Cirkulære vedrørende beregning af arbejdskravet som følge af arbejdstidsnedsættelserne pr. 1 september 1988. Arbejdsformidlingskontorerne. Arbejdsløshedskasserne.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære vedrørende beregning af arbejdskravet som følge af arbejdstidsnedsættelserne pr. 1 september 1988. Arbejdsformidlingskontorerne. Arbejdsløshedskasserne.
A. Arbejdstilbudsordningen.
Direktoratet skal herved meddele, at det nu ligger fast, at nedsættelsen af arbejdstiden til 38 timer fra 1/9-88 ikke vil medføre ændringer i reglerne om beregning af arbejdskravet, fordi der allerede er taget højde for arbejdstidsnedsættelsen i det gældende regelsæt.
Arbejdskravet opgøres fortsat som henholdsvis 26 eller 17X fagets fulde sædvanlige arbejdstid, jfr. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens F-Rundskrivelse af 6.10. 1988 (F-AF-nr. 43/88) og bekendtgørelse nr. 663 af 17.9.1987 § 1,stk. 6 (DfA).
Det forhold, at den overenskomstmæssige arbejdstid (fuld tid) ikke nedsættes samtidig for alle overenskomstområder, men fra forskellige tidspunkter, betyder for arbejdstilbudsordningen, at der ikke på nuværende tidspunkt kan udsendes et generelt cirkulær
e om ændrede timetal i lighed med AF-cirk.nr. 28/86 af 23. dec. 1986 (AK-cirk.nr. 20/86).
Tidligst pr. 1. januar 1989 vil der kunne udsendes et nyt cirkulære til erstatning for AF-cirk.nr. 28/86 af 23. dec. 1986, herunder et nyt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 373 af 6. juli 1984 om arbejdstilbud til ledige.
Det skal herved på given foranledning understreges, at der fortsat ikke skal ske forlængelse ved et ugentligt timetal på under 31 timer, ligesom de i bilag 1 angivne forlængelser for timetal herunder i øvrigt fortsat er gældende.
Indtil der tidligt pr. 1. januar 1989 fastsættes ændrede regler herom, vil det være den enkelte arbejdsløshedskasse, som ud fra arbejdstidens længde indenfor kassens faglige område, beregner arbejdskravet i forhold til kassens ledige medlemmer.
B. Beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.
Løntilskudsperioden har hidtil været fastsat i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. (lov 293) svarende til arbejdskravet. Perioden vil fremover kunne fastsættes af kommunen efter behov indenfor en periode af en varighed fra 4-12 måneder jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 626 af 14. oktober 1988 om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.
P. D. V.
Anders Kjær
kontorchef