Vejledning om husdyrgødning og ensilage mv. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet.)

Kapitel 1 Indledning

Kapitel 1

Indledning

Folketingets miljø- og planlægningsudvalg afgav 30. april l987 en beretning om vandmiljøhandlingsplanen. I denne beretning blev det pålagt Miljøministeriet at gennemføre en række foranstaltninger udover de tidligere foretagne over for bl.a. landbruget. Et krav om forøgelse af opbevaringskapaciteten til 9 måneder gennemførtes indledningsvis ved bekendtgørelse nr. 259 af l4. maj l987 om ændring af bekendtgørelse nr. l5 af 24. januar l986 om husdyrgødning og ensilage mv. Disse ændringer samt de ændringer, der i øvrigt var nødvendige efter beretning om vandmiljøhandlingsplanen, er herefter blevet gennemført ved en revideret bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage mv. (nr. 668 af l4. oktober l987). Denne bekendtgørelse er nu afløst af bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988, i det følgende kaldet husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Vejledningen gælder endvidere for pelsdyrfarmes gødningsanvendelse og -opbevaring, da disse forhold reguleres i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Vejledningen erstatter i øvrigt det tidligere cirkulære af 29. juli l986 om miljøregler for dyrehold og husdyrgødning.

Kapitel 2 Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Kapitel 2

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Hovedformålet med bekendtgørelsen er at sikre en miljømæssigt forsvarlig opbevaring af husdyrgødning, ensilage, ensilagesaft og visse former for spildevand samt en mindre forurenende anvendelse af husdyrgødning mv. Herudover skal bekendtgørelsen sikre, at nye stalde og gødningsanlæg samt anvendelse af husdyrgødning ikke giver anledning til væsentlige gener for omboende. Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle erhvervsmæssige dyrehold.

Bekendtgørelsen trådte i sin oprindelige form i kraft l. februar l986. De oprindelige bekendtgørelser kan have betydning for vurderingen af lovligheden af anlæg, der er opført, henholdsvis i perioden l. februar l986 til 3l. oktober l987 og perioden l. november l987 til 7. oktober l988.

Ved bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage mv. nr. 259 af l4. maj l987 blev der indført et krav om 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning på ejendomme, der har 3l dyreenheder og derover, eller som oplagrer husdyrgødning. Dette var en ændring af den oprindelige § 5, stk. l, der krævede 6 måneders opbevaringskapacitet på ejendomme, der havde 20 dyreenheder og derover, eller som oplagrer husdyrgødning fra andre ejendomme, og 5 måneders opbevaringskapacitet for ejendomme med l5-19 dyreenheder. Det blev samtidig fastsat i overgangsbestemmelserne, at visse ejendomme, der allerede havde foretaget skridt med henblik på etablering af 6 måneders opbevaringskapacitet, kunne nøjes med denne opbevaringskapacitet frem til et ejerskifte eller en udvidelse eller ændring af dyreholdet. Ved bekendtgørelse nr. 568 blev fristen for opførelse af tilstrækkelig kapacitet forlænget for de store husdyrhold, således at fristen nu er 3l. december l992, uanset antallet af dyreenheder.

I det følgende gennemgås bekendtgørelsens bestemmelser.

2.l. Bekendtgørelsens område

Til § 1

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, hvor der på en ejendom alene er et dyrehold til eget brug, f.eks. et par rideheste eller et mindre hønsehold. Derimod kan den finde anvendelse på en ejendom, uanset at denne ikke har et erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der anvendes eller opbevares husdyrgødning fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Bekendtgørelsens område omfatter således også et planteavlsbrugs opbevaring og anvendelse af husdyrgødning fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

§ l, stk. 3, har til formål at standardisere vilkårene med hensyn til anvendelse og opbevaring af husdyrgødning for landbrug, der var godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 før l. februar l986. For disse landbrug sker udskiftningen af de tidligere givne vilkår i takt med reglernes ikrafttræden i øvrigt, se herved § 37.

Ved ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen er formuleringen af § l, stk. 3, ændret således, at bestemmelsen tilsvarende finder anvendelse på landbrug, der er godkendt i perioden fra l. februar l986 og frem til l. november l987.

Ved § l, stk. 4, tydeliggøres kommunalbestyrelsens adgang til ved godkendelse at fastsætte mere vidtgående vilkår end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der kan ikke stilles lempeligere vilkår, men det er dog i særlige tilfælde muligt at anvende bekendtgørelsens dispensationsbestemmelser.

Gødningshåndtering på pelsdyrfarme er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § l, stk. 5, hvorimod drift mv. reguleres i bekendtgørelsen om pelsdyrfarme. På pelsdyrfarme kan der i øvrigt meddeles påbud vedrørende gødningsopbevaring eller -håndtering, jf. § 30.

Bestemmelsen i § l, stk. 6, vil finde anvendelse, hvor forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme nødvendiggør særlige forskrifter vedrørende gødningshåndteringen. Samtlige led i håndteringen af husdyrgødningen, herunder såvel transporten som udspredningen, indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger, og kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod fjernelse af gødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale.

Til § 2

Ajle separeres normalt fra den faste gødning i selve stalden. Separationen kan dog også ske ved riste i udmugningskanalen eller ved transportøren. Uanset, hvornår og hvordan husdyrgødningen deles i en fast og en flydende del, vil den flydende del normalt skulle betragtes som ajle og opbevares i en lukket beholder.

Møddingsaft er en blanding af det regnvand, der falder på møddingstedet, og den væske, der løber fra fast gødning under opbevaring på en mødding, efter at der er sket en effektiv fraseparering af ajle. Denne væske kan, ligesom ensilagesaft og spildevand, opbevares i en åben beholder.

Gylle dannes ved sammenblanding af fast gødning og ajle i stalden eller i udmugningsanlægget. Der er kun tale om gylle, hvis tilledningen omfatter samhørende mængder af fast og flydende gødning.

Ved en gyllebeholder forstås enhver beholder - herunder gyllekældre og gyllekanaler - hvor mindst 30% af den samlede tilledning udgøres af gylle.

Ved beregning af, om der tilledes mere eller mindre end 30% gylle til en beholder, regnes vaskevand, drikkevandsspild, mælkerumsvand, regnvand og lignende ikke som gylle.

Da fast og flydende gødning skal være blandet for at være gylle, er en beholder med f.eks. en kegle af fast gødning, omgivet af flydende gødning, ikke en gyllebeholder.

Bekendtgørelsen omfatter nu også visse former for spildevand, som typisk findes på landbrugsejendomme. Det drejer sig om mælkerumsvand, dvs. fra rengøring af malkeanlæg, samt vand fra rengøring af produkter og lignende, samt fra rengøring af foderrekvisitter. Endelig kan vaskevand fra nedvaskning af fjerkræstalde betegnes som spildevand. Hvor der i bekendtgørelsen omtales spildevand, er det alene disse former for spildevand, der tænkes på.

Der skelnes i definitionerne mellem kvægbrug og svinebrug. I begge tilfælde er der tale om husdyrbrug, dvs. landbrug, hvor en væsentlig del af omsætningen skyldes animalsk produktion. Et planteavlsbrug, der har en mindre del af omsætningen fra kvæghold, regnes således ikke som et kvægbrug og skal ved modtagelse af husdyrgødning fra naboer eller andre overholde samme grænse som brug uden husdyr, jf. § 25.

I bilaget til bekendtgørelsen er angivet omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder. Der omregnes enten fra det normale antal benyttede staldpladser (årsdyr) eller antal dyr, produceret pr. år. Udgangspunktet ved beregning af antallet af dyreenheder bør for slagtesvin og slagtekvæg være producerede enheder pr. år. Omregning fra arter og typer af dyr, der ikke er med i bilaget, sker ud fra gødningsproduktionen, idet der som retningslinje kan regnes med, at en dyreenhed svarer til en årlig gødningsproduktion på ca. 85 kg kvælstof, jf. folketingsbeslutningen fra 3l. maj l985. For visse dyrearter, f.eks. kødædende pelsdyr og fjerkræ, kan det være nødvendigt også at tage hensyn til gødningens indhold af fosfor ved omregning til dyreenheder.

Er det ikke muligt at få oplyst de pågældende dyrs gødningsproduktion, kan der i stedet tages udgangspunkt i den årlige fodermængde, idet der kan regnes med ca. 5.000 foderenheder pr. dyreenhed.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med konkrete forespørgsler beregnet, at

- ved krondyr på mere end l5 måneder går der 5 hjorte pr. dyreenhed,

- ved unge krondyr på mellem 3 og l5 måneder går der 8 hjorte pr. dyreenhed,

- der går 9 dåer med opdræt pr. dyrenhed, og

- endelig går der 75 slagtekaniner pr. dyrenhed.

Disse beregninger er baseret på årsdyr.

I sager, hvor fast gødning, henholdsvis ajle fra samme dyrehold, udbringes på forskellige ejendomme, kan det være nødvendigt at beregne antallet af dyreenheder separat for de to gødningstyper. Man kan for et kvæg- eller svinebrug gå ud fra, at ca. 2/3 af det samlede antal dyreenheder repræsenteres af den faste gødning og ca. l/3 af ajlen.

2.2. Placering af stalde, møddinger mv.

Til § 3

Ved fælles vandindvindingsanlæg forstås vandindvindingsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst l0 ejendomme, jf. definitionen af almene vandforsyningsanlæg i vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Øvrige vandindvindingsanlæg, herunder markvandingsboringer, betegnes som enkelt vandindvindingsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan ifølge bestemmelsen i stk. 3 dispensere fra afstandskravene, såfremt overholdelse af afstandskravene ikke er mulig, og anlægget ikke derved giver forøget risiko for gener eller forurening. Der kan ikke uden videre dispenseres fra afstandskravene, blot fordi en bygning eller et opbevaringsanlæg kommer til at ligge lidt mindre hensigtsmæssigt for driften. Driftsmæssige hensyn kan dog tillægges større betydning, hvor der er tale om dispensation fra afstand til naboskel mod åbne marker i landzone.

Der kan ved alle dispensationer efter stk. 3 stilles vilkår for indretning og drift, således at ulemper og gener eller forurening kan forebygges. Ved dispensationer fra litra nr. 1-3 skal der altid stilles sådanne vilkår. Det bemærkes i denne forbindelse, at afstandskravene især er stillet med henblik på at mindske risikoen for overfladisk tilstrømning til de nævnte anlæg eller vandløb og søer. Et vilkår kunne f.eks. være etablering af en vold eller en grav omkring et gødningsopbevaringsanlæg.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, stk. 3 og 4, er gjort endelige, jf. § 34, stk. 2. Som en følge heraf er der pålagt kommunalbestyrelsen en begrænset høringspligt i forbindelse med afgørelser, truffet efter stk. 3 og 4, jf. § 34, stk. 3, og bemærkningerne herom nedenfor i afsnittet til § 34.

I stk. 4 er der 1. november 1987 indført en bestemmelse, der giver kommunalbestyrelsen adgang til at påbyde, at et anlæg placeres mere hensigtsmæssigt. Bestemmelsen kan anvendes, når kommunalbestyrelsen i medfør af § 27 får indsendt forhåndsanmeldelse af et byggeri og i den forbindelse konstaterer, at et anlæg vil blive placeret på en måde, der ikke er miljømæssigt hensigtsmæssig. Kommunalbestyrelsen må i de tilfælde inden l4 dage fra modtagelsen af anmeldelsen meddele den pågældende, at arbejderne ikke må påbegyndes, idet kommunen ønsker at påbyde, at anlægget skal placeres et andet sted end påtænkt. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse over for anlæg, der allerede er placeret på et givent sted, herunder anlæg, der undergår visse mindre reparationer. Ønskes et allerede etableret anlæg flyttet, må dette ske i medfør af bekendtgørelsens § 30.

Kommunalbestyrelsen har i øvrigt pligt til at give landmanden et forhåndsvarsel om påbudet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68.

Stk. 5 sikrer, at lovligt placerede anlæg kan forblive liggende på samme sted. Ved lovligt placeret forstås, at anlægget, da det blev opført, overholdt de gældende bestemmelser i reglementet eller i sundhedsvedtægterne. Giver et sådant anlæg anledning til ikke-uvæsentlige gener eller forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde afhjælpende foranstaltninger eller kræve anlægget flyttet eller taget ud af drift, jf. § 30.

Bestående anlæg kan repareres, uden at de herved opfattes som nye. Derimod medfører udvidelser og ombygninger, f.eks. ændring af en kostald til en svinestald, at anlægget må betragtes som nyt.

Der vil normalt kunne gives dispensation efter stk. 3 til genopførelse af et nedbrændt anlæg, når det nye anlæg opføres i samme form som det tidligere og på samme plads, såfremt denne placering ikke indebærer risiko for forurening af omgivelserne. Er der tale om et landbrug, der er optaget på listen over særligt forurenende virksomheder, og som ikke tidligere er godkendt, vil en genopførelse kræve godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 35.

2.3. Indretning af stalde mv.

Til § 4

Gulvet i stalde og lignende skal være udført således, at det kan modstå påvirkningerne - ikke blot fra dyrene - men også fra de redskaber, der anvendes i stalden. Sådanne redskaber kan f.eks. være udmugningsanlæg, traktorer og lignende.

Kommunalbestyrelsen kan gå ud fra, at kravene til staldgulve normalt kan anses for opfyldt, når et anlæg udføres i overensstemmelse med byggeblade, som er udarbejdet efter l. februar l986, enten af Statens Byggeforskningsinstitut eller Landbrugsorganisationernes Byggetjeneste.

Fra l. janaur l990 finder bestemmelsen også anvendelse på stalde, der var opført før l. februar l986. For disse stalde må kommunalbestyrelsen i de konkrete tilfælde afgøre, om de er forsvarligt indrettede, eller kan give anledning til forurening.

Det skal bemærkes, at løbegårde, f.eks. åbne foderpladser i forbindelse med stalde, er omfattet af begrebet stalde og lignende indretninger. De skal således have fast bund og afløb.

2.4. Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg

Husdyrgødning skal helst udbringes på tidspunkter, hvor afgrøderne kan få gavn af næringsstofferne, og således at tabet af bl.a. kvælstof bliver mindst muligt. For at sikre, at dette kan lade sig gøre, stilles der krav om, at gødningsopbevaringsanlæg skal have en minimumskapacitet.

Til § 5

Kravet om 9 måneders opbevaringskapacitet gælder for ejendomme, der har 3l dyreenheder og derover, samt for alle ejendomme, hvor der oplagres husdyrgødning fra andre ejendomme. Alle ejendomme skal senest have etableret den fornødne kapacitet 3l. december l992.

Af hensyn til de landbrug, der allerede havde investeret eller planlagt etablering af 6 måneders opbevaringskapacitet i henhold til de tidligere gældende regler, er der lavet en overgangsregel, hvorefter disse landbrug kan vente med at etablere 9 måneders opbevaringskapacitet, indtil dyreholdet udvides, eller ejendommen skifter ejer. For de nærmere detaljer om overgangsreglen henvises til bemærkningerne nedenfor i afsnittet til § 37.

Ved beregningen af antallet af dyreenheder afrundes til nærmeste hele tal.

Ejendomme, der opbevarer husdyrgødning fra andre ejendomme, skal have opbevaringskapacitet, svarende til mindst 9 måneders tilførsel. Der skal her regnes med den faktiske tilførsel til anlægget i en vilkårlig valgt 9 måneders periode. Tilførslen beregnes således i dette tilfælde ikke efter stk. 2.

I § 5, stk. 3, er det anført, at opbevaringsanlæg for husdyrgødning på ejendomme, der har mindre end 3l dyreenheder, skal have tilstrækkelig kapacitet til, at udbringningen kan ske miljømæssigt forsvarligt. Tilsvarende gælder i øvrigt for beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af ensilagesaft og spildevand, uanset antallet af dyreenheder på ejendommen. Det forhold, at en ejendom har tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringningsreglerne i kapitel l0 kan overholdes, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at udbringningen kan ske miljømæssigt forsvarligt. Såfremt kommunalbestyrelsen finder, at et landbrug ikke har tilstrækkelig opbevaringskapacitet, skal der meddeles et lovliggørelsespåbud om, at kapaciteten skal forøges, jf. § 29.

Ved en ejendom forstås i ovennævnte sammenhænge en enhed, som er selvstændigt vurderet. Dvs., at hvis flere ejendomme drives i samdrift, er de at opfatte som flere forskellige ejendomme. Det samme gør sig gældende, hvis der til en ejendom er forpagtet yderligere ejendomme eller dele af ejendomme.

Når et opbevaringsanlægs lagerkapacitet skal beregnes, medregnes foruden de ydre anlæg, dvs. ajlebeholder, møddingsaftbeholder, gyllebeholder og møddingplads, også lagerkapaciteten i staldene, f.eks. gyllekanaler og -kældre og oplag af dybstrøelse. Når kapaciteten af oplagring af dybstrøelse inde i stalden skal beregnes, skal der tages hensyn til udmugningshyppigheder. Ved beregning af møddingpladsens kapacitet henledes opmærksomheden på § l9, stk. 2, hvorfor randbelægninger ikke kan medregnes i lagerkapaciteten.

Kravene om lagerkapacitet gælder for alle de former for husdyrgødning, der opbevares på en ejendom. På en ejendom, hvor gødningen håndteres som fast gødning/ajle, gælder kapacitetskravene således både for den faste og flydende gødning.

Stk. 2 omhandler, hvorledes tilførslen af husdyrgødning mv. fra stald til opbevaringsanlæg opgøres. Det er landmanden, der over for kommunalbestyrelsen skal dokumentere, hvor stor en tilførsel der sker til gødningsopbevaringsanlægget.

Det er vanskeligt at fastsætte standardværdier for, hvor stor en tilførsel der forekommer ved forskellige produktionssystemer. Det vil derfor være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, der skal lægges til grund for beregning af tilførsel.

Gødningsmængden vil afhænge af dyreart, race og fodring mv.. Tilførslen fra stalden kan endvidere omfatte strøelse, foderspild, drikkevandsspild, vaskevand fra rengøring af stalde og mælkerum mv. Endelig kan der til gødningsopbevaringsanlægget ledes ensilagesaft. Ved åbne beholdere skal der herudover medregnes nedbør.

Gylleproduktionen fra kvæg- og svinebrug varierer typisk mellem 20 og 30 m3 pr. dyreenhed pr. år.

Ved allerede eksisterende produktioner - hvor produktionen ikke ændres - kan tilførslens størrelse skønnes ud fra, hvor hyppigt det har været nødvendigt at tømme de eksisterende opbevaringsanlæg.

Vejledende værdier for gødningsproduktion og tillæg fremgår af Landbrugets Rådgivningscenters vejledning om husdyrgødning og ensilage.

Det kan anslås, at 1 ton gødning mv. fylder 1 m3. For slagtekyllinger på dybstrøelse vil 1 ton gødning dog typisk svare til 1,7 m3. For møddingpladser gælder, at kapaciteten bl.a. afhænger af gødningssammensætningen og udmugningsmåden. For kegleformede møddinger kan der regnes med, at møddingen i nogle tilfælde rummer helt op til 2 m3 gødning pr. m2 møddingareal.

Opfyldes kravet om opbevaringskapacitet ved opbevaring af gødning på anden ejendom, jf. stk. 4, skal der foreligge en skriftlig aftale, som skal godkendes af kommunalbetyrelsen i den kommune, hvor den leverende ejendom ligger. Såfremt den ejendom, der modtager gødningen, ligger i en anden kommune, skal denne orienteres om godkendelsen.

Når kommunalbestyrelsen skal afgøre, om en gødningsaftale kan godkendes, bør afstanden mellem de 2 ejendomme indgå i vurderingen. Ved denne vurdering skal der også tages hensyn til, hvor langt gødningen skal transporteres efter endt opbevaring. Det kan nævnes, at gylles egenværdi normalt ikke kan betale for transport over 5-l0 km. Visse driftsformer gør det dog lønsomt at transportere gødningen over større afstande.

Hvis der til en ejendom er tilforpagtet een eller flere ejendomme, hvor overskydende gødning kan opbevares tilfredsstillende, kan forpagtningsaftalen godkendes som gødningsaftale. For ejendomme, der drives i samdrift, kan en erklæring fra ejeren tilsvarende godkendes.

Selv om en aftale om gødningsopbevaring omfatter hele gødningsproduktionen, skal der på ejendommen, hvor gødningen produceres, være visse muligheder for opbevaring af gødningen, bl.a. for at sikre mod svigtende afhentning. Denne minimumskapacitet bør normalt overstige afhentningsintervallet med mindst een måned.

Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår for godkendelse af aftalen, f.eks. hvor ofte afleveringen skal finde sted og på hvilken måde. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal anvendes særlige standardkontrakter til aftalen. Landskontoret for Landboret har i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen udarbejdet forslag til standardkontrakter.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af en aftale kan ifølge § 34, stk. 2, ikke påklages.

Til § 6

Der er ikke ændret ved kravet om, at opbevaringsanlæg for husdyrgødning som udgangspunkt skal have 9 måneders opbevaringskapacitet.

Derimod er der sket nogle væsentlige ændringer i dispensationsadgangen og i de procedurer, der skal følges, jf. § 6.

Bestemmelsen indeholder nu to forskellige dispensationsmuligheder, som er anført i henholdsvis stk. 1 og stk. 3.

Dispensationsadgangen i stk. 1 vedrører kun ejendomme med mellem 31 og 120 dyreenheder.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til disse ejendomme, såfremt en konsulent fra Landbrugets Konsulenttjeneste på baggrund af en gennemgang af den enkelte ejendoms gødnings- og sædskifteplaner anbefaler en lavere kapacitet end 9 måneder. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke dispensere til mindre end 6 måneder for kvægbrug og 7 måneder for andre brug efter denne bestemmelse, jf. stk. 2.

Konsulenterne skal på baggrund af den enkelte ejendoms sædskifte- og gødningsplaner samt driftsforhold i øvrigt vurdere kapacitetsbehovet. Det skal i den forbindelse påses, at gødningens indhold af kvælstof og fosfor i rimeligt omfang kan udnyttes i planteproduktionen, hvilket bl.a. vil sige, at udbringning skal kunne ske til nyetablerede afgrøder eller afgrøder i vækst og i mængder, der svarer til afgrødernes behov.

Kommunalbestyrelsen skal ikke selv gennemgå planerne, men skal lægge den vurdering, som konsulenten har udført, til grund. Kommunalbestyrelsen skal derfor normalt heller ikke have medsendt kopier af planerne, men blot en attest fra konsulenten, underskrevet af denne og landmanden.

Det er dog altid muligt for kommunalbestyrelsen at indhente yderlige oplysninger, såfremt dette (undtagelsesvis) skønnes nødvendigt.

Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt normalt ikke stille særlige vilkår i forbindelse med godkendelsen.

Det fremgår af stk. 3, at kommunalbestyrelsen, såfremt der foreligger specielle forhold, kan dispensere til mindre kapacitet end anført i stk. 2 for brug med mellem 31 og 120 dyreenheder, og til mindre kapacitet end 9 måneder for brug med over 120 dyreenheder.

Sådanne specielle forhold forventes kun at foreligge undtagelsesvis, og bestemmelsen vil således kun kunne bruges i sjældne tilfælde.

Bestemmelsen vil kunne anvendes, når en beholder udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, da møddingsaften har et særligt lavt indhold af næringsstoffer. Der vil derfor kunne dispenseres, for så vidt angår denne beholders kapacitet. Bliver der tilledt andre gødningsdele, kan der ikke dispenseres.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis dyrene går ude en større del af året. Der vil i disse sager kunne meddeles dispensation således, at opbevaringskapaciteten svarer til perioden, dyrene er på stald. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der skal tages hensyn til variationen i årstidernes forløb. Der bør derfor af hensyn til udbringningsmulighederne vælges en noget længere kapacitet end den gennemsnitlige opholdstid i stalden, f.eks. en måned længere.

Der vil herudover være mulighed for at dispensere i de tilfælde, hvor den faste gødning eller kompost må opbevares i marken, jf. § 8.

Endelig vil det for husdyrbrug med mere end 120 dyreenheder være muligt at dispensere ned til 8 måneders kapacitet, hvis der er mindst 50% jord mere til rådighed, end krævet efter bekendtgørelsens § 25, stk. 1. Denne dispensationsmulighed er kun anvendelig for de store brug, idet det areal, der er til rådighed for brug med mellem 31 og 120 dyreenheder, allerede indgår i den vurdering, der foretages af konsulenten som udgangspunkt for en eventuel dispensation efter stk. 2.

I øvrigt berører den gennemførte ændring af bekendtgørelsen ikke de dispensationer, der tidligere er meddelt. Sådanne dispensationer er fortsat gyldige, forudsat at de overholder de forudsætninger og vilkår, der er indgået i dispensationen, jf. stk. 5.

I § 6, stk. 4, er der en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at opbevaringsanlæg for husdyrgødning skal have mere end 9 måneders opbevaringskapacitet.

Fremgangsmåden ved fastsættelse af krav om større opbevaringskapacitet er i øvrigt den samme som ved meddelelse af påbud efter § 30. Der skal således bl.a., gives forvarsel i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 68, jf. bekendtgørelsens § 33.

2.5. Opbevaring af husdyrgødning og ensilage

Kapitlerne 5 - 8 omhandler indretningskrav til anlæg for opbevaring af husdyrgødning, spildevand, ensilage og ensilagesaft. Der stilles krav om tæthed, styrke og bestandighed af materialer og konstruktioner, der indgår i anlæggene. Reglerne er udformet som generelt formulerede funktionskrav.

For nykonstruktioner er disse krav her uddybet, bl.a. med henvisninger til Dansk Ingeniørforenings normer (DS-normer).

Kommunalbestyrelsen kan gå ud fra, at indretningskravene er opfyldt, hvis et anlæg er udformet i overensstemmelse med byggeblade, som er udarbejdet efter l. februar l986, som f.eks. SBI's landbrugsbyggeri nr. 67, »Beholdere til gylle, ajle, møddingsaft og ensilagesaft«. Se i øvrigt bemærkningerne til § 4.

Bemærk dog, at det fra l. november l987 ikke længere er tilladt at opføre gyllebeholdere med spjæld eller anden lignende forbindelse til fortank, jf. bekendtgørelsens § l5, stk. 4.

For alle konstruktioner og materialer, der ikke er beskrevet i de nævnte byggeblade eller DS-normerne, bør kommunalbestyrelsen kræve, at bygherren fremskaffer fornøden dokumentation for, at anlægget opfylder kravene. En sådan dokumentation kan være en vurdering fra en anerkendt institution. For beholdere til flydende husdyrgødning, der opføres under den nu gennemførte gødningsbeholderkontrolordning (GBK) kan man normalt gå ud fra, at kravene er opfyldt. For beholdere, der ikke opføres under denne ordning, bør det overvejes, om der skal kræves yderligere dokumentation.

Kommunalbestyrelsen bør kræve, at et projekt ledsages af en detaljeret arbejdsbeskrivelse med angivelse af materialer, udførelse og kontrol.

Til § 7

Det følger af § 7 og § 37, stk. 7, at det fra l. januar l990 vil være forbudt at anvende markmøddinger, undtagen i de i § 8, stk. 2, nævnte situationer.

Til § 8, stk. 1

Den i stk. l nævnte kompost skal være overdækket under opbevaringen i marken, således at regnvand ikke kan trænge gennem oplaget. Dette kan f.eks. gøres med halm eller plastic.

Ved kompost forstås her husdyrgødning, som undergår en komposteringsproces, dvs. at den findeles og beluftes, dels før opsætning i kompostbunker og dels under opbevaringen. Kompostering er en almindelig gødningsbehandlingsmetode på økologiske og biodynamiske jordbrug.

I praksis sker kompostering ved sammenblanding af husdyrgødning og plantemateriale, f.eks. halm, til et ensartet, fint materiale. Fra dyr på dybstrøelse er strøelse og gødning på forhånd sammenblandet.

Efter at husdyrgødningen og plantematerialet er sammenblandet, opsættes det i stakke, der beluftes. Beluftning sker aktivt, f.eks. ved omstikning, eller passivt ved at opretholde en struktur, som tillader luftpassage.

Dybstrøelse, der har ligget i en stald i mindst 3-4 måneder, vil ofte være så kompostlignende, at det kan opbevares i marken som kompost. Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende allerede efter 1-2 måneder.

Dybstrøelse anvendes i forbindelse med kvæg i løsdriftstalde, i fårestalde, samt hvor fjerkræ holdes på gulv.

Fast gødning fra en bindestald eller ædepladsen i en løsdriftstald kan ikke betegnes som kompost.

Komposten skal have et tørstofindhold på mindst 30%, hvis det lovligt skal kunne opbevares i marken.

Det må i øvrigt bemærkes, at det ikke er tilladt at kompostere gødning fra pelsdyr, da § 8 ikke gælder for disse, jf. § l, stk. 5. Dog er kompostering tilladt på et møddingsted, der er indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Til § 8, stk. 2

Er det i en landsby ikke muligt, af pladsmæssige eller genemæssige årsager, at indrette et tilstrækkeligt stort møddingsted i forbindelse med staldene, kan kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, meddele tilladelse til at anvende markmødding. Så vidt muligt skal der dog i forbindelse med staldene indrettes et møddingsted, der tillader opbevaring af gødningen en vis tid, inden den udkøres til markmødding. Opmærksomheden henledes på, at man også kan anlægge et permanent møddingsted, jf. §§ 9 og 10, uden at det har tilknytning til staldene.

Kommunalbestyrelsens tilladelse til anvendelse af markmødding skal, jf. stk. 3, være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift, så det sikres, at der ikke opstår risiko for forurening eller gener for omkringboende. Der bør stilles vilkår om, at markmøddingen højst må være placeret 1 år på samme sted, og at dette sted tidligst må anvendes igen efter 5 år. Endvidere bør der stilles krav om overdækning, f.eks. med halmballer, således at møddingen sikres mod, at regnvand trænger igennem.

Til § 9

Ved etablering af nye møddinger samt ved udvidelse og ombygning af eksisterende må det sikres, at vand fra tage og befæstede arealer ikke kan tilledes, ligesom møddingsaft skal ledes til en beholder for flydende husdyrgødning. Fra l. januar l990 gælder dette for alle møddinger.

Til § 10

Der stilles ikke krav om, at møddingbund og sidebegrænsning skal være udført i beton, men tætheden skal svare til mindst l0 cm vandtæt beton i henhold til DS 4ll. Asfalt, betonelementer, sammenkittet med asfalt, og lignende konstruktioner vil også kunne opfylde tæthedskravet. For møddinger, etableret før l. oktober l974, må kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om konstruktionerne er tætte.

Det kan ikke udelukkes, at gamle møddinger med brostensbelægning kan være tætte, så længe brostensbelægningerne ikke brydes op på grund af mekanisk påvirkning. Også disse møddinger skal have sidebegrænsning og afløb til opsamlingsbeholder, jf. § l0, stk. l.

Nye møddingbunde og randzoner skal generelt dimensioneres for lasten af køretøjer med indtil l2.000 kg totalvægt, jf. DS 4l0, Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner. De kan dog tillades dimensioneret for lasten af lettere køretøjer end nævnt ovenfor, såfremt dette angives ved tydelig mærkning.

Til § 11

Fra l. januar l990 må saftgivende ensilage, dvs. ensilage, som ved indlægningen har et tørstofindhold på under 25 - 30%, ikke længere ensileres i markstakke. Dette vil i praksis bl.a. gælde roetop, sukkerroeaffald og ikke-forvejret græs. Saftafløbet fra roetop er normalt ca. 400 l pr. m3 indlagt roetop. For ikke-fortørret græs er mængden tilsvarende l00-350 l pr. m3.

Til § 13

Nye tårnsiloer og plansiloer skal dimensioneres og udføres efter DS 409 og 4l0, Dansk Ingeniørforenings normer for sikkerhedsbestemmelser og for last på konstruktioner, samt efter gældende materialenormer (vedrørende betonkonstruktioner, f.eks. DS 4ll for vandtæt beton). Der skal regnes med normal sikkerhedsklasse og aggressiv miljøklasse.

Silobunde skal dimensioneres for lasten fra uvejret ensilage med densitet, som angivet i DS 4l0, samt for lasten fra køretøjer, der benyttes under indlægning og udtagning af ensilage. Der skal tages hensyn til eventuelt ydre vandtryk.

Silovægge skal dimensioneres for lasten fra uvejret ensilage med densitet, som angivet i DS 4l0, samt for lasten fra forvejret ensilage med densitet, som anført i DS 4l0, + lasten fra køretøjer i siloen under komprimering.

Siloen bør være mærket tydeligt med de maksimalt tilladte vægte af de anvendte køretøjer.

For siloer, der er opført før l. februar l986, må kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skønne, om de er forsvarligt indrettede.

Til § 14

Nye gyllebeholdere, ajlebeholdere, møddingsaftbeholdere, spildevandsbeholdere og ensilagebeholdere skal dimensioneres og udføres efter DS 409 og 4l0, Dansk Ingeniørforenings normer for sikkerhedsbestemmelser og for last på konstruktioner, samt efter de gældende materialenormer (vedrørende betonkonstruktioner, f.eks. DS 4l1). Der regnes med normal sikkerhedsklasse og aggressiv miljøklasse.

Disse beholdere skal dimensioneres for lasten fra gylle med densitet, jf. DS 4l0, under hensyntagen til de i bekendtgørelsen nævnte kræfter fra fyldning, tømning, omrøring mv.

Fundering skal ske til frostfri dybde (jf. DS 4l5), og der skal i fornødent omfang gennemføres foranstaltninger til imødegåelse af udvendigt vandtryk.

Til beholdere af beton skal der anvendes vandtæt beton i henhold til DS 4ll.

Sider og bund skal forsynes med armering til imødegåelse af revnedannelse.

Udvendige spændebånd af stål i jord skal beskyttes, mod korrosion, mindst svarende til korrosionsklasse 4, jf. Dansk Ingeniørforenings anvisning for korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner. Spændebånd i luft skal beskyttes svarende til korrosionsklasse 3.

Nye beholdere, der udføres af andre materialer end beton, skal være af en tæthed og styrke, der svarer til ovenstående for betonbeholdere. De skal være effektivt beskyttede mod korrosion i henhold til gældende normer. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at bygherren fremskaffer den fornødne dokumentation.

Der bør endvidere kræves dokumentation for, at kontruktionens statistiske egenskaber er beregnede og fundet forsvarlige.

Gyllelaguner med kunststofmembraner og lignende konstruktioner anses ikke for at kunne opfylde kravet om at kunne modstå påvirkninger fra omrøring og tømning over en længere periode. Gamle olietanke anses ikke for anvendelige på grund af muligheden for korrosion.

Kommunalbestyrelsen bør søge sikret, at kontakter til gødningspumper og lignende er anbragt, så fejlbetjening undgås. For beholdere, der er opført før 1. februar 1986, må kommunalbestyrelsen i de konkrete tilfælde afgøre, om beholderne er forsvarlige.

Til § 15

I miljø- og planlægningsudvalgets beretning af 30. april l987 blev der stillet krav om etablering af øget overdækning af gyllebeholdere. Miljøministeren har besluttet at udskyde indførelsen af et krav om øget overdækning. Det er samtidig blevet besluttet at iværksætte en undersøgelse af de tekniske muligheder for at opnå en yderligere reduktion af kvælstoftabet og de økonomiske konsekvenser heraf.

Ved revisionen af § l5 er det som udgangspunkt slået fast, at beholdere for flydende husdyrgødning skal være lukkede med en tæt overdækning. Det er dog indtil videre bestemt, at overdækningen af beholdere, der anvendes til opbevaring af gylle, kan være et flydelag. Dette svarer således til de tidligere gældende regler, idet der var krav om flydelag i § l9, stk. 4.

Det bemærkes, at den midlertidige fjernelse af flydelaget, der sker i forbindelse med udbringning af gylle, ikke indebærer en overtrædelse af kravet om flydelag.

Ajlebeholdere skal fortsat være lukkede med betonlåg eller en anden overdækning, der kan dokumenteres at være tæt og bestandig. I stk. 3 er det endvidere fastsat, at beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller spildevand, kan være åbne. Derimod skal beholdere, der anvendes til f.eks. både møddingsaft og ajle, være lukkede, jf. stk. l.

Med andre fyldningssystemer i stk. 2 tænkes bl.a. på snegle- og skrabertransportører. I de tilfælde, hvor sådanne fyldningssystemer anvendes til vanskeligt pumpbar gødning (mere end ca. l0% tørstof), kan gødningen tilføres gyllebeholderen uden anvendelse af dykket indløb. Dog skal gødningstilførslen til beholderen ske således, at flydelaget kun brydes i et begrænset område. I andre tilfælde skal brud på flydelaget begrænses ved hjælp af en passende indretning, f.eks. et lodret rør, der fastholdes under transportøren og udmunder et stykke over bunden.

Ved ændringen af bekendtgørelsen pr. 1. november 1987 blev der indsat en bestemmelse i stk. 4, om at beholdere ikke må være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank. Denne bestemmelse gælder alene beholdere, der etableres efter l.november l987. Sådanne spjæld eller lignende forbindelser til fortank har i mange tilfælde givet anledning til ulykker.

Til § 17

Med denne bestemmelse tillades visse former for spildevand, der ofte findes på landbrugsejendomme, og som har et lavt indhold af næringsstoffer, tilledt beholdere for flydende husdyrgødning eller separate beholdere. Som en følge heraf må det også udbringes på landbrugsjord uden særlig tilladelse, når udspredningsreglerne i kapitel l0 overholdes. Sanitært spildevand må ikke tilledes gødningsbeholdere.

2.6. Drift og vedligeholdelse

Til § 20

De nævnte anlæg skal vedligeholdes, således at de til stadighed bevarer deres tæthed og styrke. Særlig opmærksomhed bør rettes mod beskyttelsen mod tæring.

I stk. 2 er det nu pålagt landbrugere at lade deres beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand kontrollere mindst hvert 10. år. Kontrollen, der skal udføres af en af kommunalbestyrelsen udpeget person, skal betales af landmanden selv. Denne særlige kontrolpligt indskrænker i øvrigt ikke landmandens almindelige forpligtelse til at føre tilsyn med sine beholderes tilstand.

Beholdere, opført før l. november l987, skal være kontrollerede senest 3l. oktober l997.

Miljøstyrelsen regner med senere at give nærmere vejledning om udpegningen af de nævnte personer og om kontrollens udførelse.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt pålægge yderligere undersøgelser i det omfang, det er nødvendigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 52.

2.7. Anvendelse af husdyrgødning og ensilagesaft

Til kapitel l0

Kapitel 3 Reglement om miljøbeskyttelse, bestemmelser om dyrehold

Kapitel 3

Reglement om miljøbeskyttelse, bestemmelser om dyrehold

En stor del af de områder, der hidtil har været reguleret i miljøreglementets kapitler 2.2 og 5, har fra l. februar 1986 være reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen. De nævnte bestemmelser i reglementet, der ophæves med udgangen af 1989, finder dog indtil da anvendelse over for de dyrehold, der ikke er erhvervsmæssige, og som derfor ikke er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. dennes § l, stk. 2. Der forventes udarbejdet nye regler om ikke-erhvervsmæssige dyrehold inden l. januar 1990.

Endvidere finder de pågældende bestemmelser i overgangsperioden anvendelse over for forhold, der som følge af overgangsbestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen endnu ikke omfattes af denne. Dette gælder f.eks. bestående gødningsanlæg, der ikke udvides eller ombygges (bortset fra almindelig vedligeholdelse og reparation). Sådanne anlæg skal indtil 1990 opfylde reglementets kapitel 5. Opfyldes reglementets krav ikke, skal lovliggørelse ske i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Konstateres ikke-uvæsentlige gener eller forurening fra erhvervsmæssigt dyrehold, anvendes dog altid § 30 i husdyrgødningsbekendtgørelsen til at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger.

En del af miljøreglementets regler påvirkes ikke af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om miljøreglementets kapitel 2.1 om husdyrhold i byzone, kapitel 2.3 om gener fra (ikke-erhvervsmæssigt) dyrehold, kapitel 4.2 om animalsk affald og kadavere og kapitel 6 om spildevandsafledning.

Disse regler kan anvendes over for landbrugsejendomme i samme omfang, som før husdyrgødningsbekendtgørelsen trådte i kraft (kapitel 2.3 dog fortsat kun ved ikke-erhvervsmæssigt dyrehold).

Bemærkninger til ovennævnte bestemmelser i reglementet fremgår i øvrigt af Miljøministeriets cirkulære af l7. april 1974.

Kapitel 4 Tilsyn

Kapitel 4

Tilsyn

Tilsynet med overholdelse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og miljøreglementet samt med efterlevelsen af afgørelser, truffet i medfør heraf, føres af kommunalbestyrelsen, for kommunalt ejede virksomheder, f.eks. fælleskommunale biogasanlæg og komposteringsvarmeanlæg dog af amtsrådet/Hovedstadsrådet. Tilsvarende gælder for vilkår, fastsat ved godkendelse af landbrug efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Gennem en række ændringer i lovgrundlaget og den administrative praksis er det blevet bestemt, at miljøtilsynet skal intensiveres, skærpes og effektiviseres. Det gælder bl.a. lov nr. 250 af 23. maj 1984 om håndhævelse af bl.a. miljøbeskyttelsesloven vedrørende effektuering af afgivne påbud, konsekvent opfølgning (retshåndhævelse) og bestemmelser om anvendelse af bødestraf; og cirkulære af l0. maj 1985 om de administrative retningslinjer for håndhævelsen.

Miljøbeskyttelsesloven blev pr. l. januar 1987 ændret med henblik på at intensivere og effektivisere tilsynet.

De generelle ændringer i miljøtilsynet har også virkning for tilsynet med reglerne i denne bekendtgørelse.

Tilsynet med landbrugsvirksomheder skal således være opsøgende, dvs., at alle ejendomme bør kortlægges og vurderes gennem tilsyn.

Herefter bør tilsynsindsatsen prioriteres således, at den miljømæssige effekt af tilsynet bliver optimal. Dette kan gøres efter et princip om tilsyn efter behov.

Tilsynsarbejdet koncentreres herefter der, hvor det efter en vurdering af miljøbelastningens farlighed, bedriftens størrelse og jordtilliggende, den hastighed, hvormed henstillinger og påbud bliver efterkommet mv., skønnes at være vigtigst.

Tilsyn bør primært placeres på tidspunkter, hvor potentielt miljøbelastende aktiviteter på landbrugsbedriften finder sted. Dernæst bør tilsyn, der er tidskrævende, f.eks. vejledning og rådgivning, placeres på passende tidspunkter i forhold til de arbejdsintensive perioder i landbrugsvirksomheden.

Tilsynsmyndigheden har adgang til landsbrugsvirksomheder og til at kræve de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, herunder til at fotografere, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 5l og 52.

Ved besøg i staldbygninger og lignende skal der tages hensyn til risikoen for spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Tilsynsmedarbejderen skal naurligvis iagttage de fornødne forholdsregler, såsom anvendelse af særlig beklædning i stalden eller lignende.

I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der flere steder mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra en bestemmelse. Herudover skal kommunalbestyrelsen godkende gødningsopbevaringsaftaler (§ 5, stk. 4), vurdere forhåndsanmeldelser (§ 27) og gødningsafleveringsaftaler (§ 25, stk. 3 og 4).

I disse sager må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om et tilsyn på virksomheden vil være nødvendigt for behandlingen af den konkrete sag.

Oftest bør en sag kunne afgøres ud fra de oplysninger, landmanden giver i sagen. Ved et efterfølgende tilsyn i forbindelse med den rutinemæssige gennemgang af samtlige landbrugsejendomme i kommunen vil disse oplysninger så kunne kontrolleres.

Hvis der ved tilsynet konstateres forhold, der er i strid med reglerne i bekendtgørelsens kapitler 2-8 eller § 20 om placering, indretning, kapacitet, drift og vedligeholdelse af de forskellige anlæg, skal kommunalbestyrelsen give påbud om overholdelse af de pågældende bestemmelser, medmindre der er tale om uvæsentlige forhold, jf. § 29.

Hvis der ved tilsynet findes forhold i strid med bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, kan det - efter en vurdering af miljøbelastningens karakter og omfang - være hensigtsmæssigt, at der først gives henstillinger, hvis der er tale om forhold af mindre betydning.

Henstillinger om at bringe forhold i orden bør være skriftlige.

Både henstillinger og påbud bør i givet fald ledsages af information og vejledning om, hvordan forholdene bedst muligt kan bringes i orden - eventuelt hvordan landbrugets konsulenter kan inddrages.

Alle frister skal være realistiske, dvs. inden for det faktisk mulige. Hvis det skønnes at være miljømæssigt forsvarligt, kan der gives landmanden en længere frist til at bringe forholdene i orden end det faktisk mulige.

Manglende overholdelse af påbud eller henstillinger bør følges op med advarsler, politianmeldelse og eventuelt forbud.

Miljøstyrelsen, den 14. november 1988

JENS KAMPMANN

/Hans Henrik Christensen

Kapitel 10 indeholder regler om udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand på jord. Formålet er at begrænse forurening fra marker af overfladevand, grundvand og luft med næringssalte og organisk stof. Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens §§ ll og l7.

Overtrædelse af reglerne i kapitel l0 er direkte strafsanktioneret, jf. § 36, stk. l, nr. 3, 4 og 6.

Det er således ikke en betingelse for politianmeldelse og strafforfølgelse, at der er givet en forudgående henstilling om overholdelse af reglerne. Kommunalbestyrelsen kan dog indledningsvis give en sådan henstilling. Til henstillinger stilles intet formkrav, og de kan ikke påklages. Er der gener/forurening fra gødningsanvendelse, uden at reglerne overtrædes, kan der gives påbud om afhjælpende foranstaltninger efter § 30.

Til § 21

I henhold til § 2l må husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, der tilføres jord, kun anvendes til gødskningsformål. Gødningen må således kun spredes på arealer, der indgår i normal landbrugsdrift, herunder arealer til afgræsning eller produktion af pyntegrønt og frugt.

Endvidere skal det iagttages, at gødningen udbringes på sådanne steder og tidspunkter og i sådanne mængder, at plantenæringsstofferne - især kvælstof - kan optages og udnyttes i planteproduktionen. Således sætter § 25 alene grænser for, hvor meget gødning der må udbringes inden for en ejendom, mens § 2l betyder, at gødningen også på de enkelte marker skal anvendes miljømæssigt forsvarligt.

Til § 22

§ 22 er indført for at forebygge direkte forurening af brønde og boringer, der anvendes til drikkevandsforsyning. Herved er boringer, der alene anvendes til markvanding ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter de vandindvindingsanlæg, der er under den regelmæssige kontrol med vandets kvalitet i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, dvs. anlæg, hvortil der stilles krav om drikkevands kvalitet.

Til § 23

§ 23, stk. l, forbyder på bestemte dage udbringning af gylle inden for 200 m fra forskellige områder. Af stk. 2 følger, at udbringning ikke må give anledning til unødige gener. Over for sådanne gener kan der i øvrigt gribes ind med påbud efter § 30.

Til § 24

Flydende husdyrgødning er en fællesbetegnelse for gylle, ajle og møddingsaft. Ved nedbringning forstås nedpløjning, nedharvning, direkte nedfældning eller anden metode, hvorved gødningen bringes ned i jorden. Ved ubevoksede arealer forstås afhøstede arealer, som endnu ikke er tilsået med den efterfølgende afgrøde.

De uforudselige omstændigheder, der nævnes i § 24, stk. l, kan f.eks. være alvorlig sygdom, eller at de maskiner, der skal bruges til nedbringning, pludselig bryder sammen, og at der ikke kan skaffes andre (f.eks. fra en maskinstation) inden l2 timer.

Pludseligt omslag i vejret i form af kraftig nedbør kan også være uforudseligt og forhindre nedbringning. Det understreges, jf. § 24, stk. 2, at frost eller snedækning, som umuliggør nedbringning, normalt ikke kan opfattes som uforudselige omstændigheder.

§ 24, stk. 3, tager sigte på at begrænse risikoen for overfladisk afstrømning af husdyrgødning og ensilagesaft til vandløb, søer mv..

Risikoen for afstrømning er bl.a. afhængig af afstanden til vandløbet mv., terrænets hældning, jordoverfladens beskaffenhed og vandmætning samt mængden af gødning.

Bestemmelsen i stk. 3 gælder nu også for fast gødning. Overtrædelser af § 24, stk. 3, vil som regel også være overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens § l7. Dræn er efter vandløbsloven defineret som vandløb.

Man skal i øvrigt være opmærksom på, at selv om udbringning på et tyndt lag is eller sne, der ikke hindrer nedbringning inden for l2 timer, ikke er i strid med § 24, stk. 2, kan det efter omstændighederne være en overtrædelse af § 24, stk. 3.

Til § 25

På grundlag af antallet af dyreenheder er der i § 25 fastsat en grænse for, hvor meget husdyrgødning der må udbringes inden for en ejendom. § 25 regulerer således ikke tilførslen til den enkelte mark.

Ved opgørelsen af en ejendoms jordtilliggende til brug for vurderingen af, om § 25, stk. l, er overholdt, skal der i det landbrugsnoterede areal fraregnes befæstede arealer, bortforpagtede arealer, arealer, der modtager andet spildevand end omhandlet i bekendtgørelsen, slam eller lignende, samt arealer, der ikke må gødes i henhold til denne bekendtgørelse eller anden lovgivning. Forpagtet areal medregnes til ejendommens jordtilliggende, jf. § 25, stk. 3. Når samdrevne ejendomme indgår i et driftsfællesskab, vil en sådan samdrift kunne sidestilles med en forpagtning.

De samdrevne arealer medregnes til de arealer, der er til rådighed for udbringning, og udbringningen kan ske med de mængder, der følger af en udregning efter § 25, stk. l, når der tages højde for driften, både af selve ejendommen og tilforpagtede/samdrevne ejendomme.

Når f.eks. fredede arealer, der ikke må gødes, skal afgræsses af kreaturer, kan disses gødning i afgræsningsperioden fraregnes ved opgørelsen af arealbehovet.

For landbrugsvirksomheder, som er godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, kan der fastsættes miljømæssigt begrundede vilkår om gødningsmængde pr. arealenhed, som er mere vidtgående end kravene i § 25, stk. l. I en miljøgodkendelse kan der ligeledes fastsættes mere detaljerede vilkår, f.eks. kan vilkårene være forskellige på de enkelte arealer på en ejendom.

§ 25, stk. 2, omhandler udbringning af slam eller lignende og andre former for spildevand end omhandlet i bekendtgørelsen, når dette har gødningsværdi. Udspredning af sådanne stoffer skal i øvrigt være i overensstemmelse med miljølovgivningen, og der henvises i denne forbindelse til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af l4. november l984 om anvendelse af slam i landbruget og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. l39 af l5. april l980 om afledning af spildevand til jorden (under revision).

Hvis en landbrugsejendom har et husdyrhold, der er for stort i forhold til ejendommens areal, skal den overskydende gødning afsættes til anden side, jf. stk. 3. For sådan afsætning skal der foreligge skriftlige aftaler, der skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Hvis leverandør og modtager ligger i hver sin kommune, skal der sendes kopi til begge kommuner.

Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en egentlig godkendelse, men aftalen indgår i grundlaget for kommunens tilsynsarbejde. Dette indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen i første omgang skal påse, at indgåede aftaler er i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, herunder med hensyn til de aftalte mængder og modtagerens mulighed for lovligt at anvende gødningen.

Aftalerne må derfor indeholde de nødvendige oplysninger om husdyrhold og jordtilliggende, samt hvad der i øvrigt tilføres af husdyrgødning, slam og spildevand på såvel den leverende som den modtagende ejendom.

Er en kommunalbestyrelse i en konkret sag i tvivl om en aftales overholdelse, kan den under henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 52 forlange yderligere dokumentation for, at gødningen afsættes i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal anvendes standardkontrakter. Landskontoret for Landboret har udarbejdet forslag til standardkontrakter i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen.

Gødningsleveringsaftaler indgås normalt direkte mellem den ejendom, der har gødningsoverskud, og den ejendom, hvor gødningen skal udbringes. Aftale om gødningslevering kan dog også indgås med en tredje part, f.eks. et fælles biogasanlæg, fælles komposteringsvarmeanlæg eller en gylleformidler, der så igen skal have aftaler med modtagere af gødning.

Opmærksomheden henledes på § 37, stk. 8, om ikrafttrædelsestidspunkt for bestemmelserne i § 25.

Til § 26

Ved ændringen af bekendtgørelsen i 1987, blev det bestemt, at dispensationsadgangen i § 26, stk. 2-5, samt dispensationer, givet i medfør heraf, bortfalder 3l. december l992, jf. nu § 37, stk. 9.

Bevoksede arealer er arealer med afgrøder i vækst, herunder tilsåede arealer.

I henhold til § 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra udbringningsforbudet mellem høst og l. november, således at udbringning kan ske fra l5. oktober. Dispensationen kan gives for visse lerjorde, når hensynet til grundvandsbeskyttelsen ikke taler imod dette.

Kommunalbestyrelsen sender ansøgning samt bilag (§ 26, stk. 4) videre til amtsrådet, ledsaget af kommunalbestyrelsens indstilling. Amtsrådet vurderer områdets sårbarhed med hensyn til vandindvinding, vådområder mv. Efter behandlingen sender amtsrådet sagen tilbage til kommunalbestyrelsen.

Det bemærkes, at miljøministeren ved bekendtgørelserne nr. 38, 39 og 48 af 15. januar 1988 har godkendt frikommuneregulativer for Frederiksborg, Roskilde og Københavns amtskommuner. Herved er der i en række sager, herunder i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen, sket overførsel af kompetence fra Hovedstadsrådet til de respektive amtskommuner. I forbindelse med eventuelle dispensationssager er det derfor de pågældende amtskommuner og ikke Hovedstadsrådet, der skal høres.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation skal meddeles sammenslutningen af landmænd samt offentliggøres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel l0. Offentliggørelsen bør omfatte et kort, der viser, hvilke områder dispensationen omfatter. Afgørelsen kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel ll.

I henhold til § 26, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen, efter høring af amtsrådet, for visse lerjorde dispensere fra stk. l, hvis der foretages nedmuldning af tilstrækkelige mængder halm, og hvor hensynet til grundvandsbeskyttelsen ikke taler imod dette. Fremgangsmåder ved sagsbehandlingen er den samme, som beskrevet under stk. 2.

Ansøgningen kan kun indsendes af sammenslutninger af landmænd, der repræsenterer et større område, f.eks. en kommune.

2.8. Forhåndsanmeldelse

Til § 27

Bestemmelserne om forhåndsanmeldelse er baseret på anmeldelsesreglerne i kapitel l3.9.5, vedrørende avls- og driftsbygninger, i det af Boligministeriet udstedte bygningsreglement l982 med senere ændringer (jf. tillæg 4).

En anmeldelse efter denne regel i bygningsreglementet kan - suppleret med de i § 27, stk. 2, krævede oplysninger - samtidig tjene som forhåndsanmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det bemærkes dog, at bygningsreglementets kapitel l3.9.5 kun omfatter avls- og driftsbygninger, beliggende i landzone, og som ikke kræver tilladelse efter by- og landzoneloven. Bestemmelsen i § 27 ændrer ikke byggelovgivningens krav om en egentlig byggesagsbehandling for byggeri (f.eks. beliggende i byzone), der er omfattet bygningsreglementets almindelige krav i kapitlerne l-l2 eller af kapitel l3.9.l-l3.9.4.

Stk. 5 angiver kommunens beføjelser til at komme med indsigelser over for byggeriet. Da en indsigelse medfører, at landmanden ikke må påbegynde bygge- og anlægsarbejder, giver den kommunalbestyrelsen frist til at undersøge forholdene nærmere, således at den bedre kan afgøre, under hvilke betingelser projektet kan gennemføres.

Denne bestemmelse har i øvrigt særlig betydning i de sager, hvor kommunalbestyrelsen påtænker at meddele et påbud, jf. § 3, stk. 4, om at et anlæg eller en beholder skal placeres et andet sted end påtænkt.

2.9. Tilsyn og håndhævelse

Til §§ 28 og 32

Tilsynet med overholdelse af bekendtgørelsen er henlagt til kommunalbestyrelserne. De i kapitel l2 givne regler er et supplement til miljøbeskyttelseslovens regler om tilsyn og kontrol. Når det i § 28 er fastslået, at tilsynet skal udøves af kommunalbestyrelsen, må det bemærkes, at dette ikke gælder i sager, der omhandler kommunal virksomhed, jf. § 32 og miljøbeskyttelseslovens § 50. Se i øvrigt kapitel 4 om tilsyn.

Til § 29

Ved overtrædelse af bestemmelserne i kapitlerne 2-8 eller § 20 kan der gives påbud efter § 29. Overholdes et sådant påbud ikke, kan straf komme på tale, medmindre særlige grunde taler for en forlængelse af fristen.

Det er derimod som hovedregel ikke muligt at straffe for overtrædelse af bestemmelser i kapitlerne 2-8 eller § 20, hvis der ikke forud er givet et påbud. Overtrædelse kan dog straffes uden forudgående påbud i de i § 36, stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte situationer.

Påbud, givet efter § 29, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 34, stk. 2.

Til § 30

§ 25 om harmoni skal dog først være opfyldt på visse angivne tidspunkter, herunder ved ejerskifte. Overdragelse af en mindre andel af en ejendom, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, anses ikke for ejerskifte.

Til § 37, stk. 2

Ved ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen er der sket en række ændringer i overgangsreglerne for kapacitetskrav.

Husdyrbrug skal nu have etableret den fornødne kapacitet senest 31. december 1992. Dette gælder, uanset om et gødningsopbevaringsanlæg skal følge indretningsbestemmelser på et tidligere tidspunkt. Dog kan kommunalbestyrelsen, når det skønnes nødvendigt, give påbud om udvidelse af kapaciteten efter bekendtgørelsens § 30, selv om kapacitetskravet endnu ikke er trådt i kraft for den pågældende virksomhed.

På ejendomme, der opbevarer husdyrgødning for andre, skal der umiddelbart ved indgåelse af aftale om opbevaring foreligge 9 måneders kapacitet, beregnet på grundlag af gødningstilførslen, jf. ovenfor »Til § 5.«.

Opbevaringskapaciteten på anlæg til opbevaring af spildevand og ensilagesaft skal være etableret senest 3l. december 1992.

Til § 37, stk. 3

Som en særlig overgangsregel er det fastsat, at landbrug, der i perioden 1. december 1985 - l8. maj 1987 havde foretaget visse skridt med henblik på etablering af 6 måneders opbevaringskapacitet, kan vente med at opfylde kravet om 9 måneders opbevaringskapacitet, indtil bedriften udvides, eller der sker ejerskifte. De landmænd, der vil påberåbe sig denne overgangsregel, må over for kommunalbestyrelsen dokumentere, at de har foretaget et af de i stk. 3 nævnte skridt.

Det må bemærkes, at det yderligere er en betingelse, at anlægget opfylder kravene i den tidligere gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Dette indebærer bl.a., at 6 måneders opbevaringskapacitet skal være udbygget senest 3l. december 1989. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse og cirkulære mv. om miljøstøtte.

Såfremt et af de omtalte landbrug udvider dyrebestanden eller ændrer dyreholdet, eller såfremt der sker et ejerskifte, før den generelle frist udløber, dvs. før 3l. december 1992, skal dette landbrug dog først opfylde kapacitetskravet på det tidspunkt, hvor andre landbrug skal opfylde kravet.

Et ejerskifte anses i den forbindelse for sket, senest når halvdelen af en virksomhed er overdraget. Er f.eks. 30% af et landbrug overdraget før bekendtgørelsens ikrafttræden, anses ejerskifte for sket, når yderligere 20% er overdraget.

§ 30 giver kommunalbestyrelsen en generel adgang til at meddele påbud eller eventuelt forbud i tilfælde, hvor der forekommer ikke-uvæsentlige gener eller forurening, uanset at der i øvrigt er handlet i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Ved ændringen af § 30 er der nu givet kommunalbestyrelserne adgang til at meddele påbud over for anvendelse og opbevaring mv. af spildevand fra landbrugsejendomme. Dette ændrer ikke ved amtsrådenes eventuelle kompetence efter miljøbeskyttelseslovens §§ l8 og 25, samt bekendtgørelse om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet mv. (nr. 248 af l5. maj l986). Det er amterne, der i de fleste tilfælde har kompetencen til i givet fald at tillade udledninger af spildevand til vandløb og lignende, hvor dette kommer på tale.

På denne baggrund er kommunalbestyrelsens kompetence til at udstede påbud overfor udledninger af spildevand til vandløb mv. begrænset i de sager, hvor amtet er kompetent efter miljøbeskyttelseslovens §§ l9 og 25. Kommunalbestyrelsen kan i disse sager kun udstede påbud om standsning af udledninger. Der kan ikke udstedes påbud om etablering af f.eks. et rensningsanlæg. Et sådant påbud kan kun udstedes af amtet. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke udstede påbud over for udledninger, der er i overensstemmelse med en amtslig tilladelse.

Påbud kan særlig komme på tale over for udledninger, etableret før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i l974. Det vil i disse sager være hensigtsmæssigt for kommunalbestyrelsen at tage kontakt med amtet/Hovedstadsrådet.

Ved vurdering af støjgener kan der tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/l984 om ekstern støj fra virksomheder.

Fluebekæmpelse kan eventuelt påbydes foretaget i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastlagt af Statens Skadedyrlaboratorium.

Påbud og forbud efter § 30 kan påklages til Miljøstyrelsen og skal derfor indeholde en klagevejledning.

Til § 31

Kommunalbestyrelsen har pligt til umiddelbart at meddele et påbud om afhjælpning eller forbud mod brug af en beholder, hvor der er konstateret nærliggende risiko for sprængning eller lignende, f.eks. hvis der er større revnedannelser eller ydre tegn på korrosion af armeringen.

Som eksempler på påbud kan nævnes: Tømning, forbud mod anvendelse, opførelse af en vold eller en grav, der kan dæmme op for et udslip, eller afstivning.

Sådanne påbud vil, når det er nødvendigt, kunne meddeles mundtligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. l, pkt. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen selv kan lade foretage det fornødne uden påbud og for den ansvarliges regning i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49, stk. 3.

Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen stille påbud om særlige foranstaltninger i tilfælde, hvor beholderens beliggenhed er således, at de generelle afstandskrav i § 3 ikke skønnes at give tilstrækkelig sikkerhed mod alvorlig forurening af vandløb og søer ved et eventuelt driftsuheld eller lignende.

2.l0. Beslutninger, klager og straf

Til §§ 33 og 34

I bekendtgørelsens § 34, stk. 2, er visse afgørelser gjort endelige. Det drejer sig om afgørelser efter § 3, stk. 3 og 4, om dispensationer fra afstandskrav eller påbud om en mere miljømæssig forsvarlig placering. Hertil kommer afgørelser efter § 5, stk. 4, om gødningsopbevaringsaftaler og afgørelser efter § 25, stk. 3, om fastsættelse af krav til udformningen af udbringningsaftaler.

Endvidere er også kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 27 om anvendelse af et specielt skema, jf. stk. 3, om indsigelse mod et påtænkt byggeri, jf. stk. 4, og om fastsættelse af betingelser for gennemførelse af et projekt, jf. stk. 5, endelige.

Påbud efter § 29 kan heller ikke påklages. Disse påbuds funktion er at informere landmanden om, hvordan anlæg skal indrettes, placeres eller vedligeholdes mv.

Som en følge af, at afgørelser efter § 3, stk. 3 og 4, er gjort endelige, er det i § 34, stk. 3, blevet fastsat, at kommunalbestyrelsen, inden sådanne afgørelser træffes, skal gøre berørte naboer og embedslægeinstitutionen bekendt med sagen og give dem adgang til udtalelse inden en frist på 2 uger. Tilsvarende skal amtet/Hovedstadsrådet høres i sager vedrørende ændring af de i § 3, stk. 1, nr. 1-3, omtalte afstandskrav. For så vidt Hovedstadsrådet henvises til bemærkningerne til § 26.

Da høringsforpligtelsen skal sikre, at sagerne bliver belyst fra flere sider, er det af afgørende betydning, at en høring gennemføres. Undladelse af høring vil efter omstændighederne kunne medføre, at en afgørelse må betragtes som ugyldig.

Til § 35 Miljøstyrelsen vil kun gøre brug af denne bestemmelse efter indstilling fra SBI eller Byggetjenesten, når der er tale om godkendelse af generelle anlægstyper.

Til § 36

Ved overtrædelse af bestemmelser om placering, konstruktion og kapacitet mv. (kapitlerne 2-8) skal der først påbydes lovliggørelse eller nedlægges forbud efter § 29. Undladelse af at efterkomme et sådant påbud kan straffes, jf. § 36, stk. 1, nr. 1.

De øvrige bestemmelser er direkte strafsanktionerede. Om indgivelse af politianmeldelse mv., se cirkulærets kapitel 4, samt Miljøstyrelsens cirkulære af l0. maj l985 om håndhævelse.

2.11. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser m.m.

Til § 37, stk. 1, 8, 9 og 10

Den generelle ikrafttrædelses dato for bekendtgørelsen er 8. oktober l988.Man skal imidlertid være opmærksom på, at en lang række af bestemmelserne allerede har været gældende fra l. februar l986, jf. de tidligere bekendtgørelser, der nu er ophævet.

De fleste af overgangsordningerne udløber med udgangen af 1989. Dog skal det bemærkes, at overgangsreglerne vedrørende kapacitet og dispensationsadgangen i § 26, stk. 2-5, ophører på senere tidspunkter, jf. § 37, stk. 2, 3 og 9.

Da en del af bestemmelserne i de gamle og den nye husdyrgødningsbekendtgørelse ikke kan anvendes på alle landbrug fra l. februar 1986, har det været nødvendigt at lade miljø beskyttelsesreglementets kapitler 2 og 5 forblive i kraft til udløbet af overgangsperioden den 3l. december 1989. For anlæg, der efter overgangsreglerne i § 37 endnu ikke er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen, skal reglementet således anvendes som hidtil. Er husdyrgødningsbekendtgørelsen derimod anvendelig på det pågældende anlæg, er det kun denne, der kan anvendes.

Kapitlerne 1, 2 og 9-14 finder i deres reviderede form umiddelbart anvendelse fra bekendtgørelsens ikrafttræden.

Vejledning om husdyrgødning og ensilage mv.

(Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet.)

Ingen