Legislator Case Law & Legislation
C19880311854 DK

Rundskrivelse angående 'Nordjob'.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1988 3118 Valid

Rundskrivelse angående »Nordjob«.

Angående »Nordjob«

Arbejdsdirektoratet skal herved meddele, at projekt »Nordjob« fortsætter i 1988, og at projektet som i 1987 skal gennemføres af Foreningen Nordens respektive afdelinger i de nordiske lande i samarbejde med de nationale arbejdsformidlingskontorer.

Kontorerne anmodes om som hidtil at være Foreningen Norden behjælpelig med fremskaffelse af korterevarende job for nordiske unge, som ønsker arbejde i Danmark. Kontorerne bedes herunder være opmærksomme på, at de pågældende unge, der ofte er uddannelsessøgende og »overkvalificerede«, kan være en mulighed også ved vanskeligt besættelige job, fx. i ferieperioden.

Endvidere bør kontorerne være opmærksomme på, at det efter omstændighederne kan være en mulighed for unge danske arbejdsløse at deltage i »Nordjob's udvekslingsprogrammer.

I denne forbindelse vil direktoratet nævne, at man i 1988 påregner at skaffe job til ca. 200 unge danskere, hvoraf måske ca. 50 egnede unge arbejdsløse kan komme på tale.

Ansøgningsblanketter (som er udsendt til kontorerne af den danske afdeling af Foreningen Norden) bedes påtegnet af kontorerne, fx. blot med kontorets stempel, i de tilfælde, hvor ansøgeren hr indgivet ansøgning i forbindelse med samtale med Arbejdsformidlingen. Ansøgninger med AF's påtegning vil blive prioriteret i den videre behandling.

Med hensyn til spørgsmålet om arbejdsløshedsforsikring henvises til DfA's paraplypjece »Om at være arbejdsløshedsforsikret i Norden«.

Rapport om Nordjob 1987 vedlægges til orientering.

Med venlig hilsen

Beate Hermann

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →