Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Foreningen af Danske Lægestuderende vedrørende ansættelsesforholdene for lægestuderende i staten (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Foreningen af Danske Lægestuderende vedrørende ansættelsesforholdene for lægestuderende i staten (* 1)
Det meddeles herved, at Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet med Foreningen af Danske Lægestuderende har indgået aftale af 29. juli l987 vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for studenter, der beskæftiges som sygeplejevikar og ventilatør.
Aftalen har virkning fra l. april l987 og afløser LP.nr. l56/83, 65/85 og l62/86.
Ud over at henvise til aftalernes bestemmelser skal man særligt bemærke følgende
ad § 7. HOLDTJENESTE (VENTILATØRER)
Ventilatørers arbejde bestrides af hold, hvoraf maksimalt 4 ventilatører dækker et døgns tjeneste. Inden for det enkelte hold forpligter ventilatørerne sig kollektivt til, at der døgnet igennem altid er en af holdets ventilatører i tjeneste.
Opmærksomheden henledes på, at bestemmelserne om, at timelønnen afregnes pr. påbegyndt kvarter, bl.a. indebærer, at tiden for pålagt rapportgivning ved fratrædelse af en tjeneste medregnes som tjenestetid.
I tilfælde, hvor en ventilatørs arbejdstid forlænges ud over den normale arbejdstid, fordi afløseren ikke møder rettidigt, ydes der ikke overarbejdsbetaling.
ad § l6. VAGTBUREAUER
Vagtbureauernes udgifter til afholdelse af kurser for sygeplejevikarer og ventilatører skal den enkelte institution refundere i forhold til andelen i lønomsætningen.
På tilsvarende måde refunderes vagtbureauernes udgifter til kursusgodtgørelse til studenter, der har gennemgået sygeplejevikarkurset.
Aftalen vil kunne rekvireres i Administrations- og Personaledepartementets 4. kontor.
Om udbetaling af dagpenge i tilfælde af sygdom for studenter, der beskæftiges som sygeplejevikarer, ventilatører, dialyseassistenter og cardiologiske assistenter henvises til LP.nr. l36/82 af l5. juli l982.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.
Yderligere eksemplarer vil af vedkommende ministerium kunne fås ved henvendelse til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementets betjentstue, H. C. Andersens Boulevard 43, l553 København V., telefon 0l-923344.
P. M. V.
E. B.
Lasse Møhl