Vejledning til kommunerne i anledning af energiministerens skrivelse af 30. november 1988 om elopvarmningsforbud

Vejledning til kommunerne i anledning af energiministerens skrivelse af 30. november 1988 om elopvarmningsforbud

Vejledning til kommunerne i anledning af energiministerens skrivelse af 30. november 1988 om elopvarmningsforbud

I. Indledning

Energiministeren har i skrivelse af 30. november 1988 til samtlige kommunalbestyrelser pålagt kommunalbestyrelserne at nedlægge forbud mod etablering af elopvarmning i ny bebyggelse i områder, der er eller bliver udlagt til kollektiv varmeforsyning.

Energistyrelsen har, efter høring af Kommunernes Landsforening, udarbejdet følgende vejledning til kommunerne om, hvorledes dette forbud administrativt kan gennemføres med praktiske anvisninger på eksempelvis kommunalbestyrelsens beslutninger, meddelelser, information m.v.

Over halvdelen af landets kommuner har allerede nedlagt elopvarmningsforbud efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Denne vejledning retter sig navnligt til de kommuner, som ikke tidligere har nedlagt forbud i områder, der er udlagt til kollektiv forsyning, eller kommuner, som har nedlagt forbud i disse områder, men ikke med det indhold, som Energiministeriets skrivelse af 30. november 1988 foreskriver.

Til sidst i vejledningen beskrives, hvordan elopvarmningsforbudet behandles i forbindelse med den videre varmeplanlægning, herunder revision af gældende varmeplaner m.v.

II. Retlig afgrænsning af forbudsområder

Elopvarmningsforbudet skal nedlægges i alle områder, der er udlagt til kollektiv forsyning.

Udlægningen kan være foretaget i vedtagne forslag eller endeligt vedtagne kommunale varmeplaner, kommunale delplaner eller tillæg hertil eller i godkendte/anmeldte varmeforsyningsprojekter.

Såfremt kommunalbestyrelsen allerede delvist har nedlagt forbud i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udvide forbudsområdet, således at dette geografisk og indholdsmæssigt svarer til pålægget i Energiministeriets skrivelse. Dette vil være tilfældet, såfremt kommunalbestyrelsen alene har nedlagt forbud i visse områder, der er udlagt til kollektiv forsyning. Tilsvarende gælder, hvis forbudet indholdsmæssigt er begrænset til bestemte bygningstyper, eksempelvis tæt/lav bebyggelse.

III. Kommunens identifikation af forbudsområder

Kommunens varmeplaner, projekter m.v., jfr. ovenfor, fastlægger de områder, der er udlagt til kollektiv forsyning. I forbindelse med kommunens udarbejdelse af varmeplaner m.v. er der foretaget en kortlægning af energiforsyningsforhold. Som led heri er kommunen inddelt i et antal energidistrikter, og de vedtagne planer relaterer sig til disse geografiske enheder.

Kommunen kan derfor med udgangspunkt i den allerede foretagne energidistriktsinddeling fastlægge, i hvilke distrikter forbudet skal gælde.

Langt de fleste kommuner har en energidistriktsinddeling, der bl.a. afgrænser områder, som er udlagt til kollektiv forsyning. Dette gælder bl.a. de ca. 100 kommuner der for nylig har ajourført kortlægningen ved brug af Energistyrelsens informationssystem »Energidata«.

Disse kommuner skal alene angive hvilke energidistrikter, der er omfattet af elopvarmningsforbudet.

Såfremt energidistriktsinddelingen omfatter flere områder end dem, der er udlagt til kollektiv forsyning, skal energidistrikternes grænser korrigeres.

Fastlæggelse af energidistrikterne dokumenteres på kort og suppleres eventuelt med en ajourføringsliste fra CPR-vejregistret.

IV. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af elopvarmningsforbudet

For allerede vedtagne varmeplaner m.v. skal kommunalbestyrelsen, som det fremgår af energiministerens skrivelse af 30. november 1988 inden den 16. januar 1989 træffe beslutning om nedlæggelse af forbudet mod elopvarmning i ny bebyggelse i de under afsnit II angivne områder.

Såfremt kommunalbestyrelsen ikke tidligere har nedlagt elopvarmningsforbud, kan kommunalbestyrelsens beslutning i protokollen udformes således

»Energiministeren har ved skrivelse af 30. november 1988 pålagt alle kommunalbestyrelser at nedlægge forbud mod etablering af elopvarmning i ny bebyggelse i områder, der er udlagt til kollektiv forsyning.

Kommunalbestyrelsen har på mødet d.d. besluttet, at der i energidistrikterne 1, 2, 3 ...... ikke må etableres elopvarmning i ny bebyggelse.«

Såfremt kommunalbestyrelsen tidligere delvist (geografisk eller indholdsmæssigt) har nedlagt elopvarmningsforbud videreføres og suppleres forbudet, således at det indholdsmæssigt svarer til Energiministeriets pålæg, jfr. afsnit II.

V. Annoncering og ikrafttræden af forbudet

Kommunalbestyrelsens beslutning om forbud mod etablering af elopvarmning skal bekendtgøres ved annoncering i dagspressen.

Forbudet træder i kraft ved offentliggørelsen, som skal finde sted snarest muligt efter vedtagelsen i kommunalbestyrelsen. Afgørende for spørgsmålet, om en ejendom er omfattet af forbudet er tidspunktet for indgivelse af ansøgning om byggetilladelse. Er ansøgning herom indgivet efter offentliggørelse af kommunalbestyrelsens beslutning om nedlæggelse af forbud, gælder forbudet.

Eksempelvis kan en annonce vedrørende allerede vedtagne varmeplaner m.v. formuleres således

X-Kommune Byvåben

Forbud mod elopvarmning

Kort over kommunen med de indtegnede områder, der omfattes af elopvarmningsforbudet.

Energiministeren har i skrivelse af 30. november 1988 pålagt alle kommunalbestyrelser at nedlægge forbud mod etablering af elopvarmning i de områder, der af kommunen er udlagt til kollektiv varmeforsyning.

Forbudet gælder fra d.d. for de på kortet afgrænsede områder af: 81X-købing ...... Y-by ....

Forbudet gælder i disse områder for al ny bebyggelse samt ved væsentlige til- og ombygninger, der kan sidestilles hermed. Fra forbudet gælder dog visse undtagelser, eksempelvis sommerhuse, fritidshuse, ligesom der er mulighed for at få dispensation i særlige tilfælde.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teknisk forvaltning, tlf. .........., lokal ..........

Åben mandag - onsdag fra:....til:....torsdag fra:....til:....og

fredag

fra:....til:....

KOMMUNALBESTYRELSEN

Elopvarmningsforbudet skal ikke tinglyses på de berørte grundarealer.

Energiministeriet har orienteret forsyningsselskaber o.a. om pålægget til kommunalbestyrelserne.

VI. Forbudets indhold og omfang

Forbudet angår alene ny bebyggelse i varmeforsyningslovens forstand.

Herved forstås bebyggelse, hvor der i forbindelse med øvrige byggearbejder skal installeres et helt nyt selvstændigt opvarmningsanlæg. Udover opførelse af nye bygninger vil udtrykket »ny bebyggelse« således kunne omfatte modernisering af særlig omfattende karakter eller ombygning, hvis der i forbindelse hermed etableres et helt nyt opvarmningssystem. Hvis man i forbindelse med ombygning, modernisering eller tilbygning baserer sig på et eksisterende opvarmmingssystem, eller væsentlige dele heraf, vil der i varmeforsyningslovens forstand ikke være tale om ny bebyggelse.

Forbudet retter sig ligesom den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 15, mod elopvarmningssystemer, der ikke eller kun vanskeligt vil kunne tilsluttes et kollektivt forsyningssystem. Forbudet omfatter således alene installation af direkte elopvarmning og f.eks. ikke elpatroner i et vandbåret centralvarmesystem eller eldrevne varmepumper. På samme måde er forbudet alene rettet mod installation af elopvarmning som bebyggelsens primære varmekilde. Forbudet hindrer således ikke opsætning af elradiatorer som supplerende varmekilde.

For forbudet gælder de samme undtagelser og dispensationsbeføjelser som efter de hidtil gældende regler.

Bygninger, der ikke er beregnet til at være jævnligt, konstant opvarmet i fyringssæsonen, omfattes ikke af forbudet. Som eksempel kan nævnes sommerhuse og fritidshuse. Visse bygningskategorier med begrænset energiforbrug, som kirker og forsamlingshuse, er ligeledes undtaget fra forbudet, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra et nedlagt forbud, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 15, stk. 3.

Såfremt det f.eks. vil være uforholdsmæssigt bekosteligt at installere et centralvarmesystem - eksempelvis ved byfornyelsesprojekter eller i fredede ejendomme - kan kommunen således dispensere. Tilsvarende gælder ved forsøgs - og demonstrationsbyggeri.

For lavenergihuse, beliggende i områder udlagt til kollektiv forsyning vil den hidtidige dispensationspraksis blive opretholdt. I bedømmelsen må der tages hensyn til såvel den energibesparelse, disse hustyper er udtryk for som til de bestræbelser, der er for at fremme og øge tilslutningen til de kollektive varmeforsyningssystemer. I den forbindelse må der foretages en vis overordnet vurdering af muligheden for, at en dispensation for en enkelt eller nogle få bebyggelser kan skabe præcedens for en fremtidig udvikling i det pågældende område til betydelig skade for det kollektive varmeforsyningssystems økonomiske grundlag i området.

VII. Forbudets behandling i den videre varmeplanlægning.

For så vidt angår områder, som i den videre varmeplanlægning udlægges til kollektiv varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen, samtidig med vedtagelse af forslag til varmeplan eller tillæg hertil eller samtidig med godkendelse eller anmeldelse af varmeforsyningsprojekter, træffe beslutning om forbud mod elopvarmning i ny bebyggelse i de pågældende områder.

Ved senere revisioner af varmeplaner m.v., hvor der sker ændringer (udvidelser eller indskrænkninger) i områdeafgrænsningen for den kollektive varmeforsyning, skal der foretages tilsvarende revision af forbudets omfang, således at der er geografisk sammenfald.

Med hensyn til ikrafttræden og meddelelse af forbud, der først besluttes senere i forbindelse med, at nye områder udlægges til kollektiv forsyning, gælder de hidtil anvendte regler.

VIII. Byggeadministration og borgerhenvendelser

Kortmaterialet og CPR-vejregisterlisten udgør også grundlaget for kommunens administration af elopvarmningsforbudet. Materialet skal tilgå byggeadministrationen, således at behandling af byggesager kan ske i overensstemmelse med det vedtagne forbud.

Det kan imidlertid for bygherrer o.a. være en fordel, hvis information om gældende elopvarmningsforbud var tilgængelig på et tidligere tidspunkt end ved ansøgningen om byggetilladelse, især hvis disse ikke gennem kommunens annoncering eller på anden vis er bekendt med bestemmelserne om elopvarmningsforbud.

Det eksisterende »Planregister« (register over offentlige rådighedsindskrænkninger) vil blive udvidet, således at oplysninger om elopvarmningsforbud, tilslutningspligt m.v. kan indlægges i registret og vil være tilgængelige for såvel kommunen som den enkelte borger, bygherrer eller ejendomsformidler.

Det er aftalt mellem Energistyrelsen og Boligministeriet, at kommuner, som anvender »Energidata«, maskinelt skal kunne overføre oplysninger om bl.a. elopvarmningsforbud og tilslutningspligt for eksisterende og ny bebyggelse til Planregistret.

IX. Eksisterende forbud mod elopvarmning.

Såfremt kommunalbestyrelsen allerede har anvendt varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, med et indhold som angivet under afsnit II, er det unødvendigt at træffe fornyet beslutning. Sådanne forbud anses for at opfylde energiministerens pålæg og forbliver således blot i kraft.

Eksisterende forbud, der også gælder andre opvarmningsformer end elopvarmning, eller som har en videre geografisk udstrækning end pålægget foreskriver, forbliver ligeledes uændret i kraft.

X. Andre muligheder for nedlæggelse af forbud.

Kommunalbestyrelsen har fortsat mulighed for at anvende den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, i videre omfang end pålægget foreskriver. Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om nedlæggelse af forbud i områder, for hvilke der endnu ikke foreligger vedtagne varmeplaner m.v., såfremt det hidtidige planlægningsarbejde er så langt fremskredent, at det er afklaret, at det pågældende område skal have kollektiv varmeforsyning. Endvidere kan kommunalbestyrelsen fortsat anvende § 21, stk. 1, ved nedlæggelse af forbud mod andre opvarmningssystemer end elopvarmning.

Herudover kan det, jfr. Kommuneplanlovens § 18 og § 36, bl.a. besluttes, at der i lokalplan eller servitut optages bestemmelse om, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Disse bestemmelser kan anvendes, selv om der endnu ikke eksisterer et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller konkrete planer om etableringen heraf.

XI. Klagevejledning

Kommunalbestyrelsens pålæg om elopvarmningsforbud kan ikke generelt påklages til Energistyrelsen. Kun såfremt der er tale om, at kommunen afslår en konkret ansøgning om installation af elopvarmning, kan bygherren påklage afgørelsen til Energistyrelsen.

Der skal i forbindelse med afgørelsen gives oplysninger om klageadgang og klagefrist, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 18 og 20.

XII. Yderligere information

Spørgsmål om denne vejledning kan rettes til Energistyrelsen, Landemærket 11, 1119 København K, tlf. 01 926700.

Ingen