Cirkulære om ændringer i ligningsloven, personskatteloven, virksomhedsskatteloven og investeringsfondsloven

Bilag 1

Ad eksempel 1: Beregning af indkomstskat før formueskatteloft. (Aalborg kommune 1988).

(Jf. indkomstopgørelse i pkt. 30, eksempel 1).

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Indkomstopgørelse. Kr. Kr. Personlig indkomst 300.000 130.000 Overskydende kapitalindkomst 66.000 99.000 Beregningsmæssig personlig indkomst 366.000 229.000 Beregningsmæssig kapitalindkomst 34.000 51.000 Fradragsberettigede udgifter 20.000 10.000 Skattepligtig indkomst 380.000 270.000 Skatteberegning. Almindelig indkomstskat af skattepligtig indkomst: Stat 22,0 pct. 83.600,00 59.400,00 Kommune 20,7 pct. 78.660,00 55.890,00 Amt 9,3 pct. 35.340,00 25.110,00 Kirke 0,8 pct. 3.040,00 2.160,00 --------------------------------- I alt almindelig indkomstskat: 52,8 pct. 200.640,00 142.560,00 12 pct.'s-skat: Æ1: af beregningsmæssig personlig indkomst: 12 pct. af (366.000 - 208.000) 18.960,00 Æ2: af personlig indkomst 12 pct. af (130.000 - 208.000) 0,00 Æ2: af overskydende kapitalindkomst: 12 pct. af (366.000+99.000-208.000) 30.840,00 - 12 pct. af 366.000-208.000) -18.960,00 ------------ 11.880,00 11.880,00 ---------------------------------- I alt 12 pct.'s-skat: 18.960,00 11.880,00 6 pct.'s-skat: Af beregningsmæssig personlig indkomst plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst: Æ1: 6 pct. af (366.000+34.000-135.200) 15.888,00 Æ2: 6 pct. af (229.000+51.000-135.200) 8.688,00 Nedslag for skråt skatteloft: Æ1: 2 pct. af (366.000-208.000) -3.160,00 Æ2: 2 pct. af 99.000 -1.980,00 Skatteværdi af personfradrag: Stat : 22,0 pct. af 28.200 -6.204,00 -6.204,00 Kommune: 20,7 pct. af 22.100 -4.574,70 -4.574,70 Amt : 9,3 pct. af 22.100 -2.055,30 -2.055,30 Kirke : 0,8 pct. af 22.100 -176,80 -176,80 ----------------------------------- I alt skatteværdi af personfradrag: -13.010,80 -13.010,80 Samlet indkomstskat før formueskatteloft: 219.317,20 148.137,20 Heraf statsindkomstskat: 109.084,00 71.784,00 Formueskat: 2,2 pct. af (10.000.000-1.329.900) 95.371,10 95.371,10 Bilag 2 Ad eksempel 2: Beregning af indkomstskat før formueskatteloft. (Aalborg kommune 1988). (Jf. indkomstopgørelse i punkt 30, eksempel 2). Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Indkomstopgørelse. Kr. Kr. Personlig indkomst 100.000 300.000 Overskydende kapitalindkomst 0 0 Beregningsmæssig personlig indkomst 100.000 300.000 Beregningsmæssig kapitalindkomst 0 -50.000 Fradragsberettigede udgifter 10.000 10.000 Skattepligtig indkomst 190.000 140.000 Skatteberegning. Almindelig indkomstskat af skattepligtig indkomst: Stat 22,0 pct. 41.800,00 30.800,00 Kommune 20,7 pct. 39.330,00 28.980,00 Amt 9,3 pct. 17.670,00 13.020,00 Kirke 0,8 pct. 1.520,00 1.120,00 --------------------------------- I alt almindelig indkomstskat: 52,8 pct. 100.320,00 73.920,00 12 pct.'s-skat: Æ2: af beregningsmæssig personlig indkomst: 12 pct. af (300.000 - 208.000) 11.040,00 Æ1: af personlig indkomst 12 pct. af (100.000 - 208.000) 0,00 Æ1: af overskydende kapitalindkomst: 12 pct. af 0 0,00 -------------------------- I alt 12 pct.'-skat: 0,00 11.040,00 6 pct.'s-skat: Af beregningsmæssig personlig indkomst plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst: Æ1: 6 pct. af (100.000-135.200) 0,00 Æ2: 6 pct. af (300.000-135.200-35.200)1) 7.776,00 1) Overført uudnyttet bundfradrag Nedslag for skråt skatteloft: Æ1: 2 pct. af 0 0,00 Æ2: 2 pct. af (300.000-208.000) -1.840,00 Skatteværdi af personfradrag: Stat : 22,0 pct. af 28.200 - 6.204,00 -6.204,00 Kommune: 20,7 pct. af 22.100 -4.574,70 -4.574,70 Amt : 9,3 pct. af 22.100 -2.055,30 -2.055,30 Kirke : 0,8 pct. af 22.100 -176,80 -176,80 -------------------------------- I alt skatteværdi af personfradrag: -13.010,80 -13.010,80 Samlet indkomstskat før formueskatteloft: 87.309,20 77.885,20 Heraf statsindkomstskat: 35.596,00 41.572,00 Formueskat: 2,2 pct. af (10.000.000-1.329.900) 95.371,10 95.371,10

Kapitel 1

Ligningslovens § 7, litra p, §§ 10 og 11. Skattefritagelse for

Kapitel 1

Ligningslovens § 7, litra p, §§ 10 og 11. Skattefritagelse for

underholdsbidrag samt overgangsbeløb.

3. Ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 blev ligningslovens § 7, litra p, samt §§ 10 og 11 ændret.

Med virkning fra og med indkomståret 1987 er en del af underholdsbidraget til børn fritaget for beskatning hos barnet. Det drejer sig om den del, der ikke overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag for underholdsbidrag til børn.

Den gennemførte skattefritagelse ændrer ikke de gældende regler om den bidragspligtiges fradragsret for ydede underholdsbidrag. Endvidere angår skattefritagelsen kun underholdsbidrag til børn under 18 år. Bidrag til barnets undervisning eller uddannelse efter barnets fyldte 18. år er derfor ikke omfattet af lovændringen. Disse beløb skal fortsat beskattes fuldt ud hos barnet.

I det omfang underholdsbidraget overstiger normalbidraget, er det beløb, der ligger ud over normalbidraget, fortsat skattepligtigt for barnet.

Har barnet kun modtaget underholdsbidrag en del af indkomståret, er der kun skattefrihed for den del af underholdsbidraget, der ikke overstiger normalbidraget i den pågældende periode.

4. Ud over de løbende underholdsbidrag kan der betales særlige bidrag til barnet efter § 15 i lov om børns retsstilling. Disse bidrag kan pålægges den bidragspligtige i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.

I praksis gives der bidragsydere fradrag for dåbs- og konfirmationsbidrag, selv om der ikke er tale om løbende underholdsbidrag. Bidragene betragtes således som en del af underholdsbidraget til børn.

I konsekvens heraf er barnet ud over normalbidraget for de løbende underholdsbidrag også fritaget for beskatning af bidrag i anledning af dåb og bidrag i anledning af, at barnet opnår konfirmationsalderen. Skattefritagelsen omfatter dog kun den del af bidragene, der ikke overstiger henholdsvis 1 gange det månedlige normalbidrag (ved dåb) og 3 gange det månedlige normalbidrag (ved konfirmation).

5. I konsekvens af at normalbidraget gøres skattefrit, er den forskudsvise udbetaling af underholdsbidrag til børn fra det offentlige efter § 14 i loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ligeledes gjort skattefri.

Særlige bidrag, som efter lov om børns retsstilling er pålagt i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse eller i anden særlig anledning, kan efter § 15, stk. 2, i børnetilskudsloven ligeledes udbetales forskudsvis af det offentlige.

De forskudsvise udbetalinger af bidrag i anledning af dåb og i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, er ligeledes gjort skattefrie. Der er dog kun skattefrihed i det omfang, bidragene ikke overstiger henholdsvis 1 gang det månedlige normalbidrag (ved dåb) og 3 gange det månedlige normalbidrag (ved konfirmation).

6. De nye regler om skattefritagelse for normalbidraget for underholdsbidrag til børn og forskudsvis udbetaling af børnebidrag har virkning for bidrag, der vedrører tiden fra og med den 1. januar 1987. Bidrag, som vedrører tidligere år, men som først kommer til udbetaling i 1987 eller senere, er således ikke omfattet af de nye regler.

Såfremt et bidragsbeløb er blevet ydet for en periode, der både angår indkomståret 1986 og indkomståret 1987, skal der ved vurderingen af, i hvilket omfang underholdsbidraget overstiger normalbidraget, foretages en periodisering af det pågældende bidrag. Det betyder, at den del af bidraget, der vedrører perioden frem til den 31. december 1986, skal beskattes fuldt ud. Herefter skal alene den del af bidraget, der vedrører tiden efter den 31. december 1986, tages i betragtning ved vurdering af, hvor stor en del af bidraget, der er skattefrit for modtageren, som svarende til normalbidraget.

I praksis beskattes underholdsbidrag i betalingsåret under forudsætning af, at bidraget er forfaldent til betaling i dette år. Et forfaldent bidrag, der vedrører 2 indkomstår, tages således til indtægt i det af indkomstårene, hvori betaling sker. Denne praksis forudsættes opretholdt uændret, og den periodisering, der er beskrevet ovenfor vedrørende bidrag, der både vedrører indkomståret 1986 og 1987, skal derfor ikke foretages ved overgangen til indkomståret 1988 og efterfølgende indkomstår.

Indtil den 1. juli 1987 har en moders normalbidrag efter en bestående bidragsforpligtelse været lavere end normalbidraget for mænd. Fra den 1. juli 1987 er mænds og kvinders normalbidrag af samme størrelse.

Skattefritagelsen for normalbidraget omfatter for perioden den 1. januar - 1. juli 1987 et beløb, der svarer til normalbidraget for underholdsbidrag for mænd.

Det halvårlige normalbidrag for mænd udgør i perioden 1. januar - 1. juli 1987 3.492 kr. Fra 1. juli 1987, hvor mænds og kvinders normalbidrag er det samme, er det halvårlige normalbidrag på 3.588 kr. Fra 1. juli 1988 er det halvårlige normalbidrag 3.696 kr.

Størrelsen af normalbidraget reguleres een gang årligt og bekendtgøres af Sikringsstyrelsen.

7. Efter den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 7, litra p, medregnes ungdomsydelsen efter loven om børnetilskud og andre familieydelser ikke til den skattepligtige indkomst. Ungdomsydelsen blev ophævet den 1. juli 1987, hvor reglerne i loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag trådte i kraft.

I forbindelse med ophævelsen af ungdomsydelsen blev der indført en overgangsordning i børnetilskudsloven for de familier, som pr. 30. juni 1987 modtog ungdomsydelse, og som ikke vil være berettiget til at modtage ordinært børnetilskud efter børnetilskudslovens § 2. Overgangsbeløbene ydes indtil udgangen af den måned, hvor barnet fylder 18 år. Beløbet udgør pr. kvartal forskellen mellem den udbetalte ungdomsydelse i april kvartal 1987, og børnefamilieydelsen i juli kvartal 1987. En forudsætning for udbetalingen af beløbene er, at de almindelige betingelser for udbetaling af børnetilskud er opfyldt.

Beløb, der udbetales efter denne overgangsordning, er med ændringen af ligningslovens § 7, litra p, gjort skattefri i lighed med den skattefrihed, der hidtil har været gældende for ungdomsydelsen.

Kapitel 2

Ligningslovens § 7. Sociale fonde og studiegæld.

Kapitel 2

Ligningslovens § 7. Sociale fonde og studiegæld.

Ydelser fra sociale fonde - § 7, litra z.

8. Ved lov nr. 839 af 18. december 1987 er indsat et nyt litra z i ligningslovens § 7.

Efter denne bestemmelse fritages ydelser fra sociale og sygdomsbekæmpende fonde, foreninger m.v. på op til 5.000 kr. årligt for beskatning hos modtageren. Samtidig fritages ydelserne for oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7 B, da der ikke er oplysningspligt for skattefri ydelser, jf. § 4 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 648 af 29. september 1987.

Skattefritagelsen gælder for et beløb op til 5.000 kr. årligt. Hvis modtageren får mere end een ydelse fra organisationen, sammenlægges indkomstårets ydelser. Overstiger værdien af årets samlede ydelser fra den pågældende organisation bundfradraget på 5.000 kr., beskattes det overskydende beløb efter de almindelige regler.

Der sker derimod ikke sammenlægning af årets ydelser fra forskellige organisationer.

Det er en betingelse for skattefritagelsen, at den sociale fond m.v. er godkendt af socialministeren. I forbindelse med godkendelsen af de sociale fonde m.v. modtager Socialministeriet fondens vedtægter og regnskaber. Socialministeriet påser, at udbetalingerne sker til formål i overensstemmelse med fondens godkendte vedtægter.

Den eneste betingelse for skattefritagelsen efter § 7, litra z, er socialministerens godkendelse af den uddelende fond, forening m.v. Ligningsmyndighederne skal derfor ikke foretage nogen selvstændig prøvelse af uddelingerne fra de sociale fonde m.v. Dette gælder både for så vidt angår de udbetalende fonde og modtagerens forhold.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Hvis den pågældende fond m.v. er godkendt inden 15. januar 1988, omfatter skattefriheden også ydelser udbetalt før godkendelsen.

Eftergivelse af studiegæld - § 7, litra æ.

9. Ved lov nr. 132 af 12. marts 1988 er der indsat et nyt litra æ i ligningslovens § 7.

Studiegæld, som er eftergivet efter lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld (i det følgende benævnt studiegældsloven), er fritaget for beskatning.

Efter studiegældsloven kan Hypotekbanken efter ansøgning helt eller delvis eftergive studiegæld, såfremt låntagerens erhvervs-, indtjenings- eller tilbagebetalingsevne er væsentligt reduceret. Herudover kan Hypotekbanken eftergive den del af studiegælden, som låntager må antages ikke at kunne afvikle i passende rater over 15 år. Endvidere har Hypotekbanken mulighed for at eftergive misligholdt studiegæld, såfremt gælden er særlig stor eller byrdefuld. Endelig kan Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ifølge loven eftergive for meget betalt uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor låntager er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse.

I en række situationer vil en eftergivelse af studiegæld efter studiegældsloven allerede efter den øvrige skattelovgivning være uden skattemæssige virkninger. Det gælder således, hvis det godtgøres, at fordringen på studiegælden på eftergivelsestidspunktet reelt ikke har større værdi end det beløb, som gælden ved eftergivelsen er blevet nedsat til. Dette bevis vil i almindelighed kunne føres ved skyldnerens insolvens.

Imidlertid har Hypotekbanken og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ifølge loven mulighed for at eftergive studiegæld, selv om skyldneren ikke er insolvent. Med den gennemførte skattefritagelsesordning behandles alle eftergivelsessituationer, som er omfattet af studiegældslovens kapitel 3 og 4, skattemæssigt ens.

Hvad angår fradragsretten for studiegældsrenter, der er blevet eftergivet, gælder de almindelige regler i skattelovgivningen, jf. således ligningslovens § 5.

Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1987.

Bilag 3

Ad eksempel 3: Eksempel på nedslagsberegning ifølge formueskatteloftet. (Aalborg kommune 1988).

(Den beregningsmæssige biperson har negativ beregningsmæssig personlig indkomst og positiv overskydende kapitalindkomst. Endvidere viser dette eksempel brugen af reglen i § 19, stk. 5, hvor ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst er mindre end skatteloftsindkomsten og træder i stedet for denne i nedslagsberegningen).

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. Kr. Indkomstopgørelse. Personlig indkomst 200.000 -185.000 Kapitalindkomst 225.000 225.000 Fradragsberettigede udgifter 30.000 11.000 ------------------------------ Skattepligtig indkomst 395.000 29.000 Overskydende kapitalindkomst 182.500 182.500 Beregningsmæssig personlig indkomst 380.000 0 (BPI før § 13, stk. 4) (382.500) (-2.500) Beregningsmæssig kapitalindkomst 42.500 42.500 Skattepligtig formue 7.000.000 7.000.000 Indkomsten til skatteloftet udgøres i dette tilfælde af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst, da dette beløb er mindre end Æ1's skattepligtige indkomst med tillæg af Æ2's kapitalindkomst 395.000 29.000 Skatteloftsindkomst 424.000 Skatteberegning. Almindelig indkomstskat af skattepligtig indkomst: Stat 22,0 pct. 86.900,00 6.380,00 Kommune 20,7 pct. 81.765,00 6.003,00 Amt 9,3 pct. 36.735,00 2.697,00 Kirke 0,8 pct. 3.160,00 232,00 --------------------------------- I alt almindelig indkomstskat: 208.560,00 15.312,00 12 pct.'s-skat: Æ1: af beregningsmæssig personlig indkomst: 12 pct. af (380.000-208.000) 20.640,00 Æ2: af personlig indkomst: 12 pct. af (-185.000-208.000) 0,00 Æ2: af overskydende kapitalindkomst: Der ses bort fra den del af positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af negativ personlig indkomst nedsat efter personskattelovens § 24. Jf. personskattelovens § 23, stk. 4, nr. 2), b). Summen af beløbene er negativ, og der beregnes ikke 12 pct.'s-skat af Æ2's overskydende kapitalindkomst -------------------------------- I alt 12 pct.'s-skat: 20.640,00 0,00 6 pct.'s-skat: Af beregningsmæssig personlig indkomst plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst: Æ1: 6 pct. af (380.000+42.500-227.900)1) 11.676,00 Æ2: 6 pct.af (0+42.500-135.200) 0,00 1) Incl. overført bundfradrag Nedslag for skråt skatteloft: Æ1: 2 pct. af (380.000-208.000) -3.440,00 Æ2: 2 pct. af 0 0,00 Skatteværdi af personfradrag: Stat : 22,0 pct. af 28.200 -6.204,00 -6.204,00 Kommune: 20,7 pct. af 22.100 -4.574,70 -4.574,70 Amt : 9,3 pct. af 22.100 -2.055,30 -2.055,30 Kirke : 0,8 pct. af 22.100 -176,80 -176,80 --------------------------------- I alt skatteværdi af personfradrag: -13.010,80 -13.010,80 Samlet indkomstskat før formueskatteloft: 224.425,20 2.301,20 Samlet indkomstskat før formueskatteloft ekskl. kirkeskat: 221.442,00 2.246,00 Heraf statsindkomstskat: 109.572,00 176,00 Formueskat: 2,2 pct. af (14.000.000-1.329.900) 139.371,10 139.371,10 Skatteloftsberegning: Ægtefællernes formueskat 278.742,20 Indkomstskat til skatteloftsberegning. I dette tilfælde ægtefællernes samlede indkomstskat ekskl. kirkeskat 223.688,00 Nedslagsberegning: Skattebeløb til skatteloftsberegning 502.430,20 78 pct. skatteloft (78 pct. af 424.000) 330.720,00 ------------- Forskelsbeløb 171.710,20 Nedslag i formueskatten (max. 60 pct. af 278.742,20 kr.) 167.245,32 Nedslag i statsindkomstskatten 4.464,88 ------------ Samlet nedslag 171.710,20 Opgørelse af ægtefællernes slutskat: Samlet indkomstskat før nedslag 224.425,20 2.301,20 Nedslag i statsindkomstskat -4.288,88 -176,00 (Uudnyttet nedslag hos den ene ægtefælle overføres til modregning i den anden ægtefælles statsindkomstskatter) -------------------------------- Samlet indkomstskat 220.136,32 2.125,20 Formueskat før nedslag 139.371,10 139.371,10 Nedslag i formueskat (1:1) -83.622,66 -83.622,66 -------------------------------- Samlet formueskat 55.748,44 55.748,44 Samlet indkomst- og formueskat 275.884,76 57.873,64

Kapitel 3

Ligningslovens §§ 8 B, 8 G og 8 H. Fradragsret for udgifter og gaver

Kapitel 3

Ligningslovens §§ 8 B, 8 G og 8 H. Fradragsret for udgifter og gaver

til forskning.

10. Som led i den såkaldte eksport- og erhvervspakke er der ved lov nr. 835 af 18. december 1987 gennemført en række ændringer af skattemæssige regler, som skal tilgodese virksomheder. Ændringerne i ligningsloven omtales i punkt 11-13, mens ændringerne i investeringsfondsloven beskrives i punkt 37-38.

Endvidere indgår en række skattemæssige regler, der skal tilgodse personer, der rejser i udlandet bl.a. med henblik på eksport. Disse ændringer vedrører de skattefrie godtgørelsesbeløb, der omtales under punkt 17, eksportmedarbejdere, der omtales under punkt 19-20 og udlandsmedarbejdere, der beskrives under punkt 22-24.

Udgifter til grundforskning - § 8 B.

11. Ændringen af reglerne i ligningslovens § 8 B, der blev gennemført ved lov nr. 835 af 18. december 1987, giver nu virksomhederne adgang til at fradrage udgifter til grundforskning.

Efter de hidtidige regler i ligningslovens § 8 B var det en betingelse for at få fradrag for udgifter til forskning og udvikling, at udgifterne var afholdt til forskning og udvikling i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Der skulle således være tale om målrettet og anvendt forskning og udvikling med tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Ved grundforskning forstås originale undersøgelser, der tager sigte på opnåelse af ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. De nye regler vil give virksomheder mulighed for frit at vælge, hvad virksomheden vil forske i, uden at den ved, om grundforskningen fører til resultater, som den kan gøre brug af på et senere tidspunkt.

Det er en betingelse for fradragsretten, at der er tale om en igangværende virksomhed. Udgifter til grundforskning, som er afholdt, før virksomheden er startet, kan således ikke fradrages, hverken før eller efter virksomhedens start. Udgifter til målrettet og anvendt forskning og udvikling afholdt før virksomhedens start kan fortsat fradrages eller afskrives efter virksomhedens start. De kan ligeledes fradrages før virksomhedens start, hvis Ligningsrådet tillader det.

De mest almindelige udgifter til grundforskning, som falder ind under reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1, er lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Desuden kan udgifter til betaling af forsøgs- og forskningsvirksomhed udført hos andre og udgifter til anskaffelse af immaterielle rettigheder også fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

De gældende regler om afgrænsningen mellem driftsudgifter og privatforbrugsudgifter berøres ikke af de ændrede regler. Der er således fortsat ikke mulighed for at fratrække private udgifter i indkomsten.

Reglerne om fradragsret for udgifter til grundforskning har virkning fra og med indkomståret 1988.

Udgifter til forskning og udvikling - § 8 G.

12. Ved lov nr. 835 af 18. december 1987 er der indsat en ny § 8 G, der giver selskaber og fonde adgang til at fradrage visse udgifter til forskning og udvikling med 125 pct.

Udgifter, som afholdes til forskning og udvikling, kan som nævnt ovenfor fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 B. Opgørelsen af fradraget følger de normale regler, dvs. at driftsudgifter kan fradrages med et beløb, der svarer til de afholdte driftsudgifter, og afskrivninger kan fradrages med beløb, der er beregnet efter reglerne i bl.a. afskrivningsloven.

De nye regler i § 8 G medfører, at selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, udover sædvanlige fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprogram EUREKA eller i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i EF-forskningsprogrammerne ESPRIT, BRITE eller RACE.

Fradraget gives kun for deltagelse i disse fire navngivne forskningsprogrammer.

Det er en betingelse for ekstrafradraget på 25 pct., at selskabets forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som EUREKA-projekt af Teknologistyrelsen, der pr. 1. januar 1988 har ændret navn til Industri- og Handelsstyrelsen, eller som ESPRIT-projekt, BRITE-projekt eller RACE-projekt af EF-kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse og eventuel medfinansiering fra Industri- og Handelsstyrelsen (Teknologistyrelsen) henholdsvis EFkommissionen.

I de budgetter, som virksomhederne fremlægger med henblik på at opnå godkendelse og medfinansiering, indgår omkostninger, som det er svært at afgrænse som enten driftsomkostninger eller forsknings- og udviklingsomkostninger. Videre indgår visse udgiftsarter, som normalt ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (f.eks. beregnet leje af en kontorbygning, som ikke kan afskrives skattemæssigt, eller udgifter til erhvervelse af goodwill, som ellers ikke kan afskrives skattemæssigt). For at undgå sondringer mellem fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter er der valgt en særlig løsning til beregning af det ekstra fradrag på 25 pct. Det gøres på den måde, at de anførte omkostninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de sædvanligt gældende regler. Driftsudgifterne fradrages løbende, og afskrivningerne på anskaffede afskrivningsberettigede aktiver fradrages efter reglerne i bl.a. afskrivningsloven. Ekstrafradraget kommer herefter virksomhederne til gode på den måde, at et beløb, der svarer til 25 pct. af alle de udgifter, der er opregnet i projektbudgettet, og som er afholdt, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er uden betydning for beregningen af ekstrafradraget, om udgifterne i det opstillede budget i øvrigt er fradragsberettigede efter de almindelige regler.

Hvis projektet strækker sig over flere år, kan kun 25 pct. af de omkostninger, der ifølge budgettet kan henføres til det pågældende indkomstår, fradrages som ekstraomkostninger for dette år.

Ved senere afståelse af afskrivningsberettigede aktiver finder de almindelige regler om beskatning af genvundne afskrivninger anvendelse. Det ekstra fradrag på 25 pct. danner derfor ikke grundlag for beskatning af genvundne afskrivninger.

Reglerne i § 8 G om det ekstra fradrag for udgifter til visse forskningsprojekter har virkning fra og med indkomståret 1988.

Reglerne i § 8 G er dog tidsbegrænsede. Det er således en betingelse, at virksomhedernes enkelte projekter er godkendt af de respektive myndigheder inden udgangen af kalenderåret 1989. Hvis et projekt er godkendt rettidigt, gives ekstrafradraget i hele projektets løbetid, altså også i årene efter 1989.

Gaver til forskning - § 8 H.

13. Ved lov nr. 835 af 18. december 1987 er der indsat en ny § 8 H, der giver selskaber adgang til at fradrage gaver til forskning.

Efter denne regel kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage gaver til forskning.

Det er en betingelse, at gaven er ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.

Det er endvidere en betingelse, at den modtagende forening m.v. er godkendt til at modtage sådanne gaver med den virkning, at giveren får fradragsret.

Efter § 8 H er det en betingelse for fradragsretten, at den modtagende forening m.v. er godkendt af Planlægningsrådet for Forskningen for det kalenderår, hvori gaven ydes. Godkendelsen fra Planlægningsrådet for Forskningen medfører, at foreningen m.v. er berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gaven er fradragsberettiget for giveren.

Foreninger, stiftelser og institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er

1) hjemmehørende her i landet,

2) almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og

3) anvender midler til forskning.

Alle 3 betingelser skal være opfyldt.

Udtrykket hjemmehørende her i landet svarer til betegnelsen i selskabsskattelovens § 1. Ifølge praksis er det derfor afgørende, at både bestyrelsen - i hvert fald flertallet af bestyrelsen - og hovedkontoret befinder sig her i landet.

En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet kan karakteriseres som nyttigt ud fra den almindeligt fremherskende opfattelse i befolkningen. Endvidere skal institutionens formål komme en vis større kreds til gode.

Begreberne almenvelgørende og almennyttige skal forstås på samme måde, som de forstås i ligningslovens § 8 A om fradragsret for gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner.

Forskning forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning. Undersøgelserne kan indgå som et led i egentlig grundforskning. De kan også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser.

Reglerne om fradragsret for gaver er ikke skattemæssigt begrænsede i form af maksimumbeløb eller procentandele af selskabets overskud eller omsætning eller andet. Der følger dog en vis begrænsning af aktieselskabslovens § 114 (anpartsselskabslovens § 83). Ifølge denne regel kan generalforsamlingen beslutte, at der ydes gaver af selskabets midler til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Ved siden af generalforsamlingens kompetence har bestyrelsen kompetence til at anvende beløb til de nævnte formål, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.

Reglerne om fradragsret for gaver medfører for selskaber, som i en periode ikke har udbetalt udbytte, men derimod har akkumuleret dette, at skattemyndighederne ikke kan statuere maskeret udlodning, hvis selskabet beslutter at give gaver til godkendte foreninger m.v. Selskabet vil derimod have fradragsret for gaverne.

Reglerne i ligningslovens § 8 H har virkning fra og med indkomståret 1988. Godkendelserne af foreningerne m.v. gives dog for kalenderår, og foreningerne m.v. kan således først godkendes fra og med kalenderåret 1988.

Bilag 4

Ad eksempel 4: Eksempel på nedslagsberegning ifølge formueskatteloftet. (Aalborg kommune 1988).

(Den beregningsmæssige biperson har positiv beregningsmæssig personlig indkomst og negativ overskydende kapitalindkomst).

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. Kr. Indkomstopgørelse. Personlig indkomst 250.000 200.000 Kapitalindkomst 0 -150.000 Fradragsberettigede udgifter 10.000 10.000 ------------------------------ Skattepligtig indkomst 240.000 40.000 Overskydende kapitalindkomst 0 -65.000 Beregningsmæssig personlig indkomst 250.000 135.000 Beregningsmæssig kapitalindkomst 0 -85.000 Skattepligtig formue 5.000.000 3.000.000 Indkomst til skatteloft 240.000 -150.000 Skatteloftsindkomst 90.000 Skatteberegning. Almindelig indkomstskat af skattepligtig indkomst: Stat 22,0 pct. 52.800,00 8.800,00 Kommune 20,7 pct. 49.680,00 8.280,00 Amt 9,3 pct. 22.320,00 3.720,00 Kirke 0,8 pct. 1.920,00 320,00 --------------------------------- I alt almindelig indkomstskat: 126.720,00 21.120,00 12 pct.'s-skat: Æ1: af beregningsmæssig personlig indkomst: 12 pct. af (250.000-208.000) 5.040,00 Æ2: af personlig indkomst: 12 pct. af (200.000-208.000) 0,00 Æ2: af overskydende kapitalindkomst: 12 pct. af (250.000-65.000-208.000) 0,00 -12 pct. af (250.000-208.000) -5.040,00 ----------- -5.040,00 ------------------------------- I alt 12 pct.'s-skat: 5.040,00 -5.040,00 6 pct.'s-skat: Af beregningsmæssig personlig indkomst plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst: Æ1: 6 pct. af (250.000-135.400)1) 6.876,00 Æ2: 6 pct. af (135.000-135.200) 0,00 1) Incl. overført bundfradrag Nedslag for skråt skatteloft: Æ1: 2 pct. af (250.000-208.000) -840,00 Æ2: 2 pct. af -42.000 840,00 Skatteværdi af personfradrag: Stat : 22,0 pct. af 28.200 -6.204,00 -6.204,00 Kommune: 20,7 pct. af 22.100 -4.574,70 -4.574,70 Amt : 9,3 pct. af 22.100 -2.055,30 -2.055,30 Kirke : 0,8 pct. af 22.100 -176,80 -176,80 ---------------------------------- I alt skatteværdi af personfradrag: -13.010,80 -13.010,80 Samlet indkomstskat før formueskatteloft: 124.785,20 3.909,20 Heraf statsindkomstskat: 57.672,00 0,00 Formueskat: 2,2 pct. af (8.000.000-1.329.900) 91.713,88 55.028,32 Skatteloftsberegning: Skatteloftsindkomst 90.000 Hovedpersonens: Beregningsmæssige personlige indkomst 250.000 Beregningsmæssige kapitalindkomst 0 Beregningsmæssige fradrag 10.000 Bipersonens: Beregningsmæssige kapitalindkomst -85.000 Overskydende kapitalindkomst -65.000 Grundlag for 12 pct.'s-skat (250.000-65.000) 185.000 Grundlag for 6 pct.'s-skat (250.000-65.000) 185.000 Almindelig indkomstskat af skatteloftsindkomst 46.800,00 12 pct.'s-skat 0,00 6 pct.'s-skat 2.988,00 Nedslag for skråt skatteloft 0,00 Skatteværdi af personfradrag (ekskl. kirke) -12.834,00 ------------ Samlet indkomstskat til skatteloft 36.954,00 Ægtefællernes formueskat 146.742,20 ------------ Samlet skat til skatteloft 183.696,20 Nedslagsberegning: Skattebeløb til skatteloftsberegning 183.696,20 78 pct. skatteloft (78 pct. af 90.000) 70.200,00 ------------ Forskelsbeløb 113.496,20 Nedslag i formueskatten (max. 60 pct. af 146.742,20) 88.045,32 Nedslag i statsindkomstskatten (max. ægtefællernes samlede statsindkomstskatter eller 40 pct. af formueskatten) 25.450,88 ------------ Samlet nedslag 113.496,20 Opgørelse af ægtefællernes slutskat: Samlet indkomstskat før nedslag 124.785,20 3.909,20 Nedslag i statsindkomstskat -25.450,88 0,00 (Uudnyttet nedslag hos den ene ægtefælle overføres til modregning i den anden ægtefælles statsindkomstskatter) ---------------------------------- Samlet indkomstskat 99.334,32 3.909,20 Formueskat før nedslag 91.713,88 55.028,32 Nedslag i formueskat (5:3) -55.028,32 -33.017,00 --------------------------------- Samlet formueskat 36.685,56 22.011,32 Samlet indkomst- og formueskat 136.019,88 25.920,52

Kapitel 4

Ligningslovens § 9. Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser.

Kapitel 4

Ligningslovens § 9. Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser.

Døgnplejeforældre.

Godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer og ved udførelse af offentlige hverv m.v. - § 9, stk. 6, 8 og 9.

14. Ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 blev der indsat nye bestemmelser om godtgørelse ved udførelse af offentlige hverv m.m. i ligningslovens § 9, stk. 6, 8 og 9.

Efter ligningslovens § 9, stk.6, kan der med virkning fra og med indkomståret 1987 udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende efter samme principper, som gælder for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser til lønmodtagere, jf. ligningslovens § 9, stk. 5.

Ligningsrådet fastsætter de nærmere regler for udbetaling af de skattefrie godtgørelser, herunder også satsen for godtgørelserne.

Den personkreds, der er omfattet af de nye regler, afgrænses på samme måde som den personkreds, der er omfattet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

15. Efter statsskattelovens § 5, litra d, medregnes dagpenge og rejsegodtgørelser under udførelsen af offentlige hverv, der gør det nødvendigt for den pågældende at opholde sig uden for sin hjemstedskommune, ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 9, stk. 8, indeholder en afgrænsning af anvendelsesområdet for statsskattelovens § 5, litra d. Herefter finder § 5, litra d, kun anvendelse på udbetalinger fra staten, danske kommuner og De Europæiske Fællesskaber.

Udtrykket staten omfatter Folketinget, domstolene og myndigheder og institutioner, der normalt medregnes til den statslige forvaltning (ministerier, direktorater, styrelser m.v.). Det betyder, at f.eks. Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke anses for statslige myndigheder i denne forbindelse.

Udtrykket kommuner omfatter kun primærkommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet. Derimod er kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse eller andre selskaber, hvori kommunerne deltager, ikke omfattet af udtrykket.

Organisationer m.v., der ikke kan anses for omfattet af begreberne stat eller kommune, kan således ikke udbetale rejse- og befordringsgodtgørelser, der er skattefri efter bestemmelsen i statsskattelovens § 5, litra d. Derimod vil de pågældende organisationer kunne udbetale skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser til lønmodtagere og bestyrelsesmedlemmer efter regler fastsat af Ligningsrådet, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og 6.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 8, har virkning fra og med indkomståret 1989.

16. Kommunalbestyrelsesmedlemmer og amtsrådsmedlemmer kan efter de gældende regler modtage rejse- og befordringsgodtgørelser, der er skattefri i medfør af bestemmelsen i statsskattelovens § 5, litra d, for hverv udført for deres kommune eller amtskommune.

Efter den nye regel i ligningslovens § 9, stk. 9, kan Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark udbetale skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser til deres bestyrelsesmedlemmer for udførelse af arbejde for foreningerne, jf. ligningslovens § 9, stk. 8, og statsskattelovens § 5, litra d. De skattefrie godtgørelser kan dog ikke overstige beløb, som bestyrelsesmedlemmer har krav på for tilsvarende hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller amtsrådsmedlem.

Reglen har virkning fra og med indkomståret 1987.

Godtgørelse ved rejse i udlandet - § 9, stk. 7.

17. Ved lov nr. 835 af 18. december 1987 er der som led i eksportpakken gennemført nye regler om fradrag for udgifter ved rejse i udlandet. De gælder ved siden af de regler, der allerede gælder for rejseomkostninger i udlandet. Disse kan herefter behandles på tre forskellige måder.

Efter de hidtidige regler kan arbejdsgiveren for det første efter Ligningsrådets anvisninger yde en skattefri godtgørelse pr. dag ved rejse i udlandet fastsat i det pågældende lands valuta under hensyntagen til prisniveauet i landet. Såfremt der ikke er fastsat satser for det enkelte land, udgør satsen 350 kr. Rejsegodtgørelse tilsigter at dække lønmodtagerens merudgifter til måltider, småfornødenheder, lokaltransport på bestemmelsesstedet, indskrivning af rejsegods m.v. Beløbsstørrelsen fremgår af Finansministeriets tjenesterejsecirkulære af 13. januar 1988, der har virkning fra 1. januar 1988. Cirkulærets beløbsgrænser er opført i bilag 5.

Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelsesbeløb, der er mindre end Ligningsrådets satser, kan lønmodtageren fradrage forskellen mellem de dokumenterede erhvervsmæssige udgifter og det udbetalte godtgørelsesbeløb. Forskellen mellem den udbetalte godtgørelse og op til Ligningsrådets satser vil dog altid kunne fradrages.

Hoteludgifter kan refunderes efter regning. Såfremt der ikke fremvises dokumentation for hoteludgifter, kan der dog ydes en skattefri godtgørelse efter Ligningsrådets satser.

Alle godtgørelsesbeløb for udokumenterede udgifter nedsættes med 1/4 ved udstationering i mere end 28 dage.

Medarbejderens omkostninger ved rejse i udlandet kan for det andet refunderes efter reglerne om udlæg efter regning. Med den nye regel i ligningslovens § 9, stk. 7, gives der nu i disse tilfælde en særlig hjemmel til, at arbejdsgiveren udover de refunderede beløb skattefrit kan udbetale et beløb op til 60 pct. af Ligningsrådets takster til dækning af udokumenterede merudgifter. For så vidt angår lande, hvor der ikke er fastsat noget beløb i den pågældende valuta, kan der således skattefrit udbetales 60 pct. af 350 kr. eller 210 kr.

Beløb, som arbejdsgiveren udbetaler i henhold til ligningslovens § 9, stk. 7, er som nævnt skattefri. Udbetaler arbejdsgiveren ikke sådanne godtgørelsesbeløb, kan lønmodtageren ikke fradrage det beløb, der kunne have været udbetalt skattefrit.

Såfremt lønmodtagerens regninger kun delvis refunderes, kan arbejdsgiveren alligevel udbetale et skattefrit godtgørelsesbeløb på 60 pct. af Ligningsrådets satser. Lønmodtageren kan i så fald opnå fradrag for de dokumenterede merudgifter, som arbejdsgiveren ikke har dækket, i det omfang de overstiger den skattefrie godtgørelse. Udgifterne kan dog kun fradrages med det beløb, hvormed de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. (3.200 kr. i 1988), jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Hvis arbejdsgiveren for det tredje ikke yder godtgørelse eller refunderer lønmodtagerens udlæg efter regning, kan lønmodtageren enten fradrage dokumenterede erhvervsmæssige udgifter eller beløbene efter Ligningsrådets satser.

Reglen i ligningslovens § 9, stk. 7, har virkning fra og med 1. januar 1988.

Døgnplejeforældre - § 9, stk. 10.

18. Ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 er der indsat et nyt stykke 10 i ligningslovens § 9.

Godtgørelse for udgifter til kost og logi (inklusive beklædning til børn under 12 år), der ydes i forbindelse med døgnpleje omfattet af bistandslovens §§ 65 og 66, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bistandslovens § 65 omhandler privat familiepleje, mens § 66 vedrører formidlet døgnophold, dvs. tilfælde, hvor børn og unge er anbragt i døgnpleje under medvirken af det sociale udvalg. Skattefriheden forudsætter, at der foreligger en plejetilladelse efter bistandslovens § 65 eller en godkendelse af opholdsstedet efter bistandslovens § 66.

Plejeforældre, hos hvem børn og unge er anbragt i døgnpleje under medvirken af det sociale udvalg, modtager efter bistandslovens § 66, stk. 5, betaling for opholdet. Det sociale udvalg yder en særskilt godtgørelse til dækning af merudgifter til kost og logi for plejebarnet. Det er denne godtgørelse, der er skattefri. Ydes der i forbindelse med privat familiepleje godtgørelse for udgifter til kost og logi, er godtgørelsen ligeledes skattefri.

Der er i henhold til bistandslovens § 66, stk. 5, fastsat satser for størrelsen af den godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi. Såfremt der i forbindelse med privat familiepleje eller formidlet døgnophold udbetales en godtgørelse, der er større end det beløb, der ydes i henhold til de fastsatte satser, er det kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satserne, der er skattefri. Overstiger godtgørelsen satserne, skal det overskydende beløb således medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst og den personlige indkomst.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til kost og logi i det omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse herfor. Er de fradragsberettigede udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, større end godtgørelsen, kan forskellen mellem de fradragsberettigede udgifter og den udbetalte godtgørelse fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der må i den situation kræves dokumentation for samtlige udgifter, der er afholdt i forbindelse med plejeforholdet, herunder for de udgifter, der er opnået dækning for gennem godtgørelsen.

Ydes der ikke godtgørelse for kost og logi, eller er den godtgørelse, der ydes, mindre end de fastsatte satser, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ligeledes foretages fradrag for de fradragsberettigede udgifter, der kan dokumenteres, og som ikke dækkes gennem godtgørelser.

Begrænsningen af fradragsretten for lønmodtageres udgifter til det beløb, hvormed de samlede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1, gælder også i de tilfælde, hvor der indrømmes fradrag i forbindelse med døgnplejeforhold.

Hvis plejeforældre får refunderet udgifter i forbindelse med plejeforholdet mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning), holdes refusionen og udgifterne helt uden for indkomstopgørelsen og påvirker derfor ikke skatteberegningen.

Skattefriheden gælder alene for plejeforældre, der udøver døgnplejen som lønmodtagere. Udøves døgnplejen som selvstændig erhvervsvirksomhed, skal godtgørelsen medregnes ved indkomstopgørelsen.

Ligningslovens § 9, stk. 10, har virkning fra og med indkomståret 1987.

Bilag 5

Uddrag af Finansministeriets cirkulære nr. 10 af 13. januar 1988 om

godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet.

Oversigt i henhold til § 5

Fast Hoteldispositionsbeløb godtgørelse godtgørelse (max-beløb for pr. døgn, dokumenterede udgifter jf. § 2 til hotelværelse pr. overnatning ekskl. morgenmåltid) jf. § 4 Belgien BEC 2.500 2.750 Canada CAD 65 110 Finland FIM 285 425 Frankrig FRF 400 540 Grækenland GRD 5.000 10.500 Holland NLG 120 170 Irland IEP 35 65 Island DKR 600 500 Italien ITL 80.000 130.000 Luxembourg BEC 2.500 3.200 Norge NOK 460 750 Portugal PTE 6.000 11.000 Schweiz CHF 105 110 Spanien ESB 7.000 10.500 Storbritannien GBP 36 73 Sverige SEK 390 750 USA (New York) USD 60 140 + tax USA (i øvrigt) USD 60 135 + tax Vesttyskland DEM 100 115 Østrig ATS 750 1.080 Oversigt i henhold til § 8: (for ikke særligt nævnte lande er satsen fastsat til 350 dkr. pr. døgn) pr. døgn AFRIKA Algeriet DZD 330 Kenya USD 34 Libyen LYD 18 Marokko MAD 300 Mozambique USD 35 Nigeria USD 35 Sudan USD 35 Tanzania USD 36 Tunesien TND 25 Zambia USD 25 Ægypten EGP 70 AMERIKA Argentina USD 33 Brasilien USD 35 Caraibien USD 56 (Jamaica, Barbados, Haiti, Porto Rico, Virgin Islands, Trinidad/Tobago, Domink. republ.) Chile USD 35 Colombia USD 30 Cuba USD 38 Mexico USD 35 Venezuela USD 30 ASIEN Arabiske Emirater, De forenede AED 230 Bahrain BHD 20 Hong Kong HKD 350 Indien INR 450 Indonesien USD 45 Irak IQD 24 Iran IRR 6.500 Israel USD 50 Japan JPY 16.000 Jordan USD 50 Kina CNY 150 Korea (syd-) KRW 60.000 Kuwait KWD 18 Malaysia MYR 80 Oman OMR 18 Philippinerne USD 42 Qatar QAR 200 Saudi-Arabien SAR 275 Singapore SGD 90 Syrien USD 55 Thailand THB 1.000 AUSTRALIEN Australien AUD 75 New Zealand NZD 80 EUROPA Cypern CYP 16 Tyrkiet USD 30 USSR SUR 35 DDR DEM 100

Kapitel 5

Ligningslovens § 9 E. Eksportmedarbejdere.

Kapitel 5

Ligningslovens § 9 E. Eksportmedarbejdere.

Udlandsstandardfradrag.

19. Efter Ligningsrådets anvisning gives der lønmodtagere, som er fuldt skattepligtige her til landet, uden dokumentation for merudgifter et standardfradrag for arbejde i udlandet. Det er en betingelse, at arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver under uafbrudt ophold i udlandet i mindst 2 kalendermåneder.

Fradraget tilkommer ikke lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted i Danmark eller i Grønland og i medfør af denne beskæftigelse udfører arbejde (rejser) i udlandet, f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører, flypersonale, der er stationeret her i landet o.lign. Fradraget tilkommer endvidere ikke lønmodtagere, der udfører arbejde til søs, eller lønmodtagere, der i tilknytning til arbejdet i udlandet er berettiget til godtgørelser som omhandlet i statsskattelovens § 5 d eller til udetillæg og lignende efter ligningslovens § 7 r. Fradraget tilkommer heller ikke lønmodtagere, hvis arbejde ikke er forbundet med natophold i udlandet (grænsegængere). Standardfradraget ydes med et procentfradrag i pengelønnen og efter særlige regler vedrørende kost og logi m.v.

Procentfradraget udgør ved ophold i Vesteuropa 10 pct. af den for arbejde i udlandet oppebårne pengeløn.

Til Vesteuropa medregnes i denne forbindelse Finland, Vesttyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande i Europa.

I området uden for Vesteuropa udgør fradraget 25 pct. af den for arbejde i udlandet oppebårne pengeløn.

For hver udenlandsk periode kan procentfradraget højst beregnes af en pengeløn, der svarer til en helårlig pengeløn på 200.000 kr. Ved pengeløn forstås den ordinære kontante løn incl. tantieme.

Skattepligtige naturalydelser f.eks. fri kørsel, telefon m.v. medregnes ikke. Endvidere bortser man fra arbejdsgiverindbetalte beløb til pensionsordninger.

Forinden de nævnte 10 og 25 pct. beregnes, formindskes den opgjorte pengeløn med de fradragsberettigede opholds- og forplejningsudgifter, som er afholdt af den skattepligtige selv.

Der henvises til nedenstående eksempler.

Beregning af udlandsstandardfradrag.

Eksempel 1. Kr.

Pengeløn 1/2-31/12 160.000

Omregnet til helårsløn 174.545

10 pct. heraf 17.454

10 pct. for 11 mdr. 16.000

Eksempel 2.

Pengeløn 1/2-31/12 250.000

Omregnet til helårsløn 272.727

Nedsættes til 200.000

10 pct. heraf 20.000

10 pct. for 11 mdr. 18.333

Eksempel 3.

Pengeløn 1/2-31/12 200.000

Omregnet til helårsløn 218.181

Nedsættes til 200.000

10 pct. heraf 20.000

10 pct. for 11 mdr. 18.333

Eksportmedarbejdere.

20. Ligningslovens § 9 E, der blev indsat ved lov nr. 835 af 18. december 1987, udvider udlandsstandardfradraget til også at omfatte eksportmedarbejdere. Samtidig får denne persongruppe mulighed for at sammenlægge kortere ophold ved afgørelsen af, om de er berettigede til fradraget. Det er dog en betingelse, at disse ophold tilsammen skal have udgjort mindst 100 døgn.

Udvidelsen af udlandsstandardfradraget omfatter herefter lønmodtagere, der udfører arbejde som eksportmedarbejdere i den virksomhed, de er ansat i. Derimod kan selvstændige erhvervsdrivende ikke opnå dette fradrag.

Efter ordlyden undtages medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Kun ansatte, der kan betegnes som eksport medarbejdere, er omfattet af bestemmelsens ordlyd. Der må herved tages hensyn til, hvad der er medarbejderens væsentligste funktion i virksomheden. Lønmodtagere i virksomhedens salgsafdeling, der eksporterer dens produkter, er omfattet. Det gælder således salgsmedarbejdere og efter omstændighederne salgsdirektøren. Medarbejdere, der udelukkende eller overvejende varetager administrative opgaver, er derimod ikke omfattet. Den omstændighed, at en medarbejder benyttes til flere funktioner, udelukker ikke, at vedkommende anses for eksportmedarbejder, når blot han eller hun har det som sin væsentligste funktion at sælge virksomhedens produkter.

Det kræves yderligere, at lønmodtageren udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller opfylde sådanne aftaler. Salgsaftalen skal enten omfatte varer og tjenesteydelser, der er fremstillet i Danmark og sælges til udlandet, eller salg til udlandet af varer og tjenesteydelser, der er fremstillet i udlandet ved udsendt dansk arbejdskraft. I sidstnævnte tilfælde kan varer også omfatte opførelse af bygninger og lign.

Formålet med lønmodtagerens rejse kan for det første være at opnå salg. Udtrykket angiver, at alle faser af salgsarbejdet er omfattet. Det gælder både det salgsopsøgende forarbejde eller kundepleje og kontraktsforhandlinger og indgåelse af salgsaftalen.

Formålet med lønmodtagerens rejse kan for det andet være at opfylde salgsaftaler. Herved forstås opstilling af leverancen samt accessoriske ydelser inden for den sædvanlige garantiperiode. Montører og andre medarbejdere fra virksomhedens produktionsafdeling, der udsendes for at opstille og afprøve leverancen, er således omfattet af personkredsen.

Lønmodtageren skal udføre arbejde for en dansk arbejdsgiver. Det betyder, at vederlaget ifølge salgsaftalen skal indgå i en virksomhed her i landet.

Det er endelig en betingelse, at medarbejderen udfører arbejde i udlandet. Afholdelse af ferie i udlandet medregnes ikke ved sammenlægningen af de kortvarige ophold. Weekend-ophold, der er nødvendiggjort af arbejdet, medregnes til den periode, hvor lønmodtageren udfører arbejde i udlandet.

Hvis opholdene i udlandet sammenlægges, skal de omfatte mindst 100 døgn i alt. Heri ligger et minimumskrav om, at hvert enkelt ophold i udlandet skal vare mindst 24 timer for at kunne medregnes. Til gengæld kan hvert efterfølgende påbegyndt døgn medregnes. En medarbejder, der rejser ud kl. 12.00 den ene dag og kommer hjem den følgende dag kl. 22.00, kan medregne 2 døgn ved opgørelsen af den samlede periode.

Efter ligningslovens § 9 E, stk. 3, beregnes fradraget på grundlag af Ligningsrådets gældende anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet, jf. eksemplerne under pkt. 19. Den skattepligtiges adgang til i stedet at foretage fradrag for sine faktiske merudgifter ved udlandsopholdet berøres ikke.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, sidste pkt., kan rejse- og befordringsudgifter ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse for udgifterne. Efter ligningslovens § 9 E kan eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det betyder, at eksportmedarbejdere kan foretage fradrag efter ligningslovens § 9 E for udokumenterede merudgifter ved rejse og ophold i udlandet samtidig med, at arbejdsgiveren udbetaler skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser. Af kontrolmæssige hensyn er det efter ligningslovens § 9 E, stk. 4, en betingelse for udlandsstandardfradraget, at arbejdsgiveren afgiver en erklæring om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og lønindkomsten under udlandsopholdene. Urigtige eller vildledende oplysninger herom fra arbejdsgiveren er strafbare efter skattekontrollovens § 13, hvis oplysningerne afgives med forsæt til at unddrage det offentlige skat. Det samme gælder, hvis de afgives af grov uagtsomhed.

Fradrag efter ligningslovens § 9 E er ligesom det hidtidige udlandsstandardfradrag omfattet af fradragsbegrænsningen på 3.000 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Reglen har virkning fra og med indkomståret 1988.

Kapitel 6

Ligningslovens § 9 F. Fradrag til visse begrænset skattepligtige

Kapitel 6

Ligningslovens § 9 F. Fradrag til visse begrænset skattepligtige

personer (grænsegængere).

21. Med ligningslovens § 9 F, der blev indsat ved lov nr. 36 af 29. januar 1988, er der indført et nyt ligningsmæssigt fradrag, der kun gives til gifte, begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1. Det betyder, at kun indtægter for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet berettiger til det særlige ligningsmæssige fradrag. Anden indkomsterhvervelse efter kildeskattelovens § 2 som f.eks. indtægter af fast ejendom (§ 2, stk. 1, litra e) eller pensionsydelser og lign. (§ 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2) berettiger således ikke til fradrag.

Det er dernæst en betingelse, at den begrænset skattepligtige (ægtefælle A) er samlevende med sin ægtefælle (ægtefælle B) ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen (B) ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.

Efter de gældende regler får ægtefæller, der er begrænset skattepligtige, hver sit personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. personskattelovens § 10, stk. 4, forudsætter derimod efter kildeskattelovens § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet.

Efter § 9 F får ægtefælle A nu et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1, hvis ægtefælle B ikke selv har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag.

Fradraget gives med et grundbeløb på 27.100 kr. for 1987. For 1988 er beløbet 28.200 kr. Fradraget begrænses yderligere ved, at det ikke kan overstige den skattepligtige indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Fradraget efter ligningslovens § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 9, stk. 1, (3.000 kr. i 1987), da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse.

Ligningslovens § 9 F har virkning fra og med indkomståret 1987.

Kapitel 7

Ligningslovens § 33 A. Nedsættelse af beskatningen af lønindkomst

Kapitel 7

Ligningslovens § 33 A. Nedsættelse af beskatningen af lønindkomst

erhvervet i udlandet.

22. Ved lov nr. 835 af 18. december 1987 blev ligningslovens § 33 A ændret.

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Denne bestemmelse har hidtil ikke været gældende for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed. Efter den ny affattelse af stk. 2 gælder bestemmelsen i § 33 A, stk. 1, også for lønindkomst, som offentligt ansatte erhverver under udsendelse som led i den danske stats eller anden dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport.

Reglen i § 33 A, stk. 1, har heller ikke været gældende i det omfang, en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende lønindkomst. Denne regel er ændret ved den ny affattelse af stk. 4.

Hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark retten til at beskatte den privat eller offentligt ansattes lønindkomst, skal den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, nedsættes med halvdelen.

Offentligt ansatte - § 33 A, stk. 2 og stk. 4.

23. For offentligt ansatte er skattenedsættelse efter § 33 A for det første betinget af, at der er tale om lønindkomst erhvervet som led i den danske stats eller den offentlige myndigheds deltagelse i systemeksport. Herved forstås enhver form for eksport af viden, »systemer«, eller tjenester, der udføres af den offentlige myndighed i henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelsers deltagelse i systemeksportforretninger kan finde sted i henhold til Industriministeriets cirkulære af 20. marts 1985 (»systemeksportcirkulæret«) eller i henhold til Budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed (»indtægtsdækket virksomhed«).

Den i systemeksportcirkulæret fastlagte ordning administreres af Danmarks Erhvervsfond, der skal godkende kontrakten og modtage betalingen fra ordregiveren. Danmarks Erhvervsfond videreafregner overfor den enkelte styrelse.

En offentlig styrelse kan på finansloven opnå hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed. Reglerne om indtægtsdækket virksomhed og prisfastsættelsen for den offentlige ydelse er nærmere beskrevet i Budgetvejledningen 1985.

Det er for det andet en betingelse for skattenedsættelse, at erhververen af lønindkomsten ikke modtager udetillæg eller andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet, og som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7, litra r.

Personale i udenrigstjenesten, der er tjenestegørende i udlandet, modtager et udetillæg, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove efter indstilling af Udetillægsnævnet. Udetillægget tjener til dækning af en række merudgifter ved tjenesten i udlandet og til dækning af en beregnet standardskat.

Herudover er der i tekstanmærkninger til de årlige finanslove hjemmel til at tildele visse tjenestemænd et passende tillæg. Tjenestemænd udsendt af Forsvarsministeriet behandles på samme måde som tjenestemænd i Udenrigsministeriet. Der kan endvidere ydes et passende tillæg til tjenestemænd m.fl., der af DSB udsendes til tjeneste ved udenlandske rejsebureauer. Det samme gælder for tjenestemænd, der udsendes af rigspolitichefen til tjeneste i udlandet, og for tjenestemænd, der udsendes af Energistyrelsen.

Personer, der modtager udetillæg, herunder et beløb til dækning af en beregnet standardskat, stilles altså, som om lønindkomsten under tjenesten i udlandet er fritaget for beskatning. Dette er baggrunden for, at personer, der modtager udetillæg, ikke indrømmes skattenedsættelse i medfør af § 33 A.

Har Danmark ikke indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvortil den offentligt ansatte udsendes, nedsættes den samlede indkomstskat med hele det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst.

Har Danmark indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvortil den offentligt ansatte udsendes, og tillægger dobbeltbeskatningsoverenskomsten Danmark retten til at beskatte den pågældende lønindkomst, vil den offentligt ansatte få den samlede indkomstskat nedsat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, jf. den ny affattelse af stk. 4 (tidligere stk. 3). For den offentligt ansatte vil reglen om halv nedsættelse normalt komme til at gælde, uanset hvor længe opholdet i arbejdsstaten kommer til at vare. Danmark vil nemlig i henhold til de dobbeltbeskatningsoverenskom ster, som Danmark har indgået med fremmede stater, normalt have retten til at beskatte den offentligt ansatte arbejdstagers udenlandske lønindkomst, uanset hvor lang tid opholdet varer.

Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, må kunne dokumentere dette ved erklæring fra vedkommende styrelse. Det skal endvidere fremgå af erklæringen, at der ikke samtidig er modtaget udetillæg eller tilsvarende tillæg.

Privat ansatte - § 33 A, stk. 4.

24. De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med fremmede stater, tillægger som hovedregel den stat, hvori arbejdet er udført (arbejdsstaten) retten til at beskatte de privat ansatte arbejdstageres lønindkomst. Den stat, hvori arbejdstageren har sin bopæl (bopælsstaten), kan efter overenskomsten have beskatningsretten, hvis opholdet i arbejdsstaten ikke har oversteget 183 dage inden for et skatteår eller et kalenderår. Det er endvidere en betingelse for bopælsstatens beskatningsret, at vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, og ikke udredes af et fast driftssted eller lignende, som arbejdsgiveren har i arbejdsstaten.

Med de hidtil gældende regler i ligningslovens § 33 A, stk. 3, kunne en privat ansat arbejdstager være udsendt til en stat, med hvilken Danmark har indgået en sådan dobbeltbeskatningsoverenskomst, i indtil 366 dage (f.eks. fra den 2. juli 1987 til den 30. juni 1988) uden at blive berettiget til skattenedsættelse i medfør af ligningslovens § 33 A. Den pågældende har ikke i noget af årene opholdt sig i arbejdsstaten i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår, og Danmark har således ret til at beskatte lønindkomsten i arbejdsstaten.

I disse tilfælde, hvor arbejdsstaten ikke kan beskatte lønindkomsten, medfører den ny affattelse af stk. 4 (tidligere stk. 3), at den samlede danske indkomstskat nedsættes med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst. Nedsættelsen er betinget af, at kravet om 6 måneders ophold uden for riget er opfyldt.

For den privat ansatte vil reglen om, at der gives halv nedsættelse, kun komme til at gælde, hvis opholdet i arbejdsstaten ikke bliver af så lang varighed, at retten til at beskatte lønindtægten i arbejdsstaten går over til denne stat. Hvis beskatningsretten går over til arbejdsstaten, gives der fuld nedsættelse fra første dag af den periode, for hvilken beskatningsretten går over.

Eksempel: En privat ansat arbejdstager arbejder for en dansk arbejdsgiver i følgende lande og perioder

Land A fra 1. august 1988 til 30. november 1988

Land B fra 1. december 1988 til 30. april 1989

Land C fra 1. maj 1989 til 30. juni 1989

Danmark fra 1. juli 1989 til 14. oktober 1989

Land B fra 15. oktober 1989 til 31. december 1989

Derefter arbejder arbejdstageren i en længere periode i Danmark.

Land A og Danmark har ikke dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da det samlede ophold uden for riget varer fra 1. august 1988 til 30. juni 1989 eller mere end 6 måneder, alene afbrudt af ferie eller lignende af en samlet varighed på højst 42 dage, gives der skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land A.

Land B og Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da arbejdstageren i 1988 ikke har opholdt sig i land B i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår, har Danmark retten til at beskatte 1988-indkomsten i land B. Der gives derfor kun skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 4, med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på 1988-lønindkomsten i land B.

I 1989 opholder arbejdstageren sig i land B fra 1. januar til 30. april og fra 15. oktober til 31. december eller mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår. Da land B derfor har retten til at beskatte 1989-indkomsten i dette land, gives der nedsættelse i medfør af § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land B i perioden fra 1. januar til 30. april 1989.

Der gives ikke nedsættelse efter § 33 A for perioden fra 15. oktober til 31. december 1989, idet betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder, alene afbrudt af ferie eller lignende af en samlet varighed på højst 42 dage, ikke er opfyldt for denne periodes vedkommende. Der kan derimod gives nedsættelse af den danske skat efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller reglerne i ligningslovens § 33.

Land C og Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da arbejdstageren ikke har opholdt sig i land C i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår, har Danmark retten til at beskatte indkomsten i land C. Der gives derfor alene skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 4, med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land C.

Løn, der udbetales under ferieophold i Danmark i en periode mellem to udlandsophold, hvor det første udlandsophold giver ret til fuld lempelse efter § 33 A, stk. 1, mens det andet udlandsophold kun giver ret til halv lempelse efter § 33 A, stk. 4, anses for erhvervet under det netop forudgående udlandsophold.

Eksempel

En privat ansat arbejdstager arbejder for en dansk arbejdsgiver i følgende lande og perioder

Land A fra 1. august 1988-30. oktober 1988.

Ferie i Danmark fra 1. november 1988-30. november 1988.

Land B fra 1. december 1988-30 april 1989.

Der er lagt de samme forudsætninger til grund, som i det foranstående eksempel.

For indkomståret 1988 gives der skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i A, jf. det ovenfor anførte under land A.

Der gives samtidig skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten, der udbetales under ferie i Danmark i perioden 1. november-30. november 1988, da lønnen anses for erhvervet under ophold i land A.

Der gives skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 4, med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på løn, der vedrører perioden 1. december-31. december 1988, jf. det ovenfor anførte under land B.

De nye regler i ligningslovens § 33 A har virkning for indkomst erhvervet den 1. januar 1988 eller senere. Det betyder, at 6 måneders perioden godt kan være påbegyndt før den 1. januar 1988, men lempelsesreglerne kan kun anvendes på den del af indkomsten, der er erhvervet den 1. januar eller senere.

Kapitel 8

Personskattelovens § 4 og virksomhedsskattelovens § 1.

Kapitel 8

Personskattelovens § 4 og virksomhedsskattelovens § 1.

Vederlagsnæring - personskattelovens § 4, stk. 3.

25. Ændringen i personskattelovens § 4, stk. 3, blev gennemført ved lov nr. 36 af 29. januar 1988.

Efter de hidtidige regler medregnes kursgevinster og -tab ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis den skattepligtige driver virksomhed som bankier eller vekselerer og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis den skattepligtige i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Disse tilfælde omfattes af kursgevinstlovens § 3 (pengenæring). Andre skattepligtige kursgevinster og -tab skulle medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Dette gjaldt således også kursgevinster og -tab efter kursgevinslovens § 4 (vederlagsnæring). Den foretagne ændring medfører, at alle gevinster og tab på fordringer, som omfattes af § 3 eller § 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Kursgevinstlovens § 4 omhandler de tilfælde, hvor fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer, tjenesteydelser m.v.

Som eksempel herpå kan nævnes tilfældet, hvor en håndværksmester, der som delvis vederlag for et hus, som den pågældende har opført, modtager et sælgerpantebrev. Kursgevinsten eller -tabet skal da medregnes i den personlige indkomst. En forhandler, der sælger varer på kredit, vil tilsvarende få fradrag for tab på sin fordring på købesummen, hvis køberen ikke betaler. Tabet indgår i den personlige indkomst.

Reglen i personskattelovens § 4, stk. 3, 3. pkt., om vederlagsnæring har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1987. For så vidt angår kursgevinster og -tab, der er realiseret før den 1. januar 1988, kan den skattepligtige dog vælge at medregne nettokursgevinsten eller nettokurstabet ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Efterbetaling fra andelsselskaber - personskattelovens § 4, stk. 4, og virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

26. Ændringen i personskattelovens § 4, hvor der blev indsat et nyt stk. 4 og ændringen i virksomhedsskattelovens § 1 blev gennemført med lov nr. 132 af 12. marts 1988.

Ændringerne går ud på, at visse udbetalinger fra de selskaber og foreninger, som er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst og ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.

De andelsselskaber og foreninger, som er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, samt de foreninger, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis formål og funktion er af samme karakter. Der er således tale om foreninger, der har til formål at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem medlemmernes deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Formålet med disse foreninger er at sikre det økonomiske grundlag for de enkelte medlemmers erhvervsvirksomhed.

Af de foreninger, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfattes således kun de foreninger, hvor foreningens omsætning med medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed, af ændringen.

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer efter ligningslovens § 16 A medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Uanset bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, medregnes udlodninger efter ligningslovens § 16 A, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, jf. § 4, stk. 4.

Ligningslovens § 16 A omfatter ikke udlodninger af friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Udloddet overskud fra andelsselskaber har typisk en meget nær tilknytning til medlemmets erhvervsmæssige omsætning. Udloddet overskud fra andelsselskaber har ifølge praksis hidtil kunnet medregnes ved opgørelsen af grundlag for henlæggelse til investeringsfonds og overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle. Denne praksis opretholdes.

Der er visse aktiver, der ikke kan indgå i en virksomhed, der beskattes efter virksomhedsskatteloven. Det gælder efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, finansielle aktiver som bl.a. aktier og andelsbeviser. Afkastet af sådanne aktiver kan heller ikke indgå i virksomheden.

Udlodninger efter ligningslovens § 16 A, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, altså de samme udlodninger, der anses som personlig indkomst medregnes dog til virksomhedens indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Reglerne i personskattelovens § 4, stk. 4, og virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1987.

Kapitel 9

Personskattelovens §§ 8, stk. 3 og 4, og 27, stk. 2. Ægtefællers

Kapitel 9

Personskattelovens §§ 8, stk. 3 og 4, og 27, stk. 2. Ægtefællers

bundfradrag i dødsåret.

27. Ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 blev der indsat to nye stykker i personskattelovens § 8 (stk. 3 og 4) og personskattelovens § 27, stk. 2, blev udvidet.

De nye bestemmelser vedrører fradraget på 130.000 kr. ved beregningen af 6 pct.'s skatten for en afdød og dennes ægtefælle for dødsåret.

Ved skifte kan 130.000 kr.'s fradraget ikke overføres mellem længstlevendes og afdødes ansættelser, men til gengæld gives to fradrag i hver ansættelse, jf. § 8, stk. 3.

Ved uskiftet bo gives der adgang til overførsel af en uudnyttet del af 130.000 kr.'s fradraget, jf. § 8, stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af uudnyttet personfradrag ved hensidden i uskiftet bo. Denne bemyndigelse er nu ved § 27, stk. 2, udvidet til også at omfatte overførsel af uudnyttet 130.000 kr.'s fradrag for dødsåret.

Reglerne har virkning fra og med indkomståret 1987.

Kapitel 10

Personskattelovens § 19, stk. 3-6 og § 23, stk. 7.

Kapitel 10

Personskattelovens § 19, stk. 3-6 og § 23, stk. 7.

Formueskatteloftet.

28. Bestemmelserne vedrører nedslagsberegningen efter formueskatteloftet (det »vandrette« skatteloft) for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, når dette omfatter et helt år. Bestemmelserne er gældende fra og med indkomståret 1988.

De nye regler erstatter den tidligere udformning af personskattelovens § 19, stk. 3 og 4, der er gældende for indkomståret 1987, og som findes omtalt i Skattedepartementets cirkulære af 7. december 1987 om formueskatteloftet for helårssamlevende ægtefæller.

I det følgende gennemgås opgørelsen af indkomstgrundlaget for skatteloftsberegningen (punkt 30 ), dernæst opgørelsen af de skattebeløb, der indgår i beregningen (punkt 31 ) og endelig beregningen af nedslaget og fordelingen af dette mellem ægtefællerne samt beregningen af slutskatten (punkt 32 ).

Afsnittet indeholder to gennemgående eksempler til belysning af beregningsreglerne. I bilag 1 og bilag 2 er for de samme to eksempler vist en detaljeret beregning af indkomstskatten før skatterne nedsættes efter reglerne om formueskatteloftet.

Endvidere er der i bilag 3 og bilag 4 vist to beregningseksempler, der gennemgår skatteloftsberegningen i mere specielle situationer. Eksemplet i bilag 3 beregner skatten for et ægtepar, hvor den beregningsmæssige biperson har negativ beregningsmæssig personlig indkomst og positiv overskydende kapitalindkomst. Endvidere viser dette eksempel brugen af reglen i personskattelovens § 19, stk. 5, hvor ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst er mindre end skatteloftsindkomsten og træder i stedet for denne i nedslagsberegningen.

Bilag 4 viser et eksempel, hvor bipersonen har positiv beregningsmæssig personlig indkomst og negativ overskydende kapitalindkomst.

Skatteloftsbestemmelsen for helårssamlevende ægtefæller.

29. For ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, og dette har en længde af et helt år, skal nedslaget som følge af skatteloftet på de 78 pct. som hovedregel beregnes ved hjælp af summen af den skattepligtige indkomst for den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst og den anden ægtefælles samlede nettokapitalindkomst (skatteloftsindkomsten) samt de hertil svarende skatter med tillæg af ægtefællernes samlede formueskat.

Overstiger de nævnte skatter 78 pct. af indkomstbeløbet, nedsættes skatterne med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten med indtil 60 pct. og herefter statsindkomstskatterne.

Det samlede nedslag kan ikke overstige et beløb svarende til den samlede formueskat.

Nedslaget i formueskatten og statsindkomstskatterne fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer.

Opgørelse af skatteloftsindkomsten - § 19, stk. 3.

30. Efter personskattelovens § 19, stk. 3, opgøres først en særlig skatteloftsindkomst, der består af summen af følgende beløb

1) Den skattepligtige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst. Denne ægtefælles skattepligtige indkomst opgøres før overførsel og modregning af underskud ifølge § 13.

2) Den anden ægtefælles positive eller negative kapitalindkomst.

Er ægtefællernes personlige indkomster lige store, er det den ægtefælle, der har de største fradragsberettigede udgifter, der skal have medregnet hele sin skattepligtige indkomst, og den anden ægtefælle sin kapitalindkomst. Det drejer sig her om de udgifter, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten.

Undtagelsesregel: Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end summen af indkomsterne under 1) og 2), træder den samlede skattepligtige indkomst i stedet for skatteloftsindkomsten. Der henvises til eksemplet i bilag 3.

Eksempel 1. Opgørelse af indkomst og formue i skatteloftsberegningen.

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. Kr. Personlig indkomst 300.000 130.000 Kapitalindkomst 100.000 150.000 Fradragsberettigede udgifter 20.000 10.000 ------------------------------ Skattepligtig indkomst 380.000 270.000 Indkomst til skatteloft 380.000 150.000 Skatteloftsindkomst 530.000 Skattepligtig formue 5.000.000 5.000.000 Beregningsmæssig hovedperson Ægtefælle 1

Eksempel 2. Opgørelse af indkomst og formue i skatteloftsberegningen.

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. Kr. Personlig indkomst 100.000 300.000 Kapitalindkomst 100.000 -150.000 Fradragsberettigede udgifter 10.000 10.000 ------------------------------- Skattepligtig indkomst 190.000 140.000 Indkomst til skatteloft 100.000 140.000 Skatteloftsindkomst 240.000 Skattepligtig formue 5.000.000 5.000.000 Beregningsmæssig hovedperson Ægtefælle 2

Skatterne i skatteloftsberegningen - § 19, stk. 4.

31. Der foretages dernæst en særlig skatteberegning på grundlag af skatteloftsindkomsten. De således beregnede skatter kan højst udgøre 78 pct. af skatteloftsindkomsten og udgøres af summen af følgende skatter

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til stat, kommune og amt af skatteloftsindkomsten. Er skatteloftsindkomsten negativ, nedsættes de 6- og 12 pct.'s-skatter, der eventuelt beregnes under nr. 3) og 4), med skatteværdien af den negative skatteloftsindkomst.

3) 12 pct.'s-skat efter personskattelovens § 7 af den beregningsmæssige personlige indkomst for den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst, med fradrag af den anden ægtefælles overskydende negative kapitalindkomst, jf. § 19, stk. 4, nr. 3, jf. § 23, stk. 7, nr. 2. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til denne ægtefælles personlige indkomst reguleret efter § 24. Er denne indkomst negativ, medregnes intet.

Er den anden ægtefælles overskydende kapitalindkomst positiv, forøges den førstnævnte ægtefælles personlige indkomst med dette beløb. Forøgelsen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den beregningsmæssige personlige indkomst. Er denne indkomst negativ, medregnes intet.

4) 6 pct.'s-skat efter personskattelovens § 8 af det under 3) opgjorte indkomstbeløb med tillæg af ægtefællernes samlede positive beregningsmæssige kapitalindkomst. Beregningen af skatten efter § 8 sker med anvendelse af et bundfradrag.

5) De under 2)-4) beregnede skatter nedsættes efter reglerne i personskattelovens § 19, stk. 1, (det skrå skatteloft) og med skatteværdien af et personfradrag.

Bliver summen af de under 2)-5) beregnede indkomstskatter negativ, sættes beløbet til nul.

Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten erstatter ægtefællernes samlede beregnede indkomstskat (ekskl. kirkeskat) skatterne i punkterne 2)-5) i skatteloftsberegningen. Der henvises til eksemplet i bilag 3.

Eksempel 1 fortsat. Opgørelse af skatter til skatteloftsberegningen (Aalborg kommune 1988). Kr.

a) Opgørelse af skatteloftsindkomst.

Hovedpersonens skattepligtige indkomst 380.000

Bipersonens kapitalindkomst 150.000 ---------

Skatteloftsindkomst 530.000 ---------

b) Beregningsmæssige oplysninger.

Hovedpersonens (Æ1): Beregningsmæssige personlige indkomst 366.000 Beregningsmæssige kapitalindkomst 34.000 Beregningsmæssige fradrag 20.000

Bipersonens (Æ2): Beregningsmæssige kapitalindkomst 51.000 Overskydende kapitalindkomst 99.000

Grundlag for 12 pct.'s-skat (366.000+99.000) 465.000

Grundlag for 6 pct.'s-skat

(366.000+99.000+34.000+51.000) 550.000

c) Beregning af skat til skatteloft.

Almindelig indkomstskat af skatteloftsindkomst 275.600,00

12 pct.'s-skat (465.000 - 208.000) 30.840,00

6 pct.'s-skat (550.000 - 135.200) 24.888,00

Nedslag for skråt skatteloft (2 pct. af 465.000 - 208.000) -5.140,00

Skatteværdi af personfradrag (excl. kirke) -12.834,00 ------------

Samlet indkomstskat til skatteloft 313.354,00

Ægtefællernes formueskat (jf. bilag 1) 190.742,20 ------------

Samlet skat til skatteloft 504.096,20 ------------ De samlede skatter i skatteloftsberegningen på 504.096,20 kr. er større end 413.400 kr., der udgør 78 pct. af skatteloftsindkomsten på 530.000 kr. Der beregnes derfor nedslag efter personskattelovens § 19, stk. 5.

Eksempel 2 fortsat. Opgørelse af skatter til skatteloftsberegningen (Aalborg kommune 1988). Kr.

a) Opgørelse af skatteloftsindkomst.

Hovedpersonens skattepligtige indkomst 140.000

Bipersonens kapitalindkomst 100.000 ---------

Skatteloftsindkomst 240.000 ---------

b) Beregningsmæssige oplysninger.

Hovedpersonens (Æ1)

Beregningsmæssige personlige indkomst 300.000

Beregningsmæssige kapitalindkomst -50.000

Beregningsmæssige fradrag 10.000

Bipersonens (Æ2)

Beregningsmæssige kapitalindkomst 0

Overskydende kapitalindkomst 0

Grundlag for 12 pct.'s-skat 300.000

Grundlag for 6 pct.'s-skat 300.000

c) Beregning af skat til skatteloft.

Almindelig indkomstskat af skatteloftsindkomst 124.800,00

12 pct.'s-skat (300.000 - 208.000) 11.040,00

6 pct.'s-skat (300.000 - 135.200) 9.888,00

Nedslag for skråt skatteloft

(2 pct. af 300.000-208.000) -1.840,00

Skatteværdi af personfradrag (excl. kirke) -12.834,00 ------------

Samlet indkomstskat til skatteloft 131.054,00

Ægtefællernes formueskat (jf. bilag 2) 190.742,20 ------------

Samlet skat til skatteloft 321.796,20 ------------ Da de samlede skatter på 321.796,20 kr. udgør mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten på 240.000 kr., beregnes nedslag efter personskattelovens § 19, stk. 5.

Nedslagsberegningen.

32. Nedslagets størrelse svarer til forskellen mellem 78 pct. af skatteloftsindkomsten og det opgjorte skattebeløb.

Først gives nedslag i indtil 60 pct. af formueskatten. Herefter nedsættes ægtefællernes indkomstskatter til staten.

Uanset forskelsbeløbets størrelse kan det samlede nedslag dog ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedslaget kan heller ikke overstige summen af 60 pct. af formueskatten og ægtefællernes statsindkomstskatter.

Eksempel 1 fortsat. Beregning af nedslaget. Kr.

Skattebeløb til skatteloftet (jf. opgørelsen

i eks. 1, punkt 31) 504.096,20

78 pct. skatteloft (78 pct. af 530.000 kr.) 413.400,00

Forskelsbeløb svarende til det samlede nedslag.

Beløbet kan dog højst udgøre et beløb svarende

til den samlede formueskat på 190.742,20 kr. 90.696,20

Det maximale nedslag i formueskatten kan højst

udgøre 60 pct. af 190.742,20 kr. = 114.445,32 kr.

Nedslag i formueskatten 90.696,20

Restbeløb til nedslag i statsindkomstskatten.

Beløbet kan højst udgøre ægtefællernes samlede

statsindkomstskatter på 180.868,00 kr. (jf. bilag 1) 0,00

Samlet nedslag, ægtefællerne 90.696,20

Eksempel 2 fortsat. Beregning af nedslaget. Kr.

Skattebeløb til skatteloftet

(jf. opgørelsen i eks. 2, punkt 31) 321.796,20

78 pct. skatteloft (78 pct. af 240.000 kr.) 187.200,00

Forskelsbeløb svarende til det samlede nedslag.

Beløbet kan dog højst udgøre et beløb svarende

til den samlede formueskat på 190.742,20 kr. 134.596,20

Det maximale nedslag i formueskatten kan højst

udgøre 60 pct. af 190.742,20 kr. = 114.445,32 kr.

Nedslag i formueskatten 114.445,32

Restbeløb til nedslag i statsindkomstskatten.

Beløbet kan højst udgøre ægtefællernes samlede

statsindkomstskatter på 77.168,00 kr. (jf. bilag 2) 20.150,88

Samlet nedslag, ægtefællerne 134.596,20

Fordeling af nedslaget og beregning af slutskatten.

33. Nedslagsbeløbene i formueskatten og statsindkomstskatterne fordeles herefter mellem ægtefællerne i forholdet mellem deres skattepligtige formuer.

Overstiger nedslaget i statsindkomstskatten den ene ægtefælles statsindkomstskatter, overføres nedslaget til modregning i den anden ægtefælles statsindkomstskatter.

Eksempel 1 fortsat. Fordeling af nedslaget og opgørelse af

slutskatten. Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. Kr. Indkomstskat før nedslag, jf. bilag 1 219.317,20 148.137,20 Nedslag i statsindkomstskat (1:1) 0,00 0,00 Samlet indkomstskat 219.317,20 148.137,20 --------------------------------- Formueskat før nedslag 95.371,10 95.371,10 Nedslag i formueskat (1:1) -45.348,10 -45.348,10 Samlet formueskat 50.023,00 50.023,00 --------------------------------- Samlet skat 269.340,20 198.160,20 --------------------------------- Eksempel 2 fortsat. Fordeling af nedslaget og opgørelse af slutskatten. Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. Kr. Indkomstskat før nedslag, jf. bilag 2 87.309,20 77.885,20 Nedslag i statsindkomstskat (1:1) -10.075,44 -10.075,44 Samlet indkomstskat 77.233,76 67.809,76 --------------------------------- Formueskat før nedslag 95.371,10 95.371,10 Nedslag i formueskat (1:1) -57.222,66 -57.222,66 Samlet formueskat 38.148,44 38.148,44 ---------------------------------- Samlet skat 115.382,20 105.958,20 ----------------------------------

Kapitel 11

Personskattelovens § 23, stk. 4. Overgangsordningens

Kapitel 11

Personskattelovens § 23, stk. 4. Overgangsordningens

ægtefælleberegningsregel.

34. Personskattelovens § 23, stk. 4, indeholder reglerne om, hvorledes den del af kapitalindkomsten, der i overgangsperioden beskattes som overskydende kapitalindkomst sammen med den personlige indkomst, skal beskattes hos ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, og dette har en længde af et helt år.

Ændringerne af § 23, stk. 4, drejer sig om

1) Hvorledes 12 pct.'s-skatten skal beregnes i tilfælde, hvor ægtefællen med den mindste personlige indkomst reguleret efter § 24 har negativ personlig indkomst og positiv overskydende kapitalindkomst eller negativ overskydende kapitalindkomst og negativ beregningsmæssig personlig indkomst (punkt 35 ).

2) Beregningen af 6 pct.'s-skatten af overskydende kapitalindkomst for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter et helt år (punkt 36 ).

Begge bestemmelser har virkning fra og med indkomståret 1988.

35. Den nye affattelse af § 23, stk. 4, der har virkning fra og med indkomståret 1988, er udformet således, at ægtefællernes samlede skat ikke påvirkes af, hvorledes kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne.

Efter § 23, stk. 4, skal 12 pct.'s-skatten efter personskattelovens § 7 af overskydende kapitalindkomst for den af ægtefællerne, der har den mindste personlige indkomst reguleret efter § 24, fortsat beregnes på »toppen« af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den anden ægtefælle. (Jf. beregningen af 12 pct.'s-skatten i eksemplerne i bilag 1 og bilag 4 ).

Dog skal den overskydende kapitalindkomst hos ægtefællen med den mindste personlige indkomst reguleret efter § 24 (ægtefælle B) efter den nye affattelse i to tilfælde reduceres før der beregnes 12 pct.'s-skat på »toppen« af den anden ægtefælles (ægtefælle A) beregningsmæssige personlige indkomst.

1. Ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst er positiv

Har ægtefællen med den mindste personlige indkomst reguleret efter § 24 positiv overskydende kapitalindkomst, beregnes kun 12 pct.'s-skat af den del af den positive overskydende kapitalindkomst, der overstiger negativ personlig indkomst reguleret efter § 24. Overstiger positiv overskydende kapitalindkomst ikke negativ personlig indkomst reguleret efter § 24, beregnes ikke 12 pct.'s-skat af positiv overskydende kapitalindkomst. (Jf. også beregningen af 12 pct.'s-skatten i eksemplet i bilag 3 ).

Ægtefælle A Ægtefælle B Eksempel 1 Kr. Kr. Indkomstopgørelse: Personlig indkomst 300.000 -70.000 Kapitalindkomst 35.000 150.000 Fradragsberettigede udgifter 15.000 10.000 Skattepligtig indkomst 320.000 70.000 Overskydende kapitalindkomst 0 100.000 Beregningsmæssig personlig indkomst 300.000 30.000 Beregningsmæssig kapitalindkomst 35.000 50.000 Beregning af 12 pct.'s-skatten: Ægtefælle A: § 23, stk. 4, nr. 1: Beregningsmæssig personlig indkomst udover bundgrænsen. 12 pct. af (300.000 - 208.000) 11.040 Ægtefælle B: § 23, stk. 4, nr. 2, a: Personlig indkomst reguleret efter § 24. 12 pct. af (70.000 - 208.000) 0 § 23, stk. 4, nr. 2, b,: Positiv overskydende kapitalindkomst. Der bortses dog fra den del af kapitalindkomsten, der modsvares af negativ personlig indkomst reguleret efter § 24. Dvs. af de 100.000 kr. medregnes 30.000 kr. 12 pct. af (300.000+30.000 - 208.000) 14.640 -12 pct. af (300.000 - 208.000) -11.040 --------- 3.600 3.600 ------------------------------- I alt 12 pct.'s-skat 11.040 3.600

2. Ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst er negativ

Har ægtefællen med den mindste personlige indkomst reguleret efter § 24 negativ overskydende kapitalindkomst, beregnes kun 12 pct.'s-skat af den del af den negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af positiv personlig indkomst reguleret efter § 24. Er den personlige indkomst reguleret efter § 24 nul eller negativ, beregnes ikke 12 pct.'s-skat af negativ overskydende kapitalindkomst.

Eksempel 2

Ægtefælle A Ægtefælle B Kr. Kr. Indkomstopgørelse: Personlig indkomst 300.000 50.000 Kapitalindkomst 0 -150.000 Fradragsberettigede udgifter 15.000 10.000 Skattepligtig indkomst 175.000 0 (Skattepligtig indkomst før § 13) (285.000) (-110.000) Overskydende kapitalindkomst 0 -90.000 Beregningsmæssig personlig indkomst 260.000 0 (BPI før § 13) (300.000) (-40.000) Beregningsmæssig kapitalindkomst 0 -60.000 Beregning af 12 pct.'s-skatten: Ægtefælle A: § 23, stk. 4, nr. 1: Beregningsmæssig personlig indkomst udover bundgrænsen. 12 pct. af (260.000 - 208.000) 6.240 Ægtefælle B: § 23, stk. 4, nr. 2, a: Personlig indkomst reguleret efter § 24. 12 pct. af (50.000-208.000) 0 § 23, stk. 4, nr. 2, c,: Negativ overskydende kapitalindkomst. Der bortses dog fra den del af kapitalindkomsten, der modsvares af positiv personlig indkomst reguleret efter § 24. (Dvs. af de -90.000 kr. medregnes -50.000 kr.) 12 pct. af (260.000-50.000-208.000) 240 -12 pct. af (260.000-208.000) -6.240 -------- -6.000 -6.000 ---------------------- I alt 12 pct.'s-skat 6.240 -6.000

36. Reglerne om beregning af 6 pct.'s-skatten er udgået af § 23, stk. 4, fra og med indkomståret 1988. Herefter skal 6 pct.'s-skatten for helårssamlevende ægtefæller beregnes efter de almindelige regler i personskattelovens § 8. For hver af ægtefællerne beregnes 6 pct.'s-skatten således af deres beregningsmæssige personlige indkomst med tillæg af positiv beregningsmæssig kapitalindkomst som opgjort efter §§ 21, 22, 23, stk. 1-3, 24 og § 13, stk. 4, samt med overførsel af uudnyttet bundfradrag.

(Der henvises til beregningen af 6 pct.'s-skatten i eksemplerne i bilag 1-4 ).

Kapitel 12

Investeringsfondslovens § 3, stk. 9. Udgifter til forsøgs- og

Kapitel 12

Investeringsfondslovens § 3, stk. 9. Udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed og markedsføring.

37. Ændringerne af reglerne i investeringsfondsloven, der blev gennemført ved lov nr. 836 af 18. december 1987, giver selskaber, foreninger, institutioner m.v. adgang til at anvende investeringsfondshenlæggelser til dækning af afholdte udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt markedsføringsudgifter i forbindelse med eksport.

De udvidede anvendelsesmuligheder kan benyttes af selskaber m.v., men ikke af skattepligtige personer. Det er kun henlæggelser, der er foretaget for indkomståret 1986 eller tidligere, der kan benyttes til dækning af forsøgs- og forskningsudgifter samt markedsføringsudgifter. Endvidere er det kun de udgifter, der er afholdt i løbet af indkomståret, der kan dækkes af investeringsfondshenlæggelser.

Ved forsøgs- og forskningsudgifter forstås de samme udgifter, som kan fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1. Disse er nærmere beskrevet ovenfor under punkt 11. Vælger selskabet at få dækket udgifterne med investeringsfondshenlæggelser, kan selskabet ikke samtidig fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. I det omfang de foretagne henlæggelser ikke kan dække udgiften fuldt ud, kan det overskydende beløb fradrages som hidtil efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Dette gælder tilsvarende, hvis selskabet kun ønsker at benytte en del af dets investeringsfondshenlæggelser til dækning af udgiften.

38. Selskaber kan anvende investeringsfondshenlæggelser til dækning af markedsføringsudgifter i forbindelse med eksport under forudsætning af, at der er tale om udgifter, der i forvejen er fradragsberettigede. Udgifterne skal have en direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet i en igangværende virksomhed. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om udgifter til markedsføring af et produkt i udlandet. Udgifter, der er et led i den almindelige fremstilling eller distribution af et produkt i virksomheden, f.eks. arbejdsløn, falder uden for.

Udgifter, der berettiger til anvendelse af investeringsfondshenlæggelser, er f.eks. udgifter, der afholdes til rejser, reklame, annoncering, kataloger, tilbudsgivning, oversættelser og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i udlandet. Endvidere vil udgifter i forbindelse med afholdelse af og deltagelse i messer eller udstillinger i udlandet være omfattet. Også udgifter til ansættelse af en eksportkonsulent og udgifter til »market research« i forbindelse med aflønning af et lokalt agentbureaues eller en lokal kontaktpersons udtalelser om et produkts mulighed for og egnethed til at vinde indpas på et bestemt marked, er omfattet af reglen.

Selskaber kan vælge at fratrække udgifter til markedsføring ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som en driftsomkostning. Endvidere kan selskabet vælge at lade en del af udgiften fratrække som driftsomkostning og få en del af udgiften dækket ved anvendelse af investeringsfondshenlæggelser. I det omfang selskabet vælger at benytte investeringsfondshenlæggelser, kan udgiften ikke samtidig fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter ligningslovens § 8, stk. 4, er adgangen til at fratrække repræsentationsudgifter begrænset. Denne begrænsning gælder tilsvarende for så vidt angår adgangen til at hæve indskudte midler til dækning af udgiften.

Hævning fra investeringsfondskontoen til dækning af udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt markedsføringsudgifter skal ske efter de samme regler, som gælder for hævning af beløb til anskaffelse af aktiver, hvorpå der kan forlods afskrives, jf. investeringsfondslovens § 8, stk. 2.

Reglerne om adgang til anvendelse af investeringsfondshenlæggelser til dækning af forsøgs- og forskningsudgifter samt markedsføringsudgifter ved eksport trådte i kraft den 30. december 1987 og finder anvendelse for udgifter, der afholdes efter denne dato.

Skattedepartementet, den 13. september 1988

Jens Rosman

/Hanne Søgaard Hansen

Cirkulære om ændringer i ligningsloven, personskatteloven, virksomhedsskatteloven og investeringsfondsloven

1. I dette cirkulære omtales de ændringer i ligningsloven, personskatteloven og andre skattelove, der er indeholdt i følgende love

1) Lov nr. 835 af 18. december 1987 om ændring af ligningsloven (forbedring af konkurrenceevnen).

2) Lov nr. 836 af 18. december 1987 om ændring af lov om investeringsfonds (udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt markedsføring).

3) Lov nr. 839 af 18. december 1987 om ændring af ligningsloven (ydelser fra sociale fonde).

4) Lov nr. 36 af 29. januar 1988 om ændring af forskellige skattelove (skattereformen).

5) Lov nr. 132 af 12. marts 1988 om ændring af forskellige skattelove (eftergivelse af studiegæld og efterbetalinger fra andelsselskaber).

2. Der er foretaget ændringer i følgende bestemmelser i ligningsloven

a) Ligningslovens § 7, litra p, samt §§ 10, stk. 1 og 11, om underholdsbidrag og overgangsbeløb (punkt 3-7 ), jf. kapitel 1.

b) Ligningslovens § 7, litra z og æ om ydelser fra sociale fonde og studiegæld (punkt 8-9 ), jf. kapitel 2.

c) Ligningslovens §§ 8 B, G og H, om fradragsret for udgifter og gaver til forskning (punkt 10-13 ), jf. kapitel 3.

d) Ligningslovens § 9, stk. 6 - 10, om rejse- og befordringsgodtgørelse og døgnplejeforældre (punkt 14-18 ), jf. kapitel 4.

e) Ligningslovens § 9 E om udlandsstandardfradrag til eksportmedarbejdere (punkt 19-20 ), jf. kapitel 5.

f) Ligningslovens § 9 F om fradrag til gifte grænsegængere med arbejde her landet (punkt 21 ), jf. kapitel 6.

g) Ligningslovens § 33 A om nedsættelse af beskatningen af lønindkomst erhvervet i udlandet (punkt 22-24 ), jf. kapitel 7.

Der er endvidere foretaget følgende ændringer i personskatteloven og virksomhedsskatteloven

h) Personskattelovens § 4 og virksomhedsskattelovens § 1 om vederlagsnæring og efterbetalinger fra andelsselskaber (punkt 25-26 ), jf. kapitel 8.

i) Personskattelovens § 8, stk. 3 og 4, om ægtefællers bundfradrag i dødsåret (punkt 27 ), jf. kapitel 9.

j) Personskattelovens § 19, stk. 3-6, og § 23, stk. 7, om formueskatteloftet (punkt 28-33 ), jf. kapitel 10.

k) Personskattelovens § 23, stk. 4, om overgangsordningens ægtefælleberegningsregel (punkt 34-36 ), jf. kapitel 11.

Herudover er der foretaget ændringer i investeringsfondsloven.

l) Investeringsfondslovens § 3, stk. 9, om udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt markedsføring (punkt 37-38 ), jf. kapitel 12.

Endelig blev der ved lov nr. 36 af 29. januar 1987 om ændring af forskellige skattelove foretaget redaktionelle ændringer i aktieavancebeskatningsloven og ændringer i kildeskatteloven, der ikke omtales nærmere i dette cirkulære.

Ingen