danmarks, Foreningen af kommuner i Københavns amts og Frederiksberg kommunes områder skal der ikke etableres pensionsordning til personer, som ansættes pr. 1. juli 1987 eller senere i vikariater m.v., til midlertidig beskæftigelse af indtil 1 års varighed.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 7. LØNUDBETALING OG PENSIONSBIDRAGSBETALING.

Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler ansættelsesmyndigheden såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 8. ARBEJDSTID.

Lønnen i § 2 og § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til en ugentlig arbejdstid incl. spisepauser på 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer, og fra 1. september 1990 37 timer).

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 9. OVERARBEJDSBETALING OG VARSKOBETALING.

Stk. 1

Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2

For beordret og kontrollabelt overarbejde ydes der en timebetaling på 1/2028 (pr. 1. september 1988: 1/1976 og pr. 1. september 1990: 1/1924) af den pågældendes sædvanlige nettoårsløn (incl. eventuelt § 1, stk. 2-tillæg) med tillæg for 1., 2. og 3. overtime af 50 pct. og for 4. og følgende overtimer samt for overarbejde på søn-og helligdage af 100 pct.. Ved opgørelse af overarbejde sker beregning pr. påbegyndt 1/2 time, dog således at tilfældige meget kortvarige overskridelser af arbejdstiden ikke medregnes.

Stk. 3

Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i frihed svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

Stk. 4

I Kommunernes Landsforenings, Amtsrådsforeningen i Danmarks og Foreningen af kommuner i Københavns amts områder skal afspadsering efter fælles aftale så vidt muligt finde sted senest 3 måneder efter arbejdets udførelse. Hvis overarbejdet ikke er afspadseret inden for dette tidsrum, fastsættes afspadseringstidspunktet af ledelsen, idet kun helt tvingende tjenstlige forhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.

Stk. 5

Ved overarbejde, eller for deltidsansattes vedkommende merarbejde, der ikke er varskoet dagen før ved normal arbejdstids ophør, betales, for så vidt overarbejdet/merarbejdet udstrækkes udover 1 time efter almindelig arbejdstids ophør, 14,15 kr. pr. gang (pr. 1.4 1988, 18,00 kr. pr. gang).

Stk. 6

Undtaget fra bestemmelserne i stk. 2, 3, 4 og 5 er ansatte, som oppebærer tillæg i henhold til § 1, stk. 2.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 10. UDKALDELSER.

Stk. 1

I Kommunernes Landsforenings og Amtsrådsforeningen i Danmarks områder, gælder følgende regler vedrørende udkaldelser.

Stk. 2

Ved udkaldelse forstås tilsigelse til arbejde uden for normal arbejdstid, for så vidt tilsigelse finder sted efter normal arbejdstids ophør. Som udkaldelse anses ikke tilsigelse til sådant arbejde uden for normal arbejdstid, som vederlægges efter

1) reglerne vedrørende arbejde i forskudt tid og arbejde i holddrift,

2) reglerne vedrørende etablering af samt betaling for rådighedsvagt i hjemmet og

3) § 9, stk. 5, om manglende varsko til overarbejde.

Stk. 3

Ved udkaldelse betales arbejdet således, at de præsterede arbejdstimer vederlægges med timeløn plus overarbejdstillæg efter 100pct.satsen, idet dog betalingen mindst skal svare til betalingen for 2 normale dagarbejdstimer (uden overarbejdstillæg).

Stk. 4

Udover det i stk. 3 nævnte vederlag betales en godtgørelse, der andrager

1) ved udkaldelse i tiden fra normal arbejdstids ophør til kl. - 19,00: 72,50 kr. pr. gang. Fra 1. april 1988 75,50 kr. pr. gang.

2) ved udkaldelse i tiden fra kl. 19,00 til normal arbejdstids begyndelse samt på frilørdage og søn- og helligdage: 145 kr. pr. gang. Fra 1. april 1988 151 kr. pr. gang.

Stk. 5

Der kan højst ydes en godtgørelse på indtil 145 kr. pr. døgn (24 timer) regnet fra normal arbejdstids ophør. Fra 1. april 1988 151 kr. pr. døgn.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 11. OPSIGELSESVARSEL, LØN UNDER SYGDOM, VÆRNEPLIGTSTJENESTE SAMT EFTERLØN.

De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til værnepligtstjeneste samt efterløn finder anvendelse på ansatte efter nærværende overenskomst.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 12. GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

Stk. 1

Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal den ansatte senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2

Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov nr. 234 af 4. juni 1980 om barselorlov m.v. med senere ændringer.

Stk. 3

Til kvindelige ansatte, der har været beskæftiget under 1 år, ydes der under fravær som følge af graviditet og barsel halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen, indtil 3 måneder efter fødslen.

Stk. 4

Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse er en kvindelig ansat under fravær fra tjenesten på grund af graviditet og barsel berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.

Stk. 5

En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 4 eller stk. 6, omtalte 14 ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær fra tjenesten med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen eller modtagelsen af barnet.

Stk. 6

En ansat, der har været beskæftiget under 1 år, har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til halv løn i indtil 3 måneder efter barnets modtagelse.

Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse har en ansat under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets modtagelse.

Stk. 7

Retten til løn efter stk. 6 indtræder kun, såfremt myndighederne stiller krav om at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.

Stk. 8

Bestemmelserne i stk. 6 og 7, har virkning for orlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 13. FERIE M.V.

Stk. 1

Ansatte i henhold til nærværende overenskomst er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1 omhandlede ferietillæg på 1pct..

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde, excl. ordinært pensionsbidrag, men der bortses fra løn, der er udbetalt under ferie, og fra udbetalt feriegodtgørelse.

Til en ansat, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående optjeningsår har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 2

Til deltidsbeskæftigede, som udover den aftalte arbejdstid udfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, ydes der for sådant merarbejde i stedet for særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., feriegodtgørelse på 12 1/2 pct..

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 14. RÅDIGHEDSVAGT OG FORSKUDTTIDSBETALING.

Stk. 1

Med hensyn til etablering af, samt betaling for rådighedsvagt i hjemmet er de mellem Teknisk Landsforbund og de enkelte overenskomstparter aftalte regler gældende.

Stk. 2

For så vidt angår ansatte i Frederiksberg kommune samt i kommuner repræsenteret ved Foreningen af kommuner i Københavns amt ydes tillægsgodtgørelse for forskudt arbejdstid efter de for kommunernes tjenestemænd gældende regler.

Til ansatte med fast aftentjeneste en gang ugentlig ydes godtgørelse

beregnet som foran nævnt - efter de regler, der måtte være gældende for det øvrige administrationspersonale.

Stk. 3

Ansatte i Kommunernes Landsforenings og Amtsrådsforeningen i Danmarks områder, er omfattet af den mellem parterne indgåede »Aftale om tilrettelæggelse af, samt betaling for arbejde i forskudt tid og for arbejde i holddrift, herunder kontinuerlig drift«.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 15. AFSKEDIGELSE.

Stk. 1

Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side til den ansatte og Teknisk Landsforbund. Meddelelsen til organisationen skal indeholde begrundelsen for opsigelsen.

Stk. 2

Skønner Teknisk Landsforbund, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan forbundet inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsmyndigheden og de enkelte overenskomstparter, jfr. § 1, stk. 2.

Stk. 3

Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Teknisk Landsforbund kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af to repræsentanter valgt af hver af parterne samt en af vedkommende landsretspræsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk. 4

Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved ansættelsesmyndigheden. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 5

Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden mindst 1 år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 16. BEFORDRINGSGODTGØRELSE SAMT TIME- OG DAGPENGE.

Stk. 1

Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering ansatte befordringsgodtgørelse m.v. efter de for tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden til enhver tid gældende regler og satser.

Stk. 2

Ansatte, der oppebærer time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd gældende regler, henføres til sats B. Sats B bortfalder pr. 1. april 1988.

Ansatte i Frederiksberg kommune, der er placeret på 3. løntrin eller højere, henføres til sats A.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 17. FLYTTEGODTGØRELSE.

Såfremt en i statens eller en amtskommunes tjeneste ansat uden at overgå til anden ansættelsesmyndighed forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der den pågældende godtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, idet det supplerende godtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør 1.660 kr. For ansatte på 4. løntrin og derover, pr. 1. april 1988 7. løntrin og derover, udgør beløbet dog 2.140 kr.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 18. TJENESTEFRIHED.

Stk. 1

Der tilkommer ansatte fridage efter de for tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden gældende regler.

Stk. 2

Der kan gives ansatte adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år, og det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3

Ansatte i staten tillægges ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 4

Der kan gives ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende.

Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 19. ARBEJDSTØJ.

Specielt arbejdstøj, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marken m.v., stilles efter institutionens skøn til rådighed til brug for den ansatte.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 20. FUNKTIONÆRBOLIG.

Såfremt der til en stilling i statens eller en amtskommunes tjeneste er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig at indflytte i boligen, idet lejevilkårene fastsættes ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte under hensyntagen til det almindelige lejeniveau for tilsvarende boliger på vedkommende sted. Ved den ansattes opsigelse eller død gælder funktionærlovens bestemmelser om fraflytning af boligen.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 21. DISKRETIONSPLIGT.

Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte.

Tavshedspligten ophører ikke ved udtrædelse af ansættelsesmyndighedens tjeneste.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 22. TJENESTEMANDSFORHØR.

Ansatte efter nærværende overenskomst i Kommunernes Landsforenings område har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive forklaring. Forhørslederen kan forlange udtalelser af en som vidne ført ansat afgivet på ære og samvittighed. Vidnesbyrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 23. ADGANG TIL BIBESKÆFTIGELSE.

Ansatte i Kommunernes Landsforenings område har kun adgang til beskæftigelse uden for den kommunale tjeneste efter de for kommunens tjenestemænd i § 15 i tjenestemandsregulativet for kommuner uden for hovedstadsområdet fastsatte regler.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 24. FORSIKRING MOD ARBEJDSLØSHED.

Ansættelsesmyndighederne forpligter sig til fortrinsvis at beskæftige medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 25. TILLIDSMANDSREGLER.

Som tillidsmandsregler gælder de mellem vedkommende part og Teknisk Landsforbund aftalte bestemmelser.

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

§ 26. OVERENSKOMSTENS GYLDIGHED.

Stk. 1

Nærværende overenskomst har virkning fra 1. april 1987.

Stk. 2

Overenskomsten kan af såvel Finansministeriet, Frederiksberg kommune, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Foreningen af kommuner i Københavns amt som af Teknisk Landsforbund skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1989.

Stk. 3

Følgende bestemmelser kan dog tidligst opsiges til den 31. marts 1991

1) arbejdstidens længde (§ 8)

2) ekstraordinær lønregulering (§ 5, stk. 2).

TEKNISK LANDSFORBUND

Eske Pedersen

København, den 25. juni 1987

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E.B.

Steen Rasmussen

FREDERIKSBERG KOMMUNE

G. Kastberg/ Lars Due Østerbye

AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

Jens K. Brandt/ Flemming Nielsen

KOMMUNERNES LANDSFORENING

H. Sølund/ HerlufIbsen

FORENINGEN AF KOMMUNER I KØBENHAVNS AMT

O. Andersen/ P. Bramsnæs

Cirkulære (1 sp) 1988 6094 Historic

Cirkulære om overenskomst for bygningskonstruktører i statens tjeneste 1987 (* 1)

Finansministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Komnunernes Landsforening, Foreningen af kommuner i Københavns amt, Frederiksberg kommune har med Teknisk Landsforbund indgået vedlagte overenskomst af 25. juni 1987, der træder i stedet for den i 1985 forlængede overenskomst af 26. juli 1983, jf. cirkulæreskrivelse af 7. februar 1986.

Almindelige bemærkninger

1. Overenskomsten omfatter bygningskonstruktører, der er uddannet efter de indtil 1970 gældende regler for uddannelse på bygningskonstruktørskoler.

2. Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

Ved opslag af stillinger skal anvendes en sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentligt kendskab. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan avertering ske gennem statstidende, dagspressen eller fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.

Det henstilles, at der samtidig med annoncering efter teknikere i henhold til denne overenskomst rettes henvendelse til Teknisk Landsforbunds arbejdsløshedskasse, der har modtaget tilladelse til arbejdsanvisning i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 11. maj 1978.

3. Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner samt strukturrationaliseringer, der berører de ansatte, drøftes mellem vedkommende virksomhed/ institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes, jf. tillige Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, § 4, stk. 4.

4. Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at ansatte, der er afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader dette.

5. Det henstilles, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives hurtig meddelelse herom til Teknisk Landsforbund.

6. Lønfradrag i forbindelse med fravær på enkelte dage foretages efter følgende regler

a) Almindelige regler.

Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer og fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

For personale med fuldtidsbeskæftigelse foretages i tilfælde, hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, et sådant fradrag med 1/2028 (fra 1. september 1988 1/1976 og fra 1. september 1990 1/1924) af årsbruttolønnen pr. fraværstime.

Ved årsbruttoløn forstås den årlige løn incl. eventuelt eget pensionsbidrag og kvalifikationstillæg.

Der foretages ikke indbetaling af pensionsbidrag i den periode, for hvilken der er sket lønfradrag.

b) Specielle regler.

Bestemmelsen om fradrag i forbindelse med fravær på grund af sygdom (karensdagsloven) er ophævet med virkning fra 1. januar 1987, jf. lov af 18. december 1986 og Finansministeriets cirkulære 5. januar 1987.

Hvor en ansat holder ferie i henhold til overenskomstens § 13 med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, foretages fradrag i overensstemmelse med punkt a), men der indbetales i disse tilfælde sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen.

Hvor en ansat har tjenestefrihed uden løn (med dagpenge) i forbindelse med barsel eller adoption i henhold til lov om barselorlov (jf. bemærkning ad § 12), foretages fradrag i overensstemmelse med punkt a).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

ad § 1, stk. 2 og 3.

Der er indgået aftale om en vis decentralisering af aftale om ydelse/forhøjelse af § 1, stk. 2-tillæg. Ministerier, hvortil retten er overdraget, kan herefter med Teknisk Landsforbund indgå aftaler om ydelse/forhøjelse af tillæg i overensstemmelse med den af Finansministeriet udarbejdede vejledning.

ad § 1, stk. 3.

Ved overenskomstpart forstås Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Foreningen af kommuner i Københavns amt og Frederiksberg kommune.

ad § 2, stk. 1.

Det bemærkes, at lønskalaen for bygningskonstruktører uddannet før 1970 pr. 1. april 1987 er ændret således, at løntrinene er nummereret fra 1 til 11. Denne ændring medfører imidlertid ikke, at der sker ændringer i den efter 1985 overenskomsten fastsatte lønanciennitetsberegning.

Det hidtidige dyrtidstillæg på kr. 28.080 årlig er indregnet i grundlønnen.

ad § 2, stk. 2.

Det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på kr. 904,80 er indregnet i det ikke-pensionsgivende tillæg.

ad § 3.

Med virkning fra 1. april 1988 indføres en ny lønskala. Bygningskonstruktører indplaceres pr. 1. april 1988 i den nye lønskala i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 til 6.

ad § 3, stk. 1.

Det hidtidige dyrtidstillæg på kr. 28.080 årlig er indregnet i grundlønnen.

ad § 3, stk. 2.

Det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på kr. 904,80 er indregnet i det ikke pensionsgivende tillæg.

ad § 3, stk. 3.

Pr. 1. april 1988 indplaceres alle ansatte i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 3. Bygningskonstruktører, som ansættes pr. 1. april 1988 eller senere, indplaceres efter samme bestemmelser.

ad § 3, stk. 6.

Det er mellem parterne aftalt, at der pr. 1. april 1988 inden for statens område kan oprykkes 54 personer til løntrin 12.

ad § 3, stk. 7.

Finansministeriet vil meddele de enkelte styrelser/ ministeriet, hvilke personer som oprykkes.

ad § 3, stk. 8.

Der er mellem parterne enighed om, at der ikke kan foretages oprykning fra trin 11 til trin 12 i den pr. 1. april 1988 gældende lønskala udover det i ad § 3 stk. 6 angivne antal, medmindre der tilføres yderligere puljemidler.

Oprykning vil finde sted efter nærmere aftale med Teknisk Landsforbund.

Med henblik på styring af de til rådighed værende puljer skal der ved enhver oprykning/indplacering af ansatte på 11. løntrin i amtskommuner/kommuner/ styrelser/ministerier ske indberetning til vedkommende arbejdsgiverpart, jf. § 1, stk. 2.

Tilsvarende indberetning skal ske, såfremt en ansat, som er indplaceret på 12. løntrin, fratræder.

Indberetning foretages på den som bilag I til overenskomsten vedlagte blanket.

ad § 4.

Der henvises til Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1977 vedrørende deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken. (PAV bilag 17.22).

ad § 5, stk. 2.

Der henvises til PAV bilag 10.1 og den heri optagne reguleringsordning for offentligt ansatte.

ad § 6, stk. 1-3.

Kan en bygningskonstruktør ikke opnå en under hensyn til sin alder tilfredstillende pensionsordning, kan der mellem den ansatte og organisationen eller pensionsforeningen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionbidrag over en nærmere fastsat periode. Dette bidrag indbetales i overensstemmelse med reglerne i § 6, stk. 1.

ad § 8.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Bygningskonstruktører med nedsat arbejdstid har ret til indtil en 1/2 times betalt spisepause, når den daglige arbejdstid andrager over 4 timer.

Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelse er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.

ad § 9.

Bygningskonstruktører, der er ansat i ledende stillinger eller i stillinger, som sidestilles hermed, og som følge herafoppebærer § 1, stk. 2-tillæg, er undtaget fra bestemmelserne i stk. 2, 3, 4 og 5.

ad § 12, stk. 2-8.

Bestemmelserne om graviditet m.v. skal suppleres med bekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987 om barselorlov mv. I øvrigt gælder Finansministeriets cirkulære LP.nr. 94/87 af 11. september 1987 om barselorlov mv. (PAV bilag 27.2).

Ansatte, der har barselorlov/adoptionsorlov uden løn, optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.

For ansatte, der i henhold til § 16, stk. 6 1. afsnit, oppebærer 1/2 løn under adoptionsorlov i indtil 3 måneder indbetaler ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, under forudsætning af at den pågældende selv betaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

ad § 15.

Opsigelser fra ansættelsesmyndighedens side skal meddeles Teknisk Landsforbund og indeholde begrundelse for opsigelsen.

ad § 18, stk. 1.

Bestemmelserne om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulæreskrivelse af samme dato om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud og lignende. (PAV bilag 28.6).

ad § 22, stk. 4.

Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns 1. sygedag.

Bestemmelserne indebærer, at der under tjenestefrihed på barns 1. sygedag ikke afkortes i skalalønnen. Den, der får fri for at passe et sygt barn, får derimod ikke eventuelle tillægsydelser.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten og dens fortolkning forventes forelagt Finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Steen Rasmussen

OVERENSKOMST

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →