Lønvilkår for unge under 22 år ansat på beskæftigelsprojekter
Statutory Text (2 Articles)
Lønvilkår for unge under 22 år ansat på beskæftigelsprojekter
RUNDSKRIVELSE
Direktoratet har på baggrund af en konkret forespørgsel redegjort for spørgsmålet om særlig lønvilkår for unde under 22 år ansat på beskæftigelsesprojekter
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 385 af 22. juli 1981 fastlagde med hjemmel i §97a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. særlige lønvilkår for unge under 22 år, der deltager i beskæftigelsesprojekter i henhold til arbejdsløshedslovens §97a.
Der har ikke været fastsat særlige lønvilkår for unde under 22 på projekter under jobskabelsesordningen, men de ovenfor nævnte bestemmelser vedrørende særlige lønvilkår for unge under 22 år har desuden efter en overgangsregel fundet anvendelse på visse projekter med statstilskud under jobskabelsesordningen.
I Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 18. februar 1985 om jobskabelse var indeholdt visse overgangsbestemmelser om, at bekendtgørelsen om særlige lønvilkår for unge under 22 år gjaldt for jobskabelse, der alene var en videreførelse af de ved jobskabelsesordningens igangsættelse allerede igangværende beskæftigelsesprojekter. De særlige lønvilkår for unge under 22. år var dog begrænset til de første 6 måneders ansættelse. Bestemmelsen gjaldt også for nyansættelser af unge under 22 år på denne slags jobskabelsesprojekter.
Loven om jobskabelse er blevet ophævet d. 1. juli 1985, men fandt dog stadig anvendelse på projekter, der var godkendt før dette tidspunkt.
Sådanne projekter kunne føres videre i den resterende del af godkendelsesperioden.
Imidlertid er arbejdsløshedslovens § 97a blevet ophævet med lov nr. 877 af 23. december 1987, lov om ændring af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., til ikrafttræden den 1. januar 1988.
Hermed er hjemmelen til fastsættelse af særlige lønvilkår for unge under 22 år under deltagelse i beskæftigelsesprojekter således bortfaldet.
For ansatte på beskæftigelsesprojekter, som er oprettet i henhold til lov nr. 293 af 21. juni 1985 har der hidtil ikke været fastlagt særlige lønvilkår for unge under 22 år.
På denne baggrund kan det konkluderes, at unge under 22 år har kunnet aflønnes efter særlige lønvilkår under de første 6 måneders ansættelse på visse beskæftigelsesprojekter. Der skal dog for disse projekter være opfyldt følgende betingelser
- projekterne skal være godkendt efter jobskabelsesloven, altså fra 1. juli 1985
- projekterne skal være en videreførelse af beskæftigelsesprojekter, som var igang på tidspunktet for jobskabelseslovens adgang til iværksættelse af jobskabelsesprojekter, d.v.s. den 1. november 1982.
Det må understreges, at begge betingelser skal være opfyldt, før der kan være tale om at anvende særlige lønvilkår for unge under 22 år.
Hvis disse betingelser er opfyldt, har der således været mulighed for at anvende de særlige lønvilkår indtil ophævelsen af § 97a 1. januar 1988. Efter 1. januar 1988 har der ikke lovligt kunnet ske særlig aflønning af unge under 22 år efter de nu bortfaldne regler.
Med venlig hilsen
Kirsten Thomsen
fuldmægtig
Ingen