Anvisning om AIDS og forebyggelse af HIV-infektion. (* 1) (* 2)

Anvisning om AIDS og forebyggelse af HIV-infektion. (* 1) (* 2)

Indledning

Efter arbejdsmiljølovens § 38 påhviler det arbejdsgiveren at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Hvor der ved arbejdet kan være risiko for overførsel af AIDS-virus (HIV), skal arbejdsgiveren sørge for, at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, jfr. § 13 i bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse. Desuden skal arbejdsgiveren efter arbejdsmiljølovens § 17 gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sundhedsfarer, der er i forbindelse med arbejdet, og sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Denne anvisning indeholder en orientering om sygdommen AIDS og risikoen for smitte med AIDS-virus i arbejdsmiljøet samt retningslinier for, hvorledes nævnte bestemmelser kan opfyldes ved arbejde, hvor der kan opstå fare herfor.

Arbejdstilsynet kræver, at arbejdet udføres i overensstemmelse med retningslinierne i anvisningen eller på anden lige så forsvarlig måde.

Ud fra generelle betragtninger om risikovurdering og sikkerhed er behovet for iværksættelse af særlige foranstaltninger meget lille. På den anden side er konsekvenserne af HIV-infektion meget alvorlige. Herudover har det været et ønske at søge at bekæmpe usikkerheden og frygten omkring AIDS ved oplysning. Dette er baggrunden for, at direktoratet har udsendt denne anvisning.

Anvisningen er udarbejdet af Direktoratet for Arbejdstilsynet på baggrund af et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om revision af Sundhedsstyrelsens: Retningslinier ved optræden af erhvervet immundefektsyndrom (AIDS) fra 1985.

1. Orientering

AIDS er en forkortelse for Acquired Immuno Deficiency Syndrome (erhvervet immunsvigt).

AIDS karakteriserer det mest almindelige slutstadie for de, som bliver syge af Human ImmundefektVirus.

Dette virus har haft forskellige betegnelser, men kaldes nu HIV . - HIV angriber specielt de hvide blodlegemer, der normalt er en vigtig del af det menneskelige immunforsvar, og nedbryder derved kroppens modstandskraft.

Sygdomsbilledet ved HIV-infektion er følgende: Inden for de første måneder, efter at personen er smittet, kan man se et mildt sygdomsbillede med let feber, lymfeknudesvulst eller udslæt, men i cirka halvdelen af tilfældene forløber smitten uden symptomer. De HIV-smittede danner med få undtagelser antistoffer mod HIV inden for 3 måneder. Disse kan påvises ved blodprøver. Det er frivilligt at få foretaget en sådan blodprøve, og det kan foregå anonymt. Personen betegnes som "HIV-positiv" (egentlig anti-HIV-positiv),"sero-konverteret" eller bare "positiv". Den pågældende er efter den nuværende viden smittefarlig fra smittetidspunktet og resten af livet, og antistofferne virker ikke beskyttende over for virus.

Efter yderligere en periode (år) indtræder hos ca. en trediedel af de smittede den egentlige sygdom AIDS og hos ca. en trediedel andre alvorlige symptomer. For sygdommen AIDS er der tale om et broget sygdomsbillede, der skyldes defekt immunforsvar. Dette viser sig ved talrige infektioner og undertiden svulster. Endnu dør AIDS-patienter næsten alle inden for få år.

Helbredende behandling er endnu ikke mulig. Nogle præparater er under afprøvning, og et af dem - AZT - er vist at kunne forlænge overlevelsen hos AIDS-patienter. Behandlingen er imidlertid forbundet med alvorlige bivirkninger. Anvendelse af AZT-behandling i tidlige faser af HIV-infektionen er på forsøgsstadiet. Vaccination er ikke mulig endnu, og der forventes at gå flere år, før effektiv vaccine og/eller behandling er tilgængelig.

Forekomsten af HIV-smitte samt sygdommen AIDS er ujævnt fordelt i befolkningen, også geografisk.

Det første AIDS-tilfælde i Danmark blev opdaget i 1981, og der er sket en kraftig stigning i antallet af tilfælde siden da.

Pr. 30. april 1988 er der i alt i Danmark til Statens Seruminstitut anmeldt 275 patienter med AIDS. Ca. 1500 er konstateret HIV-positive ved blodprøve. Det reelle antal HIV-smittede i Danmark er højere, men svært at sætte tal på. Det skønnes i øjeblikket at være mellem 5.000 og 10.000.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har på verdensplan registreret omkring 95.000 tilfælde af AIDS. Yderligere mellem 5 og 10 mio. mennesker menes at være smittet med HIV.

For at HIV-smitte skal kunne finde sted, kræves det, at smittefarligt materiale trænger ind i modtagerens krop, fx gennem stik med blodforurenet kanyle eller blodkontakt med slimhinde eller skadet hud.

I praksis er kun set smitteoverførsel ved seksuel kontakt, ved inokulation af blod (fx indføring af blod i organismen ved blodtransfusion eller stik fra forurenede kanyler) og over moderkagen fra den svangre til hendes foster.

Sammenlignet med andre sygdomme, der smitter på lignende måde, fx hepatitis B (serum leverbetændelse), er HIV ikke særlig smitsomt, hvilket formentlig kan skyldes en kombination af flere faktorer: Viruskoncentrationen er ikke så stor i den syge, virus er ikke særlig levedygtigt uden for organismen, og virus er ikke så virulent (d.v.s. der skal mange vira til, for at der opstår smitte).

HIV-smitte spredes ikke gennem luften og overføres ikke gennem uskadt hud. HIV smitter derfor ikke ved almindelig social omgang og kropskontakt på arbejdspladsen eller i hjemmet. Smitte kan heller ikke overføres gennem måltider, via bestik, badevand, toiletter, håndklæder eller lignende.

2. Smitterisiko i arbejdsmiljøet

Ansatte, der i det daglige arbejde ikke er i kontakt med blod, væv og vævsvæsker, men blot har almindelig kontakt med andre mennesker, har ingen risiko for HIV-smitte.

Derimod kan der opstå visse risikosituationer, hvor overførsel af HIV-smitte kan tænkes at finde sted, såsom stik- og skæreulykker med blodforurenede kanyler og knive samt visse førstehjælpssituationer. Endelig kunne bid og krads teoretisk tænkes at være risikosituationer. Der er dog aldrig set erhvervsbetinget smitte i denne sammenhæng.

Eksempler på erhvervsgrupper uden for sundhedsvæsenet, hvis arbejde kan medføre risikosituationer

- Renovationsarbejdere, kloakarbejdere, rengøringspersonale - ved håndtering af affald/kloakslam, der kan indeholde brugte kanyler og andre spidse og skarpe genstande.

- Betjente, fængselspersonale - i situationer hvor vold/trusler om vold kan opstå samt ved visitation af klienter/indsatte for kanyler og andre spidse og skarpe genstande.

- Redningspersonale - i forbindelse med førstehjælpssituationer med større blødning samt ved mulighed for stik- og skæreulykker.

- Akupunktører, tatovører, fodterapeuter - ved kontakt med blodforurenede spidse og skarpe redskaber.

Den rapporterede erhvervsbetingede smitte har være begrænset til sundhedsvæsenet. De smittede har overvejende været plejepersonale og laboranter. På verdensplan er der på nuværende tidspunkt kun kendskab til ca. 20 tilfælde af arbejdsbetinget HIV-smitte. De fleste er blevet smittet ved stikuheld med forurenede skarpe genstande, typisk kanyler. Resten er smittet i forbindelse med HIV-inficeret blod på ubeskyttet, ikke-intakt hud eller slimhinder, eller ved langvarig kontakt med inficerede kropssekreter eller kulturvæsker med høj koncentration af virus.

Der er ingen tilfælde af erhvervsbetinget HIV-infektion i Danmark.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er set en ophobning af HIV-positive blandt de ansatte, som på et tidligt tidspunkt passede AIDS-patienter. Dengang vidste man ikke, at det drejede sig om en virussygdom og kunne derfor ikke tage særlige forholdsregler.

De undersøgelser, der belyser den erhvervsbetingede risiko for HIV-smitte konkluderer samstemmende, at arbejdstagere i visse erhverv har en risiko for at pådrage sig infektion med HIV, men at denne risiko er ringe. HIV-infektion har imidlertid så alvorlige konsekvenser for den enkelte, at erhvervsmæssig HIV-smitteoverførsel må undgås i alle tilfælde.

Da graviditet ikke indebærer større modtagelighed for smitte med HIV, er der ingen yderligere forholdsregler mod HIV-smitte udover de,der nævnes nedenfor i retningslinierne. Man skal dog være opmærksom på andre mulige risici i arbejdsmiljøet for gravide.

3. Retningslinier

Det skal understreges, at det er nødvendigt generelt at behandle især blod, men også andre vævsvæsker og væv fra alle mennesker som muligt smittefarlige. Det gælder både ansatte i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser, hvor ansatte kan komme i kontakt med blod og vævsvæsker.

Dette skyldes, at hovedparten af alle HIV-smittede ikke selv er klar over, at de er smittede, at de blodprøver, der kan tages for HIV-antistof, kun afspejler smitte foregået indtil 1-3 måneder før blodprøven, og at det af diskretionshensyn ikke altid kan lade sig gøre at få oplysninger om, hvem der er smittet med HIV.

3.1 Område

Retningslinierne i det følgende gælder for

3.1.1 Enhver arbejdsproces, der medfører kontakt med blod, biologiske væv og vævsvæsker fra mennesker, uanset disses HIV-status, på en sådan måde, at smitte med HIV kan overføres.

3.1.2 Arbejde, der sædvanligvis ikke medfører kontakt med blod m.v., men hvor der på grund af arbejdets art eller de forhold, hvorunder det foregår, kan opstå situationer med risiko herfor, fx i forbindelse med stik- og skæreulykker eller førstehjælp.

3.1.3 Arbejde under særlige forhold hvor opkoncentrering af AIDS-virus (HIV) finder sted, som fx i forskningslaboratorier.

3.2 Almene retningslinier

3.2.1 Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at smitterisiko ikke forekommer eller bliver mindst mulig.

Dette skal ske i snævert samarbejde med de ansatte og sikkerhedsorganisationen og skal i samarbejde med sikkerhedsorganisationen tilpasses de lokale forhold.

3.2.2 Den ansatte skal gøres bekendt med de sundhedsrisici, der er forbundet med arbejdet, herunder risiko for HIV-smitte, og instrueres i de forholdsregler, der derfor skal overholdes.

3.2.3 Der skal træffes forholdsregler, der mindsker hud- og slimhindekontakt med blod, væv og vævsvæsker fra mennesker.

3.2.4 Hvor der er risiko for kontakt med blodforurenede kanyler, knive og andre spidse og skarpe genstande, skal der træffes forholdsregler, der effektivt begrænser antallet af stik- og skæreuheld (fx stikfaste beholdere til kanyler m.v.).

3.2.5 Tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, som forebygger stik- og skæreulykker samt hud- og slimhindekontakt med blod, væv og vævsvæsker, skal anvendes. Mundpipettering må ikke finde sted.

3.2.5 Mulighed for håndvask samt egnet huddesinfektionsmiddel skal forefindes i forbindelse med arbejde, hvor det er sandsynligt, at blodkontakt forekommer (se 3.2.1 1).

3.2.7 Blod, væv og vævsvæsker fra mennesker skal transporteres på en sådan måde og i en sådan emballage, at spild undgås.

3.2.8 Førstehjælpsberedskab skal tilrettelægges således, at der kan benyttes udstyr, der effektivt beskytter den ansatte mod kontakt med blod og andet smittefarligt materiale.

Førstehjælpskasser skal indeholde egnede handsker, hvor blodkontakt må påregnes.

3.2.9 Affald, der indeholder blod, biologiske væv eller vævsvæsker fra mennesker, bør håndteres, opbevares og bortskaffes, således at de ansatte undgår hud- eller slimhindekontakt. Der skal anvendes egnede tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler ved håndtering af affald.

Affald behandles i øvrigt i henhold til gældende regler. Der henvises til miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 1984 om bortskaffelse af sygehusaffald, samt til lokale kommunale affaldsregulativer.

3.2.10 I tilfælde af spild af mindre mængde blod eller andre vævsvæsker skal dette straks tørres op, hvorefter almindelig rengøring er tilstrækkelig. Ved spild af større mængder skal dette straks tørres op, og stedet aftørres med egnet desinfektionsmiddel (se 3.2.11).

3.2.11 De sædvanlige desinfektions- og sterilisationsprocedurer, der anvendes i sundhedsvæsenet, er tilstrækkelige til at desinficere/sterilicere instrumenter, redskaber og andre genstande, der forurenet med blod eller vævsvæsker fra personer inficeret med HIV. Varmedesinfektion foretrækkes, hvor det er muligt. Almindeligt kendte metoder anvendes.

HIV inaktiveres efter behandling med en række desinfektionsmidler som fx hypoklorit, kloramin, glutaraldehyd og alkoholer. Klorprodukterne og glutaraldehyd egner sig især til desinfektion af redskaber og overflader. I hjemmet kan anvendes frisk hypokloritopløsning fremstillet ved fortynding af handelsproduktet Klorin eller tilsvarende indeholdende 4,5% frit klor. Fortyndingen 1:10 opnås ved at blande 1 del klorin med 9 dele koldt vand. Opløsningen bør være frisk fremstillet samme dag.

Alkohol kan anvendes til hud- og hånddesinfektion samt til desinfektion af rene overflader. Der henvises i øvrigt til Branchevejledning om desinfektion fra BSR 11, »Råd og anvisninger om kemisk desinfektion«, 4. udgave 1988, fra den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, samt håndbog i sygehushygiejne, Statens Seruminstitut 1984.

3.2.12 Hygiejnisk og almindelig fornuftig omgang med snavsetøj anbefales. Stærkt blodigt vasketøj skal opbevares og håndteres således, at de ansatte ikke udsættes for hudkontakt hermed.

3.2.13 Uheld/ulykker

Hænder eller anden hud, der forurenes med blod eller vævsvæske, vaskes med det samme grundigt med vand og sæbe. Slimhinder skylles grundigt. Læsioner i huden pensles to gange med jodspiritus 2,5 - 5% eller hospitalssprit.

Ulykker, der finder sted på arbejdspladsen, skal anmeldes til Arbejdstilsynet efter sædvanlige retningslinier.

Ulykker, der ikke medfører mere end een dags fravær og derfor ikke skal anmeldes til Arbejdstilsynet efter gældende regler, kan indtil videre frivilligt meldes til Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Ved mistanke om smitteoverførsel bør den ansatte tilbydes regelmæssige blodprøver for HIV-antistof, men denne testning er frivillig og kan udføres anonymt.

Uheld eller tilløb hertil, hvor der er risiko for HIV-smitte skal i sikkerhedsorganisationen føre til nøje overvejelse af, hvorfor uheldet/situationen opstod, og hvordan lignende uheld/situationer kan undgås i fremtiden.

3.3 Særlige retningslinier

Udover de almene retningslinier i 3.2 gælder der nogle særlige retningslinier for følgende former for arbejde

3.3.1 Arbejde i sundhedsvæsenet

Sundhedsstyrelsen udsendte i 1985 retningslinier for sundhedsvæsenet: Retningslinier ved optræden af erhvervet immundefekt syndrom (AIDS). Arbejdstilsynet lægger disse retningslinier, således som de er revideret i samarbejde med Arbejdstilsynet 1988 (sygdommen AIDS og retningslinier til forebyggelse af HIV-infektion), til grund for sin administration på dette område af førnævnte bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen. Især henvises til det afsnit, der omhandler arbejdsbetinget risiko for HIV-smitte og forholdsregler herimod.

Sikkerhedsorganisationen skal i den forbindelse medvirke til at

- afgrænse hvilke situationer, der skal betragtes som risikosituationer

- omsætte retningslinierne i praksis, herunder

- vurdere allerede eksisterende forholdsregler og/eller udarbejde nye med henblik på de ansattes sikkerhed, samt

- foreslå tiltag, der bringer den hygiejniske standard op på et niveau/eller fastholder den hygiejniske standard på et niveau, der hindrer HIV-smitte.

Når det ønskede hygiejniske niveau er opnået, vil der ikke længere være behov for et specielt HIV-regime, herunder smittemærkning.

3.3.2 Arbejde med opkoncentreret HIV

Ved sådant arbejde, der navnlig forekommer i forskningslaboratorier, kan særlige foranstaltninger være nødvendige.

I sin administrative praksis på dette område anvender Arbejdstilsynet bl.a. Biosafety in Microbiological and Biomedical Laboratories fra National Institutes of Health (NIH) 1984.

Erik Andersen