Legislator Case Law & Legislation
C19880306309 DK

Cirkulære vedrørende afgørelse om virksomhedsbegreb (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 3063 Historic

Cirkulære vedrørende afgørelse om virksomhedsbegreb (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

Afgørelse om virksomhedsbegreb, der statuerer, at virksomheden X ikke i tilskudsreglernes forstand er en fortsættelse af tidligere virksomhed A.

En virksomhed X ankede til Direktoratet for Erhvervsuddannelserne over en afgørelse fra et AF-kontor, da kontoret betragtede virksomheden X som en fortsættelse af virksomheden A, hvilket havde betydning ved beregningen af virksomhedens gennemsnit af antal uddannelsespladser inden for de sidste 2 år.

Ved afgørelse af 5. januar 1988 omgjorde Direktoratet for Erhvervsudannelserne den af AF-kontoret trufne afgørelse, idet direktoratet ikke fandt, at virksomheden X i henhold til tilskudsreglerne var en fortsættelse af virksomheden A. Dette betød, at virksomheden kunne få tilskud til lærlinge/elever - også dem, der tidligere havde været beskæftiget i virksomheden A - idet de lære- og praktiskpladser, der havde været i virksomheden A ikke skulle tælles med ved gennemsnitsberegningen for virksomheden X.

Ved afgørelsen lagde direktoratet vægt på følgende momenter

- At virksomheden X havde købt bygningerne på tvangsauktion med tilhørspant efter tinglysningsloven,

- at virksomheden X ikke havde overtaget yderligere maskiner, inventar, varelager eller igangværende arbejder,

- at virksomheden A var gået konkurs,

- at virksomheden X ikke var indtrådt i den tidligere virksomhed A's kontrakter med personalet eller leverandører, men selv havde truffet nye aftaler,

- at virksomhed X's hovedaktivitet med reparation og service på busser, importeret af virksomhed X's søsterselskab ikke tidligere fandt sted hos virksomhed A,

- at der ikke var sammenfald mellem de 2 virksomheders ledelser eller ejere,

- at virksomheden A havde ligget stille i 2 måneder i forbindelse med konkursen.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →