Legislator Case Law & Legislation
C19880350910 DK

At-cirkulæreskrivelse om Bekendtgørelse om materialer med indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler. (* 1) (* 2)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1988 3509 Historic

At-cirkulæreskrivelse om Bekendtgørelse om materialer med indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler. (* 1) (* 2)

I. Orientering.

Bekendtgørelsen er allerede udsendt til kredsene.

Bekendtgørelsen inddrager visse flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler under »farlighedsbegrebet«.

Endvidere udvider bekendtgørelsen kravet om oplysninger i brugsanvisninger.

Bekendtgørelsen omfatter ikke færdige nærings- og nydelsesmidler samt færdige lægemidler, jf. § 1, stk. 2.

Ved færdige nærings- og nydelsesmidler skal forstås færdige til indtagelse. Ved færdige lægemidler forstås lægemidler, der umiddelbart er klar til indgivelse.

Direktoratet er opmærksom på, at fortolkningen af bestemmelsen i § 2, stk. 2 om angivelse i brugsanvisninger på materialernes indholdsstoffer kan rejse tvivlsspørgsmål for så vidt angår materialer, der er sammensat af »trivielle« blandinger, fx benzin, mineralsk terpentin eller C9-C10-aromater.

Direktoratet finder oplysningspligten opfyldt, når der i brugsanvisninger angives navne som er optaget på grænseværdilisten eller på vejledende liste over organiske opløsningsmidler.

Bekendtgørelsens bestemmelser træder i kraft som angivet i § 6. Opmærksomheden henledes på, at ikrafttrædelsen sker trinvis.

II: Instruktion

Kredsene skal ved inspektion være opmærksomme på, at materialer omfattet af bekendtgørelsen nu er omfattet af bekendtgørelsens farlighedsbegreb, og at oplysningskravet i brugsanvisninger udarbejdet efter hovedbekendtgørelsens § 16 og 20 er udvidet.

III. Ikrafttræden

Straks.

13. oktober 1988

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →