Legislator Case Law & Legislation
C19880003809 DK

Cirkulære om statslige myndigheders fastsættelse af gebyr for særlige ekspeditioner m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1988 38 Historic

Cirkulære om statslige myndigheders fastsættelse af gebyr for særlige ekspeditioner m.v.

1. Statslige myndigheder skal i videst mulige omfang opkræve gebyr for særlige ekspeditioner.

Ved særlige ekspeditioner forstås administrative ydelser, som rækker udover myndighedernes primære opgaver.

2. Fastsættelse af gebyr for de af dette cirkulære omfattede særlige ekspeditioner, vil ofte forudsætte lovhjemmel. I tilfælde, hvor fastsættelse af gebyr kræver lovhjemmel, men hvor en sådan ikke allerede findes, bør mulighederne for at gennemføre lovhjemmel undersøges. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et påtænkt gebyrpålæg kræver lovhjemmel kan forelægges Justitsministeriet.

3. Fastsættelse af gebyr for særlige ekspeditioner skal ske under hensyn til de omkostninger, der er forbundet med den særlige ydelse.

4. Statslige myndigheder skal årligt ajourføre eksisterende gebyrer i overensstemmelse med den almindelige udvikling i priser og lønninger således, at der opnås fuld omkostningsdækning for de særlige ekspeditioner.

5. Finansministeriets cirkulære af 9. november 1987 om statslige myndigheders fastsættelse af gebyr for særlige ekspeditioner og regulering af bestående gebyrer m.v. ophæves.

Finansministeriet, den 16. marts 1988

PALLE SIMONSEN

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →