Cirkulære om Forretningorden for Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Det i henhold til § 7 i lov nr. 350 af 1. juli 1988 om
uddannelse af maskinmestre nedsatte uddannelsesråd består af en
formand, der udpeges af industriministeren, samt af yderligere 6
medlemmer, der efter indstilling af nedenstående organisationer
udnævnes af Søfartsstyrelsen
Danmarks Rederiforening 1 Dansk Metalarbejderforbund 1 Jernets Arbejdsgiverforening 1 Maskinmestrenes Forening 2 Rederiforeningen af 1895 1
Stk. 2. Nedenstående organisationer m.v. kan hver udpege een repræsentant, der tilforordnes uddannelsesrådet af Søfartsstyrelsen
- Maskinmesterskolernes Forstandersammenslutning,
- Maskinmesterstuderendes Landsråd,
- Maskinmesterskolernes Lærere (indstilles af Dansk Teknisk Lærerforening, Akademikernes Centralorganisation og Maskinmestrenes Forening i fællesskab).
- Maskinmesterskolernes bestyrelsers kontaktudvalg.
Stk. 3. Formandens suppleant, der udpeges af industriministeren, leder rådets forretninger i formandens fravær. For hvert af de øvrige medlemmer og de tilforordnede udnævnes af Søfartsstyrelsen efter indstilling fra de i stk. 1 og 2 nævnte organisationer m.v. en suppleant.
Stk. 4. Suppleanter kan kun deltage i rådets møder, når vedkommende medlem eller tilforordnede har forfald. Dog kan en suppleant deltage i rådets behandling af sager, der vedrører udvalg jf. § 3, hvori han har sæde.
Stk. 5. Formanden for eksamenskommissionen og de tilforordnede repræsentanter deltager uden stemmeret i rådets møder.
Stk. 6. Rådets formand kan tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i behandlingen af enkeltsager.
§ 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelser i spørgsmål, der af industriministeren eller Søfartsstyrelsen forelægges dette vedrørende maskinmesteruddannelsen og vedrørende uddannelse af andet maskinmandskab. Rådet kan af egen drift optage uddannelsesspørgsmål til behandling og afgive indstilling herom.
§ 3. Uddannelsesrådet kan nedsætte faste udvalg vedrørende enkelte uddannelsesområder. Rådet vælger medlemmer til udvalgene blandt dets medlemmer og suppleanter, fastsætter arbejdsopgaverne for udvalgene samt afgiver indstilling til Søfartsstyrelsen om, i hvilken udstrækning spørgsmål kan behandles endeligt af disse.
Stk. 2. Formanden eller efter dennes bestemmelse formandens suppleant fungerer som formand i de i stk. 1 omhandlede udvalg.
Stk. 3. Udover de i stk. 1 omhandlede udvalg kan nedsættes midlertidige udvalg.
§ 4. Formanden sammenkalder uddannelsesrådet til møde så ofte, han finder det fornødent. Rådet skal dog indkaldes til møde, når mindst 3 af rådets medlemmer ønsker dette og fremsætter skriftlig begæring herom til formanden.
Stk. 2. Tid og sted for uddannelsesrådets møder fastsættes af formanden, der foranlediger medlemmerne indkaldt til møderne og leder forhandlingerne på disse.
§ 5. For at beslutning kan træffes af uddannelsesrådet, skal formanden og mindst 3 medlemmer være til stede. For at beslutning kan træffes af et udvalg, skal to tredjedele af udvalgsmedlemmerne, dog mindst 3, være til stede.
Stk. 2. Hvert medlem har 1 stemme, og afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Eventuelle mindretal kan begære deres bemærkninger vedføjet flertallets indstilling eller udtalelse.
§ 6. Uddannelsesrådets sekretariatsforretninger varetages af en af Søfartsstyrelsen udpeget sekretær.
§ 7. Over uddannelsesrådets møder og møder i udvalg udarbejdes referater, som udsendes til samtlige rådets medlemmer, de tilforordnede og suppleanterne. Formanden drager omsorg for udførelse af rådets beslutninger i overensstemmelse med de skete vedtagelser og underskriver på rådets vegne fornødne skriftlige ekspeditioner.
§ 8. Uddannelsesrådets medlemmer og suppleanter, de i § 1, stk. 3 til 4, og § 6, omhandlede personer samt andre, der måtte blive indkaldt til at deltage i rådets møder, er forpligtet til over for alle uvedkommende at bevare tavshed med hensyn til de forhold, der kommer til deres kundskab under rådets forhandlinger, derunder såvel angående de trufne beslutninger som angående stemmeafgivning.
Industriministeriet, den 1. november 1988
Nils Wilhjelm
/ Torben Ginnerup
Cirkulære om Forretningorden for Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen
Ingen