Legislator Case Law & Legislation
C19880309010 DK

At-cirkulæreskrivelse om højtryksspuling af asbestholdige materialer (* 1) (* 2)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1988 3090 Historic

At-cirkulæreskrivelse om højtryksspuling af asbestholdige materialer (* 1) (* 2)

1. Orientering.

Med ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, blev højtryksspuling af eternittage forbudt. I forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen blev det fra direktoratets side tilkendegivet, at der kunne gives dispensation fra forbuddet, hvis tilfredsstillende udstyr til højtryksspuling var på markedet, dvs. i de tilfælde hvor leverandøren af det pågældende udstyr godtgør, at rensning kan ske med minimal støvafgivelse.

II. Instruktion

1. Direktoratet skal hermed bemyndige Arbejdstilsynets tilsynskredse til at give dispensation fra § 38, stk. 3 i asbestbekendtgørelsen til producenter af anlæg, der opfylder de betingelser, der er nævnt nedenfor under pkt. 2.

2. Betingelser for at give dispensation.

2.1. Anlægget (spuleaggregat og filtreringsenhed) skal ledsages af en udførlig brugsanvisning, der beskriver hvilke krav, der stilles til, at anlægget kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Brugsanvisningen skal mindst indeholde følgende punkter

a) en nøje beskrivelse af

- anlægget,

- anvendelse af afgrænsning/afdækning ved tagrender, gavle m.v. hvis dette er påkrævet,

- hvilket apparatur, der skal anvendes på de forskellige pladetyper og profiler med angivelse af, at andet apparatur ikke må anvendes,

b) detaljeret retningslinjer for

- arbejdsmetode,

- rensning af vanskeligt tilgængelige dele, som fx kanter og rygning,

- vedligeholdelse af anlægget og tømning/rensning af filter.

2.2. Funktion

Anlægget skal fungere således, at der ved brug ikke sker tågedannelser uden for aggregatet. Der skal tages stilling til behandling af vanskeligt tilgængelige områder, som fx tagkanter eller rygninger.

Anlægget skal være indrettet således, at benyttet spulevand opsamles og filtreres. Indholdet af opslemmet stof i spildvand herfra skal være mindre end 30 gram opslemmet stof pr. kubikmeter vand.

2.3. Arbejdsbeskrivelse.

Følgende skal fremgå af brugsanvisningens retningslinjer for arbejdsmetode

- hvordan kravet om maksimalt 30 gram opslemmet stof pr. kubikmeter spildevand kan overholdes.

- at spildevand skal ledes til nærmeste kloak,

- at det resterende affald skal behandles som asbestaffald jfr. asbestbekendtgørelsens § 16, stk.2.

III Dispensationens udformning.

1. Dispensation må kun gives på baggrund af en besigtigelse af anlægget i funktion. Ansøgeren skal skriftligt over for kredsen beskrive anvendelsen af anlægget samt specifikationer for samme. Besigtigelsen skal resultere i en rapport, der indgår som et væsenligt grundlag for sagens bedømmelse.

2. Kredsens dispensationsskrivelse skal indeholde følgende formulering

»Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at dispensationen bortfalder, hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes, eller såfremt anlægget ændres i forhold til den besigtigede prototype. Endvidere skal man gøre opmærksom på, at denne dispensation ikke begrænser arbejdstilsynets ret til at afgive påbud, såfremt det ved drift af udstyret skønnes nødvendigt«. 3. Det skal af dispensationen fremgå, at brugeren af anlægget til enhver til skal kunne dokumentere, at arbejdstilsynet har givet dispensation.

Således skal en kopi af dispensationsskrivelsen følge hvert eksemplar af anlægget.

IV Ikrafttræden.

Straks.

12.februar 1988

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →