Cirkulære om beskatning af sømænd m.v.

Bilag 1

Lov nr. 361 af 1. juli 1988 om ophævelse af lov om sømandsskat

(Udelades her)

Kapitel 1

Indledende bemærkninger

Kapitel 1

Indledende bemærkninger

1. Ændringerne i skattelovgivningen ved lov nr. 361, 362 og 363 af 1. juli 1988 indebærer, at sømandsskatteordningen afskaffes med virkning fra og med 1. januar 1989. Samtidig ophæves bestemmelsen i ligningslovens § 33 B.

Fuldt skattepligtige sømænd m.v. beskattes fra og med 1. januar 1989 efter de samme regler som fuldt skattepligtige skatteydere i land.

Der er dog, ligeledes med virkning fra og med 1. januar 1989, gennemført regler om særlige fradrag til sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på danske skibe i udenrigsfart eller nærfart, udenlandske skibe i udenrigsfart, samt fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

For begrænset skattepligtige sømænd m.v. (herunder sømænd fra Færøerne, Grønland og de øvrige nordiske lande), der gør tjeneste om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, er der gennemført regler om en endelig kildeskat på 30 pct. af bruttohyren.

2. Ved lov nr. 364 af 1. juli 1988, jf. § 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 500 af 19. august 1988 om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister, er der med virkning fra og med 23. august 1988 gennemført regler om beskatning af sømænd m.v., som gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Sømænd om bord på disse skibe er fra og med 23. august 1988 omfattet af de regler, der fra 1. januar 1989 skal gælde for alle sømænd.

Fuldt skattepligtige sømænd, som gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal opgøre lønindkomsten om bord og den skattepligtige indkomst efter de samme regler som andre fuldt skattepligtige sømænd. Den samlede indkomstskat beregnes som for andre fuldt skattepligtige sømænd. Derefter nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten om bord på danske skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

I § 3 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 500 af 19. august 1988 er det med hjemmel i kildeskattelovens § 48 D bestemt, at begrænset skattepligtige sømænd ikke skal svare 30 pct's bruttoskat af vederlag for arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Bilag 2

Lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd m.v.

(Udelades her)

Kapitel 2

Overgangsordninger ved ophør med beskatning efter

Kapitel 2

Overgangsordninger ved ophør med beskatning efter

sømandsskattelovens regler

Afskaffelse af sømandsskatteordningen fra og med 1. januar 1989

3. Ifølge § 1 i lov om ophævelse af lov om sømandsskat ophæves sømandsskatteloven med virkning fra og med 1. januar 1989. I konsekvens heraf er der ved lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Ophævelse af lov om sømandsskat) , ligeledes med virkning fra og med den 1. januar 1989, foretaget ændringer i § 2, stk. 6, § 4, stk. 1, og § 7, stk. 2, nr. 4, i skattekontrolloven, i § 1, stk. 2, i lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. og i § 1, stk. 1, i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.

4. Ifølge § 2 i lov om ophævelse af lov om sømandsskat skal reglerne i sømandsskatteloven fortsat anvendes på skattemæssige forhold vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere år.

Reglen i sømandsskattelovens § 21 om, at efterbetaling af for lidt betalt sømandsskat så vidt muligt skal ske ved tilbageholdelse i indtægten om bord, finder dog ikke anvendelse for efterbetalinger, der opkræves på grundlag af berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til personer, der på udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af sømandsskatteordningen, og som vedrører lønningsåret 1988 og tidligere år.

I § 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 14. november 1988 om lov om ophævelse af lov om sømandsskat er det med hjemmel i lovens § 2, stk. 4, bestemt, at udbetaling af godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives den 1. januar 1989 eller senere, skal sendes til den pågældendes hjemadresse.

5. Sømandsskattekontoret nedlægges pr. 1. januar 1989. Afgørelser i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som efter hidtil gældende regler henhører under Sømandsskattekontoret, afgøres fra og med 1. januar 1989 af Statsskattedirektoratet.

Sømandsskattenævnet nedlægges pr. 1. januar 1989. Såfremt Sømandsskattenævnet ikke inden 1. januar 1989 har afgivet indstilling til Skatteministeren vedrørende de i sømandsskattelovens § 2, nr. 4, § 23 b og § 29, stk. 1-3 og stk. 5 og 6, omhandlede spørgsmål for lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, træffer ministeren afgørelsen uden Sømandsskattenævnets medvirken.

6. I § 2 i bekendtgørelse om lov om ophævelse af lov om sømandsskat er det bestemt, at de gældende bekendtgørelser om sømandsskat, d.v.s. bekendtgørelse nr. 347 af 30. september 1960, bekendtgørelse nr. 99 af 22. marts 1967, bekendtgørelse nr. 488 af 23. oktober 1969, bekendtgørelse nr. 680 af 22. december 1975, § 3 i bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 og bekendtgørelse nr. 800 af 1. december 1986, ophæves med virkning fra og med 1. januar 1989.

De hidtil gældende regler i de nævnte bekendtgørelser skal dog fortsat anvendes på skattemæssige forhold, der vedrører lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår.

Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som efter de nævnte bekendtgørelser henhører under Sømandsskattekontoret, overgår fra og med 1. januar 1989 til afgørelse i Statsskattedirektoratet.

7. Tjeneste om bord på et skib den 1. januar 1989 eller senere medregnes ikke ved opgørelsen af det i sømandsskattelovens § 18 omhandlede tidsrum på 150 dage.

8. Såfremt en sømand den 1. januar 1989 eller senere afholder ferie eller anden frihed, der er optjent, mens skibet var under sømandsskatteordningen, beskattes lønindkomsten under ferien/friheden efter de regler, der gælder fra og med den 1. januar 1989 for sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på et skib, der er registreret i det almindelige skibsregister (se kapitel 3).

Det samme gælder, såfremt der den 1. januar 1989 eller senere udbetales kontanterstatning for ferie eller anden frihed, der er optjent, mens skibet var under sømandsskatteordningen.

Overgang i 1988 til at gøre tjeneste om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

9. Ved lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister), jf. § 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 500 af 19. august 1988 om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister, er der med virkning fra og med 23. august 1988 gennemført regler om beskatning af sømænd, som gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Ifølge sømandsskattelovens § 32, stk. 4, som affattet ved § 4 i lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister) finder sømandsskatteloven ikke anvendelse om bord på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Sømænd om bord på disse skibe er fra og med 23. august 1988 omfattet af de regler, der fra og med 1. januar 1989 skal gælde for alle sømænd (se kapitel 3).

10. I § 4 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister, er der med hjemmel i § 2, stk. 4, i lov om ophævelse af lov om sømandsskat fastsat regler om udbetaling af godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat. Det bestemmes, at udbetaling af godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til personer, der på udskrivningstidspunktet gør tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal sendes til den pågældendes hjemadresse. Ved opkrævning af for lidt betalt sømandsskat finder reglerne i sømandsskattelovens § 21 a anvendelse.

11. For indkomståret 1988 vil en del sømænd både have indkomst ved tjeneste om bord på danske skibe, som er registreret i det almindelige skibsregister, der er omfattet af sømandsskattelovens regler, og indkomst ved tjeneste om bord på danske skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, der ikke er omfattet af sømandsskattelovens regler.

Ifølge reglerne i sømandsskattelovens §§ 5 og 6 c kan fradragsberettigede udgifter, der ikke kan rummes i indtægter i land, overføres som særligt fradrag ved beregning af sømandsskatten.

Indkomst erhvervet om bord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, der er omfattet af ligningslovens § 33 C (se kapitel 4), anses ikke som indkomst i land i relation til bestemmelserne i sømandsskattelovens §§ 5 og 6 c.

12. Tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, den 23. august 1988 eller senere, medregnes ikke ved opgørelsen af det i sømandsskattelovens § 18 omhandlede tidsrum på 150 dage.

13. Såfremt en sømand m.v., som er ansat til tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, afholder ferie eller anden frihed, der er optjent, mens skibet var under sømandsskatteordningen, gælder følgende beskatningsregler

1) Afholdes ferien/friheden i 1988, beskattes hyren som A-indkomst efter sømandsskattelovens regler.

Det afhænger af skibets fartmæssige status ved påbegyndelsen af afviklingen af ferien/friheden, om der skal ske skattetræk efter udenrigsfart- eller nærfart-tabellen.

Det er som hidtil en forudsætning, at ansættelsesforholdet til rederiet består under afviklingen af ferien/friheden.

2) Afholdes den under sømandsskatteordningen optjente ferie/frihed først i 1989, beskattes lønindkomsten under ferien/friheden efter de regler, der gælder fra og med 1. januar 1989 for sømænd m.v., som gør tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i det almindelige skibsregister (se kapitel 3).

3) Udbetales der kontanterstatning, efter at skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, men inden udgangen af 1988, beskattes kontanterstatningen efter sømandsskatteordningens regler som særindtægt med den senest foreliggende A-indkomst under sømandsskatteordningen som basishyre.

4) Udbetales der den 1. januar 1989 eller senere kontanterstatning, beskattes kontanterstatningen efter de fra og med 1. januar 1989 gældende regler, jf. nr. 2).

Bilag 3

Lov nr. 363 af 1. juli 1988 om ændring af forskellige skattelove

(Beskatning af sømænd m.v. Ophævelse af lov om sømandsskat)

(Udelades her)

Kapitel 3

Beskatning af sømænd m.v. fra og med 1. januar 1989

Kapitel 3

Beskatning af sømænd m.v. fra og med 1. januar 1989

Fuldt skattepligtige sømænd

14. Danske sømænd m.v., der hidtil har været beskattet efter sømandsskattelovens kapitel II - det vil sige sømænd, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som udfører arbejde om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart - skal fra og med den 1. januar 1989 svare indkomstskat til staten, kommunal indkomstskat, amtskommunal indkomstskat og kirkeskat efter de samme regler som andre fuldt skattepligtige personer.

Indkomstskat til staten svares efter reglerne i personskatteloven.

Kommunal indkomstskat svares efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat. Ifølge denne lovs § 2 svares kommunal indkomstskat til den kommune, hvor sømanden har bopæl eller - i mangel af bopæl - har ophold den 5. september i året forud for indkomståret. Har sømanden hverken bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september i året forud for indkomståret, svares indkomstskat til den kommune, der på den nævnte dato må betragtes som hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer Indenrigsministeren den endelige administrative afgørelse.

Amtskommunal indkomstskat svares efter reglerne i lov om udskrivning af skat til amtskommunen. Ifølge denne lovs § 4 har enhver person, der har pligt til at svare kommunal indkomstskat, pligt til at svare amtskommunal indkomstskat. Skatten svares til den amtskommune, der omfatter den kommune, hvortil der skal svares kommunal indkomstskat.

Kirkelige afgifter pålignes, ifølge § 10 i lov om folkekirkens økonomi, folkekirkens medlemmer efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares.

15. For så vidt angår de særlige regler for beskatning af sømænd m.v., som gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, henvises til kapitel 4.

16. Spørgsmål i forbindelse med overgangen fra sømandsskattelovens regler til de nye regler, der gælder fra og med 1. januar 1989, er behandlet i kapitel 2, punkterne 3 - 8.

17. I forbindelse med ophævelsen af sømandsskatteloven og ophævelsen af ligningslovens § 33 B er der ved lov om særlige fradrag til sømænd m.v. gennemført regler om særlige fradrag til sømænd m.v. Fradraget vil i princippet blive indrømmet samme kreds af fuldt skattepligtige sømænd om bord på danske skibe, som efter de hidtil gældende regler er blevet beskattet i henhold til sømandsskattelovens kapitel II.

Tilsvarende vil samme personkreds af fuldt skattepligtige her til landet, som efter de hidtil gældende regler har været omfattet af ligningslovens § 33 B, være omfattet af fradragsreglerne. Herudover vil fuldt skattepligtige personer, der er omfattet af sømandsskatteordningerne i de øvrige nordiske lande, kunne blive inddraget under fradragsreglerne.

18. Det særlige fradrag indrømmes ifølge lovens § 1 til personer, der er fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som udfører arbejde om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, eller som udfører arbejde på et udenlandsk skib i udenrigsfart. Endvidere indrømmes fradraget til personer, som udfører arbejde på fartøjer og installationer, som anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. § 1, stk. 1.

Endelig indrømmes fradraget til personer, der oppebærer lønindtægt om bord på et skib, i hvilket de som partredere eller interessenter ejer en andel på højst 10 pct., jf. § 1, stk. 3.

Fradraget indrømmes enhver person, der er ansat om bord på de af loven omfattede skibe, fartøjer og installationer. Dette gælder således også personer, der er ansat om bord hos en anden arbejdsgiver end rederiet, f.eks. hos hovmesteren.

Fradraget gives i lønindtægt erhvervet ved tjeneste om bord. Der tænkes her på lønindtægt, som efter de hidtil gældende regler har været omfattet af sømandsskattelovens § 2, stk. 5, nemlig enhver skattepligtig indtægt i penge eller i penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge o. lign., som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste om bord. Hertil henregnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, samt dagpenge, som rederen udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn.

Fradraget gives endvidere i lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, jf. § 1, stk. 2.

Fri kost medregnes til indtægten om bord med den af ligningsrådet fastsatte takst. Kostpenge, der modtages i stedet for fri kost, medregnes til indtægten om bord med det faktisk udbetalte beløb.

19. Udtrykkene dansk skib, udenrigsfart, nærfart og udenlandsk skib er defineret i lovens § 2.

De nævnte definitioner er i overensstemmelse med de tilsvarende definitioner i sømandsskatteloven. Definitionen af udenlandsk skib svarer til definitionen i ligningslovens § 33 B, stk. 2.

Herefter forstås ved dansk skib et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Et skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, sidestilles med et skib, der er registreret med hjemsted her i landet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Et skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib, jf. § 2, nr. 1.

Ved udenlandsk skib forstås et skib, der ikke kan anses for et dansk skib efter ovennævnte definition, men som i øvrigt opfylder de samme betingelser med hensyn til anvendelse og tonnage som et dansk skib, jf. § 2, nr. 4.

Udenrigsfart er dels fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 grader øst og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord, og dels fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for det nævnte område, og havne uden for området. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentligste udøves uden for det nævnte område anses også for udenrigsfart, jf. § 2, nr. 2.

Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til området, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinien, der er beliggende inden for området.

Som nærfart anses fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det ovenfor nævnte område, bortset fra fart med

1) skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

2) skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

3) skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler, jf. § 2, nr. 3.

Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart. Skatteministeren har dog adgang til at dispensere fra denne bestemmelse, jf. lovens § 5, stk. 4, der er omtalt under punkt 23.

Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for nærfart. Ministeren skal herunder navnlig tage i betragtning, om de personer, som er om bord, har adgang til regelmæssigt at overnatte i land.

I § 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 14. november 1988 om beskatning af sømænd m.v. er det med hjemmel i lovens § 6 bestemt, at et af loven omfattet skib skal anses for at være i udenrigsfart

1) i den tid, det er uden for det område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 grader øst og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord,

2) indtil udgangen af det døgn, hvor det efter at være kommet inden for området har tilendebragt udlosningen af gods eller afsætningen af passagerer fra steder uden for området, samt

3) fra begyndelsen af det døgn, hvor det inden for området har påbegyndt indladningen af gods eller optagelsen af passagerer til steder uden for området.

Alle andre af loven omfattede skibe anses for at være i nærfart .

Et af loven omfattet bjærgningsfartøj anses for at være i udenrigsfart

1) i den tid, det uden for det område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 grade øst og breddeparallellen 61 grade nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grade nord, enten udøver bjærgningsvirksomhed eller ligger klar til at afsejle til sådan virksomhed,

2) indtil udgangen af det døgn, hvori det fra bjærgningsvirksomhed uden for området og efter dennes ophør er kommet i havn inden for området, samt

3) fra begyndelsen af det døgn, hvori det på vej til bjærgningsvirksomhed uden for området forlader en havn inden for dette.

Alle andre af loven omfattede bjærgningsfartøjer anses for at være i nærfart .

Et skib eller et bjærgningsfartøj, der hidtil har været i nærfart, anses dog først for at være overgået til udenrigsfart, når det i mere end 15 på hinanden følgende døgn har været i udenrigsfart.

På tilsvarende måde anses et skib eller et bjærgningsfartøj, der hidtil har været i udenrigsfart, først for at være overgået i nærfart, når det har været i nærfart i mere end 15 på hinanden følgende døgn.

20. Lovens § 3 indeholder reglerne om, hvorledes det særlige fradrag til sømænd m.v. beregnes. Fradraget udgør dels et fast beløbsfradrag, dels et procentfradrag. Det faste fradrag er størrelsesmæssigt fastsat under hensyn til, om sømanden gør tjeneste om bord på et skib, der sejler i udenrigsfart, eller ombord på et skib, der sejler i nærfart.

For sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på danske skibe i udenrigsfart, udgør det faste beløbsfradrag for et helt indkomstår 23.000 kr., jf. § 3, stk. 1. Hertil lægges et procentfradrag, der beregnet på grundlag af helårsindtægten udgør 15 pct. af den del af lønindtægten om bord, der ikke overstiger 130.000 kr., og 8 pct. af den overskydende del af lønindtægten. Har den pågældende sømand kun lønindtægt om bord i en del af indkomståret, nedsættes både 23.000 kr.s fradraget og det beregnede procentfradrag forholdsmæssigt. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Det samlede årlige fradrag kan således højst udgøre 56.900 kr., jf. eksempel 1 og 2.

For sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på danske skibe i nærfart, nedsættes det faste beløbsfradrag fra de nævnte 23.000 kr. til 8.000 kr., jf. § 3, stk. 2, medens procentfradraget er det samme.

Har den pågældende sømand haft lønindtægt om bord på f.eks. såvel danske skibe i udenrigsfart som danske skibe i nærfart, nedsættes det faste beløbsfradrag på henholdsvis 23.000 kr. og 8.000 kr. forholdsmæssigt under hensyn til den tid, sømanden har haft lønindtægt om bord på skibene i henholdsvis udenrigsfart og nærfart. Procentfradraget kan beregnes under eet af lønindtægten om bord på skibene i udenrigsfart og nærfart.

Sømænd m.v. om bord på udenlandske skibe i udenrigsfart samt personer, der gør tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til off-shore virksomhed på kulbrinteområdet i udlandet, får beregnet fradrag efter samme regler som sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart, jf. § 3, stk. 1.

Eksempler på beregning af fradrag efter lovens regler

Eksempel 1. En sømand er forhyret på et dansk skib i udenrigsfart i 9 måneder inden for et indkomstår, og i denne periode har sømanden indtjent en løn på 180.000 kr. Helårsindkomsten udgør 240.000 kr. Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes således

Maksimalt helårsfradrag kr.

130.000 kr. x 15 pct. 19.500 110.000 kr. x 8 pct. 8.800 Fast beløbsfradrag 23.000 ----------------------------------- 51.300 ----------------------------------- Fradrag for indkomståret 51.300 kr. x 9/12 38.475 ----------------------------------- Eksempel 2. Har sømanden i stedet indtjent en løn på 270.000 kr. i løbet af de 9 måneder, udgør helårsindkomsten 360.000 kr. Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes herefter således: Maksimalt helårsfradrag kr. 130.000 kr. x 15 pct. 19.500 180.000 kr. x 8 pct. 14.400 Fast beløbsfradrag 23.000 ----------------------------------- 56.900 ----------------------------------- Fradrag for indkomståret 56.900 kr. x 9/12 42.675 -----------------------------------

21. I § 2 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v., er det med hjemmel i lovens § 6 bestemt, at der i den tid, hvor en sømand, der er ansat til tjeneste om bord, afvikler lov- eller kontraktsmæssig ferie eller frihed med løn, beregnes fradrag i medfør af lovens § 3, efter reglerne for udenrigsfart, såfremt den pågældende, umiddelbart før afviklingen påbegyndtes, gjorde tjeneste om bord på et skib i udenrigsfart. I andre tilfælde beregnes fradraget efter reglerne for nærfart.

22. En sømand, der vælger at foretage fradrag efter bestemmelserne i lovens § 3, kan ikke samtidig fradrage udgifter, der er afholdt i forbindelse med erhvervelsen af lønindtægten om bord. Det drejer sig om udgifter, som omfattet af ligningslovens § 9, stk. 1, (fradrag for udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.), §§ 9 B-9 D (befordringsfradrag) og § 13 (fradrag for udgifter til kontingenter til faglige sammenslutninger) samt om fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v., jf. lovens § 4.

Vælger den skattepligtige ved opgørelsen af indkomsten om bord at foretage fradrag efter lovens § 3, skal der således ikke ske reduktion efter ligningslovens § 9, stk. 1, ved opgørelsen af fradraget.

23. Det har ved gennemførelsen af lov om særlige fradrag til sømænd m.v. været hensigten, at den personkreds af fuldt skattepligtige sømænd om bord på danske skibe, som hidtil har været omfattet af sømandsskattelovens regler, i videst muligt omfang skal være omfattet af lovens regler. Med henblik herpå er regler svarende til en række bestemmelser i sømandsskattelovens § 29, hvorefter Skatteministeren kan tillade, at sømænd i visse tilfælde kan inddrages under sømandsbeskatningen, selv om de pågældende ikke på alle områder opfylder de i sømandsskatteloven fastsatte betingelser herfor, medtaget i lovens § 5.

Skatteministeren kan herefter tillade, at skibe, der ikke opfylder betingelserne enten med hensyn til tonnagemål eller den erhvervsmæssige anvendelse som nævnt i lovens § 2, nr. 1, bliver inddraget under fradragsordningen, jf. § 5, stk. 2 og 3. Vedrørende inddragelse af skibe, som måler mindre end 100 bruttoregistertons/bruttotons, skal tilladelse navnlig gives, såfremt rederiet ejer skibe både over og under nævnte tonnagegrænse. I forbindelse med inddragelse af sømænd, der arbejder om bord på skibe, der anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, stk. 1, under fradragsordningen, må det navnlig tages i betragtning, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentligste svarer til, hvad der sædvanligt er gældende for sømænd, der er omfattet af bestemmelserne i loven.

Skatteministeren kan endelig tillade, at fradrag indrømmes personer om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn udgør mindre end 50 sømil, men mere end 25 sømil, samt personer om bord på visse skole- og øvelsesskibe, jf. § 5, stk. 4 og 5.

24. I § 3 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. er Statsskattedirektoratet bemyndiget til som 1. instans at træffe afgørelse i medfør af lovens § 5. Afgørelser, der er truffet af Statsskattedirektoratet som 1. instans, kan indbringes for Skatteministeren.

25. Tilgodehavende overtidstimer, fridøgns- og weekendtimer, ferie med løn m.v., der i henhold til kontrakt, overenskomst eller anden aftale skal henstå i rederiet til senere afspadsering, anses normalt først for indtjent, når afspadsering finder sted, eller kontant godtgørelse finder sted. Beskatningstidspunktet forrykkes således i disse situationer normalt til afspadseringstidspunktet/godtgørelsestidspunktet. Der skal imidlertid, når en sømand m.v. under ansættelsesforholdet til rederiet overgår fra tjeneste om bord på et skib, der er registreret i det almindelige skibsregister, til at gøre tjeneste om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, eller omvendt, foretages en opgørelse og beskatning af sømandens tilgodehavende af ferie/frihed.

Der skal endvidere ske opgørelse og beskatning af sømandens tilgodehavende af ferie/frihed ved sømandens udtræden af rederiets tjeneste.

26. For sømænd, der sejler i nærfart, er fristerne for påklage til ligningskommission, skatteråd og landsskatteret af ansættelser og skatteberegninger henholdsvis 4 uger, 4 uger og 8 uger fra det tidspunkt, der er givet vedkommende underretning om den afgørelse, der agtes påklaget, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 23.

For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er fristen for påklage til ligningskommission, skatteråd og landsskatteret 3 måneder regnet fra afgørelsens dato, jf. de nye bestemmelser i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, 3. punktum, § 9, stk. 1, 2. punktum, og § 23, 2. punktum.

Begrænset skattepligtige sømænd

27. Personer, der ikke er fuldt skattepligtige i medfør af kildeskattelovens § 1, er begrænset skattepligtige af en række nærmere angivne indkomstarter, der er opregnet i kildeskattelovens § 2.

Den hjemmel, der findes i sømandsskatteloven til at beskatte udenlandske sømænd, det vil sige sømænd, som ikke er fuldt skattepligtige i medfør af kildeskattelovens § 1, og som gør tjeneste om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, bortfalder ved ophævelsen af sømandsskatteloven.

Derfor er der ved lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Ophævelse af lov om sømandsskat) indsat en bestemmelse som kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), hvorefter udenlandske sømænd, der oppebærer lønindkomst for arbejde udført om bord på skibe med hjemsted her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark.

Bestemmelsen er udformet således, at udenlandske sømænd, der oppebærer lønindkomst for arbejde om bord på skibe med hjemsted her i landet, er omfattet af skattepligten, uanset om skibet efter de hidtil gældende regler er omfattet af sømandsskatteordningen eller ikke.

På samme måde som personer, der er omfattet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), vil personer, der er omfattet af den ny litra j) i kildeskattelovens § 2, stk. 1, være skattepligtige af indkomst, der i henhold til lovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst. Udenlandske sømænd, der er ansat om bord på skibe med hjemsted her i landet, er herefter skattepligtige af enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser. Fri kost medregnes til indtægten om bord med den af ligningsrådet fastsatte takst. Kostpenge, der udbetales i stedet for fri kost, medregnes til indtægten om bord med det faktisk udbetalte beløb. Den indkomst, som er skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), svarer til den indkomst, som efter de hidtil gældende regler har været skattepligtig i henhold til sømandsskatteloven.

Et udenlandsk skib, herunder et skib med hjemsted på Færøerne eller i Grønland, sidestilles med et skib med hjemsted her i landet, hvis det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi. Derimod anses et skib med hjemsted her i landet, der uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk rederi, ikke for et skib med hjemsted her i landet.

28. Der er samtidig indsat en ny bestemmelse som kildeskattelovens § 48 C. Efter stk. 1 skal sømænd, der er begrænset skattepligtige i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), og som udfører arbejde om bord på et dansk skib, der sejler i udenrigsfart eller nærfart, beskattes med 30 pct. af bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v. (se kapitel 3, punkt 19).

Skal der ske indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der ikke fradrag for udgifter, selv om disse udgifter vedrører indtægten om bord, jf. den ny bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 8, 2. og 3. punktum. Der indrømmes heller ikke personfradrag, jf. den ny bestemmelse i personskattelovens § 10, stk. 5, 2. punktum. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten endeligt opfyldt.

29. Udføres arbejdet om bord på et skib med hjemsted her i landet, der ikke opfylder betingelserne for at være et dansk skib, eller som ikke sejler i udenrigsfart eller nærfart, men alene i begrænsede fartområder, beskattes sømanden på samme måde som en begrænset skattepligtig lønmodtager i land. Der indrømmes alene fradrag for udgifter i det omfang, de vedrører indtægten om bord, jf. den ny bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 8, 1. punktum .

30. I § 4 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. er det med hjemmel i kildeskattelovens § 48 C, stk. 3, bestemt, at der ikke skal svares skat i henhold til § 48 C, stk. 1, af personer, der ansættes på de særlige som Hong-Kong betingelser betegnede forhyringsvilkår, under sejlads inden for et område, der mod vest begrænses af meridianen 30 grader øst, mod nord indtil meridianen 110 grader øst af breddeparallellen 32 grader nord, dog i Det røde Hav ikke nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180 grader øst.

31. I § 8, stk. 7, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 677 af 4. november 1988 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat (i det følgende omtalt som kildeskattebekendtgørelsen) er det med hjemmel i ligningslovens § 32D, stk. 2, bestemt, at personer, der er omfattet kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), skal forskudsregistereres i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, sker forskudsregistreringen i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der skal dog ikke foretages forskudsregistrering, hvis reglerne i kildeskattelovens § 48 C og § 48 D finder anvendelse.

32. Sømænd m.v., der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), og som alene beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C, er fritaget for at indgive selvangivelse, jf. den ny bestemmelse i skattekontrollovens § 2, stk. 6, 3. punktum .

Bilag 4

Lov nr. 364 af 1. juli 1988 om ændring af forskellige skattelove

(Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister)

(Udelades her)

Kapitel 4

Beskatning af sømænd m.v. som gør tjeneste om bord på skibe, der er

Kapitel 4

Beskatning af sømænd m.v. som gør tjeneste om bord på skibe, der er

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Indledning

33. Ved lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister), jf. § 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 500 af 19. august 1988 om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister, er der med virkning fra og med den 23. august 1988 gennemført regler om beskatning af sømænd m.v., som gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Ifølge sømandsskattelovens § 32, stk. 4, som affattet ved § 4 i lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister) finder sømandsskatteloven ikke anvendelse om bord på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. For sømænd, der gør tjeneste om bord på disse skibe, gælder de regler, der fra og med 1. januar 1989 skal gælde for alle sømænd (se kapitel 3), fra og med 23. august 1988, jf. overgangsbestemmelserne i lovens § 6.

Spørgsmål i forbindelse med overgang i 1988 fra at gøre tjeneste om bord på et dansk skib, som er registreret i det almindelige skibsregister, og dermed omfattet af sømandsskattelovens regler, til at gøre tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, er behandlet i kapitel 2, punkterne 9 - 13.

Fuldt skattepligtige sømænd

34. Fuldt skattepligtige sømænd, som gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter de samme regler som andre fuldt skattepligtige sømænd.

Ifølge lov om Dansk Internationalt Skibsregister må passagerskibe, der er registreret i registret, ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den engelske Kanal begrænses af meridianen 3 grader vest og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord. For andre skibe end passagerskibe afgrænses havområdet af meridianen 3 grader øst. Begrænsningen gælder ikke fart til og fra havanlæg. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke transportere passagerer eller gods mellem danske havne.

Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, vil således normalt sejle i udenrigsfart i den i lov om særlige fradrag til sømænd m.v. § 2, nr. 2, angivne forstand (se kapitel 3, punkt 19).

Det vil derfor normalt være fradragsreglerne for sømænd i udenrigsfart, der skal finde anvendelse.

35. Det er i den ny bestemmelse i ligningslovens § 33 C bestemt, at har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Om et skib er et dansk skib afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v. (se kapitel 3, punkt 19).

36. Lønindkomsten ved tjeneste om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres som indtægten om bord inkl. eventuelle kompensationstillæg med fradrag af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med tjenesten om bord, eller - såfremt den skattepligtige vælger det særlige fradrag til sømænd m.v. - den del af det særlige fradrag, der kan henføres til tjenesten om bord. Om beregningen heraf henvises til § 3 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v. (se kapitel 3, punkt 20).

Har en sømand i løbet af indkomståret erhvervet lønindtægt såvel om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som om bord på et skib, der er registreret i det almindelige skibsregister, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af såvel det faste beløbsfradrag som af procentfradraget. Det faste beløbsfradrag fordeles under hensyn til den tid, sømanden har haft lønindtægt om bord på skibene. Procentfradraget fordeles under hensyn til lønindtægten om bord på skibene.

Eksempel. En sømand er forhyret på et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i 3 måneder og på et andet dansk skib i nærfart i 6 måneder. Hyren om bord på skibet, der er registreret i det internationale skibsregister, udgør 75.000 kr., og hyren om bord på skibet i nærfart udgør 180.000 kr. eller ialt 255.000 kr. Helårsindkomsten udgør 340.000 kr.

Maksimalt helårligt procentfradrag kr. 130.000 kr. x 15 pct. 19.500 180.000 kr. x 8 pct. 14.400 ------------------------------------------------- 33.900 ------------------------------------------------- Fradrag for indkomståret 33.900 kr. x 9/12 25.425 ------------------------------------------------- Fradrag, der kan henføres til indkomsten om bord på skibet, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister Fast beløbsfradrag 23.000 kr. x 3/12 5.750 Procentfradrag 25.425 kr. x 75000/255000 7.478 ------------------------------------------------- I alt 13.228 ------------------------------------------------- Fradrag, der kan henføres til indkomsten om bord på skibet i nærfart Fast beløbsfradrag 8.000 kr. x6/12 4.000 Procentfradrag 25.425 kr. x 180000/255000 17.947 ------------------------------------------------------ I alt 21.947 ------------------------------------------------------

37. Lempelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 C sker, lige som lempelse efter ligningslovens § 33 A, som exemption med progressionsforbehold efter ny metode. Lempelsesberegning efter denne metode er omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove (Skattereformen) afsnit K. Der henvises til dette afsnit. Ved anvendelsen af de der opstillede brøker indsættes lønindkomst om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, i stedet for udenlandsk indkomst.

38. I de af Danmark med fremmede stater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning er det oftest bestemt, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på skibe, der anvendes i international trafik, kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken foretagendets (rederiets) virkelige ledelse har sit sæde.

Denne bestemmelse indebærer, at Danmark normalt vil have retten til at beskatte lønindkomst, som sømænd m.v. erhverver ved tjeneste om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

I de tilfælde, hvor den virkelige ledelse for et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, har sit sæde i den fremmede stat, vil den fremmede stat normalt have retten til at beskatte lønindkomst, som sømænd m.v. erhverver ved tjeneste om bord på skibet.

Den herved eventuelt opståede dobbeltbeskatning kan ophæves efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og den fremmede stat.

Der kan ikke gives lempelse både efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 C og efter en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverens komst, idet der efter lempelse i henhold til § 33 C ikke er nogen skat, der falder på den udenlandske indkomst.

39. I ligningslovens § 33 er det generelt bestemt, at skat, der er betalt til fremmed stat og opkrævet fra kilder der, kan fradrages i de danske indkomstskatter. Fradraget kan dog ikke overstige den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

I ligningslovens § 33, stk. 3, er det bestemt, at dette fradrag ikke kan gives i de tilfælde, hvor udenlandsk lønindkomst fritages for beskatning i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A. Efter den ny udformning af bestemmelsen skal fradraget heller ikke gives i de tilfælde, hvor lønindkomst erhvervet ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, fritages for beskatning her i landet i medfør af den ny bestemmelse i ligningslovens § 33 C.

40. Den skattepligtige kan vælge, om skattelempelse skal ske efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 C, efter ligningslovens § 33 eller efter en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Valget har bl.a. betydning for, om bestemmelsen i personskattelovens § 13, stk. 5, 1. punktum, kan finde anvendelse. Ifølge denne bestemmelse ses der ved overførsel efter § 13, stk. 2 eller 4, af underskud mellem ægtefæller ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A. Efter den ny udformning af bestemmelsen finder den heller ikke anvendelse, hvor skatten af indkomst erhvervet ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, er nedsat i henhold til den ny bestemmelse i ligningslovens § 33 C.

41. I ligningslovens § 33 A, stk. 1, er det bestemt, at har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst.

Denne bestemmelse gælder ifølge stk. 2 bl.a. ikke for lønindkomst om bord på skibe, herunder skibe, der ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning.

Ifølge praksis vedrørende bestemmelsen medregnes imidlertid ophold om bord på udenlandske skibe ved opgørelsen af 6 måneders perioden i ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Efter den ny bestemmelse i ligningslovens § 33 A, stk. 1, 2. punktum, anses ophold om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, for at være ophold uden for riget ved opgørelsen af 6 måneders perioden i ligningslovens § 33 A, stk. 1, 1. punktum.

Herefter kan sømænd, der går i land efter tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og erhverver lønindkomst i udlandet, medregne ophold om bord på skibet ved opgørelsen af, om den pågældende har opholdt sig uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage.

42. I § 2 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister, (der på dette punkt er afløst af § 22, nr. 7, i kildeskattebekendtgørelsen) er det med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, bestemt, at lønindkomst som en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhverver ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ikke anses for A-indkomst. Dette indebærer, at indkomsten behandles som B-indkomst, der beskattes i optjeningsåret.

Begrænset skattepligtige sømænd

43. Udenlandske sømænd m.v., der oppebærer lønindkomst for arbejde udført om bord på skibe med hjemsted her i landet, er begrænset skattepligtige her i landet, jf. den ny bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), der er omtalt i kapitel 3, punkt 27.

Begrænset skattepligtige sømænd m.v., der udfører arbejde om bord på danske skibe i udenrigsfart eller nærfart, beskattes med en endelig kildeskat på 30 pct. af bruttoindtægten om bord uden fradrag, jf. den ny bestemmelse i kildeskattelovens § 48 C, stk. 1, der er omtalt i kapitel 3, punkt 28.

I § 3 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister, (der på dette punkt er afløst af § 49 i kildeskattebekendtgørelsen) er det med hjemmel i den ny bestemmelse i kildeskattelovens § 48 D bestemt, at der ikke skal svares skat i henhold til § 48 C, stk. 1, af vederlag, som erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Bilag 5

Bekendtgørelse nr. 500 af 19. august 1988 om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister

(Udelades her)

Kapitel 5

Rederierne

Kapitel 5

Rederierne

44. For rederiernes vedkommende medfører ophævelsen af sømandsskatteloven, at de - såvel for så vidt angår danske sømænd som for så vidt angår udenlandske sømænd - undergives samme regler som andre arbejdsgivere i relation til kildeskattelovens bestemmelser og til anden skattelovgivning, herunder skattekontrolloven.

45. Dette indebærer, at A-skat, der indeholdes i løn m.v., som erhverves ved tjeneste om bord på et skib i det almindelige skibsregister, skal betales i den påfølgende måned inden for nærmere af Skatteministeren fastsatte regler, jf. kildeskattelovens § 56 og de med hjemmel heri fastsatte bestemmelser i kildeskattebekendtgørelsens kapitel 9. Der henvises til punkterne 63-67 i Skattedepartementets cirkulære af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven (kildeskattecirkulæret).

46. Som nævnt i kapitel 4, punkt 42, anses lønindkomst, som en fuldt skattepligtig sømand erhverver ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ikke som A-indkomst, men som B-indkomst.

Som nævnt i kapitel 4, punkt 43, skal begrænset skattepligtige sømænd ikke svare skat af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Dette betyder, at der hverken vedrørende fuldt skattepligtige sømænd m.v. eller vedrørende begrænset skattepligtige sømænd m.v. skal foretages indeholdelse af A-skat ved lønudbetalingen om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

47. Ifølge skattekontrollovens § 7, stk. 1, skal enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af løn m.v., til brug ved skatteligningen give oplysning om beløbene til skattemyndighederne. Dette gælder, hvad enten denne løn m.v. beskattes som A-indkomst eller som B-indkomst.

Ved indberetning af beløbene skal der gives oplysning bl.a. om størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager.

Ifølge den ny bestemmelse i skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 6, skal der ved indberetning af løn m.v., erhvervet om bord på et dansk skib, gives oplysning om, i hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt ved sejlads i udenrigsfart henholdsvis i nærfart. Bestemmelsen er indsat, for at skattemyndighederne skal kunne kontrollere størrelsen af det særlige fradrag til sømænd m.v., der er omtalt i kapitel 3, punkt 20.

48. I § 1 i bekendtgørelse om ophævelse af lov om sømandsskat er det bestemt, at udbetaling af godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives den 1. januar 1989 eller senere, skal sendes til den pågældendes hjemadresse.

Tilsvarende er det i § 4 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister bestemt, at udbetaling af godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til sømænd m.v., der på udskrivningstidspunktet gør tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal sendes til den pågældendes hjemadresse. Det bestemmes endvidere, at reglerne i sømandsskattelovens § 21 a finder anvendelse ved opkrævning af for lidt betalt sømandsskat.

Såfremt rederierne modtager sådanne berigtigelser og årsopgørelser, anmodes rederierne om at tilbagesende disse til Statsskattedirektoratet, Postbox 100, Datavej 16, 3460 Birkerød.

Skattedepartementet, den 30. november 1988

JENS ROSMAN

/H. K. Andersen

Bilag 6

Bekendtgørelse nr. 688 af 14. november 1988 om lov om ophævelse af lov om sømandsskat

(Udelades her)

Bilag 7

Bekendtgørelse nr. 689 af 14. november 1988 om beskatning af sømænd m.v.

(Udelades her)

Cirkulære om beskatning af sømænd m.v.

I det følgende redegøres for

1) lov nr. 361 af 1. juli 1988 om ophævelse af lov om sømandsskat,

2) lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd m.v.,

3) lov nr. 363 af 1. juli 1988 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Ophævelse af lov om sømandsskat),

4) lov nr. 364 af 1. juli 1988 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister).

Ingen