Legislator Case Law & Legislation
C19880403510 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende sikkerhed for boligydelseslån - meddelelse til boligstyrelsen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1988 4035 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende sikkerhed for boligydelseslån - meddelelse til boligstyrelsen

Efter § 33 i lov om individuel boligstøtte forfalder boligydelseslån med påløbne renter ved ejerskifte.

En nærmere redegørelse for lånets tilbagebetaling fremgår af pkt. 12.3 i Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987 om individuel boligstøtte.

Det fremgår heraf, at såfremt det forfaldne boligydelseslån i konkrete tilfælde ikke kan indfries ved salg af ejendommen til en efter kommunens skøn rimelig pris, kan kommunen i sådanne specielle tilfælde give afkald på pantesikkerheden, således at handelen kan effektueres.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen opgive pantesikkerheden, når det gennem tvangsauktion konstateres, at der ikke er dækning i pantet (ejendommen), og pantebrevet derefter slettes af tingbogen.

Efter § 64 i lov om individuel boligstøtte indbetaler kommunerne til staten de beløb, der er modtaget som tilbagebetaling af lånet.

Efter pkt. 18.4. i cirkulære af 30. august 1982 om individuel boligstøtte skulle kommunen give meddelelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, såfremt kommunen opgav pantesikkerheden i en boligstøttemodtagers ejendom, f.eks. ved tvangsauktion eller ved salg til en efter kommunens skøn rimelig pris.

Kommunen skulle desuden give oplysning om tilfælde, hvor boligstøtte derudover, dvs. det personlige krav, måtte afskrives som uerholdeligt.

Boligstyrelsen er imidlertid blevet bekendt med tilfælde, hvor det offentliges erhvervelse og videresalg af en ejendom, hvori der var lyst pant for boligydelseslån, kunne mindske det offentlige tab, der ville være opstået ved salg af ejendommen på tvangsauktion til anden side.

På denne baggrund anmodes kommunerne om fremover, inden tvangsauktionen afholdes, at give Boligstyrelsen meddelelse om tvangsauktion af ejendomme, hvori er lyst pant til sikkerhed for boligydelseslån.

Af hensyn til styrelsens vurdering af, om staten eventuelt bør erhverve ejendommen, bedes meddelelse om tvangsauktion indsendt, så snart kommunen er blevet bekendt hermed.

Meddelelse bedes endvidere givet om tilfælde, hvor kommunen agter at opgive pantesikkerheden som følge af salg af ejendommen til en efter kommunens skøn rimelig pris.

Endelig bedes oplysning givet om tilfælde, hvor boligydelseslån, dvs. det personlige krav, må afskrives som uerholdeligt.

Meddelelse bedes indsendt til Boligstyrelsen 1. kontor, Stormgade 10, 1470 København K.

Pdv

eb

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →