Forretningsorden for Statens Byggeforskningsinstituts bestyrelse
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Bestyrelsen består af 8 medlemmer foruden formanden og udpeges af Boligministeren for 4 år ad gangen efter indstilling af Byggestyrelsen. Byggeriets Udviklingsråd, Planlægningsrådet for Forskningen samt medarbejderne på Statens Byggeforskningsinstitut indstiller hver 2 medlemmer til Byggestyrelsen. Formanden for repræsentantskabet og i hans forfald næstformanden deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
§ 2. I bestyrelsens møder deltager instituttets direktør, vicedirektør(er) og sekretariatschefen, alle uden stemmeret.
§ 3. Bestyrelsen vælger en næstformand ud af sin midte. Bestyrelsen kan udpege en eller flere sekretærer.
§ 4. Bestyrelsen afholder møde så ofte, formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst 4 af bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske herom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere 4 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens eller i hans forfald næstformandens stemme udslaget.
§ 5. Bestyrelsen er over for Boligministeren ansvarlig for anvendelsen af de offentlige midler, der stilles til instituttets rådighed.
§ 6. Bestyrelsen skal
a. ansætte og afskedige medlemmer af direktionen samt det overordnede personale, jf. regulativets § 7, og godkende de fornødne stillingsbeskrivelser
b. fastlægge og løbende tilpasse kriterierne for instituttets opgavevalg samt opgavetyperne og indsatsområderne
c. lade udarbejde og med jævne mellemrum revidere rullende retningsprogrammer for instituttets virksomhed på grundlag af b.
d. vedtage budgetter på grundlag af de givne bevillinger og øvrige indtægter
e. fastlægge hovedtrækkene i instituttets organisation og arbejdsform, jf. regulativets §§ 12-14
f. give retningslinier for instituttets udadvendte samarbejde og for udformningen og spredningen af resultater
g. have forelagt programmer for forsknings- og udviklingsprojekter i det omfang, bestyrelsen til enhver tid finder det hensigtsmæssigt
h. godkende regnskabet
i. overvåge virksomheden, og
j. gribe ind i tilfælde af særlige eller omfattende problemer i instituttets drift.
§ 7. Instituttet forpligtes ved underskrift af formand eller næstformand og yderligere et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan bemyndige medarbejdere i instituttet til - mindst 2 i forening - at hæve på instituttets bank- og girokonto.
§ 8. Denne forretningsorden træder i kraft d. 16.9.1988 og afløser forretningsorden af 1.2.1983 for Statens Byggeforskningsinstituts bestyrelse.
Byggestyrelsen, d. 16.9.1988
Flemming Lethan
kontorchef
Forretningsorden for Statens Byggeforskningsinstituts bestyrelse
I medfør af § 7 i lov nr. 229 af 19.5.1971 om fremme af byggeriets udvikling, ændret ved lov nr. 82 af 17.2.1988, fastsætter Byggestyrelsen følgende forretningsorden for Statens Byggeforskningsinstituts bestyrelse.
Betegnelse »regulativet« i forretningsordenen betyder Regulativ af 1.2.1983 for Statens Byggeforskningsinstitut.
Ingen