Cirkulære om medarbejderaktieordninger m.v.

Cirkulære om medarbejderaktieordninger m.v.

A. Indledende bemærkninger

1. Ved lov nr. 360 af 10. juni 1987 om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. er der sket ændringer i reglerne om udstedelse af medarbejderaktier m.v. efter ligningslovens § 7 A.

Dette cirkulære, der afløser cirkulære nr. 47 af 25. februar 1977 om medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A samt cirkulære nr. 79 af 30. maj 1958 vedrørende lov om særlig indkomstskat, pkt. 22-25, indeholder en redegørelse for de vilkår for udstedelse af medarbejderaktier m.v. og medarbejderobligationer, som efter praksis og de nugældende regler, jf. bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v., kan godkendes ved skattefritagelse efter ligningslovens § 7 A og lov om særlig indkomstskat § 16.

2. Cirkulæret indeholder følgende afsnit: A. Indledende bemærkninger. B. Reglerne for medarbejderaktieordninger m.v. i hovedtræk. C. Medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A. D. Fællesbestemmelser (betingelser) for medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A. E. Medarbejderobligationsordninger efter § 16 i lov om særlig indkomstskat. F. Fællesbestemmelser for medarbejderaktier og medarbejderobligationer. G. Anke- og klagemuligheder m.v.

B. Reglerne for medarbejderaktieordninger m.v. i hovedtræk

3. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 1, kan et selskab på visse betingelser opnå godkendelse af medarbejderaktieordninger, hvorefter de ansatte kan få ret til tegning af aktier til favørkurs, uden at de ved erhvervelsen bliver beskattet af værdien af tegningsretten. Disse regler er ikke ændret ved lov nr. 360 af 10. juni 1987.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 2, kan et selskab nu opnå godkendelse af en medarbejderaktieordning, hvorefter selskabet kan udlodde udbytteandele eller lignende skattefrit til de ansatte i form af aktier for en værdi af indtil 6.000 kr. pr. år pr. medarbejder.

Efter bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 16 kan en arbejdsgiver opnå godkendelse af en medarbejderobligationsordning, hvorefter arbejdsgiveren kan udlodde udbytteandele eller lignende i form af obligationer, der ikke er indkomstskattepligtige hos medarbejderen. Arbejdsgiveren skal dog betale en afgift på 50 pct. af den del af udlodningen, der overstiger 200 kr. pr. år pr. medarbejder. I disse regler er alene sket den ændring ved lov nr. 360 af 10. juni 1987, at aktier ikke længere er omfattet af ordningen.

Det er i alle tilfælde Statsskattedirektoratet, som godkender ordningen.

C. Medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A

4. Efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1 og stk. 2, kan aktier i et selskab afhændes eller udloddes til selskabets medarbejdere, uden at dette udløser beskatning hos medarbejderen. Der er nedenfor i pkt. 5-8 redegjort for reglerne for udstedelse af medarbejderaktier til favørkurs efter § 7 A, stk. 1. I pkt. 9-14 er der redegjort for reglerne for vederlagsfri medarbejderaktier efter § 7 A, stk. 2. De fælles bestemmelser for de to medarbejderaktieordninger er beskrevet i pkt. 15-19.

I det omfang, der for medarbejderobligationsordninger efter § 16 i lov om særlig indkomstskat gælder samme regler som for medarbejderaktieordninger, vil der i afsnittet herom (pkt. 20-26) være henvist til de relevante punkter under medarbejderaktiereglerne.

Om rådighedsindskrænkning for såvel medarbejderaktier som medarbejderobligationer henvises dog til afsnit F, pkt. 27-28.

Medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 1

5. Efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, jf. stk. 5, og § 1 i bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v., kan Statsskattedirektoratet godkende en medarbejderaktieordning, hvorefter et selskab giver de ansatte ret til at erhverve aktier eller andelsbeviser i selskabet, uden at værdien af denne ret skal medregnes til de ansattes skattepligtige indkomst.

Ordningen går ud på, at selskabet kan tilbyde aktier til medarbejderne til favørkurs, uden at forskellen mellem denne favørkursværdi og aktiernes reelle værdi bliver skattepligtig for medarbejderne. Der kan både være tale om nyudstedelse af aktier og salg af selskabets beholdning af egne aktier.

Reglen gælder for aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber.

6. I overensstemmelse med praksis er det en forudsætning for godkendelse af en medarbejderaktieordning efter § 7 A, stk. 1, at favørkursen ikke sættes lavere end til pari.

7. Efter § 7 A, stk. 6, er det en betingelse for godkendelse af en medarbejderaktieordning efter § 7 A, stk. 1, at rådigheden over aktierne indskrænkes i mindst 5 år. Bestemmelserne herom er beskrevet i afsnit F, pkt. 27-28.

8. Hvis et selskab giver sine medarbejdere tegningsret til nyudstedte aktier efter § 7 A, stk. 1, har selskabet ikke nogen fradragsret. Hvis selskabet derimod giver sine medarbejdere ret til at erhverve aktier af selskabets beholdning af egne aktier, kan selskabet efter § 7 A, stk. 4, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, som medarbejderne erhverver aktierne til. Det tab, som selskabet lider ved at afhænde beholdningsaktier til medarbejderne under aktiernes handelsværdi, behandles således som en fradragsberettiget driftsudgift. Til gengæld finder de almindelige aktieavancebeskatningsregler anvendelse for selskabet, jf. § 7 A, stk. 3, hvis det afhænder aktier af sin egen beholdning til de ansatte. Disse regler er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit D, pkt. 17. Hvis medarbejderen efter båndlæggelsesperiodens udløb afhænder aktierne, anvendes aktieavancebeskatningsloven ligeledes.

Medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 2

9. Efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 2, jf. stk. 5, og § 1 i bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v., kan Statsskattedirektoratet godkende en medarbejderaktieordning, hvorefter et selskab kan udlodde udbytteandele eller lignende skattefrit til de ansatte i form af aktier. Der kan både være tale om nyudstedelse af aktier og overdragelse af selskabets beholdning af egne aktier.

Ved »udbytteandele eller lignende« forstås, at medarbejderen på lignende måde som aktionæren får del i virksomhedens afkast.

Reglen gælder for aktieselskaber og anpartsselskaber, men ikke for andelsselskaber.

10. Selskabet kan højst skattefrit udlodde 6.000 kr. årligt til hver ansat. Hvis aktiernes værdi overstiger denne beløbsgrænse, medregnes det overskydende beløb ved opgørelsen af medarbejderens personlige indkomst. I modsætning til de i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nævnte tilfælde omfatter skattefriheden aktiens fulde værdi.

Selskabet kan fratrække de udloddede udbytteandele ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Det gælder både udbytteandele, der udloddes inden for den skattefri beløbsgrænse på 6.000 kr., og beløb, der udloddes udover denne beløbsgrænse. Fradragsretten gælder både ved nyudstedelse af aktier og ved overdragelse af selskabets beholdning af egne aktier. De fradragsberettigede udlodninger skal i øvrigt behandles som almindelige driftsomkostninger.

Ved afhændelse af selskabets beholdning af egne aktier gælder de almindelige aktieavancebeskatningsregler for selskabet. Disse regler er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit D, pkt. 17. Hvis medarbejderen efter båndlæggelsesperiodens udløb afhænder aktierne, anvendes aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

11. Børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende til den på tidspunktet for udlodningen senest noterede køberkurs. Til børsnoterede kurser henregnes de på Københavns Fondsbørs fastsatte kurser.

Unoterede aktier ansættes til aktiernes handelsværdi. Kan der ikke fremskaffes oplysning om handelsværdien ud fra de omsætninger, der har fundet sted, kan en kurs, udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekurser, anvendes ved værdiansættelsen. Det samme gælder, hvis omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overtagelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. Denne kursberegning foretages i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er udløbet nærmest forud for tidspunktet for aktieerhvervelsen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for det regnskabsår, der udløber efter dette tidspunkt, navnlig i tilfælde hvor udlodningen sker ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker ved at anvende de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på dette tidspunkt.

12. Ved værdiansættelsen tages der ikke hensyn til, at aktiernes omsættelighed er begrænset, således at aktierne ved afståelse eller aktionærens dødsfald tilbagesælges til selskabet eller tilbydes medaktionærerne, eventuelt til en bestemt kurs. Dette gælder, uanset om begrænsningen af omsætteligheden er sket med hjemmel i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, vedrørende betingelsen for at opretholde sambeskatningen imellem moder- og datterselskaber ved datterselskabets udstedelse af medarbejderaktier, eller begrænsningen har hjemmel i vedtægten og gælder for alle selskabets øvrige aktier af samme klasse.

Ved værdiansættelsen tages der normalt heller ikke hensyn til, om aktierne er majoritets- eller minoritetsaktier. Der kan kun undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske forhold i perioden fra udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved kursberegningen, til tidspunktet for udlodningen.

I tvivlstilfælde anvendes reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4, tilsvarende. Indeholder ordningen ikke bestemmelser om beregningsgrundlaget ved fastsættelsen af afregningskursen ved tilbagesalg til selskabet, anvendes reglerne om udmeldelse af skønsmænd i aktieselskabslovens § 19, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 14 a, stk. 2.

13. Det er en forudsætning for Statsskattedirektoratets godkendelse af en medarbejderaktieordning efter § 7 A, stk. 2, at rådigheden over aktierne indskrænkes i mindst 7 år.

Bestemmelserne herom er beskrevet i afsnit F, pkt. 27-28.

14. Efter ligningslovens § 7 A, stk. 7, er det en betingelse, at aktier, der udloddes efter § 7 A, stk. 2, har mindst samme stemmeværdi, som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi.

Statsskattedirektoratet kan dog efter samme bestemmelse fravige betingelsen om maksimal stemmeret for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Det er en betingelse for at fravige kravet om de udloddede medarbejderaktiers maksimale stemmeret, at den pågældende fond anvender hele sit overskud til erhvervsaktive investeringer eller alment velgørende formål, samt at medarbejderaktiernes stemmeværdi i så fald svarer til højeste stemmeværdi på de af selskabets aktier, der er i omsætning, jf. bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v. § 2, stk. 6.

D. Fællesbestemmelser (betingelser) for medarbejderaktieordninger

Betingelser for godkendelse

15. For at et selskab kan opnå godkendelse af en medarbejderaktieordning skal adgangen til at erhverve aktier stå åben for alle ansatte i virksomheden, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog anerkendes, jf. bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v. § 2, stk. 1. Således kan adgangen til at erhverve aktier være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller til denne knyttede virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt - og tegningsrettens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab-datterselskab), efter arbejdets varighed (heltid-deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller efter en kombination af disse kriterier. Selskabets bestyrelsesmedlemmer kan kun omfattes af en medarbejderaktieordning, hvis de er medarbejdere i selskabet.

Som ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer. En ordning efter ligningslovens § 7 A, stk. 1 eller stk. 2, kan endvidere godkendes for ansatte i danske datter- eller datterdatterselskaber og filialer af udenlandske moderselskaber, således at disse kan tegne aktier eller modtage udbytteandele i form af aktier i det udenlandske selskab på samme vilkår som medarbejderne i det udenlandske selskab, såfremt ordningen i øvrigt opfylder de almindelige regler herom.

Medarbejderen skal på erhvervelsestidspunktet være ansat i uopsagt stilling i selskabet. Undtagelse kan dog gøres for dem, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering.

Ved godkendelsen påses det, at retten til at tegne aktier m.v. efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, eller til at få udloddet aktier efter lovens § 7 A, stk. 2, står i et rimeligt forhold til de enkelte medarbejderes aflønning i selskabet. Der må være fastsat et maksimumbeløb for den enkeltes tegningsadgang. I tilfælde af overtegning skal der ske reduktion efter regler, der skal være fastsat på forhånd.

For det tilfælde, at medarbejderne ikke fuldt ud tegner den aktiepost, der efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, stilles til deres disposition, må der være truffet bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med restbeløbet. Det kan være bestemt, at aktiekapitalen alene skal udvides med de af medarbejderne tegnede beløb, at medarbejderne i en supplerende tegningsrunde kan tegne yderligere aktiebeløb, at restbeløbet kan tegnes af de hidtidige aktionærer, eller evt. at beløbet kan tegnes af en fond. En sådan fond skal opfylde følgende betingelser, der er opstillet af Industriministeriet

a. Fondens formål må udelukkende være at erhverve og efterhånden tilbyde medarbejderne aktier til favørkurs,

b. fondens formål må ikke kunne ændres,

c. fondsbestyrelsen skal være uafhængig af selskabsledelsen, og selskabets ledelse må hverken med hensyn til stemmer eller antal udgøre et flertal i fondsbestyrelsen, og

d. fonden må ikke besidde en større portefølje af aktier, end at denne kan afvikles inden for det regnskabsår, hvor emissionen besluttes, samt det derpå følgende regnskabsår.

Det er en ufravigelig betingelse for godkendelse, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, f.eks. med hensyn til udbytte og stemmeret. Et vilkår om tilbagesalgspligt til selskabet, der alene gælder for medarbejderne, kan ikke anerkendes, jf. dog nedenfor om aktier i sambeskattede selskaber.

For udloddede medarbejderaktier gælder dog særlige regler om stemmeværdi, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 7. Herom henvises til afsnit C, pkt. 14.

En samlet ordning efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, og ligningslovens § 7 A, stk. 2, kan godkendes.

Tilladelse efter § 7 A, stk. 1 og stk. 2, gives normalt kun for et år ad gangen, jf. bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v. § 3. Undtagelsesvis kan tilladelse dog gives med virkning for medarbejdernes aktieerhvervelse i det år, aktieemissionen eller udlodningen er besluttet, eller tilbud om køb er fremsat, og det derpå følgende regnskabsår.

Der er ikke i § 7 A hjemmel til at udstede konvertible obligationer.

Oplysningspligt

16. Tilladelse til en medarbejderaktieordning er betinget af, at selskaberne med hensyn til hver af de medarbejdere, der har benyttet sig af adgangen til at tegne medarbejderaktier, samtidig med indgivelsen af oplysninger om udbetalt løn m.v. meddeler nærmere underretning herom, jf. bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v. § 4. Underretningen skal omfatte: 1. Angivelse af medarbejderens navn, personnummer, stilling, bopæl eller opholdssted, 2. oplysning om det tillagte aktiebeløb tillige med oplysning om aktiernes handelsværdi på erhvervelsestidspunktet samt for så vidt angår ordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, til hvilken favørkurs aktierne er erhvervet, og 3. oplysning om tidspunktet for aktieerhvervelsen og for båndlæggelsen af de tegnede aktier.

Aktieavancebeskatningsregler, ligningslovens § 7 A, stk. 3

17. Hvis et selskab som led i en medarbejderaktieordning afhænder eller udlodder aktier af selskabets beholdning af egne aktier til de ansatte, anses aktierne i skattemæssig henseende for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet, således at avance eller tab behandles efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. ligningslovens § 7 A, stk. 3. Avance eller tab opgøres da som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Omvendt kan selskabet, når det afhænder aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, som driftsudgift fratrække forskellen mellem handelsværdien og den værdi, til hvilken aktierne overdrages medarbejderen, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 4.

Sambeskatnings- og koncernregler

18. Efter den tidligere gældende regel i selskabsskattelovens § 31 kunne danske selskaber kun få tilladelse til sambeskatning, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejedes af moderselskabet eller af de datterselskaber, der er inddraget under sambeskatningen, eller af disse i forening.

Denne regel var til hinder for, at medarbejdere i et sambeskattet datterselskab kunne tegne aktier i det selskab, hvori de var ansat, hvis sambeskatningen med moderselskabet ønskedes opretholdt. Medarbejderne i datterselskabet kunne derimod godt tegne aktier i moderselskabet, uden at adgangen til sambeskatning bortfaldt.

Efter den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, kan selskaberne nu opnå tilladelse til sambeskatning, selv om datterselskabet udsteder medarbejderaktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, til sine ansatte.

Sambeskatning kan dog kun opnås, hvis selskabet har betinget udstedelsen af medarbejderaktier af, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død skal tilbagesælges til selskabet. Aktierne må således ikke være frit omsættelige, hvilket skal fremgå af aktiebrevet. Selskabet har en modsvarende pligt til at tilbagekøbe aktierne.

Når betingelsen, om at aktierne kun må tilbagesælges til selskabet, er opfyldt, kan sambeskatning opnås, uanset hvor stor en andel af aktiekapitalen, medarbejderaktierne udgør.

Medarbejderaktier, der efter den pålagte tilbagesalgsforpligtelse sælges til selskabet, er ikke omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, men af aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder dog ikke, hvis medarbejderaktionæren tillige er hovedaktionær i selskabet efter § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. For hovedaktionæren, der sælger medarbejderaktier, er afståelsessummen således omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, med adgang til eventuel dispensation efter samme bestemmelses stk. 6.

Revisorattestation

19. Det er en betingelse for at meddele tilladelse til en medarbejderaktieordning efter stk. 1 og 2, at ansøgningen er forsynet med attestation fra selskabets revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 8.

E. Medarbejderobligationsordninger efter § 16 i lov om særlig indkomstskat

20. Efter reglerne i § 16 i lov om særlig indkomstskat, jf. bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til Statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne, sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder § 1, nr. 7, kan Statsskattedirektoratet godkende en medarbejderobligationsordning, hvorefter en arbejdsgiver udlodder udbytteandele eller lignende i form af obligationer, der ikke er indkomstskattepligtige hos medarbejderen.

Reglerne kan anvendes både af arbejdsgivere, der driver virksomheden i selskabsform, og af arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

21. Hvis værdien af de udloddede obligationer overstiger et årligt beløb på 200 kr. til hver medarbejder, skal arbejdsgiveren betale en afgift på 50 pct. af det beløb, hvormed obligationernes værdi overstiger 200 kr.

Virksomheden kan både fratrække værdien af de udloddede obligationer og en eventuel afgift ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst som en driftsomkostning.

Både ved beregningen af afgiften og ved afgørelsen af, hvilket beløb arbejdsgiveren kan fradrage ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, må kursværdien af de udstedte obligationer lægges til grund. Er kursen for en medarbejderobligation under 100, kan arbejdsgiveren ved senere indfrielse af obligationen til dens pålydende værdi ikke fradrage forskellen mellem obligationens pålydende og kursværdien ved udstedelsen. Hvis arbejdsgiveren er næringsskattepligtig af handel med obligationer, og obligationen ikke opfylder de mindsterentekrav, der er fastsat i kursgevinstloven, kan arbejdsgiveren dog fratrække denne forskel. Det samme gælder ved afdragsvis indfrielse.

22. For at opnå godkendelse af en medarbejderobligationsordning skal adgangen til at erhverve obligationer stå åben for alle ansatte i virksomheden, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret.

Begrænsninger fastsat efter almene kriterier kan anerkendes, jf. ovenfor under afsnit D, pkt. 15, vedrørende medarbejderaktier.

Til ansatte i selskaber kan også medregnes ansatte i datterselskaber og datterdatterselskaber, jf. ovenfor under afsnit D, pkt. 15, vedrørende medarbejderaktier.

23. Med ansøgningen må følge udkast til de pågældende obligationer samt oplysning om, til hvem obligationerne agtes udstedt, personnummer, adresse og stilling i virksomheden samt størrelsen af det obligationsbeløb, som agtes tillagt hver af de på fortegnelsen opførte personer. Endvidere må der indsendes oplysning om aflønningen i det sidst forløbne regnskabsår for de på fortegnelsen opførte personer, og så vidt muligt om tidspunktet for de pågældendes ansættelse i virksomheden.

24. Det er en forudsætning for Statsskattedirektoratets godkendelse af en medarbejderobligationsordning, at rådigheden over obligationerne indskrænkes i mindst 5 år. Bestemmelserne herom er beskrevet i afsnit F, pkt. 27-28.

25. Kursfastsættelsen af obligationerne foretages på grundlag af en teknisk beregning af nutidsværdien af alle forventede fremtidige afkast.

Beregningen foretages med udgangspunkt i den gennemsnitlige, effektive obligationsrente for enhedsprioritetsobligationer, som på tidspunktet for obligationsudstedelsen opfylder mindsterenten efter § 7, stk. 3, i kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987.

Kursen bestemmes som 100 gange forholdet mellem den beregnede nutidsværdi og fordringens pålydende. Kursen afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige kurs.

For obligationer, hvor forrentningsvilkårene ikke på forhånd er kendt, f.eks. fordi renteafkastet fastsættes på grundlag af virksomhedens udbytteprocent, foretages kursansættelsen på basis af de forventninger, der kan udledes af foreliggende budgetter.

26. De mindsterentekrav, der er fastsat i kursgevinstloven, gælder også for medarbejderobligationer, der er udstedt efter den 2. oktober 1985.

Opfylder obligationen ikke mindsterentekravet, skal en eventuel gevinst beskattes efter reglerne i kursgevinstloven.

F. Fællesbestemmelser for medarbejderaktier og medarbejderobligationer

Indskrænkning i rådigheden over medarbejderaktier og medarbejderobligationer

27. Det er en betingelse for at godkende en medarbejderaktieordning eller medarbejderobligationsordning, at aktierne eller obligationerne er båndlagt i et pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter loven om Værdipapircentralen i en årrække.

Ved båndlæggelse forstås i denne forbindelse, at medarbejderen ikke må overdrage, pantsætte eller på anden måde - for eksempel ved optionsaftale - råde over værdipapirerne. Der kan ligeledes ikke foretages udlæg i værdipapirerne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen.

Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, og medarbejderobligationer efter § 16 i lov om særlig indkomstskat skal være båndlagt i 5 år. Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, skal være båndlagt i 7 år.

Værdipapirerne skal være båndlagt i et pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter loven om Værdipapircentralen i de nævnte årrækker, som regnes fra og med udløbet af det kalenderår, hvori værdipapirerne erhverves.

Båndlæggelsen omfatter udover selve aktierne eller obligationerne også fondsaktier, provenu ved salg af tegningsret og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte aktier.

Båndlæggelsen omfatter ikke udbytte og renter, som skal udbetales til medarbejderen i båndlæggelsesperioden. Udbytte og renter er indkomstskattepligtige hos medarbejderen efter de almindelige regler herom.

Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og aktieretter knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af retterne, dog således at den 5-årige båndlæggelse af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidst stedfundne båndlæggelse. Ligeledes kan tegningsretter knyttet til frie aktier benyttes til supplering af tegningsretter fra den enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning af, at den herved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien. Derimod kan et provenu, som en medarbejderaktionær har erhvervet ved salg af de til hans medarbejderaktier knyttede tegningsretter, ikke anvendes inden for båndlæggelsesperioden til nytegning af aktier i forbindelse med ny aktieudvidelse i selskabet. Provenuet kan heller ikke anvendes til nytegning af aktier i forbindelse med en aktieudvidelse, hvorfra provenuet stammer, uanset om det er hensigten at lade båndlæggelsen omfatte de således nytegnede aktier. Provenuet er som foran anført båndlagt i båndlæggelsesperioden.

Hvis medarbejderen dør eller efter reglerne i lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension i båndlæggelsesperioden, skal båndlæggelsen hæves. Dette krav kan dog fraviges, hvis der i en medarbejderaktieordning indgår en puljeordning, hvor medarbejderne ejer et antal aktier i fællesskab, og hvor puljen i sin helhed er båndlagt i hele bindingsperioden, uanset en eller flere medarbejderes død eller alvorlige invalidering i dette tidsrum. I så fald udbetales de båndlagte midler til medarbejderen eller dennes bo efter båndlæggelsesperiodens udløb.

28. Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier efter båndlæggelsesperiodens udløb eller ved frigivelse forinden som følge af medarbejderens død eller alvorlige invaliditet. Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder således anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier.

Dette gælder også fortjeneste ved salg af tegningsret knyttet til en båndlagt medarbejderaktie, idet fortjenesten som en del af provenuet dog omfattes af båndlæggelsen. Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte medarbejderaktie (moderaktie) er tegningsdagen for denne aktie. For så vidt angår ordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, anses udlodningsdagen som anskaffelsestidspunktet. Medfører salget af tegningsretten herefter, at avancen skal beskattes, kan den hertil svarende skat afholdes af de kontante midler, der måtte være omfattet af den pågældende båndlæggelse.

En medarbejder kan afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte medarbejderaktier. En tilladelse hertil omfatter alene aktieretter, der ikke kan udnyttes umiddelbart til opnåelse af en fondsaktie. Båndlæggelsen omfatter det provenu, der opnås ved salg af de pågældende aktieretter. Hvis salget medfører beskatning, kan skatten afholdes af de således båndlagte kontante midler efter samme regler, som gælder ved salg af tegningsretter.

Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses efter aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, de først erhvervede aktier for de først afståede. Selv om den ældste aktie er båndlagt som led i en medarbejderaktieordning, således at den ikke kan afstås, er det alligevel anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for denne aktie, som lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 (3-årsreglen), og i bekræftende fald også ved opgørelsen af fortjeneste eller tab.

Praktiske krav

29. Bortset fra de særlige regler om medarbejderaktier og medarbejderobligationer i ligningslovens § 7 A og § 16 B, lov om særlig indkomstskat § 16 og selskabsskattelovens § 31 er medarbejderaktier og -obligationer omfattet af skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder bl.a., at medarbejderne er indkomstskattepligtige af enhver form for afkast og forrentning af obligationerne og aktierne m.v. Det betyder også, at medarbejderne er formueskattepligtige af de nævnte værdipapirer.

Hvis en medarbejderaktieordning eller medarbejderobligationsordning ikke opfylder betingelserne, bortfalder de særlige skattebegunstigelser.

Indbetaling af afgiften vedrørende en medarbejderobligationsordning sker til Statsskattedirektoratet.

Fordelingen af afgiften vedrørende en medarbejderobligationsordning mellem staten og vedkommende kommuner foretages af Statsskattedirektoratets regnskabs- og opkrævningsafdeling. Fordelingen foretages således, at den kommunale andel tildeles den pågældende arbejdstagers skattekommune for vedkommende indkomstår, og Statsskattedirektoratet foretager på dette grundlag den fulde fordeling til kommunerne.

G. Anke- og klagemyndigheder m.v.

30. Statsskattedirektoratet er bemyndiget til som 1. instans at godkende medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v. § 1, og til at godkende medarbejderobligationsordninger efter lov om særlig indkomstskat § 16, jf. bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til Statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne, sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder § 1, nr. 7.

Statsskattedirektoratets afgørelse efter ovennævnte lovbestemmelser kan indbringes for skatteministeren, jf. bekendtgørelse om medarbejderaktieordninger m.v. § 5 og bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til Statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne, sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder § 5, stk. 3.

31. Cirkulære nr. 47 af 25. februar 1977 om medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A ophæves.

Endvidere ophæves cirkulære nr. 79 af 30. maj 1958 vedrørende lov om særlig indkomstskat m.v. pkt. 22-25, cirkulære nr. 74 af 27. april 1978 om afgift i henhold til lov om særlig indkomstskat § 16, nr. 1 og 2, samt cirkulære nr. 165 af 31. juli 1972 om ændring af lov om særlig indkomstskat punkt III.

Skattedepartementet, den 21. juli 1988

JENS ROSMAN

/Hanne Søgaard Hansen

Ingen