Statsskattedirektoratets cirkulære om gældssanering (* 1)

Statsskattedirektoratets cirkulære om gældssanering (* 1)

1. ETABLERING AF GÆLDSSANERING

1.1. Betingelser, formkrav og fristdag

1.2. Gældssaneringssagens indledning

1.3. Gældssaneringssagens retsvirkninger

1.4. Gældssaneringssagens afslutning

1.5. Gældssanering i konkurs

2. SKATTEMYNDIGHEDERNES DISPOSITIONER VED GÆLDSSANERING

2.1. Anmeldelse af skattekrav

2.1.1. Krav omfattet af gældssaneringskendelsen

2.1.2. Krav uden for gældssaneringskendelsen

2.1.3. Krav, der bortfalder ved gældssaneringskendelse

2.2. Deltagelse i skifteretsmøde

2.2.1. Omstødelse

2.3. Oplysningspligt og tavshedspligt

2.4. Bekendtgørelse af afgørelser om gældssanering

2.5. Kære af afgørelser om gældssanering

2.6. Indberetning til Statsskattedirektoratet

2.7. Inddrivelse under gældssaneringssagen

2.7.1. Udlæg, der ikke bortfalder ved kendelse om gældssanering

2.7.2. Udlæg, der bortfalder ved kendelse om gældssanering

2.7.3. Anden sikkerhed end udlæg

2.7.4. Lønindeholdelse

2.7.5. Modregning

2.7.5.1. Udbetaling af overskydende skat m.v.

2.8. Subsidiært udlæg

2.9. Afgangsførelse

2.10. Ophævelsesbestemmelser

INDLEDNING

Reglerne om gældssanering er ved lov nr. 187 af 9. maj 1984 indføjet i konkursloven (KL), senest ændret i lov nr. 387 af 10. juni 1987, som afsnit IV.

1. ETABLERING AF GÆLDSSANERING

1.1. Betingelser, formkrav og fristdag

Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering såfremt

- skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til og indenfor de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og

- skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor, KL § 197, stk. 1.

Ved bedømmelsen af skyldnerens forhold skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved den pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen, KL § 197, stk. 2.

Ved afgørelsen skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for eftergivelse efter anden lovgivning.

Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for skyldnere, som er fysiske personer, KL § 197, stk. 3.

Begæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indledes. Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder, KL § 202, stk. 1. Oplysningerne skal gives på en af Justitsministeriet udarbejdet blanket.

Når skifteretten modtager begæring om gældssanering, etableres en fristdag, KL § 1, stk. 1, nr. 1. Denne fristdag får kun betydning, hvis skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, eller under en eventuel efterfølgende konkurs eller anden ordning, der følger konkurslovens regler.

1.2. Gældssaneringssagens indledning

Gældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgørelse herom, KL § 206.

1.3. Gældssaneringssagens retsvirkninger

Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå, KL § 198.

Kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Skifteretten kan dog, når særlige omstændigheder taler derfor, bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt, KL § 199, stk. 1.

Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig, KL § 226, stk. 1, hvilket bl.a. indebærer en 20-årig forældelse for kravene.

Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog KL. § 199, stk. 1,2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, KL § 226, stk. 2.

Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren, KL § 226, stk. 3.

Tages skyldnerens forslag om gældssanering helt eller delvis til følge, anvendes reglerne om omstødelse i KL § § 64 - 80, KL § 221.

1.4. Gældssaneringssagens afslutning

Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse

- om gældssanering

- om afvisning af begæring om gældssanering

- om nægtelse af at indlede gældssaneringssag er udløbet, uden at kære er sket.

Endvidere anses gældssaneringssagen for afsluttet

- når kæreinstansens kendelse er afsagt,

- når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller

- når gældssaneringssagen er bortfaldet, fordi et akkordforslag er stadfæstet, KL § 218, stk. 1.

1.5. Gældssanering i konkurs

Reglerne om gældssanering i konkurs findes i konkurslovens kap. 29 (§§ 231 - 237).

Kendelse om gældssanering i konkurs omfatter fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse. Skifteretten kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt, KL § 233.

2. SKATTEMYNDIGHEDERNES DISPOSITIONER VED GÆLDSSANERING

Er skyldnerens bopælskommune ikke den samme som arbejdsgiverkommunen, eller er skyldneren registreret som indeholdelsespligtig i flere arbejdsgiverkommuner, anmodes kommunerne om indbyrdes at aftale, hvem der skal forestå sagen vedrørende den samlede skatterestance. Det bør som hovedregel være bopælskommunen. Kan der ikke opnås enighed herom, skal spørgsmålet forelægges Statsskattedirektoratet.

2.1. Anmeldelse af skattekrav

Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstidende med opfordringer til enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til at anmelde deres krav. Anmeldelse skal sket til skifteretten, KL § 208, stk. 1 eller til den af skifteretten antagne medhjælper, KL § 219, stk. 1. Anmeldelse skal ske inden 4 uger efter bekendtgørelsen, medmindre skifteretten fastsætter en længere frist, KL § 208, stk. 1.

Genpart af den i Statstidende indrykkede bekendtgørelse fremsendes af skifteretten eller medhjælperen til samtlige kendte fordringshavere, KL § 208, stk. 2. Kommunerne vil endvidere fra Statsskattedirektoratet modtage meddelelse om bekendtgørelsen i Statstidende.

2.1.1. Krav omfattet af gældssaneringskendelsen

Kendelse om gældssanering omfatter normalt fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. dog afsnit 1.3.

Gældssaneringskendelsen omfatter således også krav på bøder og krav på betaling af tillæg til skat, ifølge skattekontrollovens § 21 og statsskattelovens § 43, KL § 200, stk. 2.

Kommunerne skal anmelde de krav, der vil være omfattet af en kendelse om gældssanering, herunder kildeskattebøder, der er til inddrivelse i kommunen.

B-skat, restskat og særlig indkomstskat stiftes ved indkomståret udløb, dvs. 31. december, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes, jf. højesteretsdom af 31. maj 1985, trykt i UfR 1985, s. 619 H og højesteretsdom af 27. oktober 1987. Disse skatter skal således anmeldes, hvis stiftelsestidspunktet (indkomstårets udløb) er indtruffet før gældssaneringssagens skæringsdag, jf. pkt. 1.3.

B-skatter vedrørende det år, gældssaneringssagen indledes, omfattes ikke af gældssaneringskendelsen og skal derfor ikke anmeldes, hvad enten de er uforfaldne eller forfaldne.

Restskatter, der er indregnet i forskudsskatter, og som ikke er betalt på det tidspunkt gældssaneringssagen indledes, jf. KSL. § 61. stk. 3, sidste pkt, skal anmeldes sammen med andre fordringer, KL. § 216, stk. 2.

De krav, der skal anmeldes, opgøres med morarenter m.v., indtil gældssaneringssagens indledning. Dette gælder også, selv om skifteretten bestemmer, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt jf. afsnit 1.3. Jf. KL. § 200.

Krav, der er afgansført som for tiden uerholdelige, anmeldes dog kun med de morarenter, der er maskinelt beregnede.

I anmeldelsen anføres de enkelte skattekravs størrelse, forfaldstid og for personlige skatter tillige indkomstår.

Anmeldelsen skal ske med forbehold for senere reguleringer. Der skal endvidere tages forbehold om modregning i ethvert krav, som skyldneren måtte have mod statskassen vedrørende tiden inden fristdagen. Når der sker modregning i krav, som er omfattet af en gældssanering, reguleres kravet i overensstemmelse med modregningen.

Endvidere skal der tages forbehold om, at der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er B-skattetilsvaret og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen.

Anmeldelsen udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf den ene skal tilbagesendes med påtegning om modtagelsen.

Hvis der indledes gældssaneringssag for skyldnerens ægtefælle, og betingelserne på dette tidspunkt for at foretage subsidiært udlæg hos denne, jf. kildeskattelovens § 72, stk.2, er tilstede, skal restancen anmeldes hos skyldnerens ægtefælle.

Når skyldnerens ægtefælle opnår kendelse om gældssanering, går konkurs eller får stadfæstet tvangsakkord, er restancen omfattet af og bundet af en sådan ordning i relation til denne ægtefælles hæftelse, jf. UfR 1985 s. 216 v.

Skyldneren selv hæfter stadigvæk, uanset ægtefællens ordning med sine kreditorer, for den fulde restance med fradrag af eventuelle indgåede dividendebeløb vedrørende ægtefællen.

2.1.2. Krav uden for gældssaneringskendelsen

Kendelse om gældssanering omfatter ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Pantehaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet, KL § 199, stk. 2.

Udlæg eller anden sikkerhedsstillelse, der ikke kan omstødes, KL § 221, kan realiseres, uanset gældssaneringssagen, og kun en eventuel udækket del af pantefordringen skal anmeldes og nedskrives til gældssaneringskendelsens dividende, KL § 199, stk. 2, se pkt. 2.7.1.

Såfremt der er foretaget udlæg i aktiver, der ikke afhændes i forbindelse med gældssaneringen f.eks. fast ejendom, er det ikke muligt at konstatere, i hvilket omfang udlægget dækkes af ejendommens værdi, se pkt. 2.7.1. om tilsagn vedrørende undladelse af realisation.

Gældssaneringskendelsen omfatter ikke pantefordringer, der opnår dækning ved senere realisation. Den udækkede del vil være omfattet af gældssaneringen.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om krav, der falder uden for en kendelse om gældssanering.

2.1.3. Krav, der bortfalder ved gældssaneringskendelse

Ved kendelse om gældssanering bortfalder gaveløfter, krav på renter af de af kendelsen omfattende fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag og krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab, KL § 200, stk. 1.

2.2. Deltagelse i skifteretsmøde

Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et møde til behandling af skyldnerens forslag. Når forholdene taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for det sociale udvalg til mødet.

Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag, KL § 214, stk. 1.

Forslaget skal være bilagt en statusoversigt og en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation samt oplysning om, hvorvidt der foreligger dispositioner, som bør søges omstødt, KL § 210.

Endvidere skal der foreligge oplysninger om skyldnerens indkomst- og formueforhold.

Eventuelle uudnyttede underskud, der kan fremføres i medfør af ligningslovens § 15, kan indbære et aktiv i form af fremtidige skattenedsættelser (eventuelt overskydende skatter).

Et sådant underskud er et aktiv, der skal anvendes til fyldestgørelse af kreditorerne. Der skal således tages højde for dette i det budget og den dividendeberegning, der danner grundlag for gældssaneringskendelsen.

Kommunerne bedes være opmærksomme på dette forhold samt på den gældssaneringssøgendes skatteforhold i øvrigt, herunder om forskudsregistreringen er korrekt, samt hvorvidt der kan forventes at opstå aktiver eller passiver i form af overskydende skatter eller restskatter.

Indkaldelsen til skifteretsmødet bekendtgøres i Statstidende med oplysning om, hvor bilag til skyldnerens gældssaneringsforslag ligger til eftersyn, KL § 214, stk. 2. På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen, KL § 215, stk.1.

Kommunerne er bemyndiget til at give møde på Statsskattedirektoratets vegne og fremkomme med oplysninger, bemærkninger og eventuelle indsigelser, men er ikke bemyndiget til at anbefale eller tiltræde selve gældssaneringsforslaget.

Kommunerne kan forelægge sager for Statsskattedirektoratet i det omfang, der er behov herfor.

2.2.1. Omstødelse

Såfremt kommunen finder, at der bør anlægges omstødelsessag, skal forslag herom fremsættes senest på ovennævnte skifteretsmøde, KL § 223, stk. 1.

Træffes der ikke på mødet bestemmelse om sagsanlæg, kan kommunen på mødet meddele skifteretten, at Statsskattedirektoratet eventuelt vil anlægge omstødelsessag. Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter gældssaneringskendelsen, KL § 223, stk. 2 og 3. Såfremt det er Statsskattedirektoratet selv, der skal anlægge sagen, skal denne omgående indberettes til Statsskattedirektoratet.

2.3. Oplysningspligt og tavshedspligt

På kreditormøder kan offentlige myndigheder kun give oplysninger, der ikke er tavshedsbelagte, om f.eks. restancens størrelse, art og afvikling, medmindre skyldneren giver sit samtykke.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen, KL § 211. Offentlige myndigheder kan således efter pålæg fra skifteretten udlevere fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om skyldneren og dennes husstand, når oplysningerne er nødvendige for at behandle gældssanringssagen.

Oplysninger vil især være nødvendige, såfremt de belyser de forhold, der omtales i KL. §§ 197, 202 og 210, herunder økonomiske og personlige forhold m.v.

Offentlige myndigheder kan også uopfordret udlever tavshedsbelagte oplysninger til skifteretten.

Oplysningerne må alene udleveres til de medarbejdere i skifteretten, der behandler gældssaneringssagen.

2.4. Bekendtgørelse af afgørelser om gældssanering

Såfremt skifteretten tager skyldnerens forslag om gældssanering helt eller delvis til følge, bekendtgøres sagens udfald straks i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere, KL § 218, stk. 3.

Nægtes gældssanering, og er der sket bekendtgørelse om indledning af gældssaneringssag, skal der inden en uge efter sagens afslutning gives meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere, KL § 218, stk. 2.

2.5. Kære af afgørelser om gældssanering

Såfremt kommunen finder, at skifterettens kendelser eller beslutninger vedrørende gældssanering bør kæres, skal dette straks meddeles Statsskattedirektoratet. Kærefristen er 2 uger, KL § 218, jf. § 251.

2.6. Indberetning til Statsskattedirektoratet

Når en sag har været forelagt Statsskattedirektoratet, skal kommunen efterfølgende orientere direktoratet om skifterettens afgørelse. Kommunen skal også orientere Statsskattedirektoratet, såfremt skifteretten genoptager gældssaneringssagen efter KL § 228 med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens afdragsbestemmelser, eller hvis skifteretten ophæver gældssaneringskendelsen ifølge KL § 229 på grund af svigagtig forhold m.v.

Hvis kommunen finder grundlag for genoptagelse af en kendelse om gældssanering, indberettes dette til Statsskattedirektoratet.

Såfremt begæring om gældssanering tilbagekaldes, eller gældssanering nægtes, indberettes dette til Statsskattedirektoratet på den til kommunen udsendte blanket D 201 b med henblik på sletning af oplysninger om gældssanering i Det Centrale Fordringsregister (CFR). Statsskattedirektoratet vil herefter slette fordringen i Det Centrale Fordringsregister.

2.7. Inddrivelse under gældssaneringssagen

Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog kun for de fordringer, som er omfattet af en kendelse om gældssanering, KL § 207, stk.1.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som ved kendelse om gældssanering bortfalder efter samme regler som for udlæg i tilfælde af konkurs. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2 - 4, tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder, KL § 207, stk. 2.

2.7.1. Udlæg, der ikke bortfalder ved kendelse om gældssanering

Såfremt der for en restance er foretaget udlæg 3 måneder før fristdagen eller tidligere, bortfalder udlægget ikke ved kendelse om gældssanering.

Hvis tinglysning eller anden sikringsakt er nødvendig, for at udlægget kan opnå beskyttelse mod retsforfølgningen, skal sikringsaktern dog være foretaget 3 måneder før fristdagen eller tidligere, KL. §§ 71 og 73.

Kommunen skal i disse tilfælde under gældssaneringssagen søge fyldestgørelse efter gældende regler og bemyndigelser.

Kommunen bemyndiges til at give tilsagn om, at skattemyndighederne vil undlade realisation af aktiver, herunder fast ejendom, der ikke realiseres i forbindelse med gældssanering. Der tages forbehold for, at gældssaneringens betalingsbetingelser overholdes.

1-årsfristen for udlægs bortfald efter rpl. § 526, stk. 4, gælder, uanset at der er indledt gældssaneringssag. Hvis 1-årsfristen udløber under gældssaneringssagen, skal kommunen søge fyldestgørelse på grundlag af udlægget, medmindre der indgås aftale om ombytning til anden sikkerhedsstillelse (der i så fald ikke kan omstødes) svarende til det forventede realisationsprovenu.

2.7.2. Udlæg, der bortfalder ved kendelse om gældssanering

Såfremt der for en restance er foretaget udlæg senere end 3 måneder før fristdagen, bortfalder udlægget i tilfælde af, at der afsiges kendelse om gældssanering.

Kommunerne skal i disse tilfælde fastholde udlægget, indtil kendelse om gældssanering er afsagt.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, der vil kunne bortfalde.

Såfremt et udlæg, der vil bortfalde ved kendelse om gældssanering, er foretaget i værdipapirer eller andre skriftlige fordringer, kan skyldneren dog - uanset gældssaneringssagen - fratages rådigheden over disse aktiver i overensstemmelse med reglerne i rpl. § 523, stk. 2 - 4. Hvis udlægget er foretaget i fondsaktiver (obligationer), skal der ske registrering i værdipapircentralen. Er udlægget foretaget i simple fordringer, skal debitor underrettes og forfaldne beløb opkræves. Betales udlagte fordringer, afregnes de opkrævede beløb til Statsskattedirektoratet efter gældende regler.

Forbudet mod rådighedsberøvelse medfører ikke tab af en af udlægget følgende sikkerhedsret, KL § 16, stk. 4, analogt. Hvis 1-årsfristen for udlæg udløber under gældssaneringssagen, og der ikke afsiges kendelse om gældssanering, skal tvangsauktion begæres inden 8 uger efter gældssaneringssagens afslutning, hvis den af udlægget følgende sikkerhedsret skal bevares.

2.7.3. Anden sikkerhed end udlæg

Inddrivelse (herunder fortagelse af udlæg) på grundlag af frivillig sikkerhedsstillelse i form af håndpant eller underpant (pantebreve i fast ejendom og løsøre) kan fortsætte uanset gældssaneringssagen, når sikkerhedsstillelsen er uomstødelig.

Såfremt den frivillige sikkerhedsstillelse er omstødelig, kan inddrivelse kun fortsættes i det omfang, dette kan ske uden foretagelse af udlæg (f.eks. realisation af håndpant).

Ved kendelse om gældssanering vil frivillig sikkerhedsstillelse kunne omstødes, KL §§ 70 eller 74, og eventuelt inddrevne beløb skal i så fald betales til skifterettens medhjælper.

Når beløb hensat på etableringskonto/investeringsfond frigives som følge af virksomhedsophør, kan udbetaling fra det kontoførende pengeinstitut ikke ske, før det i denne forbindelse opståede skattekrav er fyldestgjort.

Skattekravet er sikret i kontoens indestående og kan i det omfang kontoen strækker til gøres gældende, uanset den stedfundne gældssanering, idet ordningen er en lovbestemt panteret, jf. KL § 199, stk. 2. Det således opståede skattekrav gældssaneres kun i det omfang kravet ikke kan fyldestgøres gennem kontoens indestående.

2.7.4. Lønindeholdelse

I perioden fra skyldnerens indgivelse af begæring om gældssanering og indtil skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, kan lønindeholdelse foretages efter de sædvanlige regler. Det anmeldte beløb skal reduceres med de indeholdte beløb.

Højesteret har den 14. august 1987 afsagt dom, hvori det fastslås, at sådanne lønindeholdte beløb ikke kan omstødes efter KL §§ 72 eller 74, jf. Ufr 1987 s. 755, da lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler. Højesteret fandt endvidere ikke, at forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan lønindeholdelse foretages for skattekrav, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen, samt for forfaldne afdrag ifølge kendelsen.

2.7.5. Modregning

Fordringshaverne er afskåret fra at modregne krav, der er stiftet før dagen for indgivelse af begæring om gældssanering (fristdag), i krav, skyldneren har erhvervet efter denne dato.

Der kan foretages modregning mellem fordringer, når både hovedkrav og modkrav er stiftet efter fristdagen, men inden gældssaneringssagens indledning, KL § 201.

Der kan endvidere foretages modregning, såfremt både hovedkrav og modkrav er erhvervet inden fristdagen.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan modregning foretages for krav, der ikke omfattes af gældssaneringskendelsen samt for forfaldne afdrag ifølge kendelsen.

2.7.5.1. Udbetaling af overskydende skat m.v.

Der kan ikke ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb, jf. pkt. 2.1.1.

Såfremt en skatteyder opnår krav på overskydende skat under gældssaneringssagen, skal kommunerne foretage modregning efter de sædvanlige regler, jf. pkt. 2.7.5. Hvis der herefter er yderligere beløb til udbetaling, skal skifteretten orienteres om dette yderligere beløbs størrelse, således at beløbet kan medregnes i husstandens budget og tages i betragtning ved dividendeberegningen, jf. Østre Landsrets kendelse af 19. mej 1987, trykt i UfR 1987 s. 742. Beløbet udbetales til skatteyderen med modregningsforbehold som nævnt i SD-cirkulære 1984-7, pkt. 2, og i skrivelse af 30. oktober 1984 til kommunerne og amtsskatteinspektoraterne, j.nr. 3013/1984.

2.8. Subsidiært udlæg

Indledning af gældssaneringssag sidestilles med det i KSL § 72, stk. 2 nævnte forgæves udlæg. Betingelsen for at foretage subsidiært udlæg er således for så vidt opfyldt.

Vestre Landsret har ved dom afsagt den 9. oktober 1986 imidlertid fastslået, at et sådant udlæg vil være i strid med gældssaneringens formål, idet saneringen foretages på baggrund af en samlet vurdering af skyldnerens og dennes husstands personlige og økonomiske forhold.

Landsretten ophævede af denne grund det i ovennævnte sag foretagne udlæg.

Kommunerne er herefter ikke bemyndiget til at foretage subsidiært udlæg hos skyldnerens ægtefælle, når der er indledt gældssaneringssag for skyldneren.

Såfremt den gældssaneringssøgendes ægtefælle har formue, skal sagen indberettes til Statsskattedirektoratet.

Såfremt subsidiært udlæg er foretaget inden gældssaneringssagens indledning, skal dette fastholdes. Hvis der fremsættes begæring om kvittering af et sådant udlæg, skal sagen indberettes til Statsskattedirektoratet til afgørelse.

Subsidiært udlæg etablerer en selvstændig ret til fyldestgørelse i den udlagte genstand f.eks. fast ejendom, uanset den restance for hvilken udlæg var foretaget er omfattet af en gældssaneringskendelse for skyldneren.

Et tinglyst udlæg i fast ejendom forældes ikke, men den restance, for hvilken udlægget er foretaget, kan ikke søges inddrevet på anden vis hos den subsidiært hæftende ægtefælle. Når skyldneren opnår kendelse om gældssanering, afgangsføres den restance, for hvilken udlægget er foretaget, som uerholdelig med kode 231. Dette medfører, at restancen registreres i CFR.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at der, når den faste ejendom realiseres, kan indgå beløb til dækning af det foretagne udlæg. Et eventuelt udækket beløb skal herefter, når udlægget er aflyst, afgangsføres i overensstemmelse med SD-cirkulære 1986-34.

2.9. Afgangsførelse

Afsiger skifteretten kendelse om, at en del af skyldnerens gæld bortfalder, skal det bortfaldne beløb afgangsføres, når der foreligger dokumentation for, at gældssaneringssagen er sluttet, se pkt. 1.4.

Afgangsførelse af gældssanerede beløb skal ske i overensstemmelse med SD-cirkulære 1986-34.

2.10. Ophævelsesbestemmelser

SD-cirkulære nr. 18 af 31. maj 1985 ophæves.

Hans Westerberg

Birthe Holm