Legislator Case Law & Legislation
C19880334854 DK

Rundskrivelse vedrørende tilmelding af ledige arbejdssøgende EF-borgere til Arbejdsformidlingen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1988 3348 Historic

Rundskrivelse vedrørende tilmelding af ledige arbejdssøgende EF-borgere til Arbejdsformidlingen

Arbejdsdirektoratet har d.d. tilskrevet AF-kontorerne således

Ifølge EF-forordning nr. 1408/71, artikel 69, kan en arbejdssøgende bevare sin ret til dagpenge i indtil 3 måneder under arbejdssøgning i et andet EF-land, under forudsætning af, at vedkommende bliver tilmeldt arbejdsformidlingen og står til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, pågældende rejser til.

Der har imidlertid været enkelte tilfælde, hvor en arbejdssøgende fra et andet EF-land ikke kunne blive tilmeldt arbejdsformidlingen i Danmark på grund af manglende cpr.nr. I disse tilfælde har de arbejdssøgende måtte tage tilbage til det EF-land, de kom fra, for ikke at miste deres dagpengeret.

Med henblik på at undgå ovenstående situationer, skal direktoratet anmode AF-kontorerne om at anvende følgende praksis ved tilmelding af arbejdssøgende EF-borgere

Personerne registreres manuelt på nødblanket til A 10: Tilmelding af arbejdssøgende, hvor efter arbejdsformidlingen sender en kopi af stempelkortet til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. DfA udfærdiger herefter udbetalingsmeddelelsen til arbejdsformidlingen. Med henblik på grundregistrering udfyldes tilsvarende nødblanket til A 25: Ajourføringsskema for arbejdssøgende.

I forbindelse med udsøgning af ledige arbejdssøgende til formidling skal AF-medarbejderen søge såvel blandt de tilmeldte på AF-Match som blandt eventuelle manuelt tilmeldte.'

Hvilket herved meddeles.

Med venlig hilsen

Bente Strøier Larsen

sekretær

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →