Vejledning om lov om kystbeskyttelse (lagetsnavner------)

Bilag 1

(Vejledende udkast)

Vedtægt for Kystbeskyttelseslaget ------ (navn)

Lagets oprettelse

§ 1. Lagets navn er ------.

Stk. 2. Laget er oprettet i henhold til lov nr. 108 af 5. marts 1988 om kystbeskyttelse og ------ Amtsråds beslutning af ------.

Stk. 3. Lagets hjemsted er ------ Kommune.

Lagets anlæg

Bilag 2

Vejledning nr. 78 af 6. juni 1988 vedrørende inspektion af diger og

kystsikringsværker

(Udelades her)

§ 2. Lagets anlæg beskytter en ca. -- m lang kyststrækning fra det sydlige skel af matr.nr. -- til det sydlige skel af matr.nr. -- ved (i) ------ (sted- eller kommunebetegnelse) og består af

Eks. 1: 10 høfder og en skråningsbeskyttelse af skrænten bag ved strandbredden på en ca. 300 m lang strækning.

Eks. 2: et ca. 500 m langt jorddige med digekrone mellem kote 3,0 m og 4,0 m, beklædt med et glacis til kote 1,5 m.

Eks. 3: 4 bølgebrydere i en afstand af omkring 30 m fra kystlinjen.

Stk. 2. En udførlig beskrivelse af anlægget og angivelse af de ejendomme, hvorpå eller ud for hvilke anlægget er beliggende, er optaget i bilag 1 til denne vedtægt, hvortil hører kopi af matrikelkort. Såfremt der gennemføres ændringer, forstærkninger eller andre forbedringer af anlægget, skal angivelsen i stk. 1 og bilag 1 ændres.

Stk. 3. Ændring af lagets anlæg kan kun ske efter amtsrådets bestemmelse, jf. lovens § 11, og med tilladelse fra Kystinspektoratet, jf. lovens § 16.

Lagets medlemmer

§ 3. Lagets medlemmer er de til enhver tid værende ejere af de ejendomme, der er anført i den som bilag 2 til denne vedtægt optagne fortegnelse.

Stk. 2. Fortegnelsen angiver det partsantal, hvormed vedkommende ejendom (ejer) bidrager til dækning af lagets udgifter.

Stk. 3. Hvis en ejendom udstykkes eller i øvrigt afgiver areal, skal ejendommens ejer underrette amtsrådet derom. Amtsrådet fordeler derefter det bidrag, der påhviler ejendommen, jf. lovens § 8, stk. 2.

Lagets opgaver

§ 4. Lagets anlæg skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand. De dimensioner og andre egenskaber, som er angivet i bilag 1, skal så vidt muligt konstant være opfyldt.

Stk. 2. Sker der skade på anlægget, skal skaden snarest muligt udbedres.

Stk. 3. På digekrone og -skråninger skal græsset slås mindst een gang årligt. Ukrudt skal bekæmpes enten ved hugning/slåning eller ved sprøjtning. Træer og buske må ikke forefindes på digearealerne. Mulvarpe, rotter (mosegrise) og lignende skadedyr skal bekæmpes effektivt.

Stk. 4. Med henblik på at sikre, at der foretages nødvendig retablering af digehøjden efter eventuelt indtrufne sætninger (for diger), og med henblik på at konstatere, om anlægget påføres større belastning som følge af eventuelt forøgede vanddybder, skal der med mellemrum, mindst hvert 10. år, foretages kontrolopmåling af anlæggets dimensioner og af vanddybderne ud for anlægget.

Stk. 5. Laget har endvidere til opgave at foretage en løbende kystfodring på strækningen fra ------ til ------. Kystfodringen skal såvidt muligt være udført før den 1. oktober.

Anlæggets brug

(Særligt for diger)

§ 5. Diget må ikke beplantes. Kun får må græsse. Materialer eller både må ikke oplægges på diget eller på stranden foran det.

Stk. 2. Færdsel på langs af diget må ikke ske. Færdsel over diget må kun ske på de særskilt anlagte overgange.

Generalforsamling

§ 6. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned.

Stk. 2. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte

1. Valg af dirigent.

2. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning samt årsberetning.

3. Forelæggelse af budget for det efterfølgende regnskabsår.

4. Valg af medlem til bestyrelsen og stedfortræder for samme.

5. Valg af revisor. (Udgår, hvis bestemmelse som i § 14, stk. 3).

6. Eventuelt.

Stk. 3. Forslag fra medlemmerne til behandling på den ordinære generalforsamling må være indgivet til bestyrelsen senest 2 måneder efter regnskabsårets udløb.

§ 7. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når medlemmer, der repræsenterer 1/3 af stemmerne, forlanger det.

§ 8. Generalforsamling indvarsles med 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne eller ved bekendtgørelse i stedlige blade.

§ 9. Stemmeret udøves i forhold til det antal parter, som vedkommende repræsenterer.

Bestyrelse

§ 10. Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Genvalg kan ske.

Stk. 2. For hvert medlem vælges en stedfortræder.

Stk. 3. Hvert år afgår efter tur eet bestyrelsesmedlem samt vedkommende stedfortræder. Afgangen de første år afgøres ved lodtrækning.

Stk. 4. Bestyrelsen skal stille forslag om valg af nyt medlem og stedfortræder.

§ 11. Bestyrelsen vælger selv sin formand og fordeler arbejdet mellem sine medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen fører en protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Udskrift sendes til amtsrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede. Beslutninger vedtages ved simpelt flertal, idet formandens stemme gør udslaget i tilfælde af stemmelighed.

§ 12. Alle lagets medlemmer er valgbare og pligtige at modtage valg, medmindre sygdom, bortrejse eller anden rimelig grund forhindrer varetagelse af hvervet.

Stk. 2. I tilfælde af varigt forfald suppleres bestyrelsen med vedkommende stedfortræder.

Regnskab og budget

§ 13. Lagets regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.

Stk. 2. Senest den 1. februar sender bestyrelsen regnskab til revisor, som med påtegning tilbagesender det inden den 1. april.

§ 14. Bestyrelsen udarbejder et budget for det kommende regnskabsår til forelæggelse på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2. Inden den 1. juli sender bestyrelsen regnskab, budget, årsberetning og generalforsamlingsudskrift til amtsrådet, der skal godkende regnskab og fastsætte bidrag for det kommende regnskabsår.

Stk. 3. Amtsrådet udpeger lagets revisor.

§ 15. Hvert år inden den 1. oktober meddeler amtsrådet ------ Kommunalbestyrelse, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal udrede, jf. lovens § 13.

Tilsyn

§ 16. Laget er undergivet amtsrådets økonomiske og tekniske tilsyn, jf. lovens § 7, stk. 2. Amtsrådet har om tekniske spørgsmål adgang til at rådføre sig med Kystinspektoratet.

§ 17. Amtsrådet kan pålægge lagets bestyrelse at sørge for, at bestemte foranstaltninger, som det påhviler laget at lade udføre, bringes til udførelse. Hvis pålægget ikke efterkommes, kan amtsrådet lade foranstaltningerne udføre for lagets regning, jf. lovens § 12, stk. 2.

Tinglysning

§ 18. Amtsrådet lader for lagets regning denne vedtægt tinglyse på de i bilag 2 anførte ejendomme. Påtaleberettiget er amtsrådet og lagets bestyrelse.

Stk. 2. Ændringer i vedtægten og dens bilag skal tinglyses, når amtsrådet bestemmer dette.

Stk. 3. Det påhviler ejerne af de respektive ejendomme at berigtige tingbogen ved udstykning m.v., jf. denne vedtægts § 3, stk. 3.

Klageadgang

§ 19. Lagets bestyrelse og lagets enkelte medlemmer kan forelægge amtsrådet spørgsmål om fortolkning af denne vedtægt og spørgsmål om den måde, hvorpå laget forvaltes.

Stk. 2. En generalforsamlingsbeslutning kan forelægges amtsrådet. Hvis amtsrådet ikke godkender beslutningen, bliver den uvirksom.

Stk. 3. Amtsrådet kan af egen drift ophæve en generalforsamlingsbeslutning.

§ 20. Amtsrådets afgørelser kan påklages til trafikministeren efter lovens § 18.

Vedtægtsændring og lagets ophævelse

§ 21. En af generalforsamlingen truffet beslutning om ændring af denne vedtægt eller om lagets ophævelse er først gyldig, når den er godkendt af amtsrådet, jf. lovens § 7, stk. 2, henholdsvis § 11, stk. 1.

Stk. 2. Amtsrådet kan af egen drift ændre denne vedtægt.

Stk. 3. Det påhviler lagets bestyrelse at ajourføre vedtægten og bilag til denne, når udviklingen nødvendiggør dette, jf. således § 2, stk. 2, og § 3, stk. 3. Amtsrådets pålæg herom skal efterkommes. Amtsrådet kan for lagets regning foretage det fornødne til vedtægtens ajourføring.

Udfærdiget af ------ Amtsråd, den ------

Vejledning om lov om kystbeskyttelse

Nyordning

Den 1. juli 1988 træder lov nr. 108 af 5. marts 1988 om kystbeskyttelse i kraft. Samtidig ophæves digeloven fra 1874 og lov om kystsikringsanlæg fra 1922.

Dermed er landvæsensretternes funktion på disse områder ophørt. Sager, der er indbragt for en landvæsensret inden den 1. juli 1988, færdigbehandles dog efter de hidtil gældende regler (§ 23). (* 1)

Den funktion, som landvæsenskommissionen hidtil har haft, flyttes til amtsrådet.

Kystbeskyttelse

Medens diger og kystsikringsanlæg hidtil har været omhandlet i 2 forskellige love, omhandles begge anlægstyper nu i samme lov og betegnes som anlæg til kystbeskyttelse.

Loven bruger udtrykket »kystbeskyttelsesforanstaltninger«. Dette forklares ved, at andre foranstaltninger end faste anlæg kan tjene til at beskytte kyst og strandbred. Dette gælder således kystfodring, udjævning af strandbred (opfyldning af trug) og rørlægning af vandløb over en strandbred. Loven går ligeledes ud fra, at beskyttelse af strandbredden som sådan kan være ligeså vigtig som beskyttelse af kysten i snævrere forstand.

Rejsning af sag

For at igangsætte en sag for en landvæsenskommission har der skullet være en rekvirent, der som regel har skullet stille depositum til sikkerhed for de omkostninger, som sagens behandling for kommissionen ville medføre.

Efter den nye lov kan enhver rette henvendelse til amtsrådet med forslag om, at behovet for kystbeskyttelse på en given kyststrækning overvejes.

Den, der henvender sig, skal ikke i den anledning stille depositum eller risikere (alene) at skulle betale sagsomkostninger. Den pågældende har imidlertid omvendt intet krav på, at amtsrådet tager sagen op til behandling.

Lovens idee er den, at overvejelserne om eventuelt at kystbeskytte en given kyststrækning eller strandbred ikke bør medføre større udgifter, end nødvendigt er. Med andre ord: Hvis det på et tidligt stadium af en sag kan konkluderes, at der af den ene eller anden grund ikke er basis for at gå videre med sagen, bør den standses så tidligt som muligt for ikke unødigt at anvende penge til forundersøgelser og projektering. Hermed er naturligvis ikke sagt, at dette i alle tilfælde kan undgås. Ofte vil situationen være den, at visse forundersøgelser er nødvendige for at belyse sammenhængen i de virksomme kystprocesser med det sigte at afgive grundlag for et skøn over, hvilke foranstaltninger der bør træffes, og over de dermed forbundne omkostninger.

Ud fra dette grundsyn har amtsrådet mulighed for at undergive en anmodning om rejsning af kystbeskyttelsessag en behandling i 3 »trin« af stigende intensitet.

Når amtsrådet modtager en anmodning, vil det antageligt være rimeligt, at sagen under alle omstændigheder sendes til amtskommunens tekniske forvaltning til en foreløbig vurdering.

Allerede på dette stadium kan amtsrådet (teknisk forvaltning), om det ønskes, udbede sig en udtalelse fra Kystinspektoratet.

Hvis amtsrådet allerede på dette stadium finder, at der ikke er rimelig grund til at gå videre med sagen, det være sig af faktiske eller økonomiske grunde, kan amtsrådet meddele den pågældende dette.

Dette betragtes ikke som »en afgørelse efter loven« og kan følgelig ikke påklages til Trafikministeriet efter § 18.

Hvis amtsrådet finder, at der er rimelig anledning til at undersøge, hvorledes den berørte ejerkreds ser på sagen, behandles sagen efter bestemmelserne i § 2.

Til det møde, der skal afholdes med de sandsynligt bidragspligtige, skal der foreligge en udtalelse fra kommunalbestyrelsen og en udtalelse fra Kystinspektoratet.

Amtsrådet kan anmode Kystinspektoratet om at bistå som sagkyndig under sagens videre behandling, naturligvis navnlig under mødet. Men det beror på amtsrådets egen afgørelse, om man ønsker Kystinspektoratets medvirken under selve sagen. Her må imidlertid erindres om, at Kystinspektoratet - ikke som rådgiver for amtsrådet, men som kompetent offentlig myndighed - skal give tilladelse til ethvert anlæg i kystbeskyttelsesøjemed i henhold til § 16. Et snævert samarbejde mellem amtsrådet og Kystinspektoratet under sagen er derfor under alle omstændigheder nyttig.

Det må meget understreges, at Kystinspektoratets opgave under sagen er af rådgivende art. Kystinspektoratet skal og kan ikke forestå egentlige forundersøgelser af konkret art og den direkte projektering. Noget andet er, at Kystinspektoratet i kraft af dets almindelige erfaring kan skitsere løsninger og standardkonstruktioner på et mere generelt niveau.

Hvis amtsrådet efter afholdt møde i henhold til § 2 bestemmer, at sagen ikke skal fremmes, er dette en afgørelse efter loven, der kan påklages efter § 18.

De udgifter, der er afholdt til afholdelse af møde, indvarsling, skrivning m.v., må afholdes endeligt af amtsrådet.

3. trin' i sagsbehandlingen indtræder, hvis amtsrådet beslutter at fremme sagen.

Den egentlige sagsbehandling

Hvis amtsrådet beslutter, at sagen skal fremmes, påhviler det amtsrådet at tage stilling til,

1) hvilke foranstaltninger der skal udføres,

2) hvorledes udgifterne skal udredes,

3) hvorledes udgifterne midlertidigt eller for længere tid skal finansieres,

4) hvem der skal lede sagen, f.eks. iværksætte forundersøgelser og projektering,

5) om der skal foretages ekspropriation,

6) hvorledes anlæg skal vedligeholdes,

7) hvem der skal forestå løbende foranstaltninger (kystfodring),

8) om der skal oprettes et lag.

Sagens ledelse

Afskaffelse af den mere formelle domstolslignende procedure for en landvæsensret indebærer bl.a., at der ikke som hidtil er en »rekvirent«, der af egen drift holder sagen igang.

Imidlertid er det rent praktisk nødvendigt, at ledelse af sagen og ansvaret for iværksættelse af de tiltag, der er nødvendige for sagens fremme, placeres således, at der ikke er tvivl om, hvem der skal sørge for sagens fremme.

Efter § 4 er det amtsrådet, der tager stilling hertil, idet initiativet kan placeres hos amtsrådet selv, hos kommunalbestyrelsen eller hos et lag.

Hvis der allerede eksisterer et lag, f.eks. når sagen vedrører udvidelse eller ændring af et anlæg, er det helt naturligt, at ansvaret for sagens ledelse (initiativet) placeres hos lagets bestyrelse.

Er der tale om et helt nyt anlæg, vil der ikke være dannet et lag, og et sådant lader sig vanskeligt skabe på sagens indledende stadium. Derfor må enten amtsrådet eller kommunalbestyrelsen påtage sig ledelsen (initiativet).

Hvis en kommunalbestyrelse ikke ønsker at påtage sig opgaven, vil amtsrådet sikkert som altovervejende hovedregel selv påtage sig opgaven, men det er anset for rigtigt i loven direkte at tilkendegive, at det - alt efter omstændighederne - kan være ganske naturligt, at sagens ledelse lægges i hænderne på kommunalbestyrelsen.

Forskudsvis afholdelse af udgifter

Medmindre der er tale om større anlæg, der medfører væsentlige udgifter til forundersøgelser og projektering, vil det praktiske være, at amtsrådet forskudsvis afholder udgifterne i sagens indledende stadium. Dette forudsættes i § 9.

Det skal fremhæves, at den omstændighed, at en kommunalbestyrelse påtager sig eller pålægges ledelsen af sagen efter § 4, ikke medfører nogen økonomiske forpligtelser for kommunen, måske bortset fra en begrænset indsats af det kommunale administrationsapparats egen arbejdskraft. Udgifter, som kommunen måtte afholde, skal inddækkes efter bestemmelserne i § 5. Ønsker kommunen ikke at stå i forskud med nogen udgifter, må amtsrådet tage stilling til spørgsmålet med hjemmel i § 9. Denne bestemmelse giver ikke hjemmel til at pålægge kommunen at afholde udgifter forskudsvis.

Er der tale om en væsentlig udgift til projektering m.v., kan amtsrådet vælge at optage lån, jf. § 9.

De udgifter, som amtsrådet har afholdt forlods af egen kasse, indgår i de udgifter, der endeligt skal fordeles efter § 5.

Bidragspligt

Bidrag kan pålægges ejere af ejendomme, der opnår beskyttelse ved den foranstaltning, der udføres, eller som i øvrigt opnår en fordel derved.

Ejerne af de direkte beskyttede ejendomme er - som hidtil - den kreds, det primært kan være tale om at pålægge bidragspligt. Som hidtil kan det meget vel tænkes, at der kun er grund til at pålægge denne kreds bidragspligt. Loven begrænser imidlertid ikke kredsen af private ejendomsbesiddere, der kan pålægges bidragspligt, til ejerne af de direkte beskyttede ejendomme, men medtager ejendomme, som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen.

Herved tænkes bl.a. på, at en nærliggende strand i velplejet stand i kraft af dens rekreative værdi kan være af direkte økonomisk værdi for ejendomme, der ikke som sådanne er truet fra havet.

Det står amtsrådet frit for at vælge de kriterier, som skal danne grundlag for fordeling af bidragspligten, og at bestemme den indbyrdes vægt, der bør tillægges de valgte kriterier. Som kriterier vil - som hidtil - ejendommens størrelse og værdi samt længde mod kysten være af betydning. For ejendomme, der ikke direkte beskyttes, vil afstand til stranden naturligvis være en væsentlig faktor.

Betragtningen om en strands økonomiske betydning for ejendomme, der ikke er truet fra havet, kan imidlertid føres videre derhen, at kredsen af ejendomme, der har en sådan interesse i stranden, er meget vid og ubestemt. Dette fører til, at der kan være begrundelse for, at amtskommunen eller primærkommunen bidrager til strandens beskyttelse og bevaring. På denne baggrund skal bestemmelsen i § 5, stk. 3, ses.

Bestemmelsen forudsætter, at amtskommune eller kommune frivilligt kan beslutte at bidrage til eller helt at afholde udgifterne ved et anlæg eller en foranstaltning, herunder til drift og vedligeholdelse, hvis noget sådant findes begrundet. Det er videre klart, at et amtsråd kan pålægge en kommune bidrag uden særlige begrænsninger, hvis kommunen er ejendomsbesidder. Det følger af bestemmelsen i § 5, stk. 2.

Det er yderligere anset for rimeligt, at en kommune skal kunne pålægges bidrag i dennes egenskab af kommune, hvis amtskommunen eller en anden kommune bidrager med mindst samme beløb i egenskab af offentlig myndighed (ikke som grundejer). Det sidstnævnte alternativ sigter på den situation, at et anlæg eller en foranstaltning har betydning for en kyststrækning, der går gennem flere kommuner. Hvis een kommune har besluttet at bidrage, må det anses for rigtigt, at der er mulighed for at pålægge een eller flere andre kommuner at bidrage med et beløb, der ikke overstiger det, som førstnævnte kommune har besluttet at bidrage med.

Kompetence til at pålægge en kommune at bidrage til kystbeskyttelse i kommunens egenskab af offentlig myndighed (i modsætning til som grundejer) tilkommer trafikministeren. Men det er en betingelse for, at ministeren kan gøre dette, at der foreligger en indstilling herom fra amtsrådet. Der må altså være en samstemmende opfattelse hos amtsrådet og ministeren af det rimelige i at pålægge kommunen et bidrag.

Det kan være velbegrundet, at de offentlige kasser bidrager til et anlægs tilvejebringelse og igangsætning af visse foranstaltninger, selv om de ikke deltager i de løbende, fremtidige udgifter.

Møder

Indleder amtsrådet en sag om kystbeskyttelse, skal der afholdes et møde i henhold til § 2.

Før amtsrådet træffer beslutning om bidragspligt, skal der også holdes et møde i henhold til § 5, stk. 4 og 5.

Det står naturligvis amtsrådet frit for at afholde flere møder, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Det må anbefales, at der i hvert fald i større sager, holdes et møde, når forundersøgelser og projektering er afsluttet, før det egentlige anlægsarbejde påbegyndes. I det hele må det tilrådes, at møde afholdes, når der skønnes behov for en mere detaljeret information til den interesserede kreds, eller når det er rimeligt at høre, hvorledes den bidragspligtige kreds stiller sig til afgørende stadier i sagsforløbet.

Det er overladt til amtsrådet at bestemme, hvem der skal repræsentere amtsrådet på møderne. Da kompetencen i sagen om kystbeskyttelse er flyttet fra landvæsensretten til amtsrådet, bl.a. på grund af dettes politiske mandat, må det anbefales, at i hvert fald de to fornævnte lovbundne møder ledes af et amtsrådsmedlem, typisk formanden for udvalget for teknik og miljø. At amtskommunens tekniske forvaltning også må være repræsenteret, er en nødvendighed.

Ekspropriation

I mangel af mindelig overenskomst med ejerne af de ejendomme, på hvilke et anlæg skal placeres, eller som det i øvrigt er nødvendigt at råde over på en eller anden måde, kan amtsrådet foretage ekspropriation med hjemmel i § 6.

Bestemmelserne om ekspropriation i lov om offentlige veje anvendes.

Der kan være grund til særligt at henlede opmærksomheden på bestemmelsen i § 6, stk. 2. Efter denne kan amtsrådet ekspropriere strandbred, forland foran et dige eller en kyststrækning, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegatation, hvis det af hensyn til kystens pleje eller kystbeskyttelsen må anses for at være af væsentlig betydning at have ejendomsret til det pågældende areal.

Som eksempel kan nævnes, at der med jævne mellemrum skal foretages kystfordring på strandbredden, at det er væsentligt konstant at holde strandbredden i et bestemt niveau eller i en bestemt stand, og at der foran et dige skal anlægges slikgårde for successivt at opbygge eller styrke forlandet foran et dige.

Kystbeskyttelseslag

Amtsrådet kan oprette et lag til at administrere de opgaver, som udførelse af faste anlæg løbende kræver, eller som besluttes løbende udført, typisk kystfordring med jævne mellemrum.

Alternativt kan amtsrådet eller kommunalbestyrelsen beslutte, at amtskommunen eller kommunen påtager sig den administration, som en beslutning om kystbeskyttelsesforanstaltninger medfører. Dette alternativ kan have mange praktiske fordele, idet amtskommunens eller kommunens tekniske forvaltning da vil have det direkte (ikke blot tilsynsmæssige) ansvar for aktiviteterne. Der vil antagelig være både administrative og økonomiske fordele ved dette alternativ.

Oprettes et lag, kan dette - alt efter dets funktion - efter § 7 frit benævnes digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag.

Til illustration af, hvilke bestemmelser en vedtægt efter ministeriets opfattelse i hvert fald bør indeholde, er der som bilag 1 til denne vejledning optrykt et vejledende udkast til en vedtægt.

Tinglysning

Hvis et lag oprettes, skal vedtægten tinglyses på de bidragspligtige ejendomme i henhold til § 8.

Hvis et lag ikke oprettes, kan amtsrådet lade selve beslutningen om bidragspligt tinglyse på de pågældende ejendomme.

Tilsyn

Hvis et lag oprettes ved amtsrådets beslutning, undergives laget amtsrådets tilsyn. Der er tale om både et teknisk og et økonomiske tilsyn.

Det tekniske tilsyn skal sikre, at anlæggene er i forskriftsmæssig stand, og at lagets bestyrelse i det hele varetager de opgaver, som det påhviler laget at løse.

Amtsrådet kan konsultere Kystinspektoratet om tekniske spørgsmål.

Gældende vedtægter for digelag, herunder landvindingslag, og kystsikringslag, ifølge hvilke Kystinspektoratet (tidligere Vandbygningsdirektoratet) er tilsynsførende, bør lejlighedsvis ændres således, at amtsrådet bliver tilsynsførende. Undtagelse gælder dog for diger fra den dansk-tyske grænse til Esbjerg på den jyske vestkyst og for Det lollandske Dige og Det falsterske Dige.

Et økonomisk tilsyn må føres, da det er amtsrådet, der bestemmer, hvilke bidrag der skal udredes til dækning af lagets udgifter, jfr. § 13, stk. 1. Amtsrådet må derfor have indseende med lagets regnskabsføring.

Som bilag 2 til denne vejledning er optrykt en »Vejledning vedrørende inspektion af diger og kystsikringsværker«.

Tilladelse

Udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger det være sig på søterritoriet eller på land kræver tilladelse fra Kystinspektoratet, jfr. § 16, § 20, stk. 2, og Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 18. april 1988.

Som fremhævet ovenfor, er et tæt samarbejde mellem amtsrådet og Kystinspektoratet derfor meget væsentligt.

I hovedstadsområdet vil Kystinspektoratet tillige høre Hovedstadsrådet i alle sager om kystbeskyttelse, medmindre de to myndigheder enes om andre samarbejdsregler på området.

Opkrævning

Regler om opkrævning af bidrag til kystbeskyttelse indeholdes i § 13.

Diger i henhold til særlig lov

En del diger er anlagt i henhold til særlig lov. Sådanne love er ikke ændret ved lov om kystbeskyttelse.

Hvis det anses for hensigsmæssigt, kan sådanne særlige love ændres af trafikministeren således, at bestemmelserne afløses af de tilsvarende bestemmelser i lov om kystbeskyttelse (§ 22).

Trafik- og Kommunikationsministeriet, den 6. juni 1988

HANS P. CLAUSEN

/F. Reidar Jørgensen

(* 1) Hvor intet andet er anført, gælder paragrafhenvisninger lov om kystbeskyttelse.