Legislator Case Law & Legislation
C19880009910 DK

Cirkulærskrivelse om anvendelse af islandske regler om personnavne (Til samtlige ministerialbogsførere uden for Sønderjylland)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1988 99 Historic

Cirkulærskrivelse om anvendelse af islandske regler om personnavne

(Til samtlige ministerialbogsførere uden for Sønderjylland)

I henhold til § 18, stk. 2, i lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne har Justitsministeriet udstedt en bekendtgørelse om anvendelse af islandske regler om personnavne - bekendtgørelse nr. 96 af 24. februar 1988 - som er trådt i kraft ved offentliggørelse i Lovtidende den 8. marts 1988. Bekendtgørelsen er aftrykt på bagsiden af denne skrivelse.

Ved bekendtgørelsen er der åbnet adgang til, at islandske statsborgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark, kan vælg

e, om deres barn skal navngives efter den danske eller den islandske lov om personnavne (§ 1, stk. 1). Opmærksomheden henledes på, at det ikke tilkommer ministerialbogsføreren at tage stilling til, om forældrene opholder sig midlertidigt i Danmark og dermed opfylder betingelsen for at kunne vælge, at deres barn skal navngives efter den islandske navnelov.

Ønskes barnet navngivet efter den islandske navnlov, således at det i stedet for efternavn får tillagt et i overensstemmelse med islandsk navnskik dannet tilnavn, må ministerialbogsføreren derfor henvise forældrene/moderen til at indgive ansøgning herom til statsamtet, da navngivning efter den islandske navnelov kun kan ske ved navnebevis (§ 4, stk. 1). Opmærksomheden henledes på, at barnet eventuelt vil kunne opnå tilnavn efter islandsk navnskik, selvom kun den ene af forældrene er islandsk statsborger (§ 1, stk. 2).

Det tilføjes, at bekendtgørelsen ikke berører reglerne om tillæggelse af fornavn og mellemnavn.

Kirkeministeriet, den 31. august 1988

P.M.V.

E.B.

Kai Winther

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →