Cirkulære om en landsdækkende forsøgsordning med personlig assistance til personer med handicap i erhverv.

Cirkulære om en landsdækkende forsøgsordning med personlig assistance til personer med handicap i erhverv.

1. Indledning

Det var tidligere almindeligt, at personer med handicap fik deres uddannelse gennem den daværende statslige særforsorg eller efter revalideringsloven. Uddannelsestilbuddene for den persongruppe, hvor spørgsmålet om ydelse af personlig assistance kunne blive aktuelt, var få og traditionelle og koncentrerede sig i det væsentligste om uddannelser inden for manuelle fagområder, hvor den pågældende kunne udføre sit arbejde uden assistance fra andre. Personer med et erhvervet handicap kunne naturligvis have en anden uddannelse erhvervet før handicappets indtræden, og i sådanne tilfælde måtte man i givet fald enten privat eller med velvillig bistand fra arbejdsgiveren løse et eventuelt behov for personlig bistand, men tilfældene var få og spredte.

Problemet er blevet aktualiseret i de seneste årtier, idet uddannelsessystemerne er blevet mere og mere indstillet på at optage personer med handicap på uddannelser, som kræver særlig bistand, også efter at uddannelserne er afsluttet.

Udviklingen i servicetilbuddene til personer med handicap i forbindelse med gennemførelse af uddannelser er fortsat, og bl.a. er der sket en kraftig vækst i den allerede under revalideringsloven eksisterende mulighed for seende assistance til blinde studerende og tolkebistand til døve studerende - begge dele nu finansieret efter bistandlovens § 42.

Udvalget »De handicappede og arbejdsmarkedet«, nedsat af Arbejdsministeriet, modtog i slutningen af 1981 en skrivelse fra Socialministeriet som gjorde det klart, at der ikke på daværende tidspunkt var mulighed for at indpasse en ordning med personlig assistance i den sociale lovgivning, men at sagen burde vurderes i udvalget med henblik på eventuelt at finde en løsning inden for arbejdsmarkedsområdet, hvor ordningen skal anvendes.

Udvalget behandlede spørgsmålet og afgav herefter en indstilling til arbejdsministeren om iværksættelse af en landsdækkende forsøgsordning med personlig assistance til personer med handicap i erhverv.

De nedenstående bestemmelser for en forsøgsordning, der er udarbejdet i samarbejde med Socialstyrelsen, og som har været forelagt for Landsarbejdsnævnet, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, tager udgangspunkt i forslaget fra udvalget. 2. Hjemmel og forsøgsperiode.

Ved skrivelse af 22. september 1987 meddelte Arbejdsministeriet, at en forsøgsordning med personlig assistance til personer med handicap i erhverv i forsøgsperioden placeres i Arbejdsministeriets regi. Dette betyder, at afgørelsen af, om der skal gives økonomisk støtte til personlig assistance, træffes af arbejdsmarkedsmyndighederne.

Hjemmelsgrundlaget fremgår af Arbejdsministeriets skrivelse af 18. december 1987 til Arbejdskirektoratet, der meddeler, at finansloven for 1988 - herunder tekstanmærkning om en landsdækkende forsøgsordning med personlig assistance til personer med handicap i erhverv - er blevet vedtaget.

Forsøgsperiodens længde er sat til 3 år. 3. Formål.

Ydelse af personlig assistance i forbindelse med erhvervsudøvelse er et led i bestræbelserne på at give personer med handicap de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap, og ydelsen må derfor principielt gives uden hensyn til størrelsen af den handicappedes indkomst.

Endvidere må det antages, at flere virksomheder vil åbne op for ansættelse af personer med handicap, når den nødvendige hjælpefunktion til arbejdets udførelse ikke belaster virksomheden, men betales af staten. 4. Personkredsen.

De personer, der vil være omfattet af forsøgsordningen, skal have et veldefineret behov for personlig assistance. Ordningen omfatter følgende persongrupper

A. Personer, der på grund af synsnedsættelse er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt stort besvær er i stand til at læse.

B. Personer, der på grund af meget betydelig nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand ved udførelse af arbejdsfunktioner.

C. Personer, der på grund af alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand af vedførelse er erhverv, herunder tolkebistand.

D. Personer, der iøvrigt på grund af handicap har anden alvorlig nedsat arbejdsfunktion, der giver behov for særlig bistand i forbindelse med udøvelse af erhverv. 5. Social- og sundhedsforvaltningen - ansøgning og behovsvurdering.

Ansøgning om personlig assistance til arbejdshandicappede personer, rettes til Social- og sundhedsforvaltningen (bistandskontoret) i ansøgerens bopælskommune.

Vurdering af behovet for assistance i arbejdssituationen for den pågældende person med handicap påhviler de sociale myndigheder, (d.v.s. det sociale udvalg/Social- og sundhedsforvaltningen), som i fornødent omfang kan få konsulentbistand hos de amtskommunale myndigheder, herunder de lands- og landsdelsdækkende institutioner (f.eks. Blindeinstituttet) og hos de statslige specialkonsulenter (f.eks. specialkonsulenterne for vanføre, døve og tunghøre). De sociale myndigheder vurderer, hvilke arbejdsfunktioner en hjælper i den konkrete sag skal varetage.

De sociale myndigheder afgiver en indstilling til Arbejdsformidlingen på grundlag af de foretagne vurderinger med angivelse af handicappets karakter og omfanget af behovet for personlig assistance. 6. Arbejdsformidlingen - vurdering af arbejdsfunktioner.

Det påhviler Arbejdsformidlingen at klarlægge, hvilke kvalifikationskrav der stilles til et konkret arbejde.

Det er hjælperens opgave at udføre de praktiske arbejdsopgaver, som den pågældende person med handicap ikke kan udføre på grund af handicappet. Hjælperens opgave er altid en afledt funktion af hovedarbejdsopgaven, som udføres af personen med handicap, d.v.s. at der typisk er tale om sekretærbistand.

På dette grundlag arbejdes der en samlet indstilling, som forlægges AF-regionschefen (evt. den regionale koordineringsgruppe, jf. punkt 7). 7. Godkendelse - regional koordinering.

Inden for hver region tilrettelægger regionschefen behandlingen af sagerne, fx. ved nedsættelse af en mindre koordineringsgruppe med fuldmagt til afgørelse af ansøgninger om personlig assistance til personer med handicap i erhverv.

På grundlag af den samlede indstilling træffes beslutning om, at ansøgningen kan imødekommes, eller der gives afslag.

Afslag gives skriftligt til ansøgeren indeholdende en begrundelse for, hvorfor ansøgningen ikke har kunnet imødekommes. Meddelelse om afslaget gives desuden till eventuelle øvrige involverede (socialforvaltningen, arbejdgiver, hjælper). 8. Ydelsens art, tilskud m.v.

Den person, der skal assistere personen med handicap, (hjælperen) ansættes af arbejdsgiveren på normale ansættelsesvilkår.

Tilskud gives til ansættelse af hjælperen, der som udgangspunkt skal assistere en person med handicap den halve dag. Tilskuddet pr. time kan normalt højst andrage et beløb svarende til den overenskomstmæssige studenter-timelønsats inden for statens område.

Hertil lægges lovpligtige arbejdsgiverbidrag.

Tilskuddet udbetales til arbejdsgiveren, enten for en bestemt periode eller indtil videre, så længe den pågældende person med handicap er ansat på arbejdspladsen.

Hjælperen ansættes som nævnt af arbejdsgiveren. Det forudsættes dog, at arbejdsgiveren inddrager personen med handicap i valg af hjælper eller lader den pågældende selv finde en hjælper med henblik på en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.

Udbetaling af tilskuddet forudsætter, at pågældende person med handicap bliver ansat på normale overenskomstmæssige vilkår på det almindelige arbejdsmarked. Tilskud kan ikke opnås i forbindelse med beskyttet beskæftigelse.

Det forudsættes, at den stedlige tillidsrepræsentant inddrages i sædvanligt omfang i hvert enkelt tilfælde. 9. Administration og bevilling.

Arbejdsgiveren udbetaler hjælperens løn, hvorefter tilskudsandelen af alle lønandele refunderes arbejdsgiveren efter regning af Arbejdsformidlingen. Regningen vedlægges kopi af lønseddel eller revisorattestation. Refusionen udbetales månedsvis eller kvartalsvis bagud.

Den samlede bevilling til ordningen med personlig assistance udgør 2,5 mill. kr. for 1988. Bevillingsrammen ventes udvidet i de følgende år (1989 og 1990) af forsøgsperioden. Arbejdsformidlingens udbetalinger til personlig assistance regnskabsføres på tilskudskonto efter nærmere retningslinier fra direktoratets regnskabsafdeling.

Bevillingen fordeles regionalt i forhold til AF's bevillinger efter objektive kriterier for 1988. Regionernes bevillinger til personlig assistance fremgår af bilag nr. 1.

Arbejdsdirektoratet har udarbejdet vedlagte oplysningsskema til brug for en løbende registrering af etablerede ordninger med personlig assistance. Skemaet indsendes til direktoratet senest en uge efter, at et arbejdsforhold er etableret. 10. Klageadgang.

Forsøgsordningens omfang er fastlagt med rammebevillingens størrelse, og der kan således normalt ikke klages over afslag på tildeling af tilskud til personlig assistance.

Klager over AF's sagsbehandling kan på sædvanlig måde indbringes for Arbejdsdirektoratet. 11. Opfølgning.

En gang årligt tager AF-regionen i samråd med Social- og sundhedsforvaltningen den konkrete assistanceordning op til vurdering i henseende til behovsdækning, kvalifikationer m.v.

Arbejdsdirektoratet udarbejder retningslinier for denne vurdering. 12. Evaluering.

Efter 3 år tager Arbejdsdirektoratet i samråd med Socialstyrelsen ordningen op til samlet vurdering på grundlag af de lokale erfaringer. I evalueringen indgår statistiske oplysninger fra oplysningsskemaerne, jfr. punkt 9. 13. Referencegruppe.

Til at følge forsøget nedsætter Arbejdsdirektoratet en mindre referencegruppe sammesat af repræsentanter fra Arbejdsformidlingen, Socialstyrelsen, De Samvirkende Invalideorganisationen, Kommunerens Landsforening og direktoratet.

Forsøgsordningen træder i kraft den 1. april 1988.

P.D.V.

Anders Kjær, kontorchef

/Mogens Fohlmann, konsulent

Bilag nr. 1. Fordeling af bevilling for 1988 til personlig assistance til personer med handicap i erhverv.

Region Bevilling ------------------------------ København 552.000 Frederiksborg 151.000 Roskilde 97.000 Vestsjælland 138.000 Storstrøm 128.000 Bornholm 50.000 Fyn 223.000 Sønderjylland 121.000 Ribe 109.000 Vejle 157.000 Ringkøbing 131.000 Århus 280.000 Viborg 112.000 Nordjylland 247.000 ------------------------------ I alt 2.496.000

Ingen