Vejledning om samspillet mellem delpension og arbejdsløshedsforsikringen. Tillæg 1. (Justering som følge af arbejdstidsnedsættelsen fra 39 til 37 timer)

Vejledning om samspillet mellem delpension og arbejdsløshedsforsikringen. Tillæg 1. (Justering som følge af arbejdstidsnedsættelsen fra 39 til 37 timer)

B-vejledning

TILLÆG 1

Inden for arbejdsløshedsforsikringen (og delpensionsordningen) vil arbejdstidsnedsættelsen teknisk-administrativt ske på den måde, at den fulde, ugentlige arbejdstid reguleres fra 39 til 38 timer pr. 1. januar 1989 og fra 38 til 37 timer pr. 1. januar 1991.

Direktoratets vejledning af 23. december 1986 om samspillet mellem delpension og arbejdsløshedsforsikringen skal som følge heraf justeres.

Afsnit I.3.A. (Beregning af efterløn (§§ 4-5).

Lønmodtagere.), siderne 2-3, har herefter følgende ordlyd

a) Hvis et medlem har været på delpension i mindre end 13 uger, beregnes efterlønnen på grundlag af det seneste beregningsgrundlag før overgangen til delpension.

Medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 2 for ret til efterløn som fuldtidsforsikret, kan dog kun få beregnet efterløn efter reglerne for deltidsforsikrede.

b) For et medlem, der herefter overgår til efterløn som fuldtidsforsikret, beregnes efterlønnen på grundlag af medlemmets arbejde i delpensionsperioden omregnet til den arbejdstid medlemmet havde inden overgangen til delpension.

Arbejdstiden før overgangen til delpension beregnes som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen, efter de regler der danner grundlag for beregning af arbejdstiden ved overgang til delpension.

Medlemmet eller kassen kan derfor få oplyst arbejdstiden før overgangen til delpension af socialforvaltningen i bopælskommunen

På grundlag af arbejdsfortjenesten i de seneste 12 afsluttede uger/3 afsluttede måneder i delpensionsperioden beregnes den gennemsnitlige timeløn ved at dividere arbejdsfortjenesten med det faktiske antal arbejdstimer, der er udbetalt løn for, altså incl. timer, hvor der er udbetalt løn under sygdom eller under andet fravær.

Den gennemsnitlige timeløn ved arbejdet i delpensionsperioden »omregnes« herefter til den daglige arbejdsfortjeneste, der skal danne grundlag for beregningen af efterlønnens størrelse. Omregningen sker ved at multiplicere timelønnen med det gennemsnitlige ugentlige timetal før overgangen til delpension og herefter dividere med 6.

Bemærk: Uanset om det gennemsnitlige ugentlige timetal før overgangen til delpension har været større end det timetal, der inden for arbejdsløshedsforsikringssystemet er fastsat som fuld,ugentlig arbejdstid kan arbejdstiden ved deltidsarbejdet højst »omregnes« til det timetal, der er fastsat som fuld, ugentlig arbejdstid på tidspunktet for beregningen af efterlønnen.

Eksempel

Medlemmet arbejdede før overgangen til delpension 45 timer om ugen fordelt på hoved- og bibeskæftigelse.

I delpensionsperioden havde medlemmet i de sidste 12 uger/3 måneder inden overgangen til efterløn en gennemsnitlig timeløn på 96,00 kr.

Medlemmet overgår fra delpension til efterløn i tidsrummet fra 1. januar 1989 til 31. december 1990, hvor fuld, ugentlig arbejdstid inden for arbejdsløshedsforsikringen er fastsat til 38 timer.

Den daglige arbejdsfortjeneste, der skal danne grundlag for beregningen af efterlønnen, bliver herefter

96,00 kr. x 38 --------------- = 608,00 kr. 6

Efterlønnens størrelse beregnes herefter efter regler fastsat i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1.

For et medlem, der alene har ret til efterløn som deltidsforsikret, beregnes efterlønnen efter tilsvarende principper. Arbejdstiden før overgangen til delpension kan dog højst ansættes til 30 timer. Efterlønnens størrelse beregnes herefter efter regler fastsat i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 75e, stk. 1.

Ingen