Legislator Case Law & Legislation
C19880011760 DK

Vejledning til bekendtgørelse om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

129 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (129)

Kapitel 1 Formål og område Kapitel 1 Kapitel 1. Formål og område § 1. Formål Kapitel 2 Iværksættere og udførelse Kapitel 2 Kapitel 2. Iværksættere og udførelse § 2. Foranstaltninger, der er omfattet af bekendtgørelsen Bilag 3 Kapitel 3 Betingelser for at iværksætte projekter Kapitel 3 Kapitel 3. Betingelser for at iværksætte projekter § 3. Iværksættere Bilag 4 Kapitel 4 Tilskud og godkendelse Kapitel 4 Kapitel 4. Tilskud og godkendelse § 4. Udførelse Kapitel 5 Betingelser for ansættelse Kapitel 5 Kapitel 5. Betingelser for ansættelse § 5. Arbejdets karakter Kapitel 6 Arbejdsbetingelser Kapitel 6 Kapitel 6. Arbejdsbetingelser § 6. Projekter med produktion og afsætning Kapitel 7 Løntilskud Kapitel 7 Kapitel 7. Løntilskud § 7. Fortrængning af anden produktion Kapitel 8 Betingelser for ansættelsen Kapitel 8 Kapitel 8. Betingelser for ansættelsen § 8. Fastsættelse af og ansøgning om statstilskud Kapitel 9 Undervisning Kapitel 9 Kapitel 9. Undervisning § 9. Udbetaling af statstilskud Kapitel 10 Merbeskæftigelse Kapitel 10 Kapitel 10. Merbeskæftigelse § 10. Forhøjet statstilskud Kapitel 11 Iværksættelse og område Kapitel 11 Kapitel 11. Iværksættelse og område § 11. Dobbelt støtte Kapitel 12 Tilskud Kapitel 12 Kapitel 12. Tilskud § 12. Godkendelse og svarfrist Kapitel 13 Uddannelsernes art og finansiering Kapitel 13 Kapitel 13. Uddannelsernes art og finansiering § 13. Høring af erhvervsorganisationer Kapitel 14 Fordeling og anvendelse Kapitel 14 Kapitel 14. Fordeling og anvendelse § 14. Høring af kommuner og amtskommuner Kapitel 15 Forsøg Kapitel 15 Kapitel 15. Forsøg § 15. Svarfrist ved høringer Kapitel 16 Administration Kapitel 16 Kapitel 16. Administration § 16. Ledighedsbetingelser og dispensation herfra Kapitel 17 Oplysningspligt, misbrug og tilbagebetaling Kapitel 17 Kapitel 17. Oplysningspligt, misbrug og tilbagebetaling § 17. Rådighedsforpligtelse Kapitel 18 Klage Kapitel 18 Kapitel 18. Klage § 18. Anvisning/henvisning til projekter Kapitel 19. Ikrafttrædelsesbestemmelser § 19. Løn- og arbejdsvilkår § 20. Særlige lønvilkår § 21. Løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår § 22. Fastsættelse og ydelse af løntilskud § 23. Finansiering af tilskud, herunder statsrefusion § 24. Løntilskudsperiodens længde § 25. Løntilskudsforhold i forbindelse med sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesforløb § 26. Løntilskuddets udbetaling og størrelse § 27. Ophør § 28. Flytning til anden kommune § 29. Ledighedsbetingelser og dispensation herfra § 30. Anvisning/henvisning til arbejde med løntilskud § 31. Prioritering af grupper af ledige og aftaler om anvisning/henvisning § 32. Midlertidig afbrydelse af ansættelsesforholdet § 33. Undervisningens art § 34. Undervisningsperiodens længde §§ 35-36. Ydelser i undervisningsperioden § 37. Praktikophold uden for et beskæftigelsesprojekt § 38. Merbeskæftigelseskravet §§ 39-40. Opfyldelse af merbeskæftigelseskravet og underretning af allerede ansatte om iværksættelse af beskæftigelsesforanstaltninger § 41. Uenighed om merbeskæftigelse ved ansættelse i det offentlige §§ 42-43. Uenighed om merbeskæftigelse ved ansættelse på beskæftigelsesprojekt iværksat af organisationer, statslignende institutioner eller i private § 44. Arbejdsgiverens oplysningspligt § 45. Iværksættelse § 46. Område § 47. Ydelse § 48. Fastsættelse § 49. Omfang § 50. Finansierig af ordinære og specielt tilrettelagte kurser § 51. Finansiering efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed til reduceret pris § 52. Finansiering gennem ydelse af driftstilskud og godtgørelse m.v. § 53. Fordeling af den statslige bevilling til arbejdsmarkedsnævnene § 54. Arbejdsmarkedsnævnenes fordelingsgrundlag §§ 55-56. Anvendelse af midlerne § 57. Omfordeling af midler i regionen § 58. Omfordeling af midler mellem regionerne § 59. Nærmere regler om udbetaling, afregning og indberetning § 60. Etablering af forsøg § 61. (Amts)kommunernes og arbejdsformidlingens administration af reglerne om beskæftigelsesprojekter § 62. Arbejdsformidlingens og kommunernes administration af løntilskudsreglerne § 63. (Amts)kommunernes underretningspligt over for arbejdsformidlingen § 64. Arbejdsgiverens oplysningspligt § 65. Offentlige myndigheders oplysningspligt § 66. Misbrug og tilbagebetaling af løntilskud § 67. Klage til arbejdsdirektøren over arbejdsformidlingens afgørelser § 68. Arbejdsministerens indkaldelse af arbejdsmarkedsnævnenes afgørelser om godkendelse af beskæftigelsesprojekter § 69. Endelige administrative afgørelser truffet af arbejdsformidlingen § 70. Endelige administrative afgørelser truffet af arbejdsmarkedsnævnet § 71. Klage over kommunale afgørelser i forbindelse med henvisning § 72. Klage over uddannelsesstedets afgørelse § 73. Ikrafttræden § 74. Ophævelse af tidligere bekendtgørelser Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (129 Articles)

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 1

Formål og område

Ad § 1

Efter denne bekendtgørelse kan der med statstilskud iværksættes følgende foranstaltninger, der indgår i den samlede indsats mod (ungdoms)arbejdsløsheden

1) Beskæftigelsesprojekter,

2) ansættelse i private virksomheder med løntilskud, og

3) finansiering af uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Sigtet med den beskæftigelsesfremmende indsats er - gennem sammenhængende forløb af uddannelse og arbejde m.v. - at forbedre de lediges muligheder for at blive optaget på det almindelige arbejdsmarked.

Med henblik på at sikre den optimale effekt af indsatsen er det vigtigt, at der sker en tæt regional koordinering mellem de involverede myndigheder.

Arbejdsformidlingen, kommunerne og amtskommunerne vurderer, hvilke uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger, der bør tilbydes de ledige. I vurderingen indgår bl.a. de lediges uddannelse og erfaringer på arbejdsmarkedet, længden af ledigheden, samt de muligheder der er for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, lokalt eller regionalt.

Det bør tilstræbes, at de uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger, der iværksættes, specielt for de deltagere der har længere ledighed bag sig, består af sammenhængende forløb indeholdende elementer af vejledning, erhvervsintroduktion, erhvervspraktik, arbejde enten i privat virksomhed eller på beskæftigelsesprojekt, almen uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse samt kurser i jobsøgning m.v. Forløbene bør tilrettelægges sådan, at de for den enkelte deltager fremtræder som et målrettet forløb, der fører til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. De erhvervsrettede dele af et forløb, dvs. arbejdsmarkedsuddannelsen, samt arbejde og praktik bør derfor være knyttet til et erhvervsområde, hvor der fremover forventes gode beskæftigelsesmuligheder.

I bilag 3 er angivet, hvilke ydelser deltagerne i de forskellige elementer af uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger kan få.

Ad § 2

For at styrke den uddannelsesmæssige del af indsatsen kan arbejdsmarkedsnævn, kommuner og amtskommuner efter de nye regler også anvende statstilskuddet til finansiering af uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Dette indskrænker dog ikke lediges almindelige adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Afsnit II

Beskæftigelsesprojekter med statstilskud

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 2

Iværksættere og udførelse

Ad § 3, stk. 1, nr. 1

Kommunerne og amtskommunerne spiller en central rolle i arbejdsløshedsbekæmpelsen. Kommuner og amtskommuner kan da også, foruden at oprette projekter med statstilskud inden for denne lovs grænser, uden særlig lovhjemmel varetage beskæftigelseshensyn i forbindelse med løsningen af i øvrigt lovlige kommunale opgaver.

Ad § 3, stk. 1, nr. 2

Ved statsinstitutioner forstås enheder, der udfører aktiviteter, hvis driftsudgifter er finansieret med 75 pct. eller mere over finansloven. Ved statslignende institutioner forstås institutioner, der er statsstøttede, men ikke opfylder 75 pct.-kravet, eller institutioner, der i øvrigt ligner statsinstitutioner. Som eksempler herpå kan nævnes museer og Det danske Hedeselskab.

Ad § 3, stk. 1, nr. 3

Ordningen betyder, at organisationer, foreninger, selskaber og lignende med et formål, der kommer en bredere kreds af borgere til gode, kan iværksætte projekter. Eksempelvis kan følgende områder nævnes

1) Etablering af idrætsfaciliteter.

2) Friluftsinitiativer.

3) Kulturaktiviteter.

4) Iværksættelse af byfornyelse og bygningsrestaurering.

5) Forureningsbekæmpende initiativer og miljøforbedringer.

6) Igangsættelse af energibesparende foranstaltninger og genbrug.

7) Frivilligt socialt arbejde.

Ad § 4

Ved overvejelserne om inddragelse af private virksomheder skal også muligheder for at inddrage virksomheder uden for lokalområdet indgå.

Kommuner og amtskommuner skal meddele arbejdsformidlingen, at de har truffet aftale med en privat virksomhed om udførelse af et beskæftigelsesprojekt. Oplysningerne skal gives for at afstemme kommunernes kontakt til virksomhederne med arbejdsformidlingens kontakt til de samme virksomheder. Om underretning om ansættelse af ledige og underretning om iværksættelse af projekter uden godkendelse m.v. henvises til § 63.

Ad § 4, stk. 2

Privat udførelse af projekter foreligger f.eks., hvor iværksætteren betinger sig, at et arbejde udbudt i entreprise udføres som beskæftigelsesprojekt, eller hvor der er indgået en aftale med en privat virksomhed om leverancer. De ledige kan ansættes enten i den private virksomhed eller hos iværksætteren selv. Valget vil få betydning for, om der skal ske anvisning/henvisning via arbejdsformidlingen eller ej, jf. § 18. Tilskuddet knyttes til ansættelsesstedet.

Hvis de ledige ansættes i den private virksomhed, gælder det,

1) at virksomheden har instruktionsbeføjelse og øvrige arbejdsgiverbeføjelser og -pligter over for de ansatte. Virksomheden vil typisk selv levere instruktøren og anden særlig arbejdskraft,

2) at lønnen udbetales af virksomheden, og

3) at statstilskuddet udbetales til virksomheden.

Ved en sådan ordning, hvor statstilskuddet udbetales til virksomheden, kan iværksætteren få fordel af tilskuddet både ved regningsarbejde og licitationsarbejde.

I regningsarbejde kan dette ske ved i entreprisekontrakten at indføje en bestemmelse om, at offentlige tilskud til ansatte arbejdsledige godskrives iværksætteren i opgørelsen.

Hvis de ledige ansættes hos iværksætteren gælder det,

1) at den private virksomhed normalt vil levere instruktører og anden særlig arbejdskraft og samtidig har instruktionsbeføjelser og -pligter,

2) at lønnen betales af iværksætteren,

3) at merbeskæftigelsen, jf. § 38, skal være opfyldt i forhold til de ansatte hos iværksætteren, og

4) at statstilskuddet udbetales til iværksætteren.

Vejledning 1988 117 Historic

§ 2. Foranstaltninger, der er omfattet af bekendtgørelsen

Afsnit II. Beskæftigelsesprojekter med statstilskud

Vejledning 1988 117 Historic

Bilag 3

Ydelser til deltagere i beskæftigelses- og uddannelsesforanstaltninger, der indgår i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

Foranstaltningens art Ydelser

I. Beskæftigelsesprojekt Overenskomstmæssig løn

II. Ansættelse med løntilskud Overenskomstmæssig løn

III. Undervisning som led i

I. eller II.(§§ 33-36) Overenskomstmæssig løn eller godtgørelse, der er knyttet til undervisningen, eller godtgørelse svarende til tilskuddet

IV. Praktik uden for

beskæftigelsesprojekt (§ 37) Overenskomstmæssig løn eller ydelse svarende til godtgørelse under forudgående undervisning eller godtgørelse svarende til statstilskuddet

V. Arbejdsmarkedsuddannelser

A. Uddannelser finansieret

efter reglerne om indtægtsdækket

virksomhed til en reduceret pris Bevarelse af arbejdsløshedsdagpenge (note 1) eller bevarelse af kontanthjælp (note 2)

B. Uddannelser finansieret

gennem ydelse af

driftstilskud m.v.

1. Erhvervsforberedende

uddannelser for unge EIFU-godtgørelse evt. suppleret med kontanthjælp eller bevarelse af arbejdsløshedsdagpenge (note 1)

2. Erhvervsforberedende

uddannelser for ledige Bevarelse af arbejdsløshedsdagpenge (note 1) eller bevarelse af kontanthjælp (note 2)

3. Specialarbejder-

uddannelser m.v. AMU-godtgørelse (note 3)

4. Virksomhedstilpassede kurser 1/2 AMU-godtgørelse (note 3)

Note 1: Forudsætter, at betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. er opfyldt.

Note 2: Forudsætter, at betingelserne i bistandslovens § 40, stk. 2, sammenholdt med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 429 af 11. juni 1986 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde er opfyldt.

Note 3: Jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 507 af 23. juli 1987, som ændret ved bekendtgørelse nr. 194 af 30. marts 1988, om godtgørelse, støtte og tilskud til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 3

Betingelser for at iværksætte projekter

Ad § 5, stk. 1

Der skal være tale om arbejde, som ikke ville blive udført uden tilskud efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. eller som kommunal beskæftigelsesaktivitet i øvrigt.

Såvel kommunerne og amtskommunerne som arbejdsmarkedsnævnene skal være opmærksomme på, at der ved etablering af beskæftigelsesprojekter faktisk skabes nye arbejdspladser.

Også hvor en kommune eller amtskommune producerer til eget forbrug med statstilskud, skal kravet om, at arbejdet ellers ikke ville blive udført, være opfyldt.

Idrætsforeninger og lignende kan få tilskud til projekter efter loven, selv om arbejdet tidligere har været udført af frivillig arbejdskraft.

Ad § 5, stk. 2

En tidsmæssig fremrykning alene på 1 år opfylder ikke betingelsen om en væsentlig tidsmæssig fremrykning. Et projekt kan ikke »spares« væk og derefter gennemføres under ordningen.

Det er ikke meningen med ordningen, at iværksætterens normale »virksomhed« skal kunne gennemføres med tilskud. Der skal derimod være tale om udførelse af arbejder, der er blevet udskudt, eller helt nye opgaver, der f.eks. ikke ville blive gennemført under det normale bygge- og anlægsprogram.

Arbejdsmiljøforbedringer, der ligger ud over de gældende mindstekrav, vil også være omfattet af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., selv om der påhviler (amts)kommunen en forpligtelse til at opfylde disse krav på et senere tidspunkt. Kravet om en væsentlig tidsmæssig fremrykning skal tilsvarende være opfyldt ved projekter med arbejdsmiljøforbedringer.

Ad § 5, stk. 3

Ved oprettelsen af projekter skal der tages hensyn til muligheden for en øget beskæftigelse lokalt af de grupper, der især er ramt af ledighed. Beskæftigelsen lokalt har til formål at give de ledige de kvalifikationer, der er behov for på arbejdsmarkedet. Projekter oprettet af organisationer, foreninger, selskaber og lignende skal komme en bredere kreds af borgere til gode. Der kan i denne forbindelse blive tale om beskæftigelseshensyn, der rækker ud over lokalområdet. Det samme hensyn kan gøre sig gældende for statsinstitutioner og statslignende institutioner.

Ad § 6, stk. 1

Projekter kan ikke oprettes med det formål at afsætte produkter. Ved produktion forstås både produktion af varer og af tjenesteydelser. Ved afsætning forstås levering af produktionen til såvel private virksomheder og personer som til andre offentlige myndigheder. Der skal ikke ske godkendelse efter § 12 af produktion til eget forbrug, fælleskommunale produktioner og »følordninger« i (amts)-kommunale institutioner, pensionisthjælp, handicapservice m.v.

Der er også tale om afsætning i de tilfælde, hvor afsætningen først finder sted efter støtteperiodens ophør.

Kravet om, at afsætningen skal ske på markedsvilkår, skal ses i sammenhæng med, at afsætningen ellers ville kunne have en utilsigtet virkning i form af fortrængning af anden produktion fra allerede eksisterende virksomheder, jf. § 7.

Der skal svares moms ved afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser.

Projekter, der udføres i eget regie uden afsætning, er ikke momspligtige.

Efter Indenrigsministeriets lov nr. 212 af 16. maj 1984 refunderes en (amts)kommunes udgifter til moms ved køb af varer og tjenesteydelser. Udgifterne betales gennem en særlig udligningsordning. En (amts)kommunes valg mellem at indkøbe ydelser fra en privat virksomhed eller selv at fremstille dem, påvirkes herefter ikke af momsen.

Der skal ikke udbetales moms af tilskud udbetalt til private arbejdsgivere, der udfører projekter for kommunerne eller amtskommunerne.

Ad § 7

Ved eksisterende virksomheder forstås virksomheder, der eksisterer ved projektets oprettelse, det vil sige, at fortrængning ikke kan forekomme i forhold til virksomheder, der begynder en produktion efter projektets start.

Der er ikke tale om fortrængning i lovens forstand, hvor der alene er tale om bagatelagtige økonomiske tab, men f.eks. i situationer hvor det økonomiske tab får mærkbare beskæftigelsesmæssige konsekvenser på eksisterende virksomheder.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 4

Tilskud og godkendelse

Tilskud

Ad § 8

Tilsagn om statstilskud gælder også for overtid, hvis overtid er sædvanligt og nødvendigt for det pågældende arbejde.

Der kan ikke gives mere i tilskud, end hvad der svarer til den udbetalte løn. Hvis der i et ansættelsesforhold gives kost og logi som en del af lønnen, beregnes den udbetalte løn som den kontante løn plus værdien af kost og logi.

Ad § 8, stk. 2

Afgørelse om statstilskud til forlængelse af beskæftigelsesprojekter sker i forbindelse med fordelingen af bevillingen mellem kommuner, amtskommune og arbejdsmarkedsnævn, jf. §§ 54-55.

Ad § 9

De nærmere regler om udbetaling af statstilskud fastsættes af Arbejdsdirektoratet.

Forhøjet tilskud

Ad § 10, stk. 1

Tilskuddet beregnes af faktiske udgifter, det vil sige løn og materiale samt eventuelt moms.

Hvad der er omfattet af begrebet »den faktiske lønudgift« fremgår af de regler, der fastsættes af arbejdsdirektøren efter § 59.

Ad § 10, stk. 2

Der henvises til § 3, stk. 1, nr. 2 og 3. Forhøjet tilskud kan være aktuelt i de tilfælde, hvor disse institutioner vil have vanskeligheder med at finansiere den del af omkostningerne til et beskæftigelsesprojekt, der ligger ud over tilskudsbeløbet. Det vil især dreje sig om tilfælde, hvor der ikke opnås samarbejde med en kommune eller amtskommune om projektet.

Arbejdsmarkedsnævnene skal i alle tilfælde tage stilling til, om der skal gives forhøjet tilskud. Dette gælder også i de tilfælde, hvor projektet i øvrigt ikke skal godkendes, jf. vejledningen til § 12.

Arbejdsmarkedsnævnenes afgørelse om forhøjet støtte er den endelige administrative afgørelse, jf. § 70.

Dobbelt støtte

Ad § 11

En virksomhed, der f.eks. har fået et arbejde i licitation, vil både kunne beskæftige personer efter reglerne om beskæftigelsesprojekter og i henhold til løntilskudsordninger som f.eks. arbejdstilbudsordningen eller løntilskud til private virksomheder ved ansættelse af ledige. Dog kan der til den samme person kun udbetales eet tilskud i form af tilskud pr. time.

Ønsker en iværksætter at kombinere tilskud til beskæftigelsesprojekter med anden særstøtte, kan det lade sig gøre, hvis der er enighed herom mellem arbejdsministeren og den pågældende fagminister i det konkrete tilfælde.

Godkendelse

Ad § 12, stk. 1

I følge forvaltningslovens regler skal et arbejdsmarkedsnævn altid begrunde et afslag på godkendelse af et beskæftigelsesprojekt.

Ad § 12, stk. 3

Dette indebærer, at følgende projekter ikke skal godkendes (medmindre projektet indeholder produktion og afsætning)

1) projekter der alene iværksættes af kommuner og amtskommuner.

2) projekter, der iværksættes af organisationer m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 3, som kommuner og amtskommuner kan støtte ved deltagelse i finansieringen af.

Ad § 12, stk. 4

Ved arbejdsmarkedsnævnenes behandling af ansøgninger om godkendelse af beskæftigelsesprojekter benytter nævnene de sædvanlige regler efter nævnenes forretningsorden for behandling af sager vedrørende arbejdsmarkedspolitik.

Nævnene skal være opmærksomme på eventuelle habilitetsproblemer ved sager, hvor et nævnsmedlem repræsenterer en (amts)kommune, en organisation eller lignende, der søger om godkendelse.

Efter pkt. 13 i Arbejdsministeriets cirkulære af 23. august 1983 om arbejdsmarkedsnævn er det nævnets afgørelse, om et medlem har sådan personlig interesse i en sags afgørelse, at medlemmet ikke bør deltage i behandlingen af sagen.

Arbejdsmarkedsnævnets medlemmer kan - ligesom andre personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv - blive erstatningsansvarlige for skade forvoldt ved fejl eller forsømmelser i deres virksomhed som nævnsmedlemmer.

Ad § 12, stk. 5

For at sikre at projekter, der producerer og afsætter produkter, holder sig inden for lovens grænser, er det en betingelse for fortsat udbetaling af tilskud, at arbejdsmarkedsnævnene forlænger projekterne. Antallet af de gange, projekter kan forlænges, er ikke begrænset.

Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse efter § 12 er den endelige administrative afgørelse, jf. § 70.

Ad § 13

Loven fastsætter ikke særlige høringsregler ud over de i bekendtgørelsens § 13 og § 14 nævnte.

Udtalelser fra erhvervsorganisationer kan indeholde oplysninger om andre virksomheders produktionsforhold, som den pågældende virksomhed ikke ønsker viderebragt. I sådanne tilfælde har arbejdsmarkedsnævnene mulighed for at modsætte sig eventuelle ønsker om aktindsigt. Se i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen §§ 1, 7, 8, 12, 13, 15 og 16.

Ad § 14

Arbejdsmarkedsnævnenes sekretariater bør snarest efter modtagelsen af en ansøgning, der skønnes at kunne indebære direkte afledede udgifter for en (amts)kommune, iværksætte høringsproceduren over for (amts)kommunen, således at behandlingstiden på 3 måneder kan overholdes.

Afgørelser om projekter, der vil medføre direkte afledede udgifter for en (amts)kommune, bør kun træffes med tilslutning fra de kommunale repræsentanter i nævnene.

Foreligger der en positiv udtalelse fra den (amts)kommune, der skal betale de afledende udgifter, er tilslutning fra de kommunale repræsentanter i nævnet ikke nødvendig.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 5

Betingelser for ansættelse

Ved fortolkning af reglerne om betingelser for ansættelse skal man være opmærksom på, at det er forudsat, at de grupper, som hidtil har kunnet beskæftiges med hjemmel i arbejdsløshedslovens § 97 a, fremover skal tilgodeses inden for beskæftigelseslovens rammer, dvs. kunne ansættes på et beskæftigelsesprojekt.

Ad § 16

Deltagere i beskæftigelsesprojekter skal normalt være fyldt 18 år.

Ad § 16, stk. 1

Det påhviler (amts)kommunerne selv at undersøge hos arbejdsformidlingen, om dette krav er opfyldt.

Ad § 16, stk. 3 og 4

Såvel aldersgrænsen som ledighedskravet på tiltrædelsestidspunktet kan fraviges for instruktører, formænd eller lignende, der er ansat på projekter inden for ordningen med tilskud.

Tilladelsen til at fravige aldersgrænsen, eller tilhørsforholdet til en særlig udsat gruppe og ledighedskravet skal gives efter et konkret skøn. Det er ikke hensigten, at kvoteordninger af forskellige slags skal afløse de konkrete skøn.

Ved fravigelse af kravet om forudgående ledighed er der i øvrigt tænkt på den situation, hvor en person har afsluttet en faglig uddannelse, en arbejdsmarkedsuddannelse, et EIFU- eller EIFL-kursus eller anden uddannelses/kursusaktivitet, evt. med støtte efter bistandslovens § 42.

Undtagelsen vil også være aktuel ved ophør på uddannelses- eller iværksætterydelse under arbejdstilbudsordningen og ledige ansat efter den kommunale løntilskudsordning. Kvinder, der har overstået en barselorlov, værnepligtige, der netop er hjemsendt og flygtninge, der har deltaget i sprogundervisning, vil også kunne komme ind under undtagelsen, hvis de er ledige. Fravigelse af kravet om forudgående ledighed kan endelig også være hensigtsmæssig for personer under kriminalforsorgen, tidligere narkomaner og unge fra specialskoler for adfærdsvanskelige unge som særligt har behov for generhvervelse af beskæftigelseserfaring. Det forudsætter dog, at de i normalt omfang står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejdsformidlingens afgørelse herom er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Ad § 16, stk. 5

Ordningen indebærer, at personer, der er ansat i den kommunale forvaltning som følge af arbejdstilbudsordningen, kan udføre funktioner i relation til projekterne. Arbejdstilbudsmodtagere kan i øvrigt som hovedregel ikke beskæftiges på projekterne, jf. vejledningen til § 17.

Ad § 17

Beskæftigelse på et projekt vil under alle omstændigheder være at betragte som underordnet i forhold til beskæftigelse på det øvrige arbejdsmarked. De ansatte skal derfor stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Personer, der er omfattet af loven om arbejdstilbud til ledige, kan ikke beskæftiges på projekterne undtagen som formænd, instruktører og lignende.

Ad § 18

Afgørende for, om der skal ske anvisning eller henvisning fra arbejdsformidlingen, er, hvem der er arbejdsgiver. Hvor (amts)kommunen er arbejdsgiver, sker ansættelse uden forudgående anvisning/henvisning. Efter aftale med arbejdsformidlingen kan kommunerne også i tilfælde, hvor de ikke er arbejdsgivere, forestå ansættelse af de ledige uden forudgående anvisning/henvisning.

(Amts)kommunerne kan naturligvis også aftale med arbejdsformidlingen, at den anviser/henviser til samtlige beskæftigelsesprojekter, uanset hvem der er arbejdsgiver.

I de tilfælde, hvor de ledige ikke anvises/henvises fra arbejdsformidlingen, finder reglerne efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. om dagpengekonsekvenser ved afslag på arbejdet ikke anvendelse. Afslag på ansættelse kan dog indgå i arbejdsløshedskassens samlede vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vedrørende arbejdsløshedskassernes mulighed for at anvise/henvise, henvises til § 24 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ad § 19

Ved arbejde på et beskæftigelsesprojekt optjenes ret til dagpenge. Uenighed om løn- og arbejdsvilkår, om hvilken kollektiv overenskomst for tilsvarende arbejde der skal anvendes, og om hvad der er sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, afgøres ved forhandling mellem de involverede parter og organisationer. Kan der ikke opnås enighed, kan det aftales, at spørgsmålet afgøres ved voldgift. I øvrigt afgøres sådanne sager i mangel af andre muligheder af de almindelige domstole.

Arbejdsformidlingen påser oplysningerne om løn- og arbejdsvilkår, hvor de ledige er anvist eller henvist fra formidlingen. Tilsvarende påser (amts)kommunerne oplysningerne i de tilfælde, hvor de, jf. § 18, forestår ansættelse af ledige.

Om arbejdsmiljølovens forhold til beskæftigelsesprojekter gælder følgende

Beskæftigelsesprojekter efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., er omfattet af arbejdsmiljølovens materielle bestemmelser på lige fod med andre arbejdspladser.

Der gælder imidlertid følgende undtagelser indtil videre

1) Blandt samtlige midlertidigt ansatte vælges sikkerhedsrepræsentant efter gældende regler, men disse (midlertidigt ansatte) undtages fra reglerne for kursus for sikkerhedsrepræsentaner, således at arbejdsgiveren skal instruere og sikkerhedsrepræsentanten skal foretage fornødent selvstudium. Disse sikkerhedsrepræsentanter deltager i sikkerhedsorganisationens arbejde på lige fod med de fastansatte repræsentanter. Sikkerhedsrepræsentanter for de midlertidigt ansatte skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i lighed med andre deltagere i beskæftigelsesprojekter.

2) Ved arbejde, der er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, undtages de midlertidigt ansatte medarbejdere, således at der alene skal etableres bedriftssundhedstjeneste for de fastansatte (instruktører m.v.).

Afsnit III

Ansættelse i private virksomheder med løntilskud

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 6

Arbejdsbetingelser

Ad § 21, stk. 1

Kommunerne og arbejdsformidlingen skal vurdere, hvilke foranstaltninger de ledige bør tilbydes under hensyntagen til bl.a. længden af deres ledighed. Kommunerne kan i den forbindelse give tilskud til private virksomheder, hvor de ledige kan få tilbud om arbejde med henblik på at opnå varig beskæftigelse på en normal arbejdsplads eller senere påbegyndelse af en uddannelse. Muligheden for at blive ansat med løntilskud gælder for såvel dagpengeberettigede som ikke-dagpengeberettigede. Det forudsættes, at kommunerne ved aftale med arbejdsformidlingen om prioritering af grupper af ledige til løntilskudsarbejde, jf. § 31, stk. 1, tager hensyn til ledige med særlige vanskeligheder med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det samme gælder, hvis kommunen har aftalt med arbejdsformidlingen, at anvisning/henvisning herfra kan undlades, jf. § 31, stk. 2.

Private virksomheder omfatter også koncessionerede selskaber. Private husholdninger kan ikke betragtes som en almindelig arbejdsplads. Arbejde i ægtefælles virksomhed kan kun i særlige tilfælde betragtes som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslo vens forstand, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 30. marts 1988. B. Vejledning. Vejledende retningslinjer for kassernes administration af sager vedrørende medlemmer, der er eller har været beskæftiget i samlevers virksomhed.

Med hensyn til spørgsmålet om lediges familiemæssige tilknytning til arbejdsgiveren, er der intet, der i øvrigt forhindrer tilskud på grund af familiemæssige relationer mellem ansøger og den pågældende ledige, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Uenighed om løn- og arbejdsvilkår, om hvilken kollektiv overenskomst for tilsvarende arbejde der skal anvendes, og om hvad der er sædvanlige løn- og arbejdsvilkår afgøres ved forhandling mellem de involverede parter og organisationer. Kan der ikke opnås enighed, kan det aftales, at spørgsmålet afgøres ved voldgift. I øvrigt afgøres sådanne sager i mangel af andre muligheder af de almindelige domstole.

Ad § 21, stk. 2

Arbejdsformidlingens afgørelse er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Ad § 21, stk. 3

Ønsker en deltidsbeskæftiget at overgå til fuldtidsbeskæftigelse med tilskud, kan det ske, hvis arbejdsformidlingen godkender, at virksomheden opfylder betingelserne, og kommunen er indforstået. De almindelige betingelser for ændring i forsikringsstatus skal være opfyldt.

Ad § 21, stk. 4

Arbejdsformidlingen skal - bl.a. for at sikre at tildeling af tilskud ikke vil have konkurrenceforvridende effekt - i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden støtte. Arbejdsformidlingen forelægger efter behov spørgsmålet for arbejdsmarkedsnævnet. Arbejdsformidlingens afgørelse er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 7

Løntilskud

Ad § 22

Kommunen træffer afgørelsen om ydelse af tilskud baseret på et skøn over, om der er tilstrækkelige økonomiske midler, mens det er arbejdsformidlingens afgørelse, om betingelserne i bekendtgørelsen i øvrigt er opfyldt.

Ad § 22, stk. 3

Fylder den ledige 18 år i støtteperioden sker overgang til tilskudssatsen for ledige i alderen 18-29 år ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder år.

Ad § 23, stk. 1

Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om afregning af statstilskuddet.

Ad § 23, stk. 2

Også i de tilfælde, hvor kommunen finansierer hele tilskuddet, skal bekendtgørelsens regler følges.

Ad § 24

Kommunen træffer afgørelsen om tilskudsperiodens længde. Kommunen sikrer sig inden ansættelsen ved henvendelse til arbejdsformidlingen, at arbejdsgiveren i hele tilskudsperioden opfylder betingelserne efter bekendtgørelsen.

Ad § 24, stk. 2

En kortere tilskudsperiode end 4 måneder kan fastsættes af arbejdsformidlingen, hvis arbejdet er et led i et sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesforløb, jf. § 25.

Ad § 25

Ansættelsesforholdet skal opfylde betingelserne for modtagelse af løntilskud, jf. § 21.

Arbejdsformidlingens afgørelse er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Ad § 26, stk. 1

Der udbetales tilskud for løn udbetalt i arbejdsgiverperioden.

For sygdomsperioder, hvortil arbejdsgiveren har modtaget refusion, kan der ikke gives tilskud. Det samme gælder, hvor arbejdsgiveren er forsikret.

Der udbetales ikke støtte i forhold til feriegodtgørelse optjent under ansættelsen. Der udbetales dog tilskud, hvis der udbetales løn under ferien.

Tilskud kan gives for overarbejde, som en ansat med løntilskud har i en bestemt periode, hvis overarbejdet inden for branchen er naturligt og sædvanligt, og hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at virksomhedens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

Skattemyndighedernes krav på skatterestancer kan i konkurs modregnes i statstilskud, hvor en arbejdsgivers A-skatterestance vedrører ansatte i virksomheden, for hvem arbejdsgiveren har modtaget tilskud.

Tilskud kan ikke udbetales samtidig til samme person efter flere beskæftigelsesfremmende ordninger.

Ad § 26, stk.3

Afregning finder sted på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger på en afregningsblanket, der indsendes til kommunen med kopi til arbejdsformidlingen.

Ophør og flytning

Ad § 27

Hvis den ledige har fået anvist et arbejde, men endnu ikke er påbegyndt ved flytning til anden kommune, betaler fraflytningskommunen tilskuddet, hvis den ledige tiltræder ansættelsen.

Hvis den ledige flytter på tidspunktet for tilskudsansøgningens indgivelse, dvs. før anvisningen af den ledige, skal ansøgningen om ydelse af tilskud sendes til tilflytterkommunen.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 8

Betingelser for ansættelsen

Ad § 29

Der er ikke nogen nedre aldersgrænse for ansættelse af unge med løntilskud. Grænserne følger af de almindelige regler om adgang til at indgå ansættelsesaftaler og arbejdsmiljølovens regler. Den ledige skal være aktuelt ledig og tilmeldt arbejdsformidlingen ved ansættelsen.

Ad § 29, stk. 4

Bestemmelsen indebærer, at den ledige ikke behøver at være ledig på ansættelsestidspunktet. Arbejdsformidlingen godkender altid fravigelse fra ledighedskriteriet også i de tilfælde, hvor de ledige ansættes uden forudgående anvisning/henvisning fra arbejdsformidlingen, jf. § 31, stk. 2.

Arbejdsformidlingens afgørelse efter stk. 3 og 4 er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Ad § 30

Vedrørende arbejdsløshedskassernes mulighed for at anvise/henvise henvises til § 24 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ad § 31, stk. 2

Kommunens kendskab til de ledige kan begrunde, at kommunen henviser disse til ansættelse i løntilskudspladser uden forudgående anvisning. Det er imidlertid en forudsætning, at godkendelse af arbejdspladsen er foretaget af arbejdsformidlingen, da den har de bedste forudsætninger for at bedømme, om bekendtgørelsens § 21 er overholdt. I de tilfælde, hvor ledige dagpengeberettigede ikke formidles fra arbejdsformidlingen, finder karantænereglerne efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. om dagpengekonsekvenser ved afslag på arbejde ikke anvendelse. Afslag på ansættelse kan dog indgå i arbejdsløshedskassens samlede vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ad § 32

Arbejdsgiveren modtager ikke tilskud under afbrydelse af perioden. Perioden kan tænkes anvendt af en gæstearbejder, der ønsker sig fri et par måneder for at rejse hjem til sin familie.

Perioden kan derimod ikke benyttes til at påtage sig almindeligt arbejde, f.eks. som sommerferievikar.

Afsnit IV

Fællesbestemmelser om ansættelse i beskæftigelsesforanstaltninger

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 9

Undervisning

Ad § 33

Deltagelse i undervisning er frivillig og sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, eventuelt med arbejdsformidlingens godkendelse. Det kan dog ikke udelukkes, at afslag på kursustilbud kan indgå i en samlet vurdering af, om medlemmet er arbejdssøgende.

Undervisningen placeres inden for den overenskomstmæssigt normale arbejdstid for det konkrete arbejde, men kan efter aftale med den ansatte ligge uden for almindelig arbejdstid, f.eks. hvor der er tale om transporttid.

For ansatte på beskæftigelsesforanstaltninger kan arbejde og undervisning endvidere kombineres, f.eks således at undervisning indlægges i beskæftigelsesforanstaltninger som enkeltdage, halve dage eller lignende.

Almindelig arbejdsinstruktion til det konkrete arbejde, herunder sikkerhedsuddannelse efter arbejdsmiljøloven, forudsættes holdt uden for sådan undervisning og skal i givet fald ske i arbejdstiden til almindelig aflønning.

Ad § 33, stk. 3

Undervisningsforslag, der ligger ud over, hvad der er nævnt i stk. 2, bør af arbejdsformidlingen i tvivlstilfælde forelægges for pågældende centrale undervisningsmyndighed til udtalelse. De ledige på en beskæftigelsesforanstaltning vil ikke kunne gennemføre en egentlig erhvervsuddannelse.

Arbejdsformidlingens afgørelse af hvilken undervisning, der kan indgå ud over den i nr. 1-3 nævnte, er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Ad § 34

Den ansattes fremtidige beskæftigelsesmulighed skal forbedres for at fravige 3 måneders reglen.

Arbejdsformidlingens afgørelse af, om 3 måneders reglen kan overskrides, er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Ad § 35, stk. 1

I forbindelse med undervisning sondres der i relation til de arbejdsløshedsforsikringsmæssige konsekvenser mellem undervisning i tilknytning til det konkrete arbejde og anden undervisning.

Hvis undervisning skal kunne sidestilles med lønarbejde forudsætter det, at undervisningen har en tilknytning til det konkrete arbejde, og at der udbetales egentlig løn.

Med hensyn til den undervisning, som ikke har en egentlig tilknytning til det konkrete arbejde, betragtes en sådan undervisning, hvis den er af mere end 4 ugers varighed som »død periode«.

Er undervisningsperioden uden tilknytning til det konkrete arbejde og under 4 uger, tæller perioden som ledighed.

Ad § 35, stk. 1, nr. 3

Godtgørelsen udbetales af arbejdsgiveren på samme måde som arbejdslønnen. Der betales ikke feriegodtgørelse eller ATP-bidrag af godtgørelsen.

For unge under 18 år ansat med løntilskud i private virksomheder er godtgørelsen 65 pct. af tilskuddet.

Ad § 35, stk. 3

Beløbet svarende til tilskuddet udbetales via arbejdsgiveren til den ledige.

Ad § 36

Der er her tænkt på f.eks. elevstøtte knyttet til erhvervsforberedende kurser eller andre vejledningskurser. Forskelsbeløbet udbetales via arbejdsgiveren til den ledige.

Praktik

Ad § 37, stk. 1

Det forudsættes normalt, at den pågældende har været ansat på projektet i nogen tid.

Der udbetales løn til den ledige under praktikopholdet.

Ad § 37, stk. 2

Bestemmelsen vedrører kun personer, der er ansat på et beskæftigelsesprojekt. Undervisning og praktik kan derfor først forekomme efter de pågældendes ansættelse på et projekt.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 10

Merbeskæftigelse

Ad § 38, stk. 1

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Arbejdet på et beskæftigelsesprojekt skal være merbeskæftigelse i forhold til allerede ansatte hos iværksætterne efter § 3.

Merbeskæftigelseskravet skal være opfyldt hos iværksætterne, mens private virksomheder, der udfører arbejde i licitation m.v. for f.eks. en kommune, ikke er omfattet af dette krav. Virksomhederne opnår ikke en økonomisk fordel, der stiller dem bedre end andre private virksomheder gennem licitationstilbuddet, da tilskuddet skal godskrives i opgørelsen til iværksætteren.

Bestemmelsen er ikke til hinder for ansættelse med løntilskud i nyetablerede private virksomheder under forudsætning af, at der med rimelig sikkerhed kan antages at være tale om merbeskæftigelse i forhold til det antal ansatte, virksomheden ellers ville være blevet etableret med.

Ad § 38, stk. 2

Der vil som hovedregel ikke kunne ansættes personer med tilskud, hvis der er ubesatte normale stillinger på arbejdspladsen. Dette gælder dog ikke skifteledighed og anden kortvarig ledighed.

Ad § 38, stk. 3

En arbejdsfordelingsordning, der er etableret på grund af sygdom og specielle arbejdsforhold, er ikke til hinder for ansættelse af en ledig med tilskud i en afdeling, der ikke er omfattet af arbejdsfordelingsordningen.

Det er ikke udelukket, at der kan ansættes ledige med tilskud på arbejdspladser, hvor der er ansatte på nedsat tid. Vurderingen heraf er et led i den samlede vurdering af opfyldelse af nettoudvidelseskravet.

Ad § 38, stk. 5

Arbejdsformidlingens afgørelse af om betingelsen efter stk. 3 er opfyldt er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Ad § 39, stk. 1

I den forbindelse skal der også orienteres om, hvor mange ledige med tilskud, der ansættes, samt når der sker væsentlige ændringer i antallet af ansatte.

I virksomheder, der er omfattet af kollektiv overenskomst, skal orienteringen ske i overensstemmelse med de på virksomheden gældende samarbejdsformer.

I virksomheder, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal orienteringen ske efter tilsvarende retningslinjer. For at tilvejebringe et grundlag for medarbejderrepræsentanternes bedømmelse af bl.a. merbeskæftigelseskravet kan de udbede sig oplysninger om bl.a. antallet af allerede ansatte inden for det område, hvor ledige med tilskud ønskes ansat, samt nyligt skete ændringer i antallet af beskæftigede.

Ved uenighed om merbeskæftigelse

Ad § 41, stk. 1

Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne.

Ad § 41, stk. 2

Hvor en kommune eller amtskommune er arbejdsgiver, vil underretning om voldgiftsrettens afgørelse være overflødig, da kommunen eller amtskommunen selv er part i sagen.

Ad § 42, stk. 3

Vedrørende omtalen af kommuners og amtskommuners ret til at placere ledige henvises til bekendtgørelsens § 31, stk.2 og vejledningen hertil.

Ad § 43, stk. 1

Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse er den endelige administrative afgørelse, jf. § 70.

Ad § 43, stk. 3

Arbejdsformidlingens afgørelse er den endelige administrative afgørelse, jf. § 69.

Arbejdsformidlingen kan, hvor der er behov for det, forelægge sager om merbeskæftigelse for arbejdsmarkedsnævnet og underretter nævnet i de tilfælde, hvor nævnet ikke har været inddraget.

Ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 4. marts 1977 om virksomhedsbegreb og om opgørelse af antal lønmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang som ændret ved bekendtgørelse nr. 317 af 13. juli 1981 og nr. 534 af 4. oktober 1982 skal opgørelse af antallet af de lønmodtagere, som en virksomhed normalt beskæftiger, ske ved, at der foretages en optælling af samtlige lønmodtagere uden hensyntagen til arbejdstidens længde. Til brug for opgørelsen af antallet af de lønmodtagere, som en virksomhed normalt beskæftiger, skal der foretages en optælling ved udgangen af månederne februar, maj, august og november, således at optællingen for månedslønnede kan foretages umiddelbart, mens optællingen for de øvrige lønmodtagere sker ved udgangen af den senest afsluttede lønperiode.

Antallet af virksomhedens normalt beskæftigede lønmodtagere beregnes for hver af årets kvartaler som gennemsnittet af de 4 forudgående optællinger.

Ansatte med løntilskud og tilskud efter andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger skal ikke medregnes.

Ad § 44

Arbejdsformidlingen skal sikre sig at have modtaget oplysninger om, at arbejdet på ansættelsesområdet er dækket af kollektiv overenskomst. Dette har blandt andet betydning i forhold til afgørelse af merbeskæftigelsesbetingelsen i § 43, stk. 3. Arbejdsgiverens oplysninger om, hvorvidt arbejdet er dækket af kollektiv overenskomst, må lægges til grund. Kommer der indsigelser, må uenigheden henvises til afgørelse ad fagretslig vej.

Arbejdsformidlingen skal endvidere sikre sig at have modtaget oplysninger om, at repræsentanter for de ansatte er blevet orienteret om ansøgningen.

Endelig skal arbejdsformidlingen sikre sig, at der er enighed om, at merbeskæftigelseskravet er opfyldt. Ved uenighed skal arbejdsformidlingen henvise ansøgeren til at få spørgsmålet afklaret, jf. § 42. Ved ansøgning fra virksomheder, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter fremgå af ansøgningen, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt. Arbejdsformidlingen træffer herefter afgørelsen, jf. § 43, stk. 3.

Afsnit V

Arbejdsmarkedsuddannelserne

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 11

Iværksættelse og område

Ad § 45

For at styrke den uddannelsesmæssige del af indsatsen mod ledigheden er der givet mulighed for, at arbejdsmarkedsnævn, kommuner og amtskommuner kan anvende midlerne fra den statslige bevilling til etablering af uddannelsespladser inden for arbejdsmarkedsuddannelsernes område, hvorimod uddannelser under f.eks. Undervisningsministeriet ikke kan finansieres efter denne bekendtgørelse.

Når den statslige bevilling er opbrugt, kan kommuner og amtskommuner selv finansiere hele udgiften ved etablering af uddannelsespladser inden for arbejdsmarkedsuddannelsernes område. Når kommuner og amtskommuner selv finansierer etableringen af uddannelsespladserne, jf. §§ 51 og 52, skal bekendtgørelsens øvrige bestemmelser overholdes.

Ad § 45, stk. 2

Arbejdsmarkedsnævn, kommuner og amtskommuner kan selv aftale, hvorledes de i fællesskab vil dele udgifterne til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser. Som et eksempel kan nævnes, at arbejdsmarkedsnævnet afholder udgifterne til godtgørelse og amtskommunen/kommunen de øvrige udgifter.

Ad § 46

Midlerne kan anvendes til etablering af uddannelsespladser inden for alle dele af arbejdsmarkedsuddannelserne bortset fra omskoling. Midlerne kan således anvendes til specialarbejderuddannelsen, efteruddannelsen af faglærte, arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper (kap. V), erhvervsforberedende uddannelser samt til de særligt tilrettelagte kurser for specielle grupper, såsom flygtningekurser og særlige forløb for kvinder.

Herudover kan midlerne også anvendes til finansiering, jf. §§ 51 og 52, af kurser med et indhold, som kendes fra godkendte virksomhedstilpassede kurser og/eller indtægtsdækkede virksomhedskurser

Der kan dog ikke for disse midler etableres uddannelsespladser for personer, der er berettigede til uddannelsesydelse, hvorimod der intet er i vejen for, at kurser med et indhold, som kendes fra LAMU-kurserne, etableres for personer, der ikke er berettigede til uddannelsesydelse.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 12

Tilskud

Ad § 49, stk. 1

Jf. vejledningen til § 53.

Ad § 49, stk. 2

Tilskud til finansiering af uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser gives som et tilskud pr. undervisningstime pr. deltager og svarer til det tilskud, der gives til beskæftigelsesprojekter og løntilskud.

Tilskuddet kan dog aldrig overstige den faktiske pris, som kommunen eller amtskommunen betaler for uddannelsesaktiviteten.

Ad § 49, stk. 3

Arbejdsmarkedsnævnet kan afholde alle sine udgifter til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser af dets del af den statslige bevilling.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 13

Uddannelsernes art og finansiering

Ad § 50

Kurser, der finansieres af beskæftigelsesmidlerne efter reglerne i denne bekendtgørelse, skal være kurser, som efter de gældende regler kan finansieres inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved anvendelse af reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Der skabes således ikke ved disse regler mulighed for, at AMU-systemet kan påtage sig opgaver, som ligger uden for de hidtil kendte rammer.

På samme måde omfattes denne virksomhed af de almindelige regler om styring og administration af AMU-systemet, og AMU-direktoratet kan således bl.a. fastsætte regler for administration og indhold af uddannelser finansieret af beskæftigelsesmidlerne, inden for de samme rammer som for den almindelige virksomhed, ligesom Uddannelsesrådet er rådgivende for ministeren også i disse spørgsmål.

Det er hensigten, at denne ordning skal administreres af systemets institutioner efter de gældende regler.

Der henvises i denne forbindelse særligt til den for øjeblikket gældende vejledning: Vejledning for etablering af indtægtsdækket virksomhed (IDV), AMU-direktoratet den 1. februar 1988, og de proceduremæssige regler, som denne vejledning indeholder, især reglerne om forelæggelse for direktoratet af større sager, principielle sager eller sager, hvor IDV-reglerne medfører uhensigtsmæssige forhold vedrørende betaling og afvikling.

Der er også mulighed for at finansiere uddannelser for individuelle kursister på ordinære kurser, jf. også § 52, stk. 4. Det understreges, jf. bemærkningerne til § 45, at formålet med bestemmelserne om etablering af uddannelsespladser gennem finansiering af beskæftigelsesmidlerne er at fremme lediges adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne. Det forudsættes, at reglerne om finansiering af individuelle kursuspladser ikke indskrænker lediges almindelige adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Ad § 51

Prisfastsættelsen efter denne bestemmelse følger i princippet de almindelige regler for indtægtsdækket virksomhed, herunder reglerne i AMU-direktoratets vejledning af 1. februar 1988 for etablering af indtægtsdækket virksomhed.

Udgangspunktet for prisfastsættelsen er således, at de direkte forbundne omkostninger dækkes. Det understreges, at der i de direkte omkostninger også kan indgå udviklingsomkostninger, udstyrsanvendelse og lokaleleje samt løn til administrations- og servicefunktioner, såfremt disse udgifter konkret og utvetydigt kan henføres til IDV-aktiviteten.

Der gælder imidlertid særlige regler for det overheadtillæg, som lægges til de direkte omkostninger, idet det er forudsat, at kurser, der finansieres som indtægtsdækket virksomhed, skal udbydes til reduceret betaling.

Da institutionen ikke - som normalt ved IDV-virksomhed - skal aflevere 1/5 af overheadtillægget til staten, vil overheadtillægget ved IDV-virksomhed efter denne bestemmelse maksimalt udgøre 4/5 af det på sædvanlig vis beregnede overheadtillæg.

Køb af efteruddannelseskurser og kap. V-kurser, der hører under Arbejdsmarkedsuddannelserne, følger også disse regler.

Tillægget skal som minimum give en sådan dækning af aktivitetens andel af skolens faste udgifter (udstyr, administration, vedligeholdelse, rengøring og lignende), at institutionens almindelige drift ikke belastes af denne aktivitet.

Ad § 52

Virksomhedstilpassede kurser finansieres efter de regler, der er fastsat i denne bekendtgørelse.

For så vidt angår efteruddannelsen på tekniske skoler, handelsskoler m.v. afregnes i henhold til de satsaftaler, der er mellem Direktoratet for Erhvervsuddannelserne og AMU-direktoratet.

Nærmere regler for fastsættelse af driftstilskuddets størrelse kan fastsættes af AMU-direktoratet. Indtil videre gælder reglerne i cirkulæreskrivelse af 27. juni 1986 om retningslinier for aktiviteter på skolerne udover specialarbejderkurser og EI-kurser.

Afsnit VI

Den statslige bevilling m.v.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 14

Fordeling og anvendelse

Ad § 53

Finanslovsbevillingen til uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger er begrænset. Styringen af forbruget på bevillingen sker ved, at hver enkelt kommune, amtskommune og arbejdsmarkedsnævn ved udarbejdelsen af årets fordelingsgrundlag får tildelt sin egen ramme for bevillingen. Denne ramme skal overholdes, og kan kun ændres ved overførsler inden for regionen, jf. § 57 eller i forbindelse med omfordeling mellem regionerne, jf. § 58.

Hvis en kommune, amtskommune eller et arbejdsmarkedsnævn disponerer ud over den tildelte ramme for bevillingen, kan der ikke ydes statstilskud til udgifterne til de yderligere foranstaltninger, der er iværksat, og iværksætteren må finansiere samtlige udgifter ved disse foranstaltninger.

Inden arbejdsministeren fordeler den statslige bevilling til arbejdsmarkedsnævnene afsættes en mindre del (maksimalt 2 mill. kr.) til information om de foranstaltninger, der kan iværksættes efter loven. Arbejdsdirektoratet administrerer denne del af bevillingen. Endvidere afsættes en mindre reserve til iværksættelse af særlige beskæftigelsesforanstaltninger i forbindelse med akut opståede behov f.eks. i forbindelse med virksomhedslukninger.

Ansøgning om andel i denne pulje skal dels indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes iværksat, og dels arbejdmarkedsnævnets vurdering af i hvilket omfang foranstaltningerne vil afhjælpe ubalancer på det lokale/regionale arbejdsmarked.

Ansøgning stiles til Arbejdsdirektoratet.

Afgørelsen om tildeling af midler fra puljen træffes af arbejdsministeren efter, at ansøgningen har været drøftet i Landsarbejdsnævnet.

Ad § 54

Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse efter denne paragraf er den endelige administrative afgørelse, jf. § 70.

Ad § 54, stk. 1

Ved udarbejdelse af fordelingsgrundlaget tages der udgangspunkt i ledighedstallene og iværksatte foranstaltninger i henholdsvis nævn, kommuner og amtskommuner, men der bør også tages hensyn til fremtidige beskæftigelsesmuligheder, uddannelsesbehov samt ønsker og behov for forskellige foranstaltninger. Kommuner og amtskommuner kan bidrage med oplysninger herom.

Selve fordelingsgrundlaget kan indeholde retningslinjer for, hvilke målgrupper af ledige, der primært skal tilgodeses ved uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger med statstilskud. Det bør også fremgå, hvilke kriterier, der ligger til grund for fordelingsgrundlaget, og endelig kan der angives retningslinjer for, hvilke typer af foranstaltninger, der bør prioriteres lokalt i det kommende år.

Fordelingsgrundlaget udarbejdes i skitse senest i årets sidste kvartal og færdiggøres, når arbejdsministerens fordeling af den statslige bevilling er meddelt arbejdsmarkedsnævnene.

Ad § 54, stk. 2

Arbejdsmarkedsnævnet bør inden fordelingen foretages, drøfte denne med kommuner, amtskommunen og de relevante uddannelsesinstitutioner, således at der sikres en rimelig økonomisk koordinering af den samlede indsats på området.

I fordelingen kan tilbageholdes puljer til at dække særlige behov, der ikke kan forudses ved fordelingen. Det bør angives til hvilke typer af foranstaltninger puljen reserveres.

Ad § 56

For at sikre den bedst mulige regionale tilrettelæggelse af indsatsen kan arbejdsmarkedsnævnet, som det organ, der har overblik over områdets samlede indsats, udstede vejledende retningslinier for nævnets, amtskommunens og kommunernes anvendelse af midlerne til beskæftigelsesprojekter, løntilskud og finansiering af uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Amtskommunen og kommunerne kan dog selv ud fra lokale behov afgøre hvilke af de nævnte foranstaltninger, de vil anvende statstilskuddet til.

Ad § 57, stk. 1

Der er mulighed for at overføre midler mellem nævn, amtskommunen og kommuner inden for regionen, hvis en af de 3 parter ikke fuldt ud kan anvende de tildelte midler. Denne omfordeling kan frit foretages mellem de 3 parter, dog skal arbejdsmarkedsnævnet underrettes herom, således at man bevarer det regionale overblik over indsatsen.

Ad § 57, stk. 2

Med henblik på en hensigtsmæssig økonomisk styring af midlerne skal alle overførsler registreres af arbejdsmarkedsnævnet.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 15

Forsøg

Ad § 60

Arbejdsmarkedsnævnet skal forsøgsvis i sager om fordeling af statstilskuddet kunne udvides med yderligere repræsentanter for (amts)kommuner eller fra uddannelsesinstitutioner i regionen eller andre. Der er også åbnet adgang til, at arbejdsmarkedsnævnets funktion helt eller delvist kan overføres til et andet organ.

De forsøg, der herved etableres, skaber mulighed for f.eks. belysning af dels hvorledes samarbejdet mellem de regionale/lokale aktører styrkes, dels hvorledes den bevilingsmæssige styring bedst tilrettelægges for at opnå den størst mulige effekt og den størst mulige sammenhæng mellem ansvar og kompetence.

Ansøgning om at iværksætte et forsøg sendes til Arbejdsministeriet.

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsøgsordningen påtænkes udformet, herunder en redegørelse for hvordan de eksisterende kompetenceforhold ændres ved forsøget.

Afsnit VII

Fællesbestemmelser

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 16

Administration

Ad § 61, stk. 1

De særlige administrative opgaver, der er undtaget kommunernes og amtskommunernes administration, hvor disse i øvrigt varetager ordningens administration, er

1) Afgørelse om opfyldelse af merbeskæftigelseskravet i organisationer m.v., eller statslignende institutioner, hvor der ikke er overenskomst, og de ledige er anvist af arbejdsformidlingen, jf. § 43, stk. 1.

2) Afgørelse om forhøjet støtte til projekter finansieret i fællesskab mellem kommuner/amtskommuner og organisationer m.v., jf. § 10, stk. 2.

3) Afgørelse om dispensation fra alders- og ledighedskrav, jf. § 16, stk. 3 og 4.

4) Anvisning eller henvisning af de ledige, hvor kommunen eller amtskommunen ikke er arbejdsgivere, jf. § 18, stk. 1.

5) Afgørelse om undervisning udover, hvad der er nævnt i § 33, stk. 2 og § 34.

6) Afgørelse om praktik på arbejdspladser uden for ordningen, jf. § 37.

Ad § 61, stk. 2

De særlige administrative opgaver, der er undtaget arbejdsformidlingens administration, hvor denne i øvrigt varetager administrationen, er

1) Afgørelse om opfyldelse af merbeskæftigelseskravet, hvor der ikke er overenskomst og hvor de ledige er placeret i organisationer m.v., eller statslignende institutioner af kommunen eller amtskommunen efter aftale med arbejdsformidlingen, jf. § 43, stk. 2.

2) Tilfælde, hvor kommuner og amtskommuner som arbejdsgivere foretager placering af de ledige, jf. § 18, stk. 2.

Ad § 62

Et typisk sagsforløb ved bedømmelse af ansøgning om løntilskud vil være

Kommunen eller arbejdsformidlingen har fået kontakt til en virksomhed, der ønsker løntilskud, evt. til en bestemt ledig. Arbejdsgiveren udfylder en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket. Arbejdsformidlingen behandler på dette grundlag spørgsmålet, om virksomheden og arbejdet opfylder betingelserne efter bekendtgørelsen. Ansøgningen med arbejdsformidlingens godkendelse sendes til kommunen, der ud fra økonomiske hensyn tager stilling til, om der skal gives tilskud til den pågældende virksomhed.

Kommunen kan således ikke fastsætte særlige kriterier for hvilke virksomheder, der kan opnå tilskud i henhold til bekendtgørelsen. Hvis kommunen kan godkende, at der gives økonomisk tilskud til virksomheden, meddeles dette arbejdsgiveren med kopi til arbejdsformidlingen. Afslag på tilskud meddeles tilsvarende. Hvis tilskud gives, anviser/henviser arbejdsformidlingen en ledig til arbejdspladsen.

I tilfælde af, at der er indgået aftale mellem arbejdsformidlingen og kommunen om henvisning til ansættelse af ledige uden forudgående anvisning/henvisning fra arbejdsformidlingen, underretter kommunen arbejdsformidlingen om godkendelse af tilskud og ansættelse af ledige.

Ansættelsesforholdet kan først påbegyndes, når løntilskudde er godkendt af kommunen.

Ad § 63, stk. 2

Underretning om ansættelse af de ledige på projekter, hvor (amts)kommunen er arbejdsgiver, skal ske inden arbejdet påbegyndes og senest på dette tidspunkt til arbejdsformidlingen for at undgå eventuel anvisning fra arbejdsformidlingen samtidig med ansættelse på projektet.

Ad § 63, stk. 3

Ved andre beskæftigelsesaktiviteter forstås aktiviteter, der igangsættes med det formål at forbedre beskæftigelsessituationen i lokalområdet, og med et indhold og en karakter der svarer til beskæftigelsesprojekter med statstilskud.

Når (amts)kommuner også skal orientere arbejdsformidlingen om iværksættelse af beskæftigelsesaktiviteter uden for denne lov, er det for at sikre arbejdsformidlingens overblik over den samlede beskæftigelsesmæssige situation. Underretning om ansættelse på aktiviteterne skal ske inden arbejdet påbegyndes og senest på dette tidspunkt for at undgå eventuel ansættelse på beskæftigelsesaktiviteter samtidig med anvisning fra arbejdsformidlingen, hvor de ledige står tilmeldt.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 17

Oplysningspligt, misbrug og tilbagebetaling

Ad § 66, stk. 1

Arbejdsformidlingen godkender en arbejdsgivers ret til at opnå tilskud efter bekendtgørelsen, og det er derfor arbejdsformidlingen, der, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne, fratager denne retten til tilskud. Kommunen kan anmode arbejdsformidlingen om at undersøge, om der er sket overtrædelse af bekendtgørelsen.

Vejledning 1988 117 Historic

Kapitel 18

Klage

Det tilsyn, som udøves af de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder - Indenrigsministeriet for så vidt angår amtskommunerne og de for hver amt nedsatte tilsynsråd for så vidt angår kommunerne - er alene et legalitetstilsyn. Det betyder, at de kommunale tilsynsmyndigheder kun kan gribe ind i medfør af den kommunale styrelseslovs § 61 over for kommunernes handlinger eller undladelser, såfremt de klart er i strid med lovgivningen eller almindelige offentligretlige grundsætninger. Kommunernes og amtskommunernes afgørelser kan således ikke indbringes for disse myndigheder.

Kommunernes og amtskommunernes afgørelser kan heller ikke indbringes for Arbejdsdirektøren, medmindre det direkte fremgår af bekendtgørelsen, jf. § 71.

Ad § 67, stk. 1

Det fremgår af § 69, hvilke afgørelser, der ikke kan indbringes for arbejdsdirektøren.

Arbejdsministeriet, den 14. oktober 1988

HENNING DYREMOSE

/Leif Chr. Hansen

Vejledning 1988 117 Historic

§ 20. Særlige lønvilkår

Afsnit III. Ansættelse i private virksomheder med løntilskud

Vejledning 1988 117 Historic

§ 25. Løntilskudsforhold i forbindelse med sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesforløb

Vejledning 1988 117 Historic

§ 32. Midlertidig afbrydelse af ansættelsesforholdet

Afsnit IV. Fællesbestemmelser om ansættelse i beskæftigelsesforanstaltninger

Vejledning 1988 117 Historic

§§ 39-40. Opfyldelse af merbeskæftigelseskravet og underretning af allerede ansatte om iværksættelse af beskæftigelsesforanstaltninger

Vejledning 1988 117 Historic

§§ 42-43. Uenighed om merbeskæftigelse ved ansættelse på beskæftigelsesprojekt iværksat af organisationer, statslignende institutioner eller i private virksomheder med løntilskud

Vejledning 1988 117 Historic

§ 44. Arbejdsgiverens oplysningspligt

Afsnit V. Arbejdsmarkedsuddannelserne

Vejledning 1988 117 Historic

§ 52. Finansiering gennem ydelse af driftstilskud og godtgørelse m.v.

Afsnit VI. Den statslige bevilling

Vejledning 1988 117 Historic

§ 60. Etablering af forsøg

Afsnit VII. Fællesbestemmelser

Vejledning 1988 117 Historic

§ 61. (Amts)kommunernes og arbejdsformidlingens administration af reglerne om beskæftigelsesprojekter

Vejledning 1988 117 Historic

§ 68. Arbejdsministerens indkaldelse af arbejdsmarkedsnævnenes afgørelser om godkendelse af beskæftigelsesprojekter

Vejledning 1988 117 Historic

Vejledning til bekendtgørelse om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

A. Generelt

Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 328 af 8. juli 1985 om beskæftigelsesprojekter med statstilskud samt bekendtgørelse nr. 634 af 19. december 1985 om ansættelse af unge i private virksomheder med løntilskud.

Bekendtgørelsen er udarbejdet på grundlag af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. med de ændringer, der er gennemført i perioden december 1986 - december 1987.

I bekendtgørelsen forekommer ændringer, der ikke er af indholdsmæssig karakter.

På en række punkter adskiller reglerne i bekendtgørelsen sig dog fra reglerne i de tidligere bekendtgørelser

1. Målgruppen

Målgruppen er med virkning fra 1. januar 1987 udvidet, således at indsatsen nu retter sig mod ledige under 30 år og (andre) særligt udsatte grupper. Afgørelsen af, hvorvidt en gruppe må betragtes som særligt udsat på arbejdsmarkedet, træffes af de myndigheder, der lokalt administrerer ordningerne. Der kan være tale om f.eks. indvandrere, flygtninge, ufaglærte kvinder eller personer, der på grund af lokale beskæftigelsesforhold er vanskeligt stillet.

2. Løntilskudsperiodens længde

Løntilskudsperiodens længde har hidtil været fastsat i loven, men det er nu overladt til arbejdsministeren at fastsætte regler herom, jf. §§ 24 og 25 i bekendtgørelsen.

3. Sammenlægning m.v. af beskæftigelsesbevillinger

Bevillingerne til Arbejdsministeriets forskellige ordninger (beskæftigelsesprojekter, løntilskud og de hidtidige særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse), er med virkning fra 1. januar 1988 slået sammen til en samlet bevilling.

Bevillingen fordeles af arbejdsministeren til arbejsmarkedsnævnene, som herefter fordeler midlerne til nævn, kommuner og amtskommuner. Disse (nævn, kommuner og amtskommuner) bestemmer selv, hvorledes deres respektive del af midlerne skal anvendes på de foranstaltninger, som er omfattet af loven. Nævnene kan fastsætte vejledende retningslinjer for midlernes anvendelse.

4. 97 a-foranstaltninger

De foranstaltninger, der hidtil har været afholdt efter § 97 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., kan efter udvidelsen af målgruppen afholdes med hjemmel i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Derfor er § 97 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ophævet og den hidtidige bevilling hertil inddraget i den samlede bevilling. Der kan fortsat afholdes de samme foranstaltninger som hidtil.

5. Tilskud til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser

Kommuner og amtskommuner kan efter de nye regler få statstilskud til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser for ledige omfattet af loven. Arbejdsmarkedsnævnenes udgifter hertil kan fuldt ud afholdes af nævnenes andel af den statslige bevilling.

Udgifterne til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser kan deles mellem nævn, kommuner og amtskommuner, således at f.eks. nævnet afholder udgifterne til godtgørelse og amtskommunen de øvrige udgifter.

Der kan kun ydes tilskud til finansiering af uddannelser, der henhører under Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne. Tilskud kan derfor ikke ydes til finansiering af uddannelser, der henhører under f.eks. Undervisningsministeriet.

6. Undervisning som led i beskæftigelsesforanstaltninger

Der er åbnet mulighed for, at de ledige, der er ansat hos en privat arbejdsgiver med løntilskud, kan deltage i undervisning på samme økonomiske betingelser, som gælder ved ansættelse i beskæftigelsesprojekter.

7. Forsøg med administration og styring af indsatsen

Arbejdsministeren har fået bemyndigelse til at godkende forsøg, hvorefter arbejdsmarkedsnævnets sammensætning ændres i forbindelse med fordelingen af den statslige bevilling. Endvidere kan arbejdsministeren beslutte, at der etableres forsøg, hvorefter nævnets kompetence efter loven helt eller delvist overgår til et andet organ.

8. Tilskuddets størrelse

Tilskuddet, som tidligere har fremgået af loven, fastsættes fremover af arbejdsministeren for eet år ad gangen.

B. Vejledning til de enkelte bestemmelser

Afsnit I

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →