Vejledning om Pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven (* 1) (* 2)

Vejledning om Pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven (* 1) (* 2)

Denne At-meddelelse oplyser om, hvem der har pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven med tilhørende regler.

Det er hovedsagelig arbejdsgiveren (virksomheden), der har pligter.

I et vist omfang har også andre persongrupper pligter. Det er navnlig

- arbejdsledere

- ansatte iøvrigt

- leverandører m.v.

- installatører og reparatører

- projekterende og rådgivere.

Desuden gælder der pligter for bygherrer og andre som fx læger og forældre til unge under 18 år.

Hvis pligterne tilsidesættes, kan de pågældende drages til ansvar efter arbejdsmiljølovens straffebestemmelser.

PLIGTER

Arbejdsgiveren

Arbejdsgiveren skal sørge for,

at arbejdsforholdene er forsvarlige

at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt

at de ansatte får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, og at de får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde

at foretage undersøgelser, prøver eller besigtelser vedrørende arbejdsforholdene, eventuelt ved særligt sagkyndige, når Arbejdstilsynet forlanger det, eller forholdene i øvrigt giver anledning dertil

at Arbejdstilsynets skriftlige påbud gøres kendt for sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område og tillige for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter i virksomheden, hvis de anmoder om det

at samarbejdet i virksomheden om sikkerhed og sundhed kan finde sted efter reglerne herom

at der ved arbejde på arbejdssteder, hvor der udføres arbejde af flere virksomheder, samarbejdes med de andre arbejdsgivere om sikkerhed og sundhed for alle beskæftigede på arbejdsstedet

at foretage anmeldelser m.v. til Arbejdstilsynet efter regler herom, og på forlangende give oplysninger til statistisk brug.

Kommentar

Arbejdsforholdene skal opfylde kravene i arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets påbud efter denne.

Det er navnlig krav til arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse, stoffer og materialer, arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse. Desuden gælder der bestemmelser om hviletid og fridøgn, børns og unge menneskers arbejde, sikkerhedsarbejdet i virksomheden, bedriftssundhedstjeneste og uddannelse.

Effektivt tilsyn omfatter dels alle ansattes udførelse af arbejdet, dels at arbejdsprocessen forløber forsvarligt - herunder fx, at eventuelle sikkerhedsmæssige fejl løbende korrigeres.

Oplysning, oplæring og instruktion skal afpasses efter arbejdets art og den enkelte ansattes forudsætninger, uddannelse, alder og rutine m.v. Der stilles derfor større krav til arbejdsgiverens oplysningspligt, hvis arbejdet er forbundet med særlig ulykkes- og sundhedsfare eller udføres af unge og nyansatte.

Undersøgelser, prøver eller besigtelser vedrørende arbejdsforholdene skal iværksættes af arbejdsgiveren, når Arbejdstilsynet kræver det.

Arbejdsgiveren har også pligt til selv at foranstalte undersøgelser m.v., eventuelt efter drøftelse med sikkerhedsorganisationen, hvis der opstår uheld, uregelmæssigheder eller særlige situationer, som kan være af betydning for de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold. Det kan fx være tilfældet ved en arbejdsulykke, forgiftning, erhvervssygdom eller øget fravær blandt de ansatte, ved luftforurening eller støj eller ved brud på dele af maskiner, stilladser, kraner m.v., dobbeltslag på excenterpresse, jordskred ved udgravningsarbejde.

Pligten til at gøre skriftlige påbud kendt for sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område betyder, at arbejdsgiveren uopfordret skal informere dem, påbudet vedrører.

Hvis der på en mindre arbejdsplads hverken er sikkerheds- eller tillidsrepræsentanter, skal arbejdsgiveren informere de ansatte direkte.

I en række tilfælde skal der foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet fx af arbejdsulykker.

Arbejdsgiveren kan på visse betingelser overføre sine pligter til driftsledere, arbejdsledere eller andre kvalificerede overordnede, se side 9.

Har arbejdsgiveren overført pligter til andre, skal han i rimeligt omfang føre tilsyn med hvordan de varetager dem.

Arbejdslederen

Ved en arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Kommentar

Afhængigt af de konkrete forhold kan begrebet arbejdsleder omfatte såvel en teknisk direktør som en underværkfører.

Arbejdslederen har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed.

Kommentar

Pligten omfatter navnlig deltagelse i sikkerhedsorganisationens arbejde og deltagelse i samarbejdet mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted.

Arbejdslederen skal medvirke til at skabe forsvarlige arbejdsforhold inden for det arbejdsområde, han leder. Han skal påse, at sikkerhedsforanstaltninger virker efter deres hensigt.

Kommentar

Arbejdslederen har pligt til, så langt hans beføjelser rækker, at træffe de beslutninger, som er nødvendige for, at regler kan følges. Det kan fx være regler om arbejdets tilrettelæggelse, planlægning og udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, unge under 18 år, hviletid og fridøgn.

Hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for sygdom eller ulykker, skal han sørge for at afværge faren. Hvis dette ikke er muligt, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Kommentar

Dette betyder, at arbejdslederen har både ret og pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Arbejdslederen har desuden samme pligter som alle andre ansatte, fx pligt til at bære hjelm, hvor dette er påbudt.

Pligter i videre omfang kan påhvile arbejdslederen, hvis han har fået overdraget arbejdsgiverens pligter - på de særlige betingelser herfor, se side 9.

Ansatte

De ansatte har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheden.

De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for deres arbejdsområde og til, at sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten.

Kommentar

De ansatte skal derfor følge de regler, der er givet for det arbejde, de skal udføre. Fx må afskærmning, udsugningsanlæg m.v. ikke fjernes eller sættes ud af funktion, og påbudte personlige værnemidler skal benyttes. Det påhviler også de ansatte at overholde lovens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn.

Hvis de ansatte bliver opmærksomme på fejl eller mangler, som de ikke selv kan rette, skal de meddele dette til deres sikkerhedsrepræsentant, til arbejdslederen eller til arbejdsgiveren.

Hvis en ansat fjerner en sikkerhedsforanstaltning midlertidigt, fx for at udføre en reparation eller installation, har han pligt til at sætte den på plads igen straks efter arbejdets afslutning eller sørge for, at der træffes anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning.

Ansatte, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere virksomheder arbejder, fx en byggeplads, skal

- rette sig efter de regler der er aftalt mellem virksomhederne

- rette sig efter de regler, der gælder for det arbejde, der skal udføres.

Udfører ansatte arbejde på en fremmed virksomheds område, skal de rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder der.

Kommentar

Eksempelvis skal en ansat, der udfører reparationsarbejde i en fremmed virksomhed bære hjelm, hvis dette er påbudt i virksomheden.

Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte

I virksomheder uden ansatte har virksomhedsejeren pligt til at efterleve dele af arbejdsmiljølovgivningen. Det er navnlig bestemmelserne om tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, vejtransport samt bestemmelserne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted.

Leverandører m.v.

Leverandører af tekniske hjælpemidler har pligt til at sørge for, at et hjælpemiddel, når det leveres til brug, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter hensigten uden at være farligt for sikkerhed og sundhed.

Hjælpemidlet skal være ledsaget af nødvendig og let forståelig brugsanvisning på dansk.

Dette gælder såvel ved salg som ved leje eller anden form for overdragelse eller overladelse af hjælpemidlet til brug.

Tilsvarende forpligtelser gælder for leverandører af stoffer og materialer, der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed.

Kommentar

Hvis der fx er fastsat nærmere regler for en maskines indretning, skal maskinen opfylde dem, når den sælges eller udlejes til en bruger. Det samme gælder, hvis der er regler om godkendelse, afprøvning eller anmeldelse.

Også for visse stoffer og materialer gælder regler om anmeldelse til Arbejdstilsynet.

Installatører og reparatører

En selvstændig installatør og reparatør skal ved installation, ombygning eller hovedreparation af et teknisk hjælpemiddel sørge for, at de regler, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.

Foretages der kun en mindre reparation af et teknisk hjælpemiddel, skal reparatøren sørge for, at de forskrifter, der gælder for den del, der repareres, er opfyldt.

Reparatøren har pligt til at gøre ejeren eller brugeren opmærksom på de fejl eller mangler af sikkerhedsmæssig betydning, som han bliver bekendt med under reparationsarbejdet.

Projekterende rådgivere

Den, der projekterer et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- og anlægsarbejde, har pligt til i projektet at tage arbejdsmiljømæssige hensyn. Det samme gælder ved rådgivning om arbejdsmæssige forhold.

Bygherrer

Bygherren er den, for hvis regning et bygge- og anlægsarbejde udføres. Hvis der beskæftiges mere end 10 personer på byggepladsen, skal bygherren eller den koordinator, han udpeger, sørge for at samordne de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.

Andre persongrupper

Forskellige andre persongrupper kan have pligter ifølge arbejdsmiljølovgivningen.

Fx påhviler det en læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads at anmelde dette til Arbejdstilsynet. Ligeledes påhviler det forældre til unge under 18 år, ikke at indgå på, at de/den unge beskæftiges i strid med loven.

ANSVAR

Den, der ikke opfylder sine pligter, kan drages til ansvar efter lovens straffebestemmelser.

Straffen er som hovedregel bøde, men hæftestraf kan idømmes i særligt grove tilfælde.

Der kan normalt kun straffes, hvis overtrædelsen er sket med forsæt eller ved uagtsomhed (subjektivt ansvar).

Dog gælder der et særligt ansvar for arbejdsgiveren. For overtrædelse af visse bestemmelser vil arbejdsgiveren kunne pålægges ansvar, selv om der ikke er handlet forsætligt eller uagtsomt (objektivt ansvar). Det gælder navnlig ved overtrædelse af bestemmelserne om arbejdsstedets indretning, arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer og ved tilsidesættelse af tilsynspligt.

Pålægges der arbejdsgiveren et objektivt ansvar, kan der kun anvendes bødestraf.

For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødestraf. For overtrædelser, der begås af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Sager rejses af anklagemyndigheden (politimesteren) efter indstilling fra Arbejdstilsynet.

OVERDRAGELSE AF PLIGTER OG ANSVAR

En arbejdsgiver kan overdrage sine pligter efter arbejdsmiljølovgivningen, og dermed i et vist omfang ansvaret, til driftsledere, arbejdsledere eller andre kvalificerede overordnede.

Det er en betingelse, at overførelsen sker ved en aftale, der er skriftlig, og som tydeligt angiver, i hvilket omfang pligterne og ansvaret overdrages. Aftalen skal herunder fastlægge, i hvilken afdeling eller hvilket arbejdsområde i virksomheden overdragelsen omfatter.

Kommentar

Den personkreds, der typisk vil kunne få overdraget pligter og ansvar, er tekniske direktører, ingeniører, driftsledere, værkførere, formænd. En sjakbajs eller akkordholder kan normalt ikke betragtes som overordnet i lovens forstand.

En betingelse, for at arbejdslederen kan pålægges et arbejdsgiveransvar, er, at han samtidig får kompetence og beføjelser til at disponere.

Dansk Arbejdsgiverforening har i samarbejde med FR - Hovedorganisation for Arbejdsledere - og tekniske Funktionærforeninger i Danmark og Foreningen af Arbejdsledere i Danmark udarbejdet et ansvarsoverdragelsesdokument.

Er betingelserne for en ansvarsoverdragelse opfyldt, og de pågældende pligter tilsidesættes, er arbejdsgiveren fri for ansvar, hvis han har opfyldt sin tilsynspligt. Den, der har fået pligterne overdraget, kan straffes, dog kun hvis den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt.

I det omfang, der er forbundet et objektivt ansvar med pligterne, omfattes dette ikke af overdragelsen, men vil altid påhvile arbejdsgiveren.

Erik Andersen

(* 1) At-meddelelse Nr. 6.01.2 juni 1994

(* 2) Lov om arbejdsmiljø jfr. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 som ændret ved Lov nr. 220 af 22. april 1987.