Cirkulære om opgørelse af moms i forbindelse med sanerings- og byfornyelsesaktiviteter

Kapitel 1

Baggrund

Kapitel 1

Baggrund

Som følge af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 432 af 23. juni 1986 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift gælder der fra og med regnskabsåret 1987 ændrede bestemmelser for kommunernes opgørelse af moms i forbindelse med sanerings- og byfornyelsesaktiviter.

I dette cirkulære beskrives bekendtgørelsens betydning for udbetalingen af saneringslån og tilskud (pkt. 2), byfornyelsesrefusioner (pkt. 3), ydelsesstøttegrundlaget (pkt. 4) og tilsagnsrammerne (pkt. 5).

Kapitel 2

Saneringslån og tilskud

Kapitel 2

Saneringslån og tilskud

Til dækning af traditionelle saneringsudgifter i form af midlertidige statslån og tilskud (jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983) gælder følgende

Ved kommunens hjemtagelse af statslån til selskabssanering anmeldes kun 92,5 pct. af lånebehovet, da kommunen modtager 7,5 pct. af finansieringsbehovet i tilskud fra den kommunale momsudligningsordning. Dette gælder for alle låneanvisninger fra og med regnskabsåret 1987. Det bemærkes, at refusionsprocenten er fast og uafhængig af den faktisk afholdte moms.

I henhold til ovennævnte bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet ydes der også momsrefusion med tilbagevirkende kraft fra 1985 og 1986. Under henvisning til den generelle byrdefordelingsaftale, som er indgået mellem Indenrigsministeriet og de kommunale parter i forbindelse med etablering af momsudligningsordningen, vil der ikke i forbindelse hermed ske en efterfølgende regulering af for store udbetalte statslige saneringslån i relation til 1985 og 1986.

For traditionelle saneringsudgifter, som afholdes fra og med 1987 i kommunalt regi (altså uden et saneringsselskabs medvirken), skal kommunen anmode om statslån til udgifterne ekskl. den faktisk afholdte moms.

Af hensyn til fremtidige regnskabsafslutninger er det væsentligt, at kommunen sondrer mellem lån ydet før og efter 1. januar 1987.

Det understreges i øvrigt, at de tidligere ydede ombygningslån i henhold til § 52 - jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 3. juli 1975 - ikke er omfattet af momsudligningsordningen, idet sådanne lån optages i kommunernes budget- og regnskabssystem under de såkaldte finansforskydninger.

Kapitel 3

Byfornyelsesrefusioner

Kapitel 3

Byfornyelsesrefusioner

For byfornyelsesudgifter (jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987) gælder, at kommunen skal anmode om refusion på baggrund af de refusionsberettigede udgifter ekskl. den faktisk afholdte moms. Momsen anmeldes til refusion i Den Kommunale Momsfond.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med visse nedrivningssager, dvs. refusionsberettigede aktiviteter, hvor der modregnes for indtægter fra grundsalg, kan opstå et særligt momsproblem. I de tilfælde, hvor salgsprisen overstiger købsprisen, bliver en del af nedrivningsudgifterne herved dækket. Såfremt grunden sælges til private, skal momsen af denne del af nedrivningsudgiften tilbagebetales Momsfonden.

Kommuner, der benytter et byfornyelsesselskab, skal i øvrigt være opmærksomme på, at selskabets administrationshonorar skal udmåles i forhold til de refusionsberettigede udgifter inkl. moms på 22 pct., jf. pkt. 2.9 f i cirkulære af 3. juli 1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. Det er fortsat uden betydning for refusionsgrundlaget, om honoraret tillægges moms eller ej.

Kapitel 4

Ydelsesstøttegrundlag

Kapitel 4

Ydelsesstøttegrundlag

For ombygning af private ejendomme, herunder ejendomme der ejes af et sanerings- eller byfornyelsesselskab, er der ingen ændringer i forhold til gældende regler, dvs. at ydelsesstøttegrundlaget opgøres inkl. faktisk afholdt moms.

For ombygninger af kommunale beboelsesejendomme og ejendomme, som kommunen har overtaget med henblik på istandsættelse, gælder, at kommunen løbende får refunderet moms af ombygningsudgifter i gennemførelsesfasen.

Med henblik på at sikre at leje- og brugsværdi beregnes ens, uanset hvem der har ejet ejendommen under og efter ombygningen, skal ombygningsudgifterne opgøres inkl. moms ved låne- og støtteudmålingen. Bestemmelsen gælder således, uanset om kommunen sælger ejendommen eller regner med at beholde den i kommunalt regi.

Kommunerne opnår imidlertid et merprovenu, der skal tilbagebetales.

I tilfælde af salg inden for en periode af 5 år regnet fra tidspunktet for godkendelsen af ombygningsregnskabet, tilbagebetales momsrefusionen til momsudligningen. Hvis kommunen fortsat ejer ejendommen 5 år efter byfornyelsesarbejdernes afslutning, betaler kommunen på dette tidspunkt et ekstraordinært afdrag på det optagne lån.

Rent praktisk foretages tilbagebetalingen således

Ved salg i forbindelse med den endelige låneoptagelse afregnes det kontante merprovenu umiddelbart ved indbetaling til Momsfonden.

Såfremt der ikke senest på tidspunktet for lånets berigtigelse er indgået aftale om salg af ejendommen, skal obligationer (af samme serie) til et provenu, som svarer til den refunderede moms, forblive i kommunens besiddelse indtil videre.

Ved salg inden udløbet af 5-års-perioden indbetales til Momsfonden nettoprovenuet af de opbevarede obligationer på det pågældende tidspunkt med tillæg af oppebårne renter og afdrag.

Hvis kommunen fortsat ejer ejendommen efter 5-års-periodens udløb, indleveres (til realkreditinstituttet) de opbevarede obligationer med tillæg af oppebårne renter og afdrag som et ekstraordinært afdrag på det optagne lån. Såfremt det ikke er muligt at erhverve indeksobligationer svarende til de indvundne renter og afdrag, kan provenuet anvendes til byfornyelsesformål, hvortil der ikke ydes refusion efter lovens § 66, stk. 3. De efterfølgende ordinære afdrag beregnes fortsat ud fra hovedstolen, hvorved alene restgælden, men ikke afdraget - og dermed huslejen - nedsættes. Lånet vil dermed ophøre tidligere end normalt. Det ekstraordinære afdrag på et indekslån dækker en forholdsmæssig andel mellem den del af lånet, hvortil der alene ydes rentebidrag, og den andel, hvortil der ydes både rente- og afdragsbidrag.

Hvis kommunen imidlertid allerede på låneoptagelsestidspunktet ønsker at beholde ejendommen og med sikkerhed ved, at den kan forblive i kommunalt eje, fordi der ikke er tilbudspligt, kan det ekstraordinære afdrag foretages på dette tidspunkt.

Kapitel 5

Belastning af tilsagnsrammen

Kapitel 5

Belastning af tilsagnsrammen

Kommunens tilsagnsramme belastes som følge af de ændrede regler således

- Saneringslån til selskabssaneringer belaster rammen med 92,5 pct. af de faktisk afholdte udgifter inkl. moms.

- Saneringslån til kommunale saneringer belaster rammen med de faktisk afholdte udgifter ekskl. moms (p.t. 22 pct.).

- Refusionsberettigede byfornyelsesudgifter belaster rammen med de faktisk afholdte udgifter ekskl. moms (p.t. 22 pct.).

- De støtteberettigede forbedringsarbejder (ydelsesstøttegrundlaget) belaster rammen med de faktisk afholdte udgifter inkl. moms, uanset om kommunen i gennemførelsesfasen har fået refunderet momsen.

Kommunen skal i forbindelse med ansøgning om både vejledende og bindende tilsagnsrammer tage højde for de nye bestemmelser, herunder at tilsagn om lån og refusioner givet før 1. januar 1987 strækker længere, hvilket har betydning ved vurderingen af behovet for eventuelle mertilsagn.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bestemmelserne er principielt gældende fra 1. januar 1987.

Såfremt en kommune allerede har igangsat ombygninger med en bindende tilsagnsramme ekskl. moms, må kommunen søge om tilsagnsforhøjelse både for ordinære aktiviteter og aktiviteter i henhold til den ekstraordinære boligforbedringsbevilling. Boligstyrelsen vil være behjælpelig med at sikre den nødvendige rammeforhøjelse.

Boligstyrelsen, den 9. marts 1988

H. E. RASMUSSEN

/Søren Kruse

Cirkulære om opgørelse af moms i forbindelse med sanerings- og byfornyelsesaktiviteter

Ingen