Legislator Case Law & Legislation
C19880400632 DK

BBR-MEDDELELSE 1988 no. 2 NYE KODEVÆRDIER FOR STØTTET BYGGERI (BBR - FELT 291)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1988 4006 Historic

BBR-MEDDELELSE 1988 no. 2 NYE KODEVÆRDIER FOR STØTTET BYGGERI (BBR - FELT 291)

1. Baggrund

Med henblik på at forbedre byggestatistikken og anvendelsen af ændringsregistret til forskellige formål udvides dataindholdet i felt 291, offentlig støtte.

På nuværende tidspunkt kan i felt 291 alene anføres, at byggeri er opført med offentlig støtte (kode 2), eller om dette ikke er tilfældet (kode 1). Derimod kan der i dag ikke indberettes oplysning om typen af det støttede byggeri, fx om der er tale om almennyttige boliger, private andelsboliger eller ældreboliger.

Da disse oplysninger er vigtige, ændres felt 291 således, at der fremover kan indberettes de 5 forskellige slags boliger, hvortil staten og kommunen giver støtte efter boligbyggeriloven m.v. Det drejer sig om

- almennyttige boliger,

- private andelsboliger,

- ungdomsboliger,

- ældreboliger og

- lette kollektivboliger.

Ændringen træder i kraft ved ajourføringen af BBR i marts 1988.

2. Fremtidige retningslinier for indberetning af felt 291

Med en registrering af de nævnte fem støttetyper opnås en adskillelse af, hvilke typer af boliger der modtager offentlig støtte.

Felt 291 får følgende nye kodeværdier

1. Boliger opført uden offentlig støtte

3. Almennyttige boliger (inkl. integrerede ungdomsboliger)

4. Private andelsboliger

5. Ungdomsboliger

6. Ældreboliger

7. Lette kollektivboliger

Kode 1 er således uændret, mens der ikke fremover kan indberettes kode 2.

Ved marts-ajourføringen 1988 udskrives en liste til kommunen over

byggerier, der i ændringsregistret er registreret med kode 2 i felt

291. Samtidig lukkes for indberetning af kode 2, og kode 2 slettes

maskinelt.

BBR-registerføreren skal herefter snarest gennemgå »kode 2-listen« for at finde ud af, hvilke af de nye koder 3-7, der i stedet skal indberettes til de pågældende byggesager i ændringsregistret. Herefter indberettes de nye koder til felt 291. Dette skal senest ske i forbindelse med indberetning af dato for fuldført byggeri/ibrugtagning, idet der maskinelt blokeres for overførsel fra ændringsregister til stamregister, hvis felt 291 ikke er udfyldt.

Felt 291 er altså obligatorisk for boligbyggeri (anvendelseskode (felt 203) 110-190).

For alt fremtidigt boligbyggeri skal der indberettes en kodeværdi til felt 291 allerede i forbindelse med dato for byggetilladelse.

3. Hvordan finder BBR-registerføreren ud af, hvilken kode der skal

indberettes.

Koderne 3-7 omfatter boligbyggeri , der får offentlig støtte (rentebidrag, afdragsbidrag og/eller grundkapital) af staten og kommunen ifølge boligbyggeriloven eller lov om ældreboliger. Kommunen skal altid på forhånd give bygherren tilladelse til, at sådant byggeri kan opføres.

BBR-registerføreren bør derfor aftale med økonomisk forvaltning/borgmesterkontoret, at oplysning om alle boliger af den nævnte type videregives til BBR-registerføreren, så snart der er afgivet tilsagn til bygherren. Herved undgås også forsinkelser i indberetningen til BBR.

Etageboliger og række-, kæde-, dobbelthuse opføres i dag sjældent

uden offentlig støtte. Hvis der indberettes dato for byggetilladelse

for sådant byggeri uden offentlig støtte, bør BBR-registerføreren

kontrollere i økonomisk forvaltning, om dette er korrekt.

Opmærksomheden henledes på, at almennyttige boligselskaber formelt kan være organiseret som andelsboligforeninger. Der er vigtigt, at disse ikke sammenblandes med private andelsboliger (med offentlig støtte).

Der vil fremover ikke blive givet tilsagn til lette kollektivboliger (kode 7), da denne boligform erstattes af ældreboliger (kode 6). I en overgangsperiode vil disse dog fortsat kunne forekomme.

Afslutningsvis skal nævnes, at Boligministeriet - indtil videre - udsender oplysninger om tilsagn til almennyttige boliger direkte til BBR-registerføreren. Det er hensigten fremover også at udsende tilsvarende oplysning em andels- og ungdomsboliger. Disse oplysninger vil kunne være til hjælp ved afgørelsen af, hvilken kode der skal indberettes til felt 291.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →